Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende

Transkript

1 Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand er man nervøs for at det skal gå dårligt. Et godt råd er at konsultere Klaus Kjøllers bog Snyd ikke dig selv ved eksamen [1]. Her er hvad jeg selv har at sige om mundtlig eksamen; det meste er baseret på egne erfaringer som kursusholder og (for længe siden) som studerende. 1 Formål med eksamen Der findes et officielt formål med eksamen, nemlig at undersøge hvor godt den enkelte studerende har opfyldt en bestemt undervisningsaktivitets mål. I kursussammenhænge betyder det typisk at man undersøger i hvilket omfang den studerende kender til, kan tænke om og har kunnet strukturere sin forståelse af emner, problemstillinger og tankegange i kursets pensum. Man undersøger om den studerende er blevet en fagperson inden for det pågældende fag. Nogle gange er disse mål gjort helt eksplicit klart i undervisningen. Kursusmanualen i Syntaks og semantik nævner således en liste af forventninger. Eksamen har i uddannelsessystemet derudover en skjult dagsorden med flere formål for de forskellige deltagende parter; læs mere om det i [1]. 2 Forberedelse Lav din egen eksamensplan Planlæg eksamenslæsningen inden du starter. Vær realistisk. Lav en detaljeret eksamensplan hvor du læser hvert emne to gange med lidt tid imellem. Du skal nå rundt i stoffet, så lad være med at udsætte de mindst behagelige dele af pensum til sidst. Du skal nå at komme igennem hele pensum. 1

2 Brug kursusmaterialet! Hvis der i dit kursus (som tilfældet er i Syntaks og semantik ) er pensumsedler med tekst, kan du med fordel bruge dem til at strukturere din eksamenslæsning efter. Du kan bruge de quiz er og quiz-besvarelser til at tjekke din egen forståelse af visse vigtige pointer. Pensumlisten har tit en oversigt over de vigtige begreber; den kan man have megen glæde af. Dine noter skal hjælpe dig med at skabe overblik Mange studerende laver egne noter, men alt for mange laver simpelthen lange noter, der er tæt på at være afskrift af kursusmaterialet. De eneste noter, du for alvor har glæde af til eksamen, er noter, der hjælper dig med overblik. Overbliksnoter og struktur Dine noter skal hjælpe dig med at skabe struktur i din forståelse og præsentation. En god forståelse er altid præget af klar struktur, herunder viden om hvad der er vigtigt og hvorfor. Derfor: Find ud af hvad hovedemnerne i pensum er og lav en oversigt på punktform for hvert af dem. Din oversigt skal hjælpe dig med at få hurtige svar på disse spørgsmål: Hvad er de vigtige begreber indenfor spørgsmålet og hvordan er de defineret? Hvad er de vigtige resultater? Hvad siger de om begreberne? Hvorfor gælder resultaterne? Er der sammenhænge mellem resultaterne? Du kan uddybe oversigten, men gør det i en note for sig. F.eks. kan du lave korte bevisskitser for alle de vigtige sætningers beviser. Din samling af oversigter på punktform er dine vigtigste noter. Kan du få hver oversigt ned på at fylde 1 side? Øv dig i mundtlig fremstilling Der er desværre ikke noget videnskabeligt bevis for at telepati er muligt. Derfor kan eksaminator og censor kun finde ud af, hvor meget du ved, gennem at de hører dig tale om emnet og stiller opklarende spørgsmål. Den vigtigste overgang, og den for mange glemmer at bruge tid på, er overgangen fra at have læst stoffet til at kunne præsentere det og tale om det over for andre. Derfor: Overhør dig selv i hvert hovedemne med din oversigt som eneste hjælpemiddel. Skriv imens på en blok det ned, du vil skrive på tavlen, så du kan vænne dig til at bruge tavlen ved eksamen. Tal højt, så du kan finde ud af hvad du selv får sagt og om du skal sige mere/sige det på en anden måde. (Se næste afsnit.) Øv dig sammen med andre i de ting, du kan bruge andre til Hvis du læser til eksamen sammen med andre, får du mest ud af det ved at holde nogle få fællesmøder hvor I kan diskutere centrale steder i 2

3 pensum og fremlægger stof for hinanden i eksamens-agtig form. Det er meget vigtigt at øve sig i mundtlig fremstilling. 3 Selve eksamen Forberedelsestiden I forberedelsestiden skal du finde ud af, hvad der er vigtigt at fortælle om i dit eksamensspørgsmål og lave din disposition. Du kan ikke nå at læse stoffet op igen. Brug i stedet for tiden på at få et overblik, så du kan lave din disposition. Her kan du bruge dine oversigter på punktform. At lave og bruge en disposition Ved en eksamen med forberedelsestid kan du tage en disposition med ind og kun den. En disposition fylder 1 side og skal rumme de vigtige hovedpunkter i spørgsmålet. Formålet med en disposition er at hjælpe dig med at huske hvornår du skal sige hvad og dermed forhåbentlig gøre det lettere at huske. En disposition er hverken ikke en sovepude for en dårlig hukommelse eller et ark, hvor der skal stå så meget som overhovedet muligt, men et hjælpemiddel til at strukturere sine tanker. Godt begyndt... Overvej hvordan du vil starte din besvarelse, men byg ikke det hele op omkring denne indledning. Planlæg ikke en lang, generel indledning som indledning til din besvarelse. Så risikerer du nemlig at du ikke når hen til det væsentlige. Eksamen er ophørsudsalg Ved eksamen prøver eksaminator og censor at finde ud af hvor meget eksaminanden ved. Så sørg for at få sagt det væsentlige. Det er som et ophørsudsalg: Alt skal væk. Efter eksamen er det alligevel for sent. Sagt med en anden metafor: De fleste eksamensspørgsmål handler om at fortælle en historie, så husk at fortælle historien og at afsløre hvem morderen er, inden bogen slutter! Vis at du kan tænke På et universitet er det ikke nok at kunne opremse fakta. Man skal også kunne tænke som en fagperson og kunne forklare hvorfor et faktum gælder. Når du taler, er det derfor godt at tænke højt. Hvad siger eksaminator og censor undervejs? Medmindre du siger besynderlige ting lige fra starten og fortsætter med det, vil eksaminator og censor lade dig få rimelig tid til at snakke dig varm. Hvis eksaminator eller censor afbryder her, er det tit fordi de godt vil høre om noget 3

4 andet, der også er vigtigt eller også fordi de vil bede dig kommentere/rette et eller andet på tavlen. Nogle gange spørger eksaminator eller censor måske f.eks. Er du nu helt sikker på det? i et forsigtigt tonefald. Det er tegn på at der er noget i det man lige har sagt, der ikke er helt rigtigt, og er et forsøg på at få dig tilbage på sporet. At gøre opmærksom på sin disposition Det kan være en ide at nævne hovedpunkterne i din disposition som en indledende overgang til selve besvarelsen. Det vil gøre det lettere for eksaminator og censor at hjælpe dig i gang, hvis du skulle tabe tråden eller fare ud ad en tangent og giver samtidig et indtryk af dit overblik over spørgsmålet. Nogle studerende vælger at skrive dispositionen op på tavlen; fordelen er at du viser eksaminator og censor at du ved, hvad du vil snakke om, men det tager tid fra det egentlige indhold, hvis din disposition er lang og detaljeret. Så nøjes med hovedpunkterne. Brug tavlen! Brug tavlen når du er til eksamen når du skal give definitioner, resultater, beviser m.v. Ellers bliver dine fornuftige bemærkninger væk med det samme, og eksaminator eller censor er nødt til at bede dig om at gentage. De ting du har skrevet, kan du bruge til illustrationer i den forstand at du kan pege på dem undervejs. Tavleorden er ikke vigtig, og der er altid tavler nok. Censor og eksaminator vil hjælpe dig Husk at eksaminator og censor ikke er ude på at forhindre dig i at bestå. Tværtimod vil vi prøve at hjælpe dig med spørgsmål, hvis du går i stå. Der er ingen glæde i at en studerende ikke består; tværtimod er det trist når studerende ikke består i et kursus, som man har lagt en del arbejde i at planlægge og afholde. Det er også ærgerligt for censor og eksaminator at skulle holde omeksamen. Den ligger nemlig sidst i august, et tidspunkt der falder sammen med mange videnskabelige konferencer. Råd efter dumpning Hvis du ikke består, fortæller eksaminator og censor dig hvorfor du ikke er bestået og giver dig råd om hvordan du kan forbedre din præstation til re-eksamen. 4 Praktiske forhold ved eksamen Tilmelding Du skal altid huske at tilmelde dig eksamen. Fristerne fremgår af de papirer, som kommer fra centralt hold. 4

5 Afmelding Hvis du af en eller anden grund ikke ønsker at eller er i stand til at deltage i eksamen, skal du meddele det til sekretærerne senest 3 hverdage inden eksamen. Ellers tæller det som et forsøg. Din framelding skal være skriftlig og med underskrift, så f.eks. , sms eller en telefonopringning er ikke nok. Litteratur [1] Klaus Kjøller: Snyd ikke dig selv ved eksamen, Borgen 1993, ISBN