Ernæringsindsatser på Abildgården

Transkript

1 Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæring I Aarhus har man lavet en kostpolitik for et lokalcenter, der omfatter forskellige ernæringsindsatser. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet med indsatserne var at optimere forholdene omkring ernæringen. Det foregik ved at iværksætte forskellige indsatser: 1. Sikre beboernes ernæringstilstand 2. Omlægning til Leve/bo-miljø 3. Indførelse af økologi 4. Tværfagligt samarbejde Hvem får glæde af indsatsen? Beboerne i plejeboligerne. Medarbejderne får øget arbejdsglæde. Hvor mange personer er berørt af indsatsen? beboere og 21 ansatte

2 Beskriv hvad I gerne ville opnå med indsatsen Vi ville gerne sikre en god og stabil ernæringstilstand hos borgerne og give dem en god livskvalitet den sidste del af livet. Ved at indføre økologi, ville vi sikre en høj råvarekvalitet og mere hjemmelavet mad, der kan skabe en større tilfredshed hos borgerne og medarbejderne. Vi havde et fokus på hvordan vi i samlet flok og med hver vores faglighed, kunne gøre en forskel for de ældre? (ernæringsassistent, klinisk diætist, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, SOSU-assistent og hjælper og leder af plejebolig). Vi fokuserede på, hvordan vi i højere grad kunne inddrage beboerne aktivt i deres eget hverdagsliv og på den måde bevare dem selvhjulpne og friske så længe som muligt. Hvad gik indsatsen ud på? 1. Sikre beboernes ernæringstilstand Allerede inden borgeren flytter ind hos os, sørger vi for en god og tæt kontakt med borgeren (og de pårørende). Der holdes et møde, hvor vi har er en god snak om vores muligheder og tilbud, som kan være med til at støtte op omkring nogle helt specifikke behov eller ønsker. På den måde, skabes der tryghed, og borger og pårørende får en viden om, hvad vi kan tilbyde. Derefter er det vigtigt, at der bliver etableret et godt forhold imellem den enkelte borger og kontaktpersonen (samt det øvrige personale). Vi interviewer borgeren og de pårørende og laver et dokument med borgerens livshistorie, da livshistorien er utrolig sigende - specielt når det kommer til ernæringsdelen. Det fortæller rigtig meget om, hvordan vi skal tackle den enkeltes ernæringsindsats. Er det husmoderen, enkemanden, fiskeren, personen uden familie eller personen med mange pårørende, vi har boende? Ernæringsassistenten besøger borgeren og spørger til yndlingsretter og præferencer for bestemte typer mad. Når vi kender vores borgere, kan vi fortsætte med at give dem den samme mad, som de har været vant til hjemme, og vi er langt bedre rustet til at sætte ind med det rette ernæringstilbud, når og hvis det bliver nødvendigt. Alt dette er med til at sikre en god og stabil ernæringstilstand hos vores borgere. Inden for en uge efter indflytning skal borgeren vejes og ernæringsvurderes. Dette gøres herefter en gang om måneden efter Ernæringsvurderingsskemaet. Se Ernæringsvurderingsskemaet her: Case_sider/Ernaering/Bilag/Aarhus/Aarhus_-_SKEMA_-_ERNAERINGSVURDERING_OG_VEJLEDNING. pdf Opsummering Samtale med borger og pårørende før indflytning. Borgerens tilstand gennemgås og vurderes. Borgeren vejes og ernæringsvurderes inden for en uge efter indflytning. Ernæringsassistenten snakker med borgeren om yndlingsretter m.m. Livshistorie skrives.

3 2. Omlægning til Leve/bo-miljø: Siden 2013 har vi arbejdet på at indføre Leve/bo miljø i Aarhus Kommune. I forhold til maden og madlavning i plejeboligerne skulle der etableres/renoveres et køkken i hver plejeboligenhed, hvor der kunne laves mad til alle borgerne. En ernæringsassistent blev ansat til hver plejeboligenhed. Det har betydet flere gennemgribende ændringer. Både i de fysiske og i de psykiske forhold. Fysiske forhold Når man skal gå fra at være en institution til et hjem, skal der måske ændres noget ved de rammer vi går på arbejde i. Køkkenet skulle totalrenoveres og maskiner indkøbes for at kunne lave mad til alle borgerne. Det var et meget gammelt køkken, og nye maskiner, borde, etc. blev indkøbt. Vi har forsøgt at lave vores dagligstuer mere hjemlige, ved indkøb af nye møbler, gammelt porcelæn, musik, gamle danske film osv. Derudover er der blevet malet og der bliver løbende udstillet diverse kunst på alle gangarealer. Vi har søgt penge hos en fond, til at gøre vores have mere hjemlig. Derfra fik vi kr., som er blevet brugt, til at lave højbede med diverse grøntsager og krydderurter. Her samles i dag kartofler ind og hentes krydderurter til maden. Der er indkøbt krukker til blomster og havemøbler, så vi kan sidde ude med eftermiddagskaffen eller evt. grille til aftensmad. Psykiske forhold Når man skal gå fra at beboerne bor, hvor vi arbejder til at vi arbejder i borgernes hjem, skal der ændres ved den måde, vi tænker om det at gå på arbejde. Maden skulle nu til dels laves i fælleskøkkenet og i så vidt det var muligt, med inddragelse af borgerne. Dette gjorde vi ved at snakke om de udfordringer, vi helt sikkert ville møde. Vi så på, hvad andre har gjort før os. Vi behøvede ikke genopdage den dybe tallerken, men kunne trække på de gode erfaringer der er fra andre steder. I fællesskab diskuterede vi, hvad der formodentlig ville ske og hvad vi gerne ville opnå ved at arbejde i et Leve/bo miljø: Dele alle drømmene Hvad der kunne skabe konflikter At skulle lave noget andet, end det man evt. er uddannet til Hvad vi hver især kunne bidrage med. Vi har forskellige kompetencer og kæpheste. ALLE kan bidrage til et godt og velfungerende Leve/bo miljø. 3. Indførelse af mere økologi Helt lavpraktisk, så startede vi med indførelsen af økologi i efteråret Vi startede stille og roligt op, ved at konvertere alle mælkeprodukter fra konventionelle til økologiske. Så lavede vi en beregning på, hvor mange % økologi vi benyttede og hvordan økonomien/budgettet så ud. Da vi kunne se, at budgettet ikke blev overskredet og sagtens kunne bære flere omlægninger til økologi, ændrede vi stille og roligt på frugt/ grønt, basis kolonialvare osv. I dag, foråret 2015, har vi 70 % økologi og et sundt og stabilt budget. Lidt mere overordnet så handler det om at ændre på, hvad der sker i gryderne, ud fra den måde vi tænker mad på. Hvis vi tænker, at det hele skal være så let som muligt og gå så hurtigt som muligt, bliver det aldrig en succesoplevelse at indføre økologi. God mad tager tid, god mad kræver gode råvarer, og gode råvarer skal behandles med respekt og indsigt i sæson, bæredygtighed og pris. På den måde bliver økologi

4 både en succes for dem, som skal nyde maden, for dem der laver maden og for økonomien. Fejr succeserne og gab ikke over for store mål ad gangen. Små skridt er bedre end store. 4. Tværfagligt samarbejde Det tværfaglige samarbejde er altafgørende for, at et Leve/bo miljø bliver en succes. Der er tværfaglige møder hver 14. dag, hvor borgere med problemer/ændringer/akut sygdom og indsatsen i den forbindelse diskuteres af leder, sygeplejerske, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, ergoterapeut, fysioterapeut, klinisk diætist og ernæringsassistent. De faggrupper, der bliver en del af indsatsen for borgeren, samarbejder om indsatsen. Vi har forskellige kompetencer, og hvis vi arbejder sammen, kan vi opnå meget mere. Vi lærer også af hinanden og bliver på den måde bedre rustet til at spotte nye behov. Det kan være SOSU-assistenten der opdager, at en borger fejlsynker og kontakter derfor ergoterapeuten, som så kan sidde med ved et måltid og observere/finde ud af, hvad der skal gøres. Har borgeren dysfagi, kontaktes diætisten, for at planlægge mad med den rette konsistens på maden fremadrettet. Beslutningen om, hvilken konsistens og mad borgeren skal have, sker helst i tæt samråd med borgeren. Diætisten kan derefter snakke med ernæringsassistenten om den mad, der skal laves. Når vi bruger hinanden, gør vi hinanden bedre og vores samlede indsats omkring vores borgere, bliver bedre. De 4 overordnede ernæringsindsatser har medført, at vi Laver god mad fra bunden, primært økologisk, i selve plejeboligernes køkken. Har udviklet et skema til håndtering af aftensmaden (fx opvarmning) Har udviklet et skema til ernæringsvurdering hver måned fra God mad, godt liv. Underviser personalet i ernæring dysfagi, kost til småtspisende og ernæringsvurdering Har ændret personalets måde, at gå på arbejde på fra institution til hjem Arbejder med besjæling indkøb af møbler til spise/daglistuerne og af nyt service, for at gøre måltidet mere hjemligt Har afskaffet saft, som primært væsketilbud Inddrager borgernes ønsker og livretter i menuplanlægningen. Er fleksible i forhold til den enkeltes ernæringsbehov Er opmærksomme på uhensigtsmæssige forhold, fx hvis borgeren ikke sidder optimalt ved bordet eller spiser mindre. Har øget fokus på hovedretten. Får tydelig ledelsesopbakning til fokus på ernæring. Hvilke omkostninger havde indsatsen i udviklingsfasen og i daglig drift? Omlægningen skulle og har været udgiftsneutral. Bortset fra indkøb af møbler og service til besjæling.

5 Hvad er de faktuelle og de oplevede effekter af indsatsen? Indsatsen har resulteret i at borgerne oplever øget livskvalitet og, at deres ernæringstilstand er stabil. Vi benytter stort set ingen ernæringsdrikke Vi har fået fokus på hurtig reaktion på ændringer (time til time indsats). Borgerne inddrages i højere grad i planlægningen: Vi forsøger, at spørge så meget som muligt ind til borgernes ønsker. Vi kan desværre ikke stille alle tilfredse hver dag. Men vi kan gøre forsøget. De fleste kan sagtens give udtryk for, hvad de kan lide og ikke lide. Derudover er der løbende tilbud om og opfordring til, at borgerne deltager i madlavningen. Fx med kartoffelskrælning, snitte grøntsager, bage småkager, stege frikadeller eller måske blot dække et flot bord med duge, servietter og blomster. Alt sammen er med til at give en følelse af hjemlighed og hygge. Er projektet forankret i hverdagen og hvordan? På baggrund af det fælles fokus og indsats fra alle medarbejdere og ledere, er det nu forankret i hverdagen. Har projektet udviklet redskaber og materialer, der kan anvendes af eller bruges som inspiration for andre? Se skemaet til håndtering af mad: Se skemaet til ernæringsvurdering: sider/ernaering/bilag/aarhus/aarhus_-_skema_-_ernaeringsvurdering_og_vejledning.pdf Er der erfaringer med selve indsatsen, der vil være gode at give videre til andre, der kunne være interesserede i at følge jeres gode eksempel? Det er vigtigt at alle faggrupper, inkl. leder, bidrager med faglig viden, ideer og arrangement at der er fokus på de faglige kompetencer (specielt hos ernæringsassistenten da god og vel- smagende mad, er det essentielle i projektet) Kontakt Casen er indsendt på vegne af: Århus kommune, Område Christiansbjerg, Lokalcenter Abildgården, Team 5 jadan@aarhus.dk Tlf.nr.: