Den almene boligsektor i 2050

Transkript

1 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes til sparsomt og fleksibelt energiforbrug. Er din organisation klar til udfordringen? Søren Dyck-Madsen

2 Udfordringen frem mod 2050

3 Et skift i det danske energisystem Vi får 50 % el fra vindkraft i skal el og varme produceres 100 % fra VE 2050 skal al energi i Danmark komme fra VE Det stiller krav om fjernelse af dagens energispild = energirenoveringer Det stiller krav om fleksibilitet, så forbruget kan ske, når der er rigelig el og varme med opbygning af lager til brug, når der er knaphed Det stiller krav om at mindske behovet for maksimalt energibehov Og så stiller det naturligvis krav om mere VE produktion

4 Fleksibilitet og Smart Grid Behov for udjævning af kogespids Svingende produktion fra vind Kapacitets problemer i el-nettet Optimering af fjernvarme efter maks. effekt

5 Smart grid og betydning for boliger Jordvarmepumper Fjernvarmen El-biler Kilde: Dansk Energi Dynamiske prissignaler Apparater

6 Nye betalingsformer for el og varme Nye udfordringer for el- og fjernvarmesystemet = nye betalingsformer Der vil komme dynamiske tariffer = højere betaling for at få leveret el og fjernvarme når alle andre også vil have leveret og højere betaling jo højere maksimal effekt, man har brug for Der vil komme prisfleksible el-afgifter = lav el-pris, hvis man kan aftage el (og varme) når der er rigeligt og betydeligt højere el-priser, hvis man er nødt til at aftage i kogespidsen eller når vinden ikke blæser Prisen for fjernvarme kan afspejle værdien på tidspunktet Virksomheder eller andre aktører, som kan levere fleksibilitet / lager til energisystemet får en ekstra indtjeningsmulighed

7 Den almene boligsektor

8 Den almene sektor Mange beboere, som ikke har ret mange penge Mange beboere, som ikke har det store overskud eller overblik Mange beboere, som støttes af det offentlige En skæv beboerfordeling med socialt stærke og socialt svage afdelinger Beboerdemokratiet giver både muligheder og begrænsninger Mange etageboliger i svingende kvalitet Særlige finansieringsmuligheder Ansat personale klarer driften

9 Situationen Vedligeholdelsesmæssigt efterslæb Energiforbedringer er absolut mulige også bedre end krav i BR10 Mange ikke-bevaringsværdige bygninger med renoveringsbehov Meget ofte tilsluttet fjernvarme Svært at opsætte solceller pga. reglerne i nettomålerordning Kan ikke få del i bolig.job-ordning Tilskud fra bygningsrenoveringspulje er fjernet i finanslovforslag Fremskudte penge i Landsbyggefonden

10 Landsbyggefondens muligheder I årene fra 2011 til 2016 er der afsat 25,1 mia. kr. på Landsbyggefondens ramme til renovering og investeringsforløb: 2011: 10,7 mia. kr. 2012: 6,8 mia. kr. 2013: 1,9 mia. kr. 2014: 1,9 mia. kr. 2015: 1,9 mia. kr. 2016: 1,9 mia. kr.

11 Egen trækningsret Landsbyggefonden yder bl.a. støtte via egen trækningsret Egen trækningsret er et økonomisk tilskud, som Landsbyggefonden kan yde til delvis finansiering af et projekt Her har de enkelte boligorganisationer fortrinsret til at få tilskud fra fonden, som svarer til 60 procent af de penge, organisationen har betalt ind som A og G-indskud Som egen trækningsret gives tilskud til blandt andet opførelse, om- og tilbygning, modernisering, særligt udgiftskrævende opretningsarbejder og miljø- og energiforbedringer Egen trækningsret kan ikke bruges til vedligeholdelse

12 Løsningsmuligheder

13 Fremtidens almene boliger Almene boliger skal ikke nødvendigvis være hverken CO 2 neutrale eller energiproducerende Almene boliger skal udgøre en mere aktiv del i et samlet energisystem Det betyder, at nye og eksisterende almene boliger skal: o o o o o o Have et lavt energibehov Have lavt effektkrav Kunne bruge fjernvarme med lav temperatur Undgå behov for køling Producere en rimelig mængde energi Være så brugsfleksible for både el og varme som muligt

14 Energibesparelser i etageboliger

15 Efterisolering Energirenovering med isolering, lufttæthed, ventilation med genanvendelse og lavt tab fra varmt vand er fortsat udgangspunktet Mulighed for arkitektonisk forbedring, for forbedring af bygningens indretning og for et bedre indeklima og mere dagslys m.v. Energirenovering betaler sig bedst, når der alligevel skal gøres noget Der skal isoleres optimalt, når man er i gang der går mindst 20 år før næste gang er relevant og det er dyrere at gøre det af to omgange Ved delvise energirenoveringer må man ikke låse en effektiv energirenovering af andre bygningsdele Energisparedirektivet stiller krav om plan for dybe renoveringer

16 Udvendig isolering er at foretrække

17 Ventilation En effektiv isoleringsevne kræver tætte bygninger Mekanisk ventilation med varmegenvinding bliver standard Fælles mekanisk udsugning er på vej væk Individuelle anlæg til hver lejlighed kommer nærmere også til renovering Hjælp til styring af individuelle ventilationsanlæg med varmegenvinding skal oprettes det skal være simpelt og robust

18 Det varme vand Der er store tab ved cirkulation af det varme vand Målere på varmt vand reducerer forbruget Udskiftning til moderne vandrør reducerer varmetab Kortere rørføring og tyndere rør reducerer varmetab En god teknisk isolering af kedler og varme (og kolde) vandrør er vigtig Dynamisk styring af varmt vand er en mulighed Varmtvandsbaserede vaskemaskiner og opvaskemaskiner flytter forbrug fra el til fjernvarme Varmevekslere kan sættes på afløb og optage varme fra spildevand

19 Vinduer og solafskærmning Balancen mellem tilført varme og tabt varme skal gennemtænkes for sommer, vinter og forår/efterår Sommer: Solen leverer rigeligt med varme til opvarmning og varmt vand løsningen vil være at undgå overophedning med solafskærmning Vinter: Solen leverer en smule varme, men det meste af opvarmningen skal ske med brug af energi via fjernvarme eller jordvarme løsningen vil være at have en tilstrækkelig god isolering af bygningen Forår og efterår: Solen leverer meget varme fra lav højde, når den skinner, intern varmeproduktion klarer næsten resten problemet er at styre tilførsel af varme fra en lavtstående sol, samt at få husets energisystem til at reagere hurtigt på sol on-off

20 Fleksibilitet Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere de fremtidige energiomkostninger og gøre energisystemet billigere Interne systemer til udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling f.eks. med faseskiftende materialer Styring med dims i køleskabe og frysere kan bruges til at standse køling i forbrugsspids og på sigt til at levere en smule overkøling til at tære på Hvis man kan flytte tidspunktet for forbruget fra en knap situation til en rigelig situation, så er et moderat højere energiforbrug OK Eget fjernvarmelager kan med tiden blive rentabelt

21 VE off-site eller on-site? On-site produktion af energi = besparelse? Kilde: Dansk Energi Fjernvarmen Off-site produktion af energi

22 Fjernvarmens rolle Langt de fleste almene boliger opvarmes i dag med fjernvarme Fjernvarmen har en rolle også i 2050 Fjernvarme skaber fleksibilitet Fjernvarmen kan opsamle lavtemperatur VE og bruge rigelig el Men fjernvarmetemperaturerne bliver nok lavere Fjernvarmeprisen kan blive differentieret, så det er dyrere pr. kwh om vinteren end om sommeren

23 Jordvarme og VE-produktion Etableres jordvarmepumpe (efter isolering) bør den suppleres af solfanger og varmelager og have en kapacitet, så den faktisk kan opvarme lageret det lille tab af effektivitet opvejes af lagermuligheden VE (solceller) kan herefter etableres på bygningen VE på bygningen skal fastholde arkitekturen. Selv om bygningsintegrerede løsninger er lidt dyrere, kan de måske betale sig i det lange løb Energieffektivitet i en tid med stigende energipriser er en stigende salgsparameter (her: udlejeparameter) og afgørende for om bygningens kvalitet er tilfredsstillende på længere sigt

24 Særligt om solceller Energibesparelser i form af solceller med nettomålerordning er meget rentable for private boliger og offentlige bygninger, som sparer el-prisen på 215 øre/kwh Nettomålerordningen er ikke designet for almene etageboliger her er nok brug for en feed in ordning med fast pris for hver produceret kwh Solceller kan stort set kun rentabelt dække fælles forbrug i almene boliger Og husk, at solceller ikke forbedrer indeklimaet og bokvaliteten

25 Motivation

26 Det grønne regnskab Et grønt regnskab kan være stærkt motiverende for afdelingsbestyrelsen Sammenligninger med naboejendomme virker Hurtige og lette besparelser kan hentes også på adfærden Kan bruges aktivt af administrationen som argument for beboere

27 Energi og klima er ikke nok Husk at kun få beboere tænder på energibesparelser At spare penge er vigtigt men ikke for alle Der er behov for at kæde ønskede forbedringer på komfort, indeklima og sundhed sammen med energibesparelser En flottere arkitektur kan opnås med udvendig efterisolering Bedre forhold for cykler kan reducere bilanvendelsen Vær åben om dilemmaer, såsom at inddækning af altaner giver varmebesparelser, men også mindre dagslys, og at lavere fremløbstemperatur på varmen kræver mere effektive radiatorer Giv beboerne mulighed for at deltage f.eks. omkring beplantning

28 Et bedre indeklima At kunne holde varmen i en gavllejlighed kræver energibesparelser At reducere mug og skimmel kræver udvendig efterisolering til fjernelse af kuldebroer At kunne regulere sin temperatur individuelt med varmegenvinding kræver et varmebesparende individuelt anlæg som også reducerer støj fra gamle fælles ventilationsanlæg At have mindre støj udefra kræver energibesparende vinduer At have et bedre indeklima og komfort tiltrækker en bredere kreds af beboere og kan dermed sikre bedre blanding af stærke og svage beboere m.v.

29 Økonomien Der er altid et element af usikkerhed Indetemperatur sættes ofte højere efter energirenovering Energirenovering betaler sig ikke altid her og nu, men der er store fordele ved at energirenovere optimalt, når indgreb alligevel foretages Prisen for både varme og el vil komme til at svinge mere dyrt, når der er lidt og billigere, når der er meget Prisen for el og varme kan komme til at afhænge af behovet for effekt Bygninger skal energieffektiviseres for at bevare værdi og kvalitet Et bedre indeklima og større komfort har også en værdi det er bare ikke alle, som vil have råd til at betale

30 Almene boliger i fremtidens energisystem Tak for opmærksomheden Oplægget kan hentes på [email protected]