Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Transkript

1 Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard

2 Indholdsfortegnelse Resumé s. 2 Undersøgelsens forhistorie s. 2 Administrative data s. 2 Øvrige data s. 3 Udgravningsmetode s. 3 Topografi, terræn og undergrund s. 3 Undersøgelsens resultater s. 4 Konklusion s. 5 Fremtidigt arbejde s. 5 Figurer Resumé På undersøgelsen blev i den sydlige del fundet en lav grube, hvor der i den overliggende muld blev fundet en del slagger, heraf en del med partier af kobberlegering. Snit og jordboring viste, at der ikke havde fundet primær støbeaktivitet sted i gruben, men at alt pegede hen mod, at støbeaktiviteten var foregået under det nuværende skel, der ikke bliver berørt af anlægsarbejdet. Her ud over fandtes en kogestensgrube af ældre jernalders type samt et enkeltfundet randskår af bronzealders type. Undersøgelsens forhistorie Fonden Esrum Kloster & Møllegård ønsker at etablere en ny og større parkeringsplads syd for Møllegården for at få plads til de mange gæster, der kommer til særarrangementer som riddermarkeder o.lign. En del af arealet lå inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen for den fredede Esrum Møllekanal. Anlægsarbejdet krævede derfor særlig dispensation fra Gribskov Kommune. Detektorundersøgelser har vist, at der i den sydlige del af arealet samt syd for skellet er en markant koncentration af bronzeslagger, der ved analyse har vist sig at stamme fra klokkestøbning. Der var derfor en væsentlig risiko for, at anlæg i tilknytning til denne klokkeproduktion kunne blive berørt af anlægsarbejdet. Museum Nordsjælland gik derfor ind i sagen med henblik på at foretage en arkæologisk prøvegravning. Den østlige del af arealet er prøveundersøgt 2014 (MNS 50074) i forbindelse med anlæg af en naturlegeplads, som endte med at blive anlagt et andet sted.

3 Administrative data Gribskov Kommune (v. biolog Jesper Bo Madsen) dispenserede for fortidsmindebeskyttelseslinjen i brev af 6/ Budgettet for undersøgelsen blev godkendt af Kulturstyrelsen i mail af 8/ og af bygherre (Esrum Kloster & Møllegård v. Katrine de Waal) i mail af 6/ Øvrige data Undersøgelsen fandt sted april Daglig leder var mus. insp. Tim Grønnegaard. Ansvarlig leder mus. insp. Esben Aarsleff. Detektorafsøgningen blev foretaget af Henrik Rasmussen, som tidligere ved talrige lejligheder har bistået Museet hermed. Maskinkraften (en 20T gravemaskine på bælter) blev leveret af entreprenørfirmaet Flemming Westring Sørensen og ført af Jimmy NN. Bygherre var Fonden Esrum Kloster & Møllegård v. Arne Kvist Rønnest. Arealet ejes af Naturstyrelsen. Udgravningsmetode Arealet blev afsøgt med nord-sydgående søgegrøfter med 10 meters mellemrum. Den del af arealet, der var prøvegravet 2014, blev ikke undersøgt, ej heller den nordlige del med den nuværende grusbelagte parkeringsplads. Den sydøstlige del ned mod det sydlige skel blev undersøgt med særlig grundighed, idet der her tidligere med detektor var fundet klokkestøberslagger. Her blev lavet et regulært udgravningsfelt på 23 x 10 m, hvor mulden blev skrabet af i tynde lag med mellemliggende detektorafsøgning. Alle fund af interesse blev indmålt med håndholdt GPS. Grøfter og anlæg blev indmålt med GPS. Anlæg blev nummereret fortløbende (A1, A2 o.s.v.). Anlæg af interesse blev snittet og beskrevet 1:20. Der blev udtaget prøver til C14 af relevante anlæg. Fund fra anlæg blev henført til anlægsnummer og efterfølgende x-nummereret. En grube med fund af bronzeslagger blev afsøgt med jordbor med en meters mellemrum for at afgøre, om anlægget havde haft en primær funktion på stedet som f.eks. klokkestøbergrube. Et udsnit af denne grube blev snittet for at dokumentere lagfølgen. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. Topografi, terræn og undergrund Arealet var svagt skrånende ned mod syd, men hele undersøgelsesområdet var tørt land. Undergrunden bestod af sandet ler eller leret sand, stedvis med sten.

4 UNDERSØGELSENS RESULTATER Område med slagger i pløjelaget og underliggende grube A2 Den sydøstlige del af området havde karakter af et egentligt udgravningsfelt, der blev afsøgt med detektor efter hver maskinafskrabning og slaggefund blev indmålt med håndholdt GPS. Der blev fundet i alt 64 slaggefragmenter i 1-5 cm s størrelse. Mange af dem havde partier med kobberlegering. Slaggerne koncentrerede sig markant i den sydlige del, som det også var påvist ved de tidligere detektorundersøgelser (se fig. 4). I fladen fandtes en 10 m lang uregelmæssig grube A2 (fig. 9), som fortsatte uden for anlægsområdet mod syd. Jordboring viste, at gruben intetsteds var mere end cm dyb. Der blev foretaget et snit af gruben på det sted, hvor der så ud til at være mest materiale (se fig. 6 og 10). Gruben indeholdt en del små teglstumper (fig. 14) og små stykker brændt ler, klatter af gult ler og en del trækulsnister. Heri fandtes enkelte stumper af slagge (fig. 15) samt en fragm. teglflise af ukendt funktion (fig. 13). Der blev ikke fundet keramik eller andet, der kunne afgrænse dateringen af anlægget. Der var dog intet, der tydede på, at nogen primær produktion (støbning ell. lign.) havde fundet sted i gruben. Dog peger gruben samt detektorfund syd for skellet mod, at hovedaktiviteten har fundet sted under det nuværende skel. Nyere tids nedgravninger A4-6 I et bælte i den sydlige og østlige del af feltet fandtes tre store nedgravninger, m i diameter, nedgravet cm i undergrunden (A4-6) (se fig. 3 og 11). Flere steder i disse gruber fandtes klumper af et sort materiale, som ikke kunne identificeres nærmere (fig. 16). Undersøgelserne 2014 viste, at disse store nedgravninger fortsatte mod øst, og her antydede enkelte detektorfund, at de skulle dateres til nyere tid (formentlig 1800-tallet). De er formentlig gravet for at skaffe råmateriale til et anlægsarbejde i nærheden. Kogestensgrube A1 Midt i anlægsområdet fandtes en regulær kogestensgrube A1. Den var af den aflange, lave type, der normalt henføres til ældre jernalder (fig. 5 og 12) med et trækullag i bunden, hvorpå der lå et lag af håndstore ildskørnede sten. Oldtidskeramik i musegang Mod syd fandtes i en musegang i undergrundssandet et randskår, hvor randen var indadskrånende og tynd, hvilket formentlig kan datere det til bronzealder. Øvrige fund Der blev på undersøgelsen med detektor fundet adskillige metalgenstande i form af foderstofplomber, mønter, blystumper, knapper m.m. (fig. 17). Disse genstande blev ikke indmålt nærmere.

5 Konklusion På undersøgelsen blev i den sydlige del fundet en lav grube, hvor der i den overliggende muld blev fundet en del slagger, heraf en del med partier af kobberlegering. Snit og jordboring viste, at der ikke havde fundet primær støbeaktivitet sted i gruben, men at alt pegede hen mod, at støbeaktiviteten var foregået under det nuværende skel, der ikke bliver berørt af anlægsarbejdet. Her ud over fandtes en kogestensgrube af ældre jernalders type samt et enkeltfundet randskår af bronzealders type. Gruben med slagger vil ikke blive bortgravet i forbindelse med anlægsarbejdet, der kun inkluderer muldafrømning og pålæggelse af grus og i øvrigt friholder et bælte på 15 m nord for skellet, hvor selve støbeaktiviteten ser ud til at være foregået. Fremtidigt arbejde Museum Nordsjælland har ikke anbefalet udvidede undersøgelser på stedet, da det ikke blev vurderet, at væsentlige fortidsminder ville blive berørt i forbindelse med anlægget af parkeringspladsen ud fra den projekterede plan. Gilleleje 11. maj 2016 Tim Grønnegaard Arkæolog cand. phil. Museum Nordsjælland

6 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er indsat på kortet. Fig. 1

7 OVERSIGT SØGEGRØFTER Søgegrøfterne er indsat på luftfotoet. Fig. 2

8 PLANTEGNING Plantegning Fig. 3 Anlæg og fund omtalt i teksten er indtegnet.

9 UDBR. DETEKTORFUND Udbredelse af detektorfund i forhold til underliggende anlæg. Her er kun medtaget Fig. 4 slaggefund. ESRUM P-PLADS SNITTEGNINGER A1 Kogestensgrube Fig. 5 1 Gråbrunt sandet muld. I bunden fyldt med håndstore ildskørnede sten. 2 Sort sodsværtet sandet muld. 3 Grågult leret sand (undergrund). A2 Grube med slagger Fig. 6 1 Brunt muld med en del små teglstumper og små stumper brændt ler. 2 Gråbrunt leret muld m. klatter af gult ler og en del trækulsnister, en del små stumper tegl og små stumper br. ler, 3 Undergrund.

10 FOTOS Herover: Detektorafsøgning af område med bronzeslagger. Fig. 7-8 Tv.: Grube A2 afdækket i fladen. Gruben fortsætter syd for udgravningsfeltet/ anlægsområdet. Fig. 9 Tværsnit af lagfølge i grube A2 i udgravningsgrænsen mod syd. Fig. 10

11 FOTOS Nyere tids nedgravning A4 Fig. 11 Kogestensgrube A1 i flade og snit. Fig. 12

12 GENSTANDSFOTOS x3 Tegl fra grube A2. Fig. 14 x2 Fragm. teglflise. Fra grube A2. Fig. 13 x4 Bronzeslagger og lerslagge med smeltet overflade fra grube A2. Fig. 15

13 GENSTANDSFOTOS x72 Div. metalfund fra muldlaget. Fig. 17 x6 Sort materiale af uvis art fra nyere tids nedgravning A3. Fig. 16 x73 Oldtidskeramik fra musegang. Fig. 18