Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Transkript

1 Tema: Uddannelse ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening

2 Arbejdsmarkedsrapport 2004 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red. Christina Bjørnbak Hallstein Grafisk design: Ole Leif Produktion: DA Forlag Tryk: Schultz Grafisk DA-varenr.: Udgivet: November 2004 ISBN:

3 20 04 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Uddannelse af voksne ressourcer og resultater 4.1 Indledning og sammenfatning... side Udgifter til voksen- og efteruddannelse... side Formel voksen- og efteruddannelse... side Betydning for kvalifikationerne... side Effekt af voksen- og efteruddannelse side 147 Appendiks: 4.1 Offentlig voksenuddannelse og forsørgelse... side 150

4 4.1 Indledning og sammenfatning Virksomhederne betaler 22 mia. kr. Uddannelse af voksne prioriteres højt i Danmark. Der bruges omkring 36 mia. kr. om året på voksen- og efteruddannelse. Heraf bidrager private og offentlige virksomheder med 22 mia. kr. Private virksomheder bruger tre pct. af deres arbejdsomkostninger på at uddanne deres medarbejdere. Dermed bruger danske virksomheder væsentligt mere end virksomheder i andre lande. De fleste uddanner sig i betalt arbejdstid Offentlige udgifter udgør 14 mia. kr. 36 pct. af driftsudgifterne til formel erhvervskompetence Virksomhedernes engagement afspejler sig også i, at hovedparten af uddannelsen sker i arbejdstiden. 85 pct. af de beskæftigede, der deltog i voksen- og efteruddannelse med et erhvervsmæssigt sigte i 2003, gennemførte uddannelsen helt eller delvist i arbejdstiden. Også de offentlige udgifter ligger højere end i andre lande. Det kan i nogen grad skyldes, at der bruges mange midler til forsørgelse under uddannelse. De offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse udgjorde 14 mia. kr. i Heraf gik seks mia. kr. til drift og godt otte mia. kr. til at forsørge deltagerne, mens de var under uddannelse primært til ledige og revalidender. En stor del af de offentlige udgifter til drift har kun i mindre omfang et egentligt erhvervsmæssigt sigte. I 2002 blev 26 pct. af de samlede offentlige driftsudgifter for eksempel anvendt på folkeoplysning, mens 36 pct. blev anvendt på direkte formel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Manglende færdigheder fra folkeskolen bliver i nogen grad overvæltet i udgifterne til formel voksen- og efteruddannelse. Godt 20 pct. af årseleverne i voksen- og efteruddannelse fik undervisning på grundskoleniveau, og unge under tyve år deltager i højere grad i almen voksenuddannelse end andre aldersgrupper. 123

5 Optimal ressourceanvendelse kræver viden om effekter På trods af de mange offentlige ressourcer, der bruges på voksen- og efteruddannelse, er der kun lidt viden om, hvordan indsatsen virker. En analyse tyder på, at der er en lille positiv effekt af formel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på beskæftigelsen. En optimal udnyttelse af den store offentlige investering i voksen- og efteruddannelse forudsætter større viden om effekterne. 124

6 4.2 Udgifter til voksen- og efteruddannelse 36 mia. kr. til voksen- og efteruddannelse De samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse udgjorde 36 mia. kr. i 2002 svarende til 2,7 pct. af BNP. Private og offentlige virksomheder betalte 22 mia. kr., mens de offentlige udgifter udgjorde 14 mia. kr., jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Hvem betaler for voksen- og efteruddannelse 2002 Mia. kr. Virksomheder 22 Private 15 Offentlige 7 Offentlige udgifter 14 Egenbetaling fra deltagere? I alt 36 ANM.: Private virksomheders udgifter svarer til 3 pct. af de samlede arbejdsomkostninger, jf. CVTS2-undersøgelsen fra Eurostat. Det er antaget, at omkostningerne i pct. af lønsummen er uændret fra 1999 til Det er også antaget, at offentlige virksomheder anvender samme andel af arbejdsomkostningerne til voksen- og efteruddannelse som de private virksomheder. De offentlige udgifter er undervurderet, idet det ikke er muligt at opgøre driftsudgifterne til voksne, som deltager i det ordinære uddannelsessystem, jf. boks 4.3. KILDE: Undervisningsministeriet (2003a), Eurostat (2002), Finanslov 2004, Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre de udgifter, som afholdes af deltagerne selv. Over 1 mio. voksenog efteruddannelsesforløb De høje udgifter afspejler en betydelig aktivitet. Hvert år gennemføres over en mio. voksen- og efteruddannelsesforløb, jf. boks

7 Boks 4.1 Afgrænsning af voksen- og efteruddannelse Voksen- og efteruddannelse omfatter den voksne befolknings deltagelse i uddannelse i privat eller offentligt regi, dvs. både efteruddannelse for beskæftigede, ledige og revalidender m.v. Der er tale om en bred vifte af forskellige tilbud, herunder formelle og ikke formelle kurser i offentligt regi, ordinær uddannelse via arbejdsmarkedsordninger, private kurser, folkeoplysning på aftenskoler, dag- og folkehøjskoler og intern uddannelse på den enkelte virksomhed. Der afholdes hvert år over formelle voksen- og efteruddannelsesforløb i offentligt regi og omkring forløb i privat regi, jf. Danmarks Statistik (2004a). Hertil kommer uddannelsesforløb som led i folkeoplysning, interne forløb på virksomhederne og voksnes deltagelse i ordinære uddannelsesforløb. Samlet set over en million uddannelsesforløb. Uddannelse og kompetenceudvikling, der sker som et naturligt led i det daglige arbejde f.eks. gennem sidemandsoplæring, jobrotation m.v., er ikke medtaget. Private virksomheders udgifter Danske virksomheder betaler mere end udenlandske I Danmark betaler private virksomheder mere til voksen- og efteruddannelse end virksomheder i andre lande. I 1999 udgjorde danske virksomheders udgifter tre pct. af de samlede arbejdsomkostninger. De danske virksomheder lå dermed i top, jf. figur

8 Figur 4.1 Virksomheders udgifter til voksenuddannelse Andel af de samlede arbejdsomkostninger i private virksomheder, pct., ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Grækenland Portugal Østrig Spanien Tyskland Belgien Italien Luxembourg Norge EU-15, gns. Finland Frankrig Irland Holland Sverige Danmark 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 ANM.: Omkostninger til voksen- og efteruddannelse omfatter deltagergebyrer, kursusafgifter, befordring, løn under uddannelse fratrukket evt. refusioner, bidrag til kollektive fonde, lønomkostninger til HR-ansatte på virksomheden, udstyr m.v. KILDE: Eurostat (2002). Øget medfinansiering fra virksomhederne siden 1999 Siden 1999 er danske virksomheders lovbestemte udgifter til voksen- og efteruddannelse steget. Private virksomheder har således fra 2004 bidraget til finansieringen af godtgørelse under beskæftigedes erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Samtidig er brugerbetaling fra 2002 blevet mere udbredt. Disse ændringer har isoleret set øget virksomhedernes omkostninger med 1,2 mia. kr., jf. Undervisningsministeriet (2004). Virksomhedernes aftalebestemte udgifter er også steget. På DA/LO-området betaler arbejdsgiveren fuld løn i op til to uger under uddannelse, som er relevant for virksomheden. Ved overenskomstfornyelsen i 2004 fik medarbejdere i de fleste overenskomster ret til uddannelse i op til to ugers varighed ved afskedigelse, jf. boks

9 Boks 4.2 Kompetenceudvikling i overenskomsterne Alle større brancheoverenskomster på DA/LO-området har bestemmelser om kompetenceudvikling. Hermed er mere end 90 pct. af de overenskomstdækkede medarbejdere på DA/LO-området omfattet af bestemmelser om kompetenceudvikling. Generelt har medarbejdere med 9 måneders anciennitet mulighed for 1-2 ugers virksomhedsrelevant kompetenceudvikling om året med fuld løn. Formålet med kompetenceudvikling er typisk at øge den enkelte medarbejders kvalifikationer og forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Kompetenceudvikling kan bl.a. bestå af virksomhedsintern og ekstern efteruddannelse, jobudvikling, læring-på-jobbet. Som hovedregel anbefales, at kompetenceudvikling i virksomhederne sker på grundlag af en systematisk planlægning forankret i Samarbejdsudvalget eller et særligt uddannelsesudvalg. Ved overenskomstfornyelsen i 2004 fik medarbejdere i de fleste overenskomster ret til uddannelse i op til to ugers varighed ved afskedigelse. 85 pct. uddanner sig i arbejdstiden Virksomhedernes engagement afspejler sig i, at hovedparten af den erhvervsrettede uddannelse foregår i arbejdstiden. Blandt beskæftigede, der deltog i voksen- og efteruddannelse med et erhvervsrettet sigte, angav 76 pct., at hele uddannelsen lå i arbejdstiden. Hertil kommer ni pct., hvor noget af uddannelsen lå i arbejdstiden, jf. tabel

10 Tabel 4.2 Voksen- og efteruddannelse i arbejdstiden Pct. beskæftigede, 2003 Formål med uddannelse Erhvervsrettet Personligt/ socialt I betalt arbejdstid 76 3 Både i og uden for arbejdstid 9 2 Uden for betalt arbejdstid I alt ANM.: Baseret på interview af beskæftigede, der har deltaget i voksen- og efteruddannelse inden for de sidste 4 uger. Ved deltagelse tænkes på kurser, som har krævet tilmelding. Det er eksempelvis AMU-kurser, VUC-kurser, kurser på arbejdspladsen, konferencer, seminar, højskole, aftenskole m.v. KILDE: Danmarks Statistik (Arbejdskraftundersøgelse 2003). Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse Danske udgifter til voksenuddannelse er de højeste i EU De offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse er højere i Danmark end i andre lande. I 2000 udgjorde de offentlige udgifter 0,86 pct. af BNP. Det er mere end dobbelt så meget som i de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Offentlige udgifter til voksenuddannelse 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse, pct. af BNP, 2000 Danmark Holland Tyskland Belgien Finland Sverige Frankrig Spanien Østrig Grækenland Irland Portugal New Zealand Schweiz Ungarn Italien Norge Slovakiet Australien USA 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 ANM.: Drifts- og forsørgelsesudgifterne er opgjort efter Undervisningsministeriets metode, jf. boks 4.3. KILDE: OECD (2003a). 129

11 Forskellen kan i nogen grad skyldes, at Danmark bruger relativt mange midler på forsørgelse under uddannelse. Uddannelsesgodtgørelse til ledige udgjorde f.eks. en fjerdedel af de samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse, jf. nedenfor. Relativt høje offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse er en naturlig konsekvens af den høje danske jobmobilitet. Stor offentlig medfinansiering vigtig ved høj mobilitet Offentlige udgifter udgør 14 mia. kr. Hvert år skifter en tredjedel af alle danske lønmodtagere job. Det er oftere end i andre lande og udtryk for det danske arbejdsmarkeds fleksibilitet og omstillingsevne. Den høje mobilitet betyder imidlertid også, at den enkelte arbejdsgiver ikke altid kan regne med at få glæde af medarbejdernes efteruddannelse. For at give et tilstrækkeligt incitament til efteruddannelse er det derfor naturligt med offentlig medfinansiering. Jo større mobilitet desto større medfinansiering, jf. OECD (1994). I 2002 udgjorde de samlede offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse 14 mia. kr., heraf gik seks mia. kr. til drift, mens godt otte mia. kr. gik til at forsørge deltagerne, mens de var under uddannelsen, jf. figur

12 Figur 4.3 Offentlige udgifter til drift og forsørgelse Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse, mia. kr., 2002-priser Driftsudgifter Forsørgelse ANM.: Voksenlærlingeordningen indgår siden oprettelsen i Udgiftstallene tager højde for finansieringsomlægningen med virkning fra 2000, der indebar, at udgifter i forbindelse med lediges deltagelse i uddannelse (med undtagelse af 6-ugers selvvalgt uddannelse for forsikrede ledige) finansieres af AF og kommunerne. Opgørelsesmetoden fremgår af boks 4.3. KILDE: Undervisningsministeriet (2003a), finanslove og egne beregninger. Offentlige udgifter er reduceret siden 1998 Efter en periode med voksende offentlige udgifter til voksenog efteruddannelse skete der en opbremsning i slutningen af 1990 erne, og udgifterne er siden faldet med 20 pct. Faldet skyldes færre i uddannelsesaktivering bl.a. som følge af et ønske om at dæmpe aktiviteten på grund af det tiltagende pres på arbejdsmarkedet. I 1999 blev indført tilskudslofter på en række uddannelsesområder. En række undersøgelser tydede desuden på utilstrækkelige effekter af uddannelsesaktivering, jf. Finansministeriet (1999a). 131

13 Boks 4.3 Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse Der findes ikke en entydig afgrænsning af udgifterne til voksen- og efteruddannelse. Danmarks Statistik opgør de samlede offentlige udgifter til 16,3 mia. kr. i I denne opgørelse indgår drifts- og godtgørelsesudgifter under aktiv arbejdsmarkedspolitik og dermed også udgifterne til en række aktiveringsinstrumenter som aktiv jobsøgning, der ikke normalt henregnes under voksen- og efteruddannelse. Danmarks Statistik medtager desuden udgifter til kontanthjælp og revalideringsydelser og dermed også de forsørgelsesudgifter, der ikke udbetales i forbindelse med uddannelse. Undervisningsministeriet anvender en mere snæver afgrænsning og udelader blandt andet helt udgifter til uddannelse af kontanthjælpsmodtagere og revalidender. Ifølge denne opgørelse udgjorde de samlede offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse 11,6 mia. kr. i Dansk Arbejdsgiverforening anvender Undervisningsministeriets afgrænsning med følgende modifikationer: I driftsudgifterne inkluderes udgifterne til folkeuniversiteterne, mens der ses bort fra specialundervisning for voksne, fordi denne primært retter sig mod handicappede. I forsørgelsesudgifterne inkluderes udgifter ved uddannelse af kontanthjælpsmodtagere og revalidender samt udgifterne til voksenlærlinge. Opgjort på denne måde udgør de samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse 14,4 mia. kr. i Ingen af de tre opgørelsesmetoder er imidlertid i stand til at medtage den del af driftsudgifterne i det ordinære uddannelsessystem, som vedrører voksne i uddannelse via det social- og arbejdsmarkedspolitiske system. 26 pct. af driftsudgifterne går til folkeoplysning Mange offentlige ressourcer bruges på voksen- og efteruddannelse, der kun i mindre omfang understøtter et egentligt erhvervsmæssigt sigte. I 2002 blev 26 pct. af de samlede offentlige driftsudgifter anvendt på folkeoplysning, mens 36 pct. af driftsudgifterne blev anvendt direkte på formel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. tabel

14 Tabel 4.3 Offentlige udgifter til driften 2002 mio. kr. Pct. Formel voksen- og efteruddannelse Erhvervsrettet: EUD-enkeltfag, videregående voksenuddannelse, diplomkurser Arbejdsmarkedsuddannelser Øvrige, søfart m.v Almen: Almen voksenuddannelse og hfenkeltfag Forberedende voksenundervisning 43 1 Ikke-formel voksen- og efteruddannelse Folkeoplysning: Daghøjskoler Folkehøjskoler Aftenskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler 81 1 Folkeuniversiteter 26 0 Dansk som andetsprog I alt ANM.: Eksklusive voksnes deltagelse i ordinære uddannelsesforløb, idet det ikke er muligt at afgrænse denne udgift, jf. boks 4.3. Formelle voksen- og efteruddannelser er uddannelser, der er anerkendt i det formelle uddannelsessystem, jf. appendiks 4.1. Udgiften vedr. daghøjskoler er fra 2001, idet der kun er foretaget en udgiftsopgørelse indtil 1/7 2002, hvorefter daghøjskolerne blev overført til kommunerne. Udgift vedr. aftenskoler er fra 1999, hvorfra der ikke længere er indberettet udgifter. Driftsudgiften til almen voksen- og efteruddannelse er amternes nettodriftsudgift. Tages højde for finansieringsomlægningen ( jf. figuranmærkning til figur 4.3) er den samlede offentlige driftsudgift til almen voksen- og efteruddannelse 1,2-1,3 mia. kr. KILDE: Undervisningsministeriet (2003a) og Finanslov

15 Driftsudgifterne indeholder ikke ordinær uddannelse De offentlige udgifter til drift er eksklusive udgifterne til voksnes deltagelse i ordinære uddannelsesforløb, idet det ikke er muligt at afgrænse denne udgift. Eksempelvis indgår driftsudgifterne til revalidender i ordinære uddannelsesforløb ikke, hvorimod revalideringsydelsen indgår i de offentlige udgifter til at forsørge deltagere i voksen- og efteruddannelse. 22 pct. af udgifterne til forsørgelse går til beskæftigede Betydelige ressourcer bruges også til forsørgelse. Af de samlede udgifter til forsørgelse på 8,5 mia. kr. i 2002 blev 78 pct. brugt til uddannelsesgodtgørelse til ledige, særlig tilrettelagt uddannelsesforløb og revalideringsydelse, jf. tabel 4.4. Tabel 4.4 Offentlige udgifter til forsørgelse 2002 Mio. kr. Pct. VEU- godtgørelse Voksenlærlinge (tilskud til uddannelsesaftaler) 243 Voksen- og efteruddannelsesstøtte Uddannelsesgodtgørelse til ledige Kontanthjælp (særligt tilrettelagt uddannelsesforløb) 291 Revalideringsydelse I alt ANM.: Voksen- og efteruddannelsesstøtte omfatter Statens Voksen- og efteruddannelsesstøtte (SVU) og Voksen- og efteruddannelsesstøtte (VUS), hvor sidstnævnte er under udfasning. Uddannelsesgodtgørelse til ledige indeholder også udgifter til uddannelsesorlov på 11 mio. kr., som er under udfasning, jf. appendiks 4.1. KILDE: Undervisningsministeriet (2003a), Finanslov 2004, Danmarks Statistik og egne beregninger

16 4.3 Formel voksen- og efteruddannelse helårselever i formel voksen- og efteruddannelse En del af voksen- og efteruddannelsen i offentligt regi kan føre til formel erhvervs- eller studiekompetence. Der er tale om en bred vifte af forskellige tilbud, jf. boks 4.4. I 2002 deltog helårselever i formel voksen- og efteruddannelse, som er erhvervsrettet eller almen. Heraf kom helårselever fra beskæftigelse, fra ledighed, mens helårselever ikke indgik i arbejdsstyrken, jf. tabel 4.5. Tabel 4.5 Voksen- og efteruddannelse i offentligt regi helårselever, 2002 Beskæftigede Ledige og aktiverede Uden for arbejdsstyrken I alt Formel voksen- og efteruddannelse Ikke-formel voksen- og efteruddannelse (kun dag- og folkehøjskoler) Anden uddannelse til voksne, herunder ordinær uddannelse? ? I alt 26+? ? ANM.: Statistikken over deltagere i voksen- og efteruddannelse er ufuldstændig, hvilket bl.a. indebærer, at formel voksen- og efteruddannelse ikke medtager diplom og masteruddannelse, og at ikke-formel voksen- og efteruddannelse alene omfatter dag- og folkehøjskoler. Anden uddannelse til voksne omfatter blandt andet ledige og revalidenders deltagelse i ordinær uddannelse, hvor deltagelse sker via en arbejdsmarkedspolitisk ordning. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet (2003a) og egne beregninger. 135

17 Det formelle voksen- og efteruddannelsessystem bruges kun i mindre grad i forbindelse med aktivering af ledige. I 2002 var der helårsmodtagere i uddannelsesaktivering, heraf deltog blot i formel voksen- og efteruddannelse. Hertil kommer helårsmodtagere uden for arbejdsstyrken primært revalidender, jf. tabel 4.5. Der var således flere voksne, der deltog i voksen- og efteruddannelse via det social- og arbejdsmarkedspolitiske system og under folkeoplysningsloven end i det formelle voksen- og efteruddannelsessystem. I resten af kapitlet fokuseres udelukkende på formel voksenog efteruddannelse i offentligt regi, der er anerkendt i det formelle uddannelsessystem, jf. boks

18 Boks 4.4 Formel voksen- og efteruddannelse i offentligt regi Formelle voksen- og efteruddannelser er uddannelser, der er anerkendt og meritgivende i det formelle uddannelsessystem. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er korte uddannelser af typisk få dages varighed til og med niveauet for erhvervsuddannelse. Uddannelsernes mål og rammer er beskrevet i cirka 140 kompetencebeskrivelser. Erhvervsuddannelse (EUD-enkeltfag) er fag eller moduler fra ordinære erhvervsuddannelser. Videregående voksenuddannelse (VVU) består af uddannelse på niveau med kort videregående uddannelse. Almen voksen- og efteruddannelse: Forberedende voksenundervisning (FVU) består af læsning og matematik, der er forberedende undervisning til folkeskolens afsluttende klassetrin. Almen voksenuddannelse (AVU) består af et bredt udbud af almene fag (dansk, matematik, psykologi, samarbejde og kommunikation m.fl.), der niveaumæssigt svarer til grundskolens 9. eller 10. klasse. Højere forberedelseseksamen (hf) er enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau. Erhvervsgymnasiale enkeltfag på niveau med højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 137

19 Deltagere i formel voksen- og efteruddannelse Tre ud af fire i voksenuddannelse er beskæftigede Tre ud af fire, der deltog i formel voksen- og efteruddannelse i offentligt regi, var beskæftigede i Det er lidt færre end andelen af beskæftigede i den erhvervsaktive alder generelt, jf. figur 4.4. Figur 4.4 Deltagere i formel voksen- og efteruddannelse Andel, pct., 2002 Deltagere i formel voksen- og efteruddannelse Befolkning (16-66-årige) Beskæftigede Ledige og aktiverede Udenfor arbejdsstyrken ANM.: Arbejdsmarkedsstatus opgjort i november 2001 for både deltagerne i formel voksen- og efteruddannelse og befolkningen ekskl. uddannelsessøgende i alderen år. KILDE: Specialkørsler fra Danmarks Statistik. Relativt flere deltagere er ledige Én ud af ti deltagere var ledige eller i aktivering før kursusstart i Dette var lidt flere set i forhold til andelen af ledige og aktiverede i de erhvervsaktive aldre generelt. Såfremt opgørelsen også omfattede folkeoplysning, ville ledige, aktiverede og personer uden for arbejdsstyrken trække på den samlede voksen- og efteruddannelse i endnu højere grad. Beskæftigede deltager i overvejende grad i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Således deltog tre ud af fire af de beskæftigede i formel voksen- og efteruddannelse på erhvervsrettede kurser og én ud af fire i almene kurser i 2002, jf. tabel

20 Tabel 4.6 Formel voksen- og efteruddannelse i offentligt regi Helårselever, pct., 2002 Arbejdsmarkedsstatus før kursus Beskæftigede Ledige og aktiverede Uden for arbejdsstyrken I alt Erhvervsrettede kurser Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelser (enkeltfag) Videregående voksenuddannelse Almene kurser Forberedende og almen voksenudd Højere forberedelseseksamen Erhvervsgymnasial (enkeltfag) I alt personer ANM.: Deltagernes arbejdsmarkedsstatus er opgjort i november 2001 (RAS). Ledige og aktiverede omfatter personer, som forud for uddannelsen var ledige, i jobtræning, individuel jobtræning, puljejob, servicejob, særligt tilrettelagt uddannelse m.v. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer på efterløn, overgangsydelse m.v. Se anmærkning til tabel 4.5. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS, Kursister ved voksen- og efteruddannelse). Personer, som før kursusstart enten var ledige, aktiverede eller uden for arbejdsstyrken, deltog derimod hovedsageligt i almen voksen- og efteruddannelse. Personlige årsager bag kurser for personer ej i arbejde Når deltagerne spørges om årsagen til voksen- og efteruddannelse, deltog fire ud af fem personer uden for arbejdsstyrken af personlige/sociale årsager i To ud tre beskæftigede deltog derimod af erhvervsrettede årsager, jf. tabel

21 Tabel 4.7 Årsager til voksen- og efteruddannelse Andel deltagere, pct., 2003 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Erhvervsrettede årsager Personlige/sociale årsager I alt ANM.: Indeholder ikke kun formel voksen- og efteruddannelse i offentligt regi, men eksempelvis også kurser på arbejdspladsen, konferencer, seminar, højskole, aftenskole m.v. Se anmærkning til tabel 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Arbejdskraftundersøgelse 2003). Voksen- og efteruddannelse uafhængig af alder Personer over 50 år deltager i stort set samme omfang i voksen- og efteruddannelse som øvrige aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Hver tiende beskæftiget over 50 år har således inden for de sidste fire uger deltaget i voksen- og efteruddannelse, jf. figur 4.5. Figur 4.5 Voksen- og efteruddannelse og alder Andel af aldersgruppen i voksenuddannelse inden for de sidste 4 uger, pct., år år år ANM.: Se anmærkning til tabel 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Arbejdskraftundersøgelse 2002). 140

22 Varigheden af efteruddannelsen falder en smule med alderen. For godt 60 pct. af årige, der deltager i efteruddannelse, er varigheden under en uge, mens det for årige er knap 70 pct. Indvandrere i almen voksen- og efteruddannelse Indvandrere deltager dobbelt så meget på almene kurser Indvandrere deltager i formel voksen- og efteruddannelse i samme omfang som den øvrige befolkning. Indvandrere tager dog i langt højere grad almene kurser end erhvervsrettede kurser. Blandt indvandrere var andelen på almen voksen- og efteruddannelse knap dobbelt så høj i 2002 i forhold til den øvrige befolkning, jf. figur 4.6. Figur 4.6 Formel voksenuddannelse og herkomst Helårselever pr personer, 2002 Indvandrere Dansk oprindelse og efterkommere Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Almen voksen- og efteruddannelse Voksen- og efteruddannelse i alt ANM.: Danskundervisning for indvandrere indgår ikke. KILDE: Danmarks Statistik. Forklaringen skal formentlig søges i indvandreres særlige behov for at tilegne sig almene kvalifikationer som f.eks. danskundervisning. 141

23 Hver tredje deltager har alene grundskole 4.4 Betydning for kvalifikationerne I 2002 havde én ud af tre deltagere i formel voksen- og efteruddannelse alene gennemført grundskolen. Og knap 10 pct. havde højest gennemført en gymnasial uddannelse. Personer, der højest har fuldført grundskolen eller gymnasial uddannelse, udgjorde samme andel af deltagerne i formel voksen- og efteruddannelse som deres andel af befolkningen i 2002, jf. figur 4.7. Figur 4.7 Deltagelse og uddannelsesbaggrund Pct., 2002 Deltagernes uddannelsesbaggrund Befolkningens uddannelsesbaggrund Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse ANM.: Befolkningen er i alderen år. KILDE: Danmarks Statistik. Relativt flere deltagere med erhvervsuddannelse og færre med videregående uddannelse Personer med en erhvervsuddannelse deltager derimod i højere grad i formel voksen- og efteruddannelse set i forhold til gruppens andel af befolkningen. Det modsatte gjorde sig gældende for personer med en videregående uddannelse, som udgjorde 13 pct. af deltagerne. Der er dog tale om en undervurdering, da diplom- og masteruddannelserne ikke indgår. 142

24 Sigtet med kurser: Opbygning, vedligehold, reparation? Bidrag fra formel voksen- og efteruddannelse Formel voksen- og efteruddannelse kan bidrage til at opbygge eller vedligeholde deltagernes kvalifikationer. Voksen- og efteruddannelse kan desuden reparere på manglende almene kvalifikationer, som deltagerne ikke i tilstrækkeligt omfang har erhvervet i grundskolen. Det kan være svært at bestemme, om formel voksen- og efteruddannelse opbygger, vedligeholder eller reparerer deltagernes kvalifikationer. I denne analyse er det lagt til grund, at voksen- og efteruddannelse opbygger deltagernes kvalifikationer, når uddannelsen er på et højere fagligt niveau end deltagerens hidtidige uddannelsesniveau, eller når uddannelsen supplerer deltagerens uddannelse. Et eksempel kunne være studenter, som deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse, som supplerer deres kvalifikationer. Vedligeholdelse af deltagernes kvalifikationer består af uddannelse på samme formelle niveau som deltagerens hidtidige højeste fuldførte uddannelse. Et eksempel kunne være erhvervsuddannede, som deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse. Reparation af deltagernes kvalifikationer består hovedsageligt af uddannelse på et formelt lavere niveau end deltagerens højeste fuldførte uddannelse. Halvdelen af aktiviteten er kvalifikationsopbyggende Godt halvdelen af den samlede aktivitet kan betegnes som kvalifikationsopbygning, mens 35 pct. af aktiviteten vedligeholder deltagernes kvalifikationer. Den resterende aktivitet på 13 pct. anvendes til at reparere kvalifikationer hos deltagerne, jf. figur

25 Figur 4.8 Bidrag fra formel voksen- og efteruddannelse Fordeling af formel voksenuddannelse ift. deltagernes højeste udd., pct., Opbyggende Vedligeholdende Reparation 0 ANM.: Se tabel 4.8. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere kvalifikationer tilegnes på AMU og hf-enkeltfag En stor del af den opbyggende formelle voksen- og efteruddannelse foregår på arbejdsmarkedsuddannelserne, hfenkeltfag og på videregående voksenuddannelse, jf. tabel

26 Tabel 4.8 Formel voksen- og efteruddannelse og uddannelsesbaggrund Årselever fordelt efter aktivitet og højeste fuldførte uddannelse, pct., 2002 Elevernes uddannelsesbaggrund forud for kurset Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsudd. Videregående udd. I alt Almen Forberedende voksenudd. 0,7 0,1 0,2 0,1 1,1 Almen voksenudd. 9,5 1,0 6,0 2,2 18,7 Hf-enkeltfag 9,1 2,0 3,8 2,3 17,2 Erhvervsgymnasial enkeltfag 0,2 0,3 0,4 0,4 1,3 Erhvervsrettet Arbejdsmarkedsudd. 10,3 1,6 18,0 2,1 32,0 Erhvervsudd. (enkeltfag) 2,7 1,0 5,2 3,8 12,7 Videregående voksenudd. 2,1 3,0 8,4 3,6 17,1 Kursusaktivitet i alt 34,6 8,9 42,1 14,4 100 ANM.: = Opbyggende, = Vedligeholdende og = Reparation KILDE: Danmarks Statistik. En stor del af vedligeholdelsen er almen voksenuddannelse Reparation af manglende kvalifikationer fra grundskolen Den vedligeholdende aktivitet består i stor udstrækning af erhvervsuddannedes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne og på erhvervsfaglige enkeltfag, men også af almen voksenuddannelse for personer kun med grundskolen, som udgør 9½ pct. af den samlede aktivitet. Sidstnævnte kan dog snarere ses som reparation af manglende kvalifikationer fra grundskolen, idet en stor del af den almene voksenuddannelse modtages af unge allerede få år efter afslutning af folkeskolen. En OECD-analyse viser, at knap 20 pct. forlader folkeskolen med så ringe læseevner, at de reelt er afskåret fra at komme videre i det ordinære uddannelsessystem, jf. kapitel

27 Unge under tyve år deltog således i højere grad i almen voksenuddannelse end andre aldersgrupper i Det er uanset herkomst, jf. figur 4.9. Figur 4.9 Deltagere i almen voksenuddannelse Årselever pr personer, 2002 Indvandrere Dansk oprindelse og efterkommere år år år år år 60 år og derover Alder ANM.: unge under 20 år med dansk oprindelse og efterkommere deltog i almen voksenuddannelse (AVU) i KILDE: Danmarks Statistik. 0 Blandt personer over 50 år er der ikke nødvendigvis tale om reparation af manglende almene kvalifikationer, da en stor gruppe blandt dem, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, blot har gået syv år i skole. 146

28 4.5 Effekt af voksen- og efteruddannelse Kun begrænset viden om effekt af voksenuddannelse Trods de mange offentlige ressourcer, der bruges på voksenog efteruddannelse, er der kun lidt viden om, hvilket afkast indsatsen har for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Beskæftigede, der deltager i formel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i offentligt regi, fastholder i lidt højere grad tilknytningen til arbejdsmarkedet end beskæftigede, der ikke har deltaget i voksen- og efteruddannelse. Erhvervsrettet voksenuddannelse giver højere beskæftigelse Af de årige beskæftigede, som deltog i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i 2001, var 1-2 pct. flere i beskæftigelse i 2002 set i forhold til beskæftigede, der ikke havde taget et kursus, jf. tabel 4.9. Tabel 4.9 Effekt af formel voksen- og efteruddannelse Status i 2002 for årige beskæftigede, der var på kursus i 2001, pct. Beskæftigede Ledige og aktiverede Ingen kursus 94,9 3,3 1,8 Uden for arbejdsstyrken Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedsuddannelse 95,8 3,3 0,9 Erhvervsuddannelse 95,5 3,2 1,3 Videregående voksenuddannelse 96,8 2,3 0,9 Almen voksen- og efteruddannelse Almen voksenuddannelse Højere forberedelseseksamen 87,1 9,1 3,8 81,7 11,0 7,3 ANM.: Omfatter offentligt og privat beskæftigede, der ikke var i gang med en uddannelse på starttidspunktet. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS, register for kursister ved voksen- og efteruddannelse) og egne beregninger. 147

29 Beskæftigede, der har deltaget i almen voksen- og efteruddannelse, er efterfølgende i højere grad uden for arbejdsstyrken ofte under uddannelse i det ordinære uddannelsessystem eller i aktivering. Blandt beskæftigede, der havde afsluttet almen voksen- og efteruddannelse i 2001, var kun pct. fortsat i beskæftigelse året efter. Ikke-målbare karakteristika kan påvirke resultaterne Andre analyser viser også positiv effekt på erhvervsdeltagelse Disse resultater kan være påvirket af, at personer, der tager erhvervsrettet kurser, adskiller sig fra andre grupper på faktorer som f.eks. motivation og engagement, der ikke kan måles. Desuden har opgørelsen heller ikke taget højde for uddannelsesbaggrund. Resultaterne er imidlertid i overensstemmelse med en OECD-analyse, der viser, at personer, der deltager i voksenog efteruddannelse, har lavere ledighed og i højere grad indgår i arbejdsstyrken. Således vil en øget deltagelsesgrad i voksen- og efteruddannelse på 10 pct. for den enkelte øge sandsynligheden for efterfølgende at være i arbejdsstyrken med 0,3-0,4 pct.point. Bliver en person ramt af ledighed, er chancen for at vende tilbage til beskæftigelse større for personer, der har deltaget i voksen- og efteruddannelse, end for personer, der ikke har, jf. OECD (2004a). Ud over effekten på deltagernes efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning kan voksen- og efteruddannelse også have betydning for deltagernes aflønning. Voksen- og efteruddannelse kan ikke nødvendigvis forventes at føre til højere løn, hvis uddannelsesindsatsen vedligeholder eller reparerer deltagernes kvalifikationer. For Danmarks vedkommende genfindes ikke nogen signifikant effekt på lønnen af formel voksenuddannelse for personer, der både før og efter kurset var ansat hos samme arbejdsgiver. Hvis deltagerne derimod skifter job efter uddannelsen, opnår de en lønfremgang på 4,4 pct., jf. OECD (2004a). 148

30 Effekt for ledige I modsætning til beskæftigede er der gennemført flere undersøgelser af effekten af lediges deltagelse i uddannelse. Negativ effekt af aktivering gennem uddannelse Uddannelse som led i aktiveringsindsatsen giver lavere effekt på beskæftigelsen sammenlignet med eksempelvis privat jobtræning. Uddannelsesaktivering har i visse tilfælde en negativ effekt på beskæftigelsen og forlænger ledighedsperioden, jf. Det Økonomiske Råd (2002). I en helt ny undersøgelse er effekten på ledigheden af uddannelsesaktivering svagt negativ, mens privat jobtræning har en positiv effekt. Men tages der samtidig højde for lediges ønske om at undgå aktivering den såkaldte motivationseffekt vil uddannelsesaktivering også reducere ledigheden. Disse resultater skal ses i sammenhæng med, at uddannelse er det mest anvendte aktiveringsredskab, jf. Rosholm og Svarer (2004). En anden undersøgelse af aktiveringsindsatsen finder dog en svag positiv effekt på beskæftigelsen af uddannelsesaktivering, jf. Arbejdsministeriet (2000). Aktivering gennem AMU reducerer ikke ledigheden Når det gælder effekten af formel voksen- og efteruddannelse, er der imidlertid en ringe viden om effekten af de enkelte kurser og uddannelser. En analyse af lediges deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne viser dog, at deltagelse ikke forbedrer ledighedssituationen for denne gruppe, jf. Socialforskningsinstituttet (1996). 149

31 Appendiks 4.1 Offentlig voksenuddannelse og forsørgelse Voksen- og efteruddannelse kan inddeles i to hovedområder: (1) Formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse (2) Ikke-formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse Formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse består dels af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og dels af almen voksen- og efteruddannelse. Disse uddannelser er anerkendt inden for det formelle uddannelsessystem. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse består af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), EUD-enkeltfag samt Videreuddannelsessystemet for voksne (VFV), som med Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne med ikrafttræden fra 1. januar 2001 blev udbygget som et sammenhængende uddannelsessystem. Hertil kommer voksen erhvervsuddannelse (VEUD), som er et særligt tilbud til voksne over 25 år om at opnå faglært niveau. VFV-systemet indeholder 4 niveauer, der svarer til det eksisterende grunduddannelsessystems niveauer: (1) Grunduddannelse for voksne (GVU); (2) Videregående Voksen Uddannelse (VVU); (3) Diplomuddannelse; (4) Masteruddannelse. Fælles for de fire niveauer er, at de alle giver formel kompetence, og at erhvervserfaring er et adgangskrav. Almen voksen- og efteruddannelse består af forberedende voksenundervisning (FVU), som har til formål at give grundlæggende færdigheder i dansk og regning og almen voksenuddannelse (AVU) svarende til folkeskolens 9. eller 10. klasse. Desuden indgår også hf og hf-enkeltfag som en del af almen voksen- og efteruddannelse, som er uddannelse på gymnasialt niveau. 150

32 Der gælder en nedre aldersgrænse på min. 18 år for deltagelse i FVU og AVU. Ikke-formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse er folkeoplysn ng, i som er undervisning med et oplysende sigte. Undervisningen foregår på blandt andet aftenskoler, folkehøjskoler og daghøjskoler. Ikke-formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse består også af uddannelse og kurser, som foregår enten hos private kursusudbydere eller på den enkelte virksomhed i form af virksomhedsintern kompetenceudvikling af medarbejderne. Forsørgelsesordninger VEU-godtgørelse svarende til højeste dagpengesats udbetales til beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende samt ledige med ret til selvvalgt uddannelse, forudsat at pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse eller lignende, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Personer under 25 år har ret til godtgørelse i sammenlagt højst 30 uger med visse undtagelser. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) svarende til højeste dagpengesats udbetales til kortuddannede beskæftigede uden offentligt løntilskud i alderen år. Personer i alderen år kan dog opnå SVU til forberedende voksenundervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. SVU ydes til deltagelse på grundskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse. For deltagelse i uddannelser op til og med gymnasialt niveau er det en betingelse, at den uddannelsessøgende har været i beskæftigelse hos nuværende arbejdsgiver i mindst 26 uger, umiddelbart før uddannelsen begynder. 151

33 Deltagelse i videregående uddannelse med SVU forudsætter, at den uddannelsessøgende inden for en periode på 5 år, før uddannelsen begynder, har været i beskæftigelse svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse eller mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse for deltidsbeskæftigede. Ledige kan få SVU i op til 6 uger, hvis hele perioden med SVU ligger inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed, for ledige under 25 år dog inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Revalideringsydelse ydes til erhvervsrettede aktiviteter til personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Uddannelsesgodtgørelse udbetales til forsikrede ledige i aktivering. Ydelsen svarer til højeste dagpengesats, for unge under 25 år dog 50 pct. af højeste dagpengesats. Der ydes godtgørelse til deltagelse i ordinære uddannelsesaktiviteter eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram. Personer under 30 år kan dog ikke opnå godtgørelse til en SU-berettiget uddannelse, medmindre personen har opbrugt retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte, eller personen har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. Uddannelsesgodtgørelse til ledige er fra 2003 erstattet af aktiveringsydelse, der giver mulighed for støtte til 1) korte vejlednings- og afklaringsforløb, 2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning, 3) ordinære uddannelsesforløb eller 4) virksomhedspraktik. 152