Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
|
|
- Kaj Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema: Uddannelse ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening
2 Arbejdsmarkedsrapport 2004 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red. Christina Bjørnbak Hallstein Grafisk design: Ole Leif Produktion: DA Forlag Tryk: Schultz Grafisk DA-varenr.: Udgivet: November 2004 ISBN:
3 20 04 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Uddannelse af voksne ressourcer og resultater 4.1 Indledning og sammenfatning... side Udgifter til voksen- og efteruddannelse... side Formel voksen- og efteruddannelse... side Betydning for kvalifikationerne... side Effekt af voksen- og efteruddannelse side 147 Appendiks: 4.1 Offentlig voksenuddannelse og forsørgelse... side 150
4 4.1 Indledning og sammenfatning Virksomhederne betaler 22 mia. kr. Uddannelse af voksne prioriteres højt i Danmark. Der bruges omkring 36 mia. kr. om året på voksen- og efteruddannelse. Heraf bidrager private og offentlige virksomheder med 22 mia. kr. Private virksomheder bruger tre pct. af deres arbejdsomkostninger på at uddanne deres medarbejdere. Dermed bruger danske virksomheder væsentligt mere end virksomheder i andre lande. De fleste uddanner sig i betalt arbejdstid Offentlige udgifter udgør 14 mia. kr. 36 pct. af driftsudgifterne til formel erhvervskompetence Virksomhedernes engagement afspejler sig også i, at hovedparten af uddannelsen sker i arbejdstiden. 85 pct. af de beskæftigede, der deltog i voksen- og efteruddannelse med et erhvervsmæssigt sigte i 2003, gennemførte uddannelsen helt eller delvist i arbejdstiden. Også de offentlige udgifter ligger højere end i andre lande. Det kan i nogen grad skyldes, at der bruges mange midler til forsørgelse under uddannelse. De offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse udgjorde 14 mia. kr. i Heraf gik seks mia. kr. til drift og godt otte mia. kr. til at forsørge deltagerne, mens de var under uddannelse primært til ledige og revalidender. En stor del af de offentlige udgifter til drift har kun i mindre omfang et egentligt erhvervsmæssigt sigte. I 2002 blev 26 pct. af de samlede offentlige driftsudgifter for eksempel anvendt på folkeoplysning, mens 36 pct. blev anvendt på direkte formel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Manglende færdigheder fra folkeskolen bliver i nogen grad overvæltet i udgifterne til formel voksen- og efteruddannelse. Godt 20 pct. af årseleverne i voksen- og efteruddannelse fik undervisning på grundskoleniveau, og unge under tyve år deltager i højere grad i almen voksenuddannelse end andre aldersgrupper. 123
5 Optimal ressourceanvendelse kræver viden om effekter På trods af de mange offentlige ressourcer, der bruges på voksen- og efteruddannelse, er der kun lidt viden om, hvordan indsatsen virker. En analyse tyder på, at der er en lille positiv effekt af formel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på beskæftigelsen. En optimal udnyttelse af den store offentlige investering i voksen- og efteruddannelse forudsætter større viden om effekterne. 124
6 4.2 Udgifter til voksen- og efteruddannelse 36 mia. kr. til voksen- og efteruddannelse De samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse udgjorde 36 mia. kr. i 2002 svarende til 2,7 pct. af BNP. Private og offentlige virksomheder betalte 22 mia. kr., mens de offentlige udgifter udgjorde 14 mia. kr., jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Hvem betaler for voksen- og efteruddannelse 2002 Mia. kr. Virksomheder 22 Private 15 Offentlige 7 Offentlige udgifter 14 Egenbetaling fra deltagere? I alt 36 ANM.: Private virksomheders udgifter svarer til 3 pct. af de samlede arbejdsomkostninger, jf. CVTS2-undersøgelsen fra Eurostat. Det er antaget, at omkostningerne i pct. af lønsummen er uændret fra 1999 til Det er også antaget, at offentlige virksomheder anvender samme andel af arbejdsomkostningerne til voksen- og efteruddannelse som de private virksomheder. De offentlige udgifter er undervurderet, idet det ikke er muligt at opgøre driftsudgifterne til voksne, som deltager i det ordinære uddannelsessystem, jf. boks 4.3. KILDE: Undervisningsministeriet (2003a), Eurostat (2002), Finanslov 2004, Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre de udgifter, som afholdes af deltagerne selv. Over 1 mio. voksenog efteruddannelsesforløb De høje udgifter afspejler en betydelig aktivitet. Hvert år gennemføres over en mio. voksen- og efteruddannelsesforløb, jf. boks
7 Boks 4.1 Afgrænsning af voksen- og efteruddannelse Voksen- og efteruddannelse omfatter den voksne befolknings deltagelse i uddannelse i privat eller offentligt regi, dvs. både efteruddannelse for beskæftigede, ledige og revalidender m.v. Der er tale om en bred vifte af forskellige tilbud, herunder formelle og ikke formelle kurser i offentligt regi, ordinær uddannelse via arbejdsmarkedsordninger, private kurser, folkeoplysning på aftenskoler, dag- og folkehøjskoler og intern uddannelse på den enkelte virksomhed. Der afholdes hvert år over formelle voksen- og efteruddannelsesforløb i offentligt regi og omkring forløb i privat regi, jf. Danmarks Statistik (2004a). Hertil kommer uddannelsesforløb som led i folkeoplysning, interne forløb på virksomhederne og voksnes deltagelse i ordinære uddannelsesforløb. Samlet set over en million uddannelsesforløb. Uddannelse og kompetenceudvikling, der sker som et naturligt led i det daglige arbejde f.eks. gennem sidemandsoplæring, jobrotation m.v., er ikke medtaget. Private virksomheders udgifter Danske virksomheder betaler mere end udenlandske I Danmark betaler private virksomheder mere til voksen- og efteruddannelse end virksomheder i andre lande. I 1999 udgjorde danske virksomheders udgifter tre pct. af de samlede arbejdsomkostninger. De danske virksomheder lå dermed i top, jf. figur
8 Figur 4.1 Virksomheders udgifter til voksenuddannelse Andel af de samlede arbejdsomkostninger i private virksomheder, pct., ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Grækenland Portugal Østrig Spanien Tyskland Belgien Italien Luxembourg Norge EU-15, gns. Finland Frankrig Irland Holland Sverige Danmark 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 ANM.: Omkostninger til voksen- og efteruddannelse omfatter deltagergebyrer, kursusafgifter, befordring, løn under uddannelse fratrukket evt. refusioner, bidrag til kollektive fonde, lønomkostninger til HR-ansatte på virksomheden, udstyr m.v. KILDE: Eurostat (2002). Øget medfinansiering fra virksomhederne siden 1999 Siden 1999 er danske virksomheders lovbestemte udgifter til voksen- og efteruddannelse steget. Private virksomheder har således fra 2004 bidraget til finansieringen af godtgørelse under beskæftigedes erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Samtidig er brugerbetaling fra 2002 blevet mere udbredt. Disse ændringer har isoleret set øget virksomhedernes omkostninger med 1,2 mia. kr., jf. Undervisningsministeriet (2004). Virksomhedernes aftalebestemte udgifter er også steget. På DA/LO-området betaler arbejdsgiveren fuld løn i op til to uger under uddannelse, som er relevant for virksomheden. Ved overenskomstfornyelsen i 2004 fik medarbejdere i de fleste overenskomster ret til uddannelse i op til to ugers varighed ved afskedigelse, jf. boks
9 Boks 4.2 Kompetenceudvikling i overenskomsterne Alle større brancheoverenskomster på DA/LO-området har bestemmelser om kompetenceudvikling. Hermed er mere end 90 pct. af de overenskomstdækkede medarbejdere på DA/LO-området omfattet af bestemmelser om kompetenceudvikling. Generelt har medarbejdere med 9 måneders anciennitet mulighed for 1-2 ugers virksomhedsrelevant kompetenceudvikling om året med fuld løn. Formålet med kompetenceudvikling er typisk at øge den enkelte medarbejders kvalifikationer og forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Kompetenceudvikling kan bl.a. bestå af virksomhedsintern og ekstern efteruddannelse, jobudvikling, læring-på-jobbet. Som hovedregel anbefales, at kompetenceudvikling i virksomhederne sker på grundlag af en systematisk planlægning forankret i Samarbejdsudvalget eller et særligt uddannelsesudvalg. Ved overenskomstfornyelsen i 2004 fik medarbejdere i de fleste overenskomster ret til uddannelse i op til to ugers varighed ved afskedigelse. 85 pct. uddanner sig i arbejdstiden Virksomhedernes engagement afspejler sig i, at hovedparten af den erhvervsrettede uddannelse foregår i arbejdstiden. Blandt beskæftigede, der deltog i voksen- og efteruddannelse med et erhvervsrettet sigte, angav 76 pct., at hele uddannelsen lå i arbejdstiden. Hertil kommer ni pct., hvor noget af uddannelsen lå i arbejdstiden, jf. tabel
10 Tabel 4.2 Voksen- og efteruddannelse i arbejdstiden Pct. beskæftigede, 2003 Formål med uddannelse Erhvervsrettet Personligt/ socialt I betalt arbejdstid 76 3 Både i og uden for arbejdstid 9 2 Uden for betalt arbejdstid I alt ANM.: Baseret på interview af beskæftigede, der har deltaget i voksen- og efteruddannelse inden for de sidste 4 uger. Ved deltagelse tænkes på kurser, som har krævet tilmelding. Det er eksempelvis AMU-kurser, VUC-kurser, kurser på arbejdspladsen, konferencer, seminar, højskole, aftenskole m.v. KILDE: Danmarks Statistik (Arbejdskraftundersøgelse 2003). Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse Danske udgifter til voksenuddannelse er de højeste i EU De offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse er højere i Danmark end i andre lande. I 2000 udgjorde de offentlige udgifter 0,86 pct. af BNP. Det er mere end dobbelt så meget som i de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Offentlige udgifter til voksenuddannelse 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse, pct. af BNP, 2000 Danmark Holland Tyskland Belgien Finland Sverige Frankrig Spanien Østrig Grækenland Irland Portugal New Zealand Schweiz Ungarn Italien Norge Slovakiet Australien USA 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 ANM.: Drifts- og forsørgelsesudgifterne er opgjort efter Undervisningsministeriets metode, jf. boks 4.3. KILDE: OECD (2003a). 129
11 Forskellen kan i nogen grad skyldes, at Danmark bruger relativt mange midler på forsørgelse under uddannelse. Uddannelsesgodtgørelse til ledige udgjorde f.eks. en fjerdedel af de samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse, jf. nedenfor. Relativt høje offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse er en naturlig konsekvens af den høje danske jobmobilitet. Stor offentlig medfinansiering vigtig ved høj mobilitet Offentlige udgifter udgør 14 mia. kr. Hvert år skifter en tredjedel af alle danske lønmodtagere job. Det er oftere end i andre lande og udtryk for det danske arbejdsmarkeds fleksibilitet og omstillingsevne. Den høje mobilitet betyder imidlertid også, at den enkelte arbejdsgiver ikke altid kan regne med at få glæde af medarbejdernes efteruddannelse. For at give et tilstrækkeligt incitament til efteruddannelse er det derfor naturligt med offentlig medfinansiering. Jo større mobilitet desto større medfinansiering, jf. OECD (1994). I 2002 udgjorde de samlede offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse 14 mia. kr., heraf gik seks mia. kr. til drift, mens godt otte mia. kr. gik til at forsørge deltagerne, mens de var under uddannelsen, jf. figur
12 Figur 4.3 Offentlige udgifter til drift og forsørgelse Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse, mia. kr., 2002-priser Driftsudgifter Forsørgelse ANM.: Voksenlærlingeordningen indgår siden oprettelsen i Udgiftstallene tager højde for finansieringsomlægningen med virkning fra 2000, der indebar, at udgifter i forbindelse med lediges deltagelse i uddannelse (med undtagelse af 6-ugers selvvalgt uddannelse for forsikrede ledige) finansieres af AF og kommunerne. Opgørelsesmetoden fremgår af boks 4.3. KILDE: Undervisningsministeriet (2003a), finanslove og egne beregninger. Offentlige udgifter er reduceret siden 1998 Efter en periode med voksende offentlige udgifter til voksenog efteruddannelse skete der en opbremsning i slutningen af 1990 erne, og udgifterne er siden faldet med 20 pct. Faldet skyldes færre i uddannelsesaktivering bl.a. som følge af et ønske om at dæmpe aktiviteten på grund af det tiltagende pres på arbejdsmarkedet. I 1999 blev indført tilskudslofter på en række uddannelsesområder. En række undersøgelser tydede desuden på utilstrækkelige effekter af uddannelsesaktivering, jf. Finansministeriet (1999a). 131
13 Boks 4.3 Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse Der findes ikke en entydig afgrænsning af udgifterne til voksen- og efteruddannelse. Danmarks Statistik opgør de samlede offentlige udgifter til 16,3 mia. kr. i I denne opgørelse indgår drifts- og godtgørelsesudgifter under aktiv arbejdsmarkedspolitik og dermed også udgifterne til en række aktiveringsinstrumenter som aktiv jobsøgning, der ikke normalt henregnes under voksen- og efteruddannelse. Danmarks Statistik medtager desuden udgifter til kontanthjælp og revalideringsydelser og dermed også de forsørgelsesudgifter, der ikke udbetales i forbindelse med uddannelse. Undervisningsministeriet anvender en mere snæver afgrænsning og udelader blandt andet helt udgifter til uddannelse af kontanthjælpsmodtagere og revalidender. Ifølge denne opgørelse udgjorde de samlede offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse 11,6 mia. kr. i Dansk Arbejdsgiverforening anvender Undervisningsministeriets afgrænsning med følgende modifikationer: I driftsudgifterne inkluderes udgifterne til folkeuniversiteterne, mens der ses bort fra specialundervisning for voksne, fordi denne primært retter sig mod handicappede. I forsørgelsesudgifterne inkluderes udgifter ved uddannelse af kontanthjælpsmodtagere og revalidender samt udgifterne til voksenlærlinge. Opgjort på denne måde udgør de samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse 14,4 mia. kr. i Ingen af de tre opgørelsesmetoder er imidlertid i stand til at medtage den del af driftsudgifterne i det ordinære uddannelsessystem, som vedrører voksne i uddannelse via det social- og arbejdsmarkedspolitiske system. 26 pct. af driftsudgifterne går til folkeoplysning Mange offentlige ressourcer bruges på voksen- og efteruddannelse, der kun i mindre omfang understøtter et egentligt erhvervsmæssigt sigte. I 2002 blev 26 pct. af de samlede offentlige driftsudgifter anvendt på folkeoplysning, mens 36 pct. af driftsudgifterne blev anvendt direkte på formel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. tabel
14 Tabel 4.3 Offentlige udgifter til driften 2002 mio. kr. Pct. Formel voksen- og efteruddannelse Erhvervsrettet: EUD-enkeltfag, videregående voksenuddannelse, diplomkurser Arbejdsmarkedsuddannelser Øvrige, søfart m.v Almen: Almen voksenuddannelse og hfenkeltfag Forberedende voksenundervisning 43 1 Ikke-formel voksen- og efteruddannelse Folkeoplysning: Daghøjskoler Folkehøjskoler Aftenskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler 81 1 Folkeuniversiteter 26 0 Dansk som andetsprog I alt ANM.: Eksklusive voksnes deltagelse i ordinære uddannelsesforløb, idet det ikke er muligt at afgrænse denne udgift, jf. boks 4.3. Formelle voksen- og efteruddannelser er uddannelser, der er anerkendt i det formelle uddannelsessystem, jf. appendiks 4.1. Udgiften vedr. daghøjskoler er fra 2001, idet der kun er foretaget en udgiftsopgørelse indtil 1/7 2002, hvorefter daghøjskolerne blev overført til kommunerne. Udgift vedr. aftenskoler er fra 1999, hvorfra der ikke længere er indberettet udgifter. Driftsudgiften til almen voksen- og efteruddannelse er amternes nettodriftsudgift. Tages højde for finansieringsomlægningen ( jf. figuranmærkning til figur 4.3) er den samlede offentlige driftsudgift til almen voksen- og efteruddannelse 1,2-1,3 mia. kr. KILDE: Undervisningsministeriet (2003a) og Finanslov
15 Driftsudgifterne indeholder ikke ordinær uddannelse De offentlige udgifter til drift er eksklusive udgifterne til voksnes deltagelse i ordinære uddannelsesforløb, idet det ikke er muligt at afgrænse denne udgift. Eksempelvis indgår driftsudgifterne til revalidender i ordinære uddannelsesforløb ikke, hvorimod revalideringsydelsen indgår i de offentlige udgifter til at forsørge deltagere i voksen- og efteruddannelse. 22 pct. af udgifterne til forsørgelse går til beskæftigede Betydelige ressourcer bruges også til forsørgelse. Af de samlede udgifter til forsørgelse på 8,5 mia. kr. i 2002 blev 78 pct. brugt til uddannelsesgodtgørelse til ledige, særlig tilrettelagt uddannelsesforløb og revalideringsydelse, jf. tabel 4.4. Tabel 4.4 Offentlige udgifter til forsørgelse 2002 Mio. kr. Pct. VEU- godtgørelse Voksenlærlinge (tilskud til uddannelsesaftaler) 243 Voksen- og efteruddannelsesstøtte Uddannelsesgodtgørelse til ledige Kontanthjælp (særligt tilrettelagt uddannelsesforløb) 291 Revalideringsydelse I alt ANM.: Voksen- og efteruddannelsesstøtte omfatter Statens Voksen- og efteruddannelsesstøtte (SVU) og Voksen- og efteruddannelsesstøtte (VUS), hvor sidstnævnte er under udfasning. Uddannelsesgodtgørelse til ledige indeholder også udgifter til uddannelsesorlov på 11 mio. kr., som er under udfasning, jf. appendiks 4.1. KILDE: Undervisningsministeriet (2003a), Finanslov 2004, Danmarks Statistik og egne beregninger
16 4.3 Formel voksen- og efteruddannelse helårselever i formel voksen- og efteruddannelse En del af voksen- og efteruddannelsen i offentligt regi kan føre til formel erhvervs- eller studiekompetence. Der er tale om en bred vifte af forskellige tilbud, jf. boks 4.4. I 2002 deltog helårselever i formel voksen- og efteruddannelse, som er erhvervsrettet eller almen. Heraf kom helårselever fra beskæftigelse, fra ledighed, mens helårselever ikke indgik i arbejdsstyrken, jf. tabel 4.5. Tabel 4.5 Voksen- og efteruddannelse i offentligt regi helårselever, 2002 Beskæftigede Ledige og aktiverede Uden for arbejdsstyrken I alt Formel voksen- og efteruddannelse Ikke-formel voksen- og efteruddannelse (kun dag- og folkehøjskoler) Anden uddannelse til voksne, herunder ordinær uddannelse? ? I alt 26+? ? ANM.: Statistikken over deltagere i voksen- og efteruddannelse er ufuldstændig, hvilket bl.a. indebærer, at formel voksen- og efteruddannelse ikke medtager diplom og masteruddannelse, og at ikke-formel voksen- og efteruddannelse alene omfatter dag- og folkehøjskoler. Anden uddannelse til voksne omfatter blandt andet ledige og revalidenders deltagelse i ordinær uddannelse, hvor deltagelse sker via en arbejdsmarkedspolitisk ordning. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet (2003a) og egne beregninger. 135
17 Det formelle voksen- og efteruddannelsessystem bruges kun i mindre grad i forbindelse med aktivering af ledige. I 2002 var der helårsmodtagere i uddannelsesaktivering, heraf deltog blot i formel voksen- og efteruddannelse. Hertil kommer helårsmodtagere uden for arbejdsstyrken primært revalidender, jf. tabel 4.5. Der var således flere voksne, der deltog i voksen- og efteruddannelse via det social- og arbejdsmarkedspolitiske system og under folkeoplysningsloven end i det formelle voksen- og efteruddannelsessystem. I resten af kapitlet fokuseres udelukkende på formel voksenog efteruddannelse i offentligt regi, der er anerkendt i det formelle uddannelsessystem, jf. boks
18 Boks 4.4 Formel voksen- og efteruddannelse i offentligt regi Formelle voksen- og efteruddannelser er uddannelser, der er anerkendt og meritgivende i det formelle uddannelsessystem. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er korte uddannelser af typisk få dages varighed til og med niveauet for erhvervsuddannelse. Uddannelsernes mål og rammer er beskrevet i cirka 140 kompetencebeskrivelser. Erhvervsuddannelse (EUD-enkeltfag) er fag eller moduler fra ordinære erhvervsuddannelser. Videregående voksenuddannelse (VVU) består af uddannelse på niveau med kort videregående uddannelse. Almen voksen- og efteruddannelse: Forberedende voksenundervisning (FVU) består af læsning og matematik, der er forberedende undervisning til folkeskolens afsluttende klassetrin. Almen voksenuddannelse (AVU) består af et bredt udbud af almene fag (dansk, matematik, psykologi, samarbejde og kommunikation m.fl.), der niveaumæssigt svarer til grundskolens 9. eller 10. klasse. Højere forberedelseseksamen (hf) er enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau. Erhvervsgymnasiale enkeltfag på niveau med højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 137
19 Deltagere i formel voksen- og efteruddannelse Tre ud af fire i voksenuddannelse er beskæftigede Tre ud af fire, der deltog i formel voksen- og efteruddannelse i offentligt regi, var beskæftigede i Det er lidt færre end andelen af beskæftigede i den erhvervsaktive alder generelt, jf. figur 4.4. Figur 4.4 Deltagere i formel voksen- og efteruddannelse Andel, pct., 2002 Deltagere i formel voksen- og efteruddannelse Befolkning (16-66-årige) Beskæftigede Ledige og aktiverede Udenfor arbejdsstyrken ANM.: Arbejdsmarkedsstatus opgjort i november 2001 for både deltagerne i formel voksen- og efteruddannelse og befolkningen ekskl. uddannelsessøgende i alderen år. KILDE: Specialkørsler fra Danmarks Statistik. Relativt flere deltagere er ledige Én ud af ti deltagere var ledige eller i aktivering før kursusstart i Dette var lidt flere set i forhold til andelen af ledige og aktiverede i de erhvervsaktive aldre generelt. Såfremt opgørelsen også omfattede folkeoplysning, ville ledige, aktiverede og personer uden for arbejdsstyrken trække på den samlede voksen- og efteruddannelse i endnu højere grad. Beskæftigede deltager i overvejende grad i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Således deltog tre ud af fire af de beskæftigede i formel voksen- og efteruddannelse på erhvervsrettede kurser og én ud af fire i almene kurser i 2002, jf. tabel
20 Tabel 4.6 Formel voksen- og efteruddannelse i offentligt regi Helårselever, pct., 2002 Arbejdsmarkedsstatus før kursus Beskæftigede Ledige og aktiverede Uden for arbejdsstyrken I alt Erhvervsrettede kurser Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelser (enkeltfag) Videregående voksenuddannelse Almene kurser Forberedende og almen voksenudd Højere forberedelseseksamen Erhvervsgymnasial (enkeltfag) I alt personer ANM.: Deltagernes arbejdsmarkedsstatus er opgjort i november 2001 (RAS). Ledige og aktiverede omfatter personer, som forud for uddannelsen var ledige, i jobtræning, individuel jobtræning, puljejob, servicejob, særligt tilrettelagt uddannelse m.v. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer på efterløn, overgangsydelse m.v. Se anmærkning til tabel 4.5. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS, Kursister ved voksen- og efteruddannelse). Personer, som før kursusstart enten var ledige, aktiverede eller uden for arbejdsstyrken, deltog derimod hovedsageligt i almen voksen- og efteruddannelse. Personlige årsager bag kurser for personer ej i arbejde Når deltagerne spørges om årsagen til voksen- og efteruddannelse, deltog fire ud af fem personer uden for arbejdsstyrken af personlige/sociale årsager i To ud tre beskæftigede deltog derimod af erhvervsrettede årsager, jf. tabel
21 Tabel 4.7 Årsager til voksen- og efteruddannelse Andel deltagere, pct., 2003 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Erhvervsrettede årsager Personlige/sociale årsager I alt ANM.: Indeholder ikke kun formel voksen- og efteruddannelse i offentligt regi, men eksempelvis også kurser på arbejdspladsen, konferencer, seminar, højskole, aftenskole m.v. Se anmærkning til tabel 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Arbejdskraftundersøgelse 2003). Voksen- og efteruddannelse uafhængig af alder Personer over 50 år deltager i stort set samme omfang i voksen- og efteruddannelse som øvrige aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Hver tiende beskæftiget over 50 år har således inden for de sidste fire uger deltaget i voksen- og efteruddannelse, jf. figur 4.5. Figur 4.5 Voksen- og efteruddannelse og alder Andel af aldersgruppen i voksenuddannelse inden for de sidste 4 uger, pct., år år år ANM.: Se anmærkning til tabel 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Arbejdskraftundersøgelse 2002). 140
22 Varigheden af efteruddannelsen falder en smule med alderen. For godt 60 pct. af årige, der deltager i efteruddannelse, er varigheden under en uge, mens det for årige er knap 70 pct. Indvandrere i almen voksen- og efteruddannelse Indvandrere deltager dobbelt så meget på almene kurser Indvandrere deltager i formel voksen- og efteruddannelse i samme omfang som den øvrige befolkning. Indvandrere tager dog i langt højere grad almene kurser end erhvervsrettede kurser. Blandt indvandrere var andelen på almen voksen- og efteruddannelse knap dobbelt så høj i 2002 i forhold til den øvrige befolkning, jf. figur 4.6. Figur 4.6 Formel voksenuddannelse og herkomst Helårselever pr personer, 2002 Indvandrere Dansk oprindelse og efterkommere Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Almen voksen- og efteruddannelse Voksen- og efteruddannelse i alt ANM.: Danskundervisning for indvandrere indgår ikke. KILDE: Danmarks Statistik. Forklaringen skal formentlig søges i indvandreres særlige behov for at tilegne sig almene kvalifikationer som f.eks. danskundervisning. 141
23 Hver tredje deltager har alene grundskole 4.4 Betydning for kvalifikationerne I 2002 havde én ud af tre deltagere i formel voksen- og efteruddannelse alene gennemført grundskolen. Og knap 10 pct. havde højest gennemført en gymnasial uddannelse. Personer, der højest har fuldført grundskolen eller gymnasial uddannelse, udgjorde samme andel af deltagerne i formel voksen- og efteruddannelse som deres andel af befolkningen i 2002, jf. figur 4.7. Figur 4.7 Deltagelse og uddannelsesbaggrund Pct., 2002 Deltagernes uddannelsesbaggrund Befolkningens uddannelsesbaggrund Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse ANM.: Befolkningen er i alderen år. KILDE: Danmarks Statistik. Relativt flere deltagere med erhvervsuddannelse og færre med videregående uddannelse Personer med en erhvervsuddannelse deltager derimod i højere grad i formel voksen- og efteruddannelse set i forhold til gruppens andel af befolkningen. Det modsatte gjorde sig gældende for personer med en videregående uddannelse, som udgjorde 13 pct. af deltagerne. Der er dog tale om en undervurdering, da diplom- og masteruddannelserne ikke indgår. 142
24 Sigtet med kurser: Opbygning, vedligehold, reparation? Bidrag fra formel voksen- og efteruddannelse Formel voksen- og efteruddannelse kan bidrage til at opbygge eller vedligeholde deltagernes kvalifikationer. Voksen- og efteruddannelse kan desuden reparere på manglende almene kvalifikationer, som deltagerne ikke i tilstrækkeligt omfang har erhvervet i grundskolen. Det kan være svært at bestemme, om formel voksen- og efteruddannelse opbygger, vedligeholder eller reparerer deltagernes kvalifikationer. I denne analyse er det lagt til grund, at voksen- og efteruddannelse opbygger deltagernes kvalifikationer, når uddannelsen er på et højere fagligt niveau end deltagerens hidtidige uddannelsesniveau, eller når uddannelsen supplerer deltagerens uddannelse. Et eksempel kunne være studenter, som deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse, som supplerer deres kvalifikationer. Vedligeholdelse af deltagernes kvalifikationer består af uddannelse på samme formelle niveau som deltagerens hidtidige højeste fuldførte uddannelse. Et eksempel kunne være erhvervsuddannede, som deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse. Reparation af deltagernes kvalifikationer består hovedsageligt af uddannelse på et formelt lavere niveau end deltagerens højeste fuldførte uddannelse. Halvdelen af aktiviteten er kvalifikationsopbyggende Godt halvdelen af den samlede aktivitet kan betegnes som kvalifikationsopbygning, mens 35 pct. af aktiviteten vedligeholder deltagernes kvalifikationer. Den resterende aktivitet på 13 pct. anvendes til at reparere kvalifikationer hos deltagerne, jf. figur
25 Figur 4.8 Bidrag fra formel voksen- og efteruddannelse Fordeling af formel voksenuddannelse ift. deltagernes højeste udd., pct., Opbyggende Vedligeholdende Reparation 0 ANM.: Se tabel 4.8. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere kvalifikationer tilegnes på AMU og hf-enkeltfag En stor del af den opbyggende formelle voksen- og efteruddannelse foregår på arbejdsmarkedsuddannelserne, hfenkeltfag og på videregående voksenuddannelse, jf. tabel
26 Tabel 4.8 Formel voksen- og efteruddannelse og uddannelsesbaggrund Årselever fordelt efter aktivitet og højeste fuldførte uddannelse, pct., 2002 Elevernes uddannelsesbaggrund forud for kurset Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsudd. Videregående udd. I alt Almen Forberedende voksenudd. 0,7 0,1 0,2 0,1 1,1 Almen voksenudd. 9,5 1,0 6,0 2,2 18,7 Hf-enkeltfag 9,1 2,0 3,8 2,3 17,2 Erhvervsgymnasial enkeltfag 0,2 0,3 0,4 0,4 1,3 Erhvervsrettet Arbejdsmarkedsudd. 10,3 1,6 18,0 2,1 32,0 Erhvervsudd. (enkeltfag) 2,7 1,0 5,2 3,8 12,7 Videregående voksenudd. 2,1 3,0 8,4 3,6 17,1 Kursusaktivitet i alt 34,6 8,9 42,1 14,4 100 ANM.: = Opbyggende, = Vedligeholdende og = Reparation KILDE: Danmarks Statistik. En stor del af vedligeholdelsen er almen voksenuddannelse Reparation af manglende kvalifikationer fra grundskolen Den vedligeholdende aktivitet består i stor udstrækning af erhvervsuddannedes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne og på erhvervsfaglige enkeltfag, men også af almen voksenuddannelse for personer kun med grundskolen, som udgør 9½ pct. af den samlede aktivitet. Sidstnævnte kan dog snarere ses som reparation af manglende kvalifikationer fra grundskolen, idet en stor del af den almene voksenuddannelse modtages af unge allerede få år efter afslutning af folkeskolen. En OECD-analyse viser, at knap 20 pct. forlader folkeskolen med så ringe læseevner, at de reelt er afskåret fra at komme videre i det ordinære uddannelsessystem, jf. kapitel
27 Unge under tyve år deltog således i højere grad i almen voksenuddannelse end andre aldersgrupper i Det er uanset herkomst, jf. figur 4.9. Figur 4.9 Deltagere i almen voksenuddannelse Årselever pr personer, 2002 Indvandrere Dansk oprindelse og efterkommere år år år år år 60 år og derover Alder ANM.: unge under 20 år med dansk oprindelse og efterkommere deltog i almen voksenuddannelse (AVU) i KILDE: Danmarks Statistik. 0 Blandt personer over 50 år er der ikke nødvendigvis tale om reparation af manglende almene kvalifikationer, da en stor gruppe blandt dem, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, blot har gået syv år i skole. 146
28 4.5 Effekt af voksen- og efteruddannelse Kun begrænset viden om effekt af voksenuddannelse Trods de mange offentlige ressourcer, der bruges på voksenog efteruddannelse, er der kun lidt viden om, hvilket afkast indsatsen har for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Beskæftigede, der deltager i formel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i offentligt regi, fastholder i lidt højere grad tilknytningen til arbejdsmarkedet end beskæftigede, der ikke har deltaget i voksen- og efteruddannelse. Erhvervsrettet voksenuddannelse giver højere beskæftigelse Af de årige beskæftigede, som deltog i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i 2001, var 1-2 pct. flere i beskæftigelse i 2002 set i forhold til beskæftigede, der ikke havde taget et kursus, jf. tabel 4.9. Tabel 4.9 Effekt af formel voksen- og efteruddannelse Status i 2002 for årige beskæftigede, der var på kursus i 2001, pct. Beskæftigede Ledige og aktiverede Ingen kursus 94,9 3,3 1,8 Uden for arbejdsstyrken Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedsuddannelse 95,8 3,3 0,9 Erhvervsuddannelse 95,5 3,2 1,3 Videregående voksenuddannelse 96,8 2,3 0,9 Almen voksen- og efteruddannelse Almen voksenuddannelse Højere forberedelseseksamen 87,1 9,1 3,8 81,7 11,0 7,3 ANM.: Omfatter offentligt og privat beskæftigede, der ikke var i gang med en uddannelse på starttidspunktet. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS, register for kursister ved voksen- og efteruddannelse) og egne beregninger. 147
29 Beskæftigede, der har deltaget i almen voksen- og efteruddannelse, er efterfølgende i højere grad uden for arbejdsstyrken ofte under uddannelse i det ordinære uddannelsessystem eller i aktivering. Blandt beskæftigede, der havde afsluttet almen voksen- og efteruddannelse i 2001, var kun pct. fortsat i beskæftigelse året efter. Ikke-målbare karakteristika kan påvirke resultaterne Andre analyser viser også positiv effekt på erhvervsdeltagelse Disse resultater kan være påvirket af, at personer, der tager erhvervsrettet kurser, adskiller sig fra andre grupper på faktorer som f.eks. motivation og engagement, der ikke kan måles. Desuden har opgørelsen heller ikke taget højde for uddannelsesbaggrund. Resultaterne er imidlertid i overensstemmelse med en OECD-analyse, der viser, at personer, der deltager i voksenog efteruddannelse, har lavere ledighed og i højere grad indgår i arbejdsstyrken. Således vil en øget deltagelsesgrad i voksen- og efteruddannelse på 10 pct. for den enkelte øge sandsynligheden for efterfølgende at være i arbejdsstyrken med 0,3-0,4 pct.point. Bliver en person ramt af ledighed, er chancen for at vende tilbage til beskæftigelse større for personer, der har deltaget i voksen- og efteruddannelse, end for personer, der ikke har, jf. OECD (2004a). Ud over effekten på deltagernes efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning kan voksen- og efteruddannelse også have betydning for deltagernes aflønning. Voksen- og efteruddannelse kan ikke nødvendigvis forventes at føre til højere løn, hvis uddannelsesindsatsen vedligeholder eller reparerer deltagernes kvalifikationer. For Danmarks vedkommende genfindes ikke nogen signifikant effekt på lønnen af formel voksenuddannelse for personer, der både før og efter kurset var ansat hos samme arbejdsgiver. Hvis deltagerne derimod skifter job efter uddannelsen, opnår de en lønfremgang på 4,4 pct., jf. OECD (2004a). 148
30 Effekt for ledige I modsætning til beskæftigede er der gennemført flere undersøgelser af effekten af lediges deltagelse i uddannelse. Negativ effekt af aktivering gennem uddannelse Uddannelse som led i aktiveringsindsatsen giver lavere effekt på beskæftigelsen sammenlignet med eksempelvis privat jobtræning. Uddannelsesaktivering har i visse tilfælde en negativ effekt på beskæftigelsen og forlænger ledighedsperioden, jf. Det Økonomiske Råd (2002). I en helt ny undersøgelse er effekten på ledigheden af uddannelsesaktivering svagt negativ, mens privat jobtræning har en positiv effekt. Men tages der samtidig højde for lediges ønske om at undgå aktivering den såkaldte motivationseffekt vil uddannelsesaktivering også reducere ledigheden. Disse resultater skal ses i sammenhæng med, at uddannelse er det mest anvendte aktiveringsredskab, jf. Rosholm og Svarer (2004). En anden undersøgelse af aktiveringsindsatsen finder dog en svag positiv effekt på beskæftigelsen af uddannelsesaktivering, jf. Arbejdsministeriet (2000). Aktivering gennem AMU reducerer ikke ledigheden Når det gælder effekten af formel voksen- og efteruddannelse, er der imidlertid en ringe viden om effekten af de enkelte kurser og uddannelser. En analyse af lediges deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne viser dog, at deltagelse ikke forbedrer ledighedssituationen for denne gruppe, jf. Socialforskningsinstituttet (1996). 149
31 Appendiks 4.1 Offentlig voksenuddannelse og forsørgelse Voksen- og efteruddannelse kan inddeles i to hovedområder: (1) Formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse (2) Ikke-formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse Formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse består dels af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og dels af almen voksen- og efteruddannelse. Disse uddannelser er anerkendt inden for det formelle uddannelsessystem. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse består af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), EUD-enkeltfag samt Videreuddannelsessystemet for voksne (VFV), som med Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne med ikrafttræden fra 1. januar 2001 blev udbygget som et sammenhængende uddannelsessystem. Hertil kommer voksen erhvervsuddannelse (VEUD), som er et særligt tilbud til voksne over 25 år om at opnå faglært niveau. VFV-systemet indeholder 4 niveauer, der svarer til det eksisterende grunduddannelsessystems niveauer: (1) Grunduddannelse for voksne (GVU); (2) Videregående Voksen Uddannelse (VVU); (3) Diplomuddannelse; (4) Masteruddannelse. Fælles for de fire niveauer er, at de alle giver formel kompetence, og at erhvervserfaring er et adgangskrav. Almen voksen- og efteruddannelse består af forberedende voksenundervisning (FVU), som har til formål at give grundlæggende færdigheder i dansk og regning og almen voksenuddannelse (AVU) svarende til folkeskolens 9. eller 10. klasse. Desuden indgår også hf og hf-enkeltfag som en del af almen voksen- og efteruddannelse, som er uddannelse på gymnasialt niveau. 150
32 Der gælder en nedre aldersgrænse på min. 18 år for deltagelse i FVU og AVU. Ikke-formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse er folkeoplysn ng, i som er undervisning med et oplysende sigte. Undervisningen foregår på blandt andet aftenskoler, folkehøjskoler og daghøjskoler. Ikke-formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse består også af uddannelse og kurser, som foregår enten hos private kursusudbydere eller på den enkelte virksomhed i form af virksomhedsintern kompetenceudvikling af medarbejderne. Forsørgelsesordninger VEU-godtgørelse svarende til højeste dagpengesats udbetales til beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende samt ledige med ret til selvvalgt uddannelse, forudsat at pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse eller lignende, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Personer under 25 år har ret til godtgørelse i sammenlagt højst 30 uger med visse undtagelser. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) svarende til højeste dagpengesats udbetales til kortuddannede beskæftigede uden offentligt løntilskud i alderen år. Personer i alderen år kan dog opnå SVU til forberedende voksenundervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. SVU ydes til deltagelse på grundskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse. For deltagelse i uddannelser op til og med gymnasialt niveau er det en betingelse, at den uddannelsessøgende har været i beskæftigelse hos nuværende arbejdsgiver i mindst 26 uger, umiddelbart før uddannelsen begynder. 151
33 Deltagelse i videregående uddannelse med SVU forudsætter, at den uddannelsessøgende inden for en periode på 5 år, før uddannelsen begynder, har været i beskæftigelse svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse eller mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse for deltidsbeskæftigede. Ledige kan få SVU i op til 6 uger, hvis hele perioden med SVU ligger inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed, for ledige under 25 år dog inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Revalideringsydelse ydes til erhvervsrettede aktiviteter til personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Uddannelsesgodtgørelse udbetales til forsikrede ledige i aktivering. Ydelsen svarer til højeste dagpengesats, for unge under 25 år dog 50 pct. af højeste dagpengesats. Der ydes godtgørelse til deltagelse i ordinære uddannelsesaktiviteter eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram. Personer under 30 år kan dog ikke opnå godtgørelse til en SU-berettiget uddannelse, medmindre personen har opbrugt retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte, eller personen har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. Uddannelsesgodtgørelse til ledige er fra 2003 erstattet af aktiveringsydelse, der giver mulighed for støtte til 1) korte vejlednings- og afklaringsforløb, 2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning, 3) ordinære uddannelsesforløb eller 4) virksomhedspraktik. 152
Realkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereVOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først
Læs mereDet danske uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem består af både et ordinært uddannelsessystem og et parallelt uddannelsessystem for voksen- og efteruddannelse. Pjecen beskriver uddannelsessystemet
Læs mereNotat - Uddannelsestilbud til ledige
Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de
Læs mereTema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
Tema: Uddannelse ARBEJDS 20 04 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 2004 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereBeskæftigelsen i bilbranchen
Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereStatens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001
SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter
Læs mereHCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser
HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser
Læs mereFaktaark o vokse -, efter- og videreudda elsessyste et
Faktaark o vokse-, efter- og videreuddaelsessysteet Disruptionrådets sekretariat Juni 217 Executive summary Danmark har et godt udgangspunkt for også i fremtiden at tilpasse sig til et arbejdsmarked i
Læs mereErhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk
AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereErhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk
AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mereUddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.
Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereEksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling
Uddannelsesudvalget 2009-10 L 223 Bilag 19 Offentligt Lederforeningen for VUC VUC Bestyrelsesforeningen : København den 11. juni 2010. Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling
Læs mere2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Læs mereBefolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen
Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til
Læs mereProtokollat om Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond
Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale om fornyelse af vikaroverenskomsten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag, såfremt et sådant fremsættes af
Læs mereVEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse
VEU Center Fyn Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Har til formål at vejlede og rådgive personer og virksomheder i forbindelse med voksen- og efteruddannelse Dækker følgende kommuner:
Læs mereJobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012
Jobrotationsordninger Danish Crown 19. April 2012 Bjarke Thomsen Ansat i Danmarks største rekrutterings- og outplacement virksomhed afdelinger i alle kommuner Hovedopgaven er at gøre vores lagerbeholdning
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereAnalyse af Uddannelsesaktivering
Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og
Læs mereHvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart
Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning
Læs mereSammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening
Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014
Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres
Læs mereEfter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu
Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport
Læs mere360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015
360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 Anette Barnhøj Uddannelseschef Mobil 4013 4675 E-mail anje@tietgen.dk www.tietgen.dk/tkc www.tietgen.dk/tkc 2 Hvad
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater
Læs mereVelkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør
Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mere11.000 unge tager folkeskolefag om
7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det
Læs mereAnalyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014
Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereDanmark investerer mest i efteruddannelse
7. OKTOBER 24 EFTERUDDANNELSE Både det offentlige og de danske virksomheder bruger væsentligt flere penge på voksen- og efteruddannelse end EU-partnerne, viser en ny analyse fra DA. 16 Danmark investerer
Læs mereBekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige
BEK nr 631 af 26/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0002486 Senere ændringer til
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereEt godt tilbud til sektorens medlemmer
Kost- og Servicesektoren marts 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Uddannelsespjece Et godt tilbud til sektorens medlemmer muligheder for grund- og efteruddannelse Indhold Forord 3 Erhvervsuddannelsen som
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereStartrapport Jobcenter Nordfyn April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7
Læs mereDanske Erhvervsskoler - Lederne
Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.
Læs mereEfteruddannelse og kompetenceudvikling
Efteruddannelse og kompetenceudvikling Mette Marcussen - SUS Lersø Parkallé 21 2100 København Ø Tlf. 32 54 50 55 Mail. mm@sus-udd.dk www.susudd.dk AMU Arbejdsmarkedsuddannelser AMU er korterevarende uddannelser
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11. Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard. til
Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11 Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereBekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften
Læs mereJobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.
R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereArbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127
Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereMyndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktivitet på HFE, AVU, FVU, OBU og GSK
Myndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktivitet på HFE, AVU, FVU, OBU og GSK Dato 04-04-2014 Version Status 1.0 Gældende Ansvarlig Lars Andersen Side 2 af 24 Ændringshistorik Version Kapitel/afsnit
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereEffekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).
Teknisk orientering om FFL2014 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 27.08 sit finanslovsforslag for 2014 (FFL2014) Vækst og balance. Uddannelse fremstår umiddelbart som et væsentligt indsatsområde.
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57
Læs mereWORKSHOP TOPMØDE Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse?
WORKSHOP TOPMØDE 2016 Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse? TOPMØDE 2016 Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse? Løbende efteruddannelse og/eller videreuddannelse forøger dine kompetencer
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereAnsøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere
AR 245 Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere Husk at læse vejledningen på sidste side, før du udfylder blanketten Rubrik 1: Navn mv. (Udfyldes
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereÆldre får lige så ofte arbejde som yngre
13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år svarende
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereVejledning om anvendelse af. bevillingsrammer og aktiveringspuljer
Vejledning om anvendelse af bevillingsrammer og aktiveringspuljer Version: 1.0 Den 8. januar 2016 Baggrund Når sagsbehandleren skal oprette en aktivitet for en borger i Min Plan, skal sagsbehandleren angive
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereInformationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse
Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mere2. Den danske jobkrise
2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10
Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereRapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet
Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereMål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.
24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereJessica Carter Kjeld Kjertmann Lars Klewe Inge B. Larsen. Forberedende voksenundervisning (FVU) - en undersøgelse af erfaringerne med FVU
Jessica Carter Kjeld Kjertmann Lars Klewe Inge B. Larsen Forberedende voksenundervisning (FVU) - en undersøgelse af erfaringerne med FVU Danmarks Pædagogiske Universitet, okt. 2004 Forberedende voksenundervisning
Læs mereHK Privat og HORESTAs Kompetenceudviklingsfond. Kompetenceudviklingsfond
HK Privat og HORESTAs Kompetenceudviklingsfond Kompetenceudviklingsfond Hvad er kompetenceudviklingsfonden? Kompetenceudviklingsfonden er etableret af HORESTA Arbejdsgiver og HK-Privat for at yde tilskud
Læs mereSPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser
SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer Maj www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med.99 personer i forhold til samme periode sidste år svarende
Læs mere