Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse

Transkript

1 Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst Døesvej Holstebro. Telefon

2 Bestøvningstyper: Selvbestøvning (majs, tomat) Åben blomst (hvede, byg, havre, majs) Lukket blomst (martsviol, jordnød, tomat) Fremmedbestøvning: Vindbestøvning (græsser, nåletræer) Insektbestøvning (Sommerblomster) Fuglebestøvning (Hibiscus, Fuchia) Pattedyr (tropiske planter) Vandbestøvning (Ålegræs) Kunstig bestøvning (Hybrider) Bestøvningsformer: Merudbytte: Nogle selvbestøvende planter giver et merudbytte når de fremmedbestøves Se tabellen ovenfor Et andet godt eksempel er tomater, hvor man sætter humlebier ud, for at få større frugter og flere frugter Døesvej Holstebro. Telefon

3 Blomsterplacering i majs: Hanblomst: I toppen af planten Hunblomst: Sidder i bladhjørner Hunblomstens opbygning og funktion: Støvfang: Mange tynde tråde med forbindelse til hver sin blomst, opfanger pollen Svøbblade: Dækker og beskytter blomster mod skadegører og klima Blad: Løvblad og svøbblade producerer druesukker til udvikling af frø Spindel: Fastholder blomsterne og transporterer druesukker, næringsstoffer og vand til frøanlægget i blomsten Kolbestilk: Fastholder spindelen og transporterer vand, næringsstoffer og druesukker til spindelen Stængel: Bringer hunblomsten op i lyset, fastholder den og transporterer vand, næringsstoffer og druesukker til kolbestilken A. Støvknap: indeholder pollen B. Støvtråd: løfter støvknappen op over blomsterbunden, så pollen lettere spredes C. Støvfang: pollen fanges og fastholdes D. Griffel: transporterer sædceller ned til frøanlæg E. Frugtknude: indeholder frøanlæg F. Frøanlæg: danner frø ved bestøvning G. Blomsterbund: fastholder blomstens dele H. Stængel: fører blomsten op i lyset I. Kronblade: beskytter blomsteranlæg i knopstadiet og virker som reklamesøjle og landingsplads for insekter J. Bægerblade: Beskytter indholdet mod klima og skadegører inden udspring A-B: Kaldes støvdrager/støvblad C-F: Kaldes støvvejen/frugtbladet Døesvej Holstebro. Telefon

4 Støvvejen: kimsæk frøstreng griffel kimmund Støvvejen/frugtlegmet: ægceller opbevares og beskyttes Støvfang: Klistret overflade fanger og fastholder pollenkorn, indeholder hormoner. Griflen: Rør som støvrørret vokser ned gennem. Frugtanlægget/frugtknuden: Beskytter frøanlægget mod skader udefra, bliver ved modenhed til fx frugtkød, kapsel eller bælg. Frøanlægget: Indeholder ægceller og centralkerner, bliver ved modenhed til frøskallen Kimmunden: Åbning i frøanlægget, som støvrørret skal igennem for at komme ind til ægceller og centralkerner Kimsækken: Hinde som indeholder ægcellerne og centralkerner, bliver ved befrugtning til det vitamin og hormonrige lag i frøet Ægcelle: Bliver ved befrugtning til frøkimen Centralkerne: Bliver ved befrugtning til frøhviden Frøstreng: fastholder frøanlægget til frugtanlægget Pollen: Pollen: Støvkorn som indeholder, transporterer og beskytter plantens sædceller Pollenkrop: Selve pollenkornet Pore: herigennem vokser støvrørret Støvrørskerne: punkt for enden af støvrør, som regulerer støvrørrets vækst Støvrør: hult rør, som vokser ned gennem griflen og transporterer sædceller frem til centralkernen Befrugtning: Pollen lander på støvfang og holdes fast Hormoner påvirker pollenkroppen og sætter gang i pollenspiring, eller dræber pollenkornet, hvis det stammer fra en fremmed art Støvrørret vokser ned gennem griflen og ind til frøanlægget Støvrørret vokser gennem kimmunden og ind til centralkernen og ægceller Sædceller bevæger sig gennem pollenrørret ned i frøanlægget En sædcelle befrugter en ægcelle En sædcelle befrugter en centralkerne Herefter visner blomsten og planten begynder at danne frugt og frø Døesvej Holstebro. Telefon

5 Reduktionsdeling: Reduktionsdeling starter som en almindelig celledeling, hvor kromosomer længdespaltes (A-F) Herefter sker endnu en deling hvor kromosomer trækkes fra hinanden og kun indeholder den ene side af kromosomet Ved befrugtning tilføjes den anden side af kromosomet, hvor ægcellen indeholder den ene del og sædcellen indeholder den anden del Konsekvens: den nydannede celle vil have egenskaber der er en blanding af de to forældres Døesvej Holstebro. Telefon