Idræts kraftcenter Horsens projekt 9

Transkript

1 Når Viden skaber resultater--- Velfærdsministeriet Idræts kraftcenter Horsens projekt 9 Det Fælles Ansvar II Case-rapport Juli 2008

2 Velfærdsministeriet Idræts Kraftcenter Horsens Case-rapport Juli 2008 Ref Dato Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Formål Bemanding af projektet og aktiviteter Aktiviteter Samarbejde med andre aktører Mål 3 2. Opstart 3 3. Målgruppe 5 4. Projektets aktiviteter 5 5. Gode og dårlige erfaringer Gode erfaringer Dårlige erfaringer 8 6. Effekter 8 7. Brugerne (på baggrund af interviews med brugerne) 10 I

4 1. Baggrund Værestedet Nøglehullet fik i sommeren 2007 bevilget penge under Det Fælles Ansvar II til at skabe Idrætskraftcenter Horsens. Projektet tilbyder idrætsaktiviteter til alle socialt udsatte i Horsens-området med det formål at skabe en bevægelseskultur og på længere sigt at øge brugernes livskvalitet. Projektet har base i værestedet Nøglehullet i centrum af Horsens by, som siden 1998 har været drevet af foreningen Nøglehullet. Idrætskraftcenteret henvender sig til tidligere misbrugere, misbrugere som netop er startet i behandling samt aktive misbrugere i lokalområdet. Brugerne kommer fra værestedet Nøglehullet, fra andre væresteder eller kontaktet via opsøgende arbejde. Derudover tilbyder man aktiviteter til to behandlingshjem i området. 1.1 Formål Projektets overordnede formål er at skabe en bevægelseskultur for tidligere eller nuværende misbrugere og dermed øge brugernes sociale og fysiske kompetencer og livskvalitet. På længere sigt er målet, at brugerne bliver i stand til at knytte nye relationer, og ad den vej bliver i stand til at benytte eksisterende tilbud i idrætsforeninger og det øvrige kulturliv. Det kan også bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Ved at tilbyde sunde måltider, faste idrætsaktiviteter samt uddannelsesforløb er målet, at brugerne får sundere livsvaner og større fysisk velvære. Det kan være med til at give brugerne et nyt indhold i tilværelsen, som ikke er relateret til misbrug. Derudover skal aktiviteterne være med til at give brugerne en række succesoplevelser, som kan give større selvtillid, samtidig med at medindflydelse på aktiviteterne kan give større ansvarsfølelse både i forhold til sig selv og andre. Vi siger, vi er et lokomotiv for at skabe en bevægelseskultur på værestedet. Det betyder, at vi skaber rammer for, at brugerne kan dyrke leg og idræt. Nogle er så langt, at de spiller i Serie 4, andre kan ikke løfte en petanguekugle. Derfor kalder vi det idræt og leg. Lars Petersen, projektleder 1.2 Bemanding af projektet og aktiviteter Lars Petersen er projektleder på idrætskraftcenter Horsens. Lars har en baggrund som projektmedarbejder og leder i Horsens Kommunes Sundby-projekt, hvor man blandt andet hjælper borgere i gang med gode ideer til projekter omkring sundhed og sundhedsfremme. Lars hjalp i den forbindelse en gruppe tidligere misbrugere med at starte foreningen Nøglehullet i 1998, og han har været tilknyttet værestedet siden. Lars står for den daglige kontakt til myndigheder og for at etablere kontakter og samarbejdsaftaler for projektet. De daglige idrætsaktiviteter varetages af pro- Ref. / 1/11

5 jektmedarbejder Robert Nyborg. Robert er tidligere bruger af Nøglehullet og er kommet på værestedet i 8 år. Han har derfor et stort kendskab til brugerne og misbrugsmiljøet i kommunen. Projektet har endnu ikke etableret en bestyrelse, da man gerne har villet udse de rigtige kontakter, som også kan bære projektet videre efter den 4-årige projektperiode. Derfor har projektet indtil videre benyttet sig af Nøglehullets bestyrelse. Ventetiden skyldes endvidere også, at der har været usikkerhed omkring strukturen i Dansk Væresteds Idræt og DIF, hvor DVI ikke er blevet en del af DIF og dermed normalområdet, som man havde ønsket. Projektet har stadig fokus på DIF som samarbejdspartner. 1.3 Aktiviteter Idrætskraftcenteret har til huse på Nøglehullet, og overordnet er projektaktiviteterne et tillæg til de aktiviteter, der allerede eksisterer på værestedet, dog nu med fokus på kost og motion. Nøglehullet har åbent dagligt, og der serveres morgenmad og frokost to dage om ugen, hvilket tilberedes af projektets brugere. Idrætsaktiviteterne består af faste ugentlige tider i idrætshaller samt diverse udendørs aktiviteter som gåture, fisketure, golf eller fodbold. Udover de faste idrætsaktiviteter er en vigtig del af projektet at arrangere og deltage i forskellige idrætsstævner, som afholdes på skift af de forskellige væresteder, samt større events som X-games eller Udsatte- Lege. Projektet har også flere uddannelsesaktiviteter, som for eksempel skal opkvalificere enkelte brugere til at have ansvar for sund-kost tilbud eller idrætsaktiviteter, som såkaldt holdleder. Uddannelsesaktiviteterne er bl.a. foregået i regi af DVI. 1.4 Samarbejde med andre aktører Idrætskraftcenter Horsens er som de andre kraftcentre tilknyttet DVI, som står for en mere overordnet og styrende rolle. Derudover bruger projektet i høj grad de andre kraftcentre til sparring og erfaringsudveksling. Projektet samarbejder også med de andre væresteder i Horsens Kommune. I dag foregår samarbejdet hovedsageligt via en kontaktperson blandt brugerne selv. Projektet har forsøgt med et skridt ad gangen at få værestederne med i tilbudene, og værestederne er nu selv begyndt at henvende sig. Projektet har et velfungerende samarbejde med Horsens Kommunes kulturforvaltning omkring leje af sportshaller og andre idrætsfaciliteter. Her har man mødt stor opbakning. Derudover ønsker man på sigt at udbygge samarbejde med kommunen omkring sundhedsfremmende aktiviteter mere generelt. Blandt andet ønsker projektet at starte nogle aktiviteter omkring de børnefamilier, der også kommer på Nøglehullet. Ref. / 2/11

6 1.5 Mål I projektets forandringsteori er der opstillet tre langsigtede mål. Projektet ønsker for det første at øge brugernes livskvalitet, dels via sundere livsvaner og dels via øgede sociale kompetencer. Øgede personlige og sociale kompetencer samt større ansvarsfølelse skal også lede til det andet og tredje langsigtede mål, nemlig deltagelse i almindelige idrætstilbud uden for væresteds-regi samt at få brugerne tættere på arbejdsmarkedet. Det er hensigten, at brugeren ved at deltage i aktiviteter først i værestedsregi og senere i det almindelige foreningsliv i højere grad skal føle som en del af samfundet. For at opnå målene på langt sigt, er der dermed fire virkninger på mellemlangt sigt som skal opnås: 1. Brugeren skal ændre livsvaner og opnå et behov for at dyrke idræt a. Faste sunde måltider og større fysisk velvære b. Faste kontakter og regelmæssighed og struktur 2. Brugeren skal øge sine sociale kompetencer a. Et nyt indhold og omdrejningspunkt i livet i stedet for misbruget b. Nye venskaber, og nyt og større netværk c. Succesoplevelser 3. Brugeren skal opnå en større ansvarsfølelse a. Medindflydelse og ansvar for afholdelse af aktiviteter 4. Brugeren skal øge sine personlige kompetencer a. Afprøve grænser og finde nye sider af sig selv b. Succesoplevelser via idræt Det er primært disse mellemlange mål, som projektet i opstartsfasen kan forventes at indfri. 2. Opstart Projektets startede i september 2007 med sund kost og i oktober fulgte idrætsaktiviteterne efter. Projektet er dermed allerede langt i forhold til at indfri projekternes mellemlange målsætninger. Med hensyn til antallet af deltagere har virkeligheden klart oversteget forventningerne. Projektet havde i maj 2008 mere end allerede 50 brugere, og har måttet skære ned på sine opsøgende aktiviteter for stadig at kunne bevare en ordentlig kontakt med alle brugere. Ref. / 3/11

7 Én af forklaringerne på den vellykkede opstart har været organiseringen og opbygningen omkring det eksisterende værested Nøglehullet. Projektet var dermed fra starten en del af et velfungerende tilbud til målgruppen og har dermed hurtigt kunne opbygge en deltagerbase. Nøglehullet har også betydet, at projektet har haft en organisatorisk base fra starten, hvilket sammen med de ansattes personlige baggrunde har givet projektet et stort netværk. Netop de ansattes netværk og kendskab til området, har også været med til at skabe stor tilslutning og opbakning blandt samarbejdspartnere og brugere. Placeringen i Nøglehullet har dog også betydet en væsentlig udfordring, idet samarbejde og kompetencefordeling mellem henholdsvis Nøglehullet og Idrætskraftcenteret har måttet afklares i løbet af opstarten. Ledelseskompetencen er nu helt placeret hos Lars Petersen og ikke hos den daglige leder af Nøglehullet, Helle Kronborg, som i sin tid var med til at søge midlerne. Man har også måtte gøre klart, at der er forskel på aktiviteter i regi af Idrætskraftcenteret og i regi af Nøglehullet, og at sidst nævnte aktiviteter ikke kan finansieres af midler fra Kraftcentret. Endelig har det også på grund af placeringen i Nøglehullet været nødvendigt at sende et signal til brugere i området, at aktiviteterne i idrætskraftcenteret er for alle væresteder i Horsensområdet og at brugere af Nøglehullet dermed ikke har forrang. En anden udfordring har været at opnå et samarbejde med kommunen om den sundhedsmæssige del af projektet. Her har der ikke været den fornødne opbakning fra ledelsen af Sundby-projektet, som står for sundhedsfremme-indsatsen i byen. Projektet regner dog med at etablere et samarbejde via forvaltningscheferne centralt i kommunen, som man har gode forbindelser til. Samarbejdet med kommunen beskrives overordnet som meget velfungerende. Endelig har der som tidligere beskrevet været udfordringer i forhold samarbejdet med henholdsvis DVI og DIF, idet strukturerne har været uklare i perioden. Det har også betydet, at projektets budgetposter i dag er uhensigtsmæssigt indrettet. Der har blandt andet vist sig et stort behov for en bus til at transportere deltagerne rundt til forskellige idrætsaktiviteter, hvilket der imidlertid ikke er afsat midler til. Omvendt har projektet ikke brugt de afsatte midler til kursusaktiviteter, da en del af dette er foregået i DVI-regi. Det kunne derfor være ønskeligt at kunne flytte på projektmidlerne efter opstarten. Medarbejderne har generelt oplevet arbejdet med forandringsteorien som positivt og givende. Der har dog været problemer i forhold til de aftalte indikatorer, som ikke kom med i skemaerne som aftalt. Endelig har man oplevet et stort behov for at hjælpe nogle brugere igennem skemaerne. Brugerne har generelt en tendens til at forskønne deres egen situation, og medarbejderne har ofte benyttet muligheden for at hjælpe i udfyldelsen. Medarbejderne har også oplevet, at brugerne har svært ved at komme igennem de lange spørgeskemaer. Ref. / 4/11

8 I forhold til Velfærdsministeriet har projektet savnet information, særligt i forbindelse med Finansloven, som blev vedtaget med forsinkelse. Dermed fik projektet ikke udbetalt penge, og som frivillig organisation var det en meget sårbar situation, da man ikke havde reserver at trække på som hos et kommunalt projekt. Endelig er udbetalingen af tilskud ikke sket regelmæssigt, hvilket man også har oplevet som et usikkerhedsmoment. Projektet efterlyser endvidere information pr , så det er lettere at følge med i udviklingen i det overordnede projekt. 3. Målgruppe Projektets målgruppe er socialt udsatte i hele Horsens-området, dog primært stofmisbrugere. De fleste brugere er tidligere misbrugere, men aktive misbrugere kan også deltage, så længe de ikke er påvirkede. Projektet har taget udgangspunkt i brugerne på værestedet Nøglehullet, og har herefter udvidet målgruppen gradvist ved at kontakte flere væresteder efterhånden. Derudover har man via projektmedarbejderens personlige kendskab til miljøet også lavet opsøgende arbejde. Man har haft gode erfaringer med at udnævne en bruger på de enkelte væresteder til kontaktperson. Denne bruger har dermed ansvar for at motivere andre brugere til at deltage. Dette har vist sig mere effektivt, end hvis det er ledelsen, der står for kontakten til Idrætskraftcenteret. Vi arbejder med værestedsbrugere i bred forstand, men også dem, som ikke hører til på værestederne og ikke helt kan blive clean. Det er kun, hvis de er påvirkede, vi ikke kan hjælpe. Idrætskraftcenter Horsens Projektet arbejder efter de små skridts-metode, hvor det er vigtigt at nurse brugerne løbende. Man er derfor varsom med at få for mange brugere for hurtigt. Projektet havde i maj 2008 allerede ca. 50 brugere og har måttet skære ned på de opsøgende aktiviteter for ikke at få flere brugere, end der er kapacitet til. 4. Projektets aktiviteter For at nå de opstillede mål har projektet igangsat forskellige aktiviteter. De fordeler sig i fire hovedgrupper: Sundkost-tilbud Daglige idrætsaktiviteter Ref. / 5/11

9 Større idrætsarrangementer og stævner Uddannelsesaktiviteter Projektet har for det første sundkost-aktiviteter, hvor brugere tilbereder og serverer sund mad for andre brugere. Det sker ved fast ugentlig morgenmad og en fast ugentlig frokost, hvor brugerne mødes på Nøglehullet. I forlængelse af spisningen er der endvidere idrætsaktiviteter, så brugerne tilskyndes til at deltage i begge aktiviteter. Det at lave frokost er det bedste. Folk er glade bagefter, og det er rart at have stået for noget Bruger, Idrætskraftcenter Horsens Idrætsaktiviteterne er bygget op omkring faste ugentlige tilbud om eksempelvis badminton eller fodbold. Projektet har fået stillet gratis haltider til rådighed fra kommunen. Hvis der er for få tilmeldte til en aktivitet, tager man ofte i parken og spiller eksempelvis frisbee-golf eller andre udendørsaktiviteter. Det er også muligt for brugerne selv at tage initiativ til yderlige aktiviteter. I opstarten har man primært kørt efter brugernes ønsker for at sikre opbygningen af en bevægelseskultur. Målet er dog senere at skabe mere faste rammer med faste sportsgrene på de enkelte dage. Derudover skal der senere skabes klubber på de enkelte væresteder, som kan organisere og sende deltagerne til aktiviteterne. Man har stødt på en særlig udfordring i forbindelse med placeringen af aktiviteterne. Projektet havde fået tildelt tider i en sportshal, som ligger et stykke fra midtbyen. Det har vist sig at være meget vanskeligt at få deltagerne til at tage turen væk fra centrum, hvilket ofte vil indebære en bustur. Projektmedarbejderen har derfor brugt sin egen bil til at transportere deltagerne, men projektet savner i høj grad en minibus, så det ikke kun er de mest ressourcestærke bruger, der kan deltage. For at imødekomme problemet, har man flyttet en del aktiviteter til parker og til en ny hal i midtbyen. Endelig har man gode erfaringer med faste aktiviteter for behandlingshjem, hvor der er mange deltagere og stor opbakning. Hvor der tidligere ingen bevægelseskultur var, har det ene behandlingshjem nu oprettet en klub og deltog i X- games. Arrangementer og stævner har vist sig at være en særlig stor motivationsfaktor for brugerne. Op til stævner er der således flere brugere til aktiviteterne. Projektet har deltaget i flere stævner hos andre væresteder og deltog i juli 2008 i X-games, som er et større stævner for tidligere misbrugere fra hele norden. Stævnerne fungerer endvidere som en introduktion til det store netværk af x-misbrugere, og deltagerne lærer ofte en række nye mennesker at kende. Ref. / 6/11

10 En vigtig del af projektet er også uddannelsesaktiviteterne. Flere brugere er allerede uddannet til holdleder under DVI og 5 er uddannet som frivillige ledere. De skal senere igangsætte en DVI-klub, som kan køre under kraftcenteret. Holdlederne bliver udannet til at stå for ansvaret, når deres værested deltager i eksempelvis et sportsstævne og har blandt andet fået et førstehjælpskursus. Deres opgave er blandt andet at sørge for organiseringen af deres hold til et stævne men også at ingen pludselig er påvirkede. Dette er en fordel for Idrætskraftcenteret som aflastes i forhold til praktiske opgaver, men er også med til at lære brugerne at tage ansvar. Endelig har flere brugere også været på hygiejnekursus, så de kan tilberede og servere mad til sundkost aktiviteterne. 5. Gode og dårlige erfaringer 5.1 Gode erfaringer Projektet har gjort en særlig god erfaring i forhold til at blande eksmisbrugere med nuværende misbrugere. Dette er ellers meget usædvanligt i misbrugsmiljøet, men projektet har nu fået skabt en kultur, hvor behandlingscentre kan tage til stævner med aktive misbrugere. Fordelen er, at de forhenværende misbrugere kan se, at de har flyttet sig og er blevet bedre, også selvom de lige er startet i behandlingen. Det har skabt et boost i behandlingen. De føler sig altid lavere: På værestederne er de med folk, der har været clean længere end dem selv, og nu er de pludselig længere end andre. De oplever, at de er nået langt! Projektmedarbejder, Robert Nyborg Noget af det bedste ved projektet er, når dem på behandlingsstedet kan se at man kan få det bedre af at være clean. Jeg føler mig lidt som en rollemodel. Når man er i behandling, kan det være svært at se, hvad der er på den anden side. Deltager, Idrætskraftcenter Horsens Projektet har endnu ikke oplevet dårlige episoder og mener, at det at være sammen med nuværende misbrugere kan være med til at ruste brugerne til at skulle ud på eksempelvis en arbejdsplads, hvor der også kan være stoffer og eller øl fredag eftermiddag. Ved at møde misbrugerne i trygge rammer, har de muligheden for at sige fra. Det fremhæves også, at det for de aktive stofmisbrugere kan være en motivation for at gå i behandling. De kan se, at deres venner har fået det så meget bedre efter de er kommet i behandling. I forhold til aktiviteterne har konkurrencer vist sig at fungere særligt godt som motivation for deltagerne, og deltagerne opfordrer selv til konkurrencer. Projektet har dog været bekymret for, at konkurrencementaliteten kunne være med til at fasthol- Ref. / 7/11

11 de en misbrugsadfærd. Projektet har da også bevidst nedtonet konkurrenceelementet for de svageste deltagere, og forsøgt ikke at lade de stærke tæve de mindre stærke deltagere. Endelig har man gode erfaringer med en symbolsk brugerbetaling ved nogle aktiviteter. Dermed er man sikker på, at deltagerne møder op til de tilmeldte aktiviteter. Projektets erfaring er, at brugerbetalingen faktisk kan være med til at øge deltagernes engagement. 5.2 Dårlige erfaringer Projektet har oplevet en udfordring i forhold til samarbejdet med DIF. DIF vil ikke godkende klubberne under idrætskraftcenteret, da de er lukkede for medlemmer udefra. Et andet problem er projektets kommunale status. Som Idrætskraftcenter skal man i princippet lave regionale turneringer, og det er svært at få kommunale midler til på længere sigt. Projektet har som tidligere beskrevet ikke haft gode erfaringer med aktiviteter, som er placeret for langt fra midtbyen, hvor brugerne normalt kommer. For de svageste brugere er en busbillet for stor en hurdle til at deltage. Projektet har således savnet en bus, så projektet kunne hente brugerne især på værestedet for aktive misbrugere. Det har også været en barriere, at få de aktive misbrugere til at deltage i aktiviteter på Nøglehullet, som primært er for tidligere misbrugere. Endelig har det som ovenfor beskrevet været en udfordring at skabe klare grænser mellem det eksisterende værested og det nye Idrætskraftcenter. Projektet vurderer dog, at dette fungerer fint i dag. En af de interviewede brugere efterlyser aktiviteter i aften og eftermiddagstimerne. Han er i dag i fuldtidsbeskæftigelse og har derfor svært ved at bevare kontakten til projektet. Han deltager dog stadig i weekendarrangementer, og planlægger at starte i en almindelig idrætsforening under DGI. 6. Effekter Projektet har som beskrevet allerede opnået en del effekter på mellemlangt sigt, som led i at nå de mere langsigtede målsætninger. Flere brugere har endvidere deltaget i projektet i længere tid, og man begynder allerede at kunne se mere langsigtede effekter af indsatsen. Projektet har som tidligere beskrevet også måttet holde igen på indtaget af nye deltagere, da man er ved at nå sin maksimumkapacitet. Blandt personalet er opfattelsen, at man allerede er godt på vej til at skabe en bevægelseskultur. På de to behandlingshjem i området har man fået skabt en tradition for motion, og den ene har lavet en klub under DVI. Målsætningen er nu, at der laves turneringer kun for behandlingshjem. Det er også vurderingen, at man er godt Ref. / 8/11

12 på vej til at kunne sluse deltagere over i foreninger i DGI-regi, og flere brugere på Nøglehullet spiller allerede fodbold i Horsens Boldklub. Også brugerne er meget positive over for effekterne af deltagelsen. Brugerne fremhæver især et nyt og større netværk som en effekt af deltagelsen. Via idrætsaktiviteterne har de lært hinanden og sig selv bedre og kende. Aktiviteterne har givet et større fællesskab og sammenhold, hvilket også rækker ud over aktiviteterne på værestedet. En deltager beskriver, at hun efter deltagelsen er blevet mere social og bedre kan tale med andre mennesker. Flere nævner, at aktiviteterne og fællesskabet er med til at lære at have tillid til andre mennesker igen. Idrætstilbudene har også været med til at flytte grænser og har givet en større selvtillid, noget brugerne vurderer de ellers ikke havde opnået på værestedet. Flere nævner også det positive i at få lov til at få ansvar og kunne stå for noget, der gør andre glade. Én af de interviewede deltagere er endvidere kommet i fuldtidsbeskæftigelse og en anden skal starte et uddannelsesforløb. Ref. / 9/11

13 Projektmedarbejdernes og brugernes vurderinger af de foreløbige resultater: Netværk og fællesskab mellem deltagerne Tættere på ordinære idrætstilbud Flere sociale kompetencer og mere åbenhed Større tillid til andre mennesker Forbedret livskvalitet og bevægelseskultur Mere mening og struktur i hverdagen Mere selvtillid og selvværd Forbedrede jobmuligheder 7. Brugerne (på baggrund af interviews med brugerne) De interviewede brugere er mellem 24 og 55 år gamle med meget forskellig baggrund og historie. Der er således både brugere med en lang historie med misbrug bag sig, og yngre brugere, som i dag er tættere på arbejdsmarkedet. Brugerne er enten kommet ind i projektet, mens de stadig var i behandling, fordi de i forvejen var tilknyttet Nøglehullet eller via aktivering. De fleste brugere har tidligere haft tilknytning til andre væresteder eller har været tilknyttet Nøglehullet tidligere, men er så kommet tilbage i misbrug. Brugerne kommer i projektet af flere grunde. De ønsker for det første at skabe et nyt netværk og være en del af et fællesskab uden misbrug. Derudover har de et ønske om at lære at tage ansvar og endelig kan de bruge projektet til at få mere struktur på deres hverdag. Flere fremhæver, at idrætstilbud under misbrugsbehandling kan være en vigtig motivation, og at det at komme uden for behandlingsstedet, kan gøre det lettere at holde ud. Det er endvidere gennemgående, at brugerne ind i mellem kan savne motivation og gejst til at komme af sted til aktiviteter, men at særlig opbakningen fra de andre deltagere hjælper dem til at komme af sted. Det at aktiviteterne er for ligesindede, og at der tages hensyn til dårlig kondition og fysiske skavanker, er afgørende for lysten til at deltage. En deltager fortæller dog også, at aktiviteterne har givet følelsen af at være almindeligt menneske igen og ikke socialt udsat. Brugerne ligger stor vægt på den indflydelse, de har på aktiviteterne, og at projektmedarbejderne er gode til at lytte til deres ønsker. De ligger også vægt på det tætte forhold der er mellem medarbejdere og brugere.. Ref. / 10/11

14 Ref. / 11/11