I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

Transkript

1 DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her i dag er meget stolte af jer. Derfor har vi også svært ved at forstå den megen kritik, der er af unge - og specielt af unge, der går i gymnasiet. Der går alt for mange i gymnasiet, skriver aviserne. Og de henviser til eksperter, der i en prognose mener med sikkerhed at kunne fastslå, at der i 2020 vil vandre studenter hvileløst rundt i Danmark studenter, der aldrig kommer videre i livet. De er dømt til livslang arbejdsløshed og evig fortabelse. Kære studenter og hf-ere den slags skal I bare ryste på hovedet af. De påstande og holdninger er ikke nye de er faktisk lige så gamle som gymnasiet. Hør f.eks. hvad man for mange år siden skrev i Nationaltidende Denne umådelige tilstrømning til Universitetet, denne forbausende higen efter akademisk uddannelse er et af tidens tegn, som vist nok de fleste er enige om ikke er af det gode. Denne overproduktion på det åndelige område fører til det fordærveligste slags proletariat af alle, Åndsproletariatet. Året var 1886, og anledningen var, at det samlede antal studenter i Danmark nu var steget til 414. I dag er I 380 på Stenhus. Tiderne har ændret sig og det har antallet af studenter og hf-ere også; men frygten for, at der ikke er brug for jer alle, eller at I skal udvikle jer til et fordærveligt åndsproletariat er stadig lige absurd og ubegrundet. Faktisk er det også sådan, at de såkaldte eksperter i den samme prognose vurderer, at der i 2020 mangler unge med videregående uddannelse. Den del af prognosen skriver aviserne bare aldrig om. s. 1

2 Der går ikke for mange i gymnasiet og hf. Der er brug for veluddannede og kompetente unge som jer og der er brug for, at I nu videreuddanner jer. Men var gymnasieeleverne ikke dygtigere i gamle dage? Det er der jo nogle, der påstår. Her vil jeg godt fortælle en historie, som en af mine rektorkolleger har fortalt mig. På hans skole er der en gammel dansklærer, der i mange år har klaget over elevernes danske stile. Det var meget bedre, da han selv gik i gymnasiet. Han skrev i hvert fald selv nogle fantastiske stile, da han gik i gymnasiet. For et halvt år siden var dansklæreren hjemme og besøge sin gamle mor. Her fandt han en kasse med hans egne stilehefter fra gymnasiet. Han tog dem med sig hjem, og en aften satte han sig med en god flaske vin for at genlæse og nyde sine gamle gymnasiestile. Han begyndte at læse; men det var til hans store overraskelse absolut ingen nydelse at genlæse de gamle gymnasiestile. De var ikke særligt velskrevne og abstraktionsniveauet var lavt, set med en dansk gymnasielærers øjne i dag. Det tjener den gamle dansklærer til ære, at han næste dag gik til sin rektor og sagde: Jeg bliver nødt til at indrømme det. De danske stile mine elever skriver i dag, de er altså mindst lige så gode som mine egne gymnasiestile. Gymnasieeleverne var ikke dygtigere i gamle dage. Der er oven i købet efter min helt ærlige mening absolut ingen tvivl om, at de dygtigste af jer, er dygtigere end de dygtigste gymnasieelever var i gamle dage. Vi har i år her på Stenhus 12 elever med gennemsnit over 11, og 1 elev med et gennemsnit på 12,3 Jeg skal lige sige, at når jeg hele tiden taler om gymnasieelever, så skyldes det, at kritikkerne hele tiden taler om gymnasiet. De har fuldstændig glemt hf. Det har jeg altså ikke. s. 2

3 Det er meget godt alt sammen, vil nogen måske sige. Men hvad så med tv-programmerne om 9.z. Er danske folkeskolelever ikke håbløst bagud i forhold til kineserne? Nu var 9.z jo ikke en videnskabelig undersøgelse. Hvad tror man, der sker, når man beder kineserne stille med en skoleklasse, der skal konkurrere på tv med en dansk skoleklasse? De vælger selvfølgelig den bedste klasse på en eliteskolé og de har jo 1 mia. at vælge mellem. Så finder tv en helt almindelig dansk 9. klasse til at stille op. Hele dette setup er i realiteten et realityshow, hvor de danske elever skal udstilles som mindre disciplinerede, mindre flittige og mindre dygtige fagligt end kineserne. Og så finder man en dansk professor, der er villig til at stille op i dette realityshow og legitimere det som et sandt billede af den dovne danske ungdom. Selvfølgelig er det rigtigt, at kinesiske folkeskoleelever er mere flittige og disciplinerede end danske folkeskoleelever og det gælder helt sikkert også for gymnasieelever. De kinesiske unge bruger nemlig al deres tid på skolen. De har ikke noget liv ved siden af. Det kan man jo absolut ikke sige om jer! Men på trods af det, så kan I altså noget de kinesiske unge ikke kan. Jeg har lige været i Kina, og der læste jeg i Shanghai Post, at man i Kina ser det som et meget stort problem, at de veluddannede kinesiske unge er for dårlige til engelsk, ikke kan arbejde selvstændigt, ikke er gode til at samarbejde og ikke er innovative. De kinesiske unge mangler en lang række af de kompetencer, som I har udviklet i det danske undervisningssystem. Jamen så er alting jo godt, og vi kan slappe af. Nej absolut ikke. Den danske velfærdsmodel er udfordret. Den globale konkurrence intensiveres hele tiden. Og alle de andre lande er ikke optaget af, om for mange går i gymnasiet, om for mange får en videregående s. 3

4 uddannelse. Tværtimod så øges den globale konkurrence på uddannelse, viden og forskning hele tiden. Skal Danmark blive i førerfeltet, så kræver det, at I konstant udvikler jer både fagligt, og når det gælder selvstændighed, ansvarlighed, samarbejdsevne og studiekompetence. I skal videreuddanne jer, og I skal udvikle jeres kreativitet og handlekraft. I har rigtige gode forudsætninger for at løfte denne opgave; men det kræver viljestyrke og hårdt arbejde og der er heller ikke fremover noget, der hedder lovligt fravær. I skal, når det er nødvendigt, vælge de svære løsninger frem for de lette. I kan godt I har gjort det her bliv ved med det. Jeres videre vej gennem livet handler om vigtige valg af uddannelse og arbejde. Hvis politikkerne kunne bestemme, så skal I senest i morgen have en fast plan for både jeres uddannelse og hvilket arbejde, den skal føre frem til. En plan, der ikke indeholder sabbatår, forlængelse af uddannelsen eller studieskift undervejs. Men så enkelt er det jo ikke i det virkelige liv. Se bare på politikkerne. Hvis de har færdiggjort deres uddannelse, og det er der faktisk mange af dem, der ikke har men hvis de har, så er det kun undtagelsesvis sket på den normerede tid. I en verden under stadig og hurtig forandring er en fast plan og en fuldstændig lige vej til et endegyldigt mål ikke altid muligt, og måske heller ikke altid det rigtigste. Det handler i højere grad om, at I vælger en retning og undervejs er åben overfor de muligheder, der viser sig. Som Søren Kierkegaard formulerede det for 200 år siden: Det gælder i livet meget om at passe på, når ens stikord kommer. Det er Søren Kierkegaard år i år, så alle citaterne er Kierkegaard citater. s. 4

5 Når I skal vælge retning, så brug både hovedet og hjertet. Når I skal vælge retning, så hav mod til at træffe de nødvendige valg, også når I ikke helt kan overskue konsekvenserne. Hvis I vil noget med jeres liv, både uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og i livet i almindelighed, så skal I nemlig vove noget. Søren Kierkegaard formulerer det således. At vove er at miste fodfæstet en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv. Når I så har valgt retning, så arbejd helhjertet for at gøre det til et rigtigt valg. Valg er ikke rigtige i sig selv I skal gøre dem rigtige. Der er også helt andre valg, I skal træffe. I Shakespeares Hamlet hedder det: At være eller ikke være, det er spørgsmålet. I dag burde det måske snarere hedde: At være eller at være på, det er spørgsmålet. For der er i dag en forventning om, at I konstant er på at I konstant er opdateret og kommunikerer. Ikke bare med dem, I er sammen med, men også med vennerne på de sociale medier. Og det skal alt sammen ske lynhurtigt. Det stresser og gør nogle gange kommunikationen ufuldstændig og forvirrende. At kommunikationen kan være forvirrende er selvfølgelig ikke noget nyt. Søren Kierkegaard skrev allerede for 200 år siden: Meddelelsesmidlerne bliver fortræffeligere; men meddelelserne bliver mere og mere forvirrede. Kommunikationspresset er meget voldsommere i dag end for 200 år siden. Det mærker vi også her på Stenhus. Nu har vi to slags fravær det fysiske fravær og fraværet af nærvær. For det er en meget stor udfordring at styre kommunikationen styre kommunikationen så den er et middel til kontakt med andre mennesker og s. 5

6 ikke et mål i sig selv, styre kommunikationen så det at være på ikke blokerer for nærvær. I er faktisk meget dygtige til det, det meste af tiden. Men I vil konstant være under pres, så hold fast i jeres evne til nærvær, til at være der hvor I er. Det er vigtigere at være end at være på. Hamlet kunne måske også i dag have sagt: At være sig selv eller at være noget. Det er spørgsmålet. For en del af det at være på de sociale medier er at skabe et billede af sig selv, gennem profil, billeder og status. De andre skal se dig som en attraktiv ven med et spændende og lykkeligt liv. De andre skal kun se dig som du er i dine smukkeste og klogeste øjeblikke. Det vigtigste på de sociale medier er ikke at være sig selv, men at være noget at være noget som andre finder attraktivt. Det handler om selviscenesættelse. Alle ved jo godt, at deres eget billede er konstrueret; men det er vigtigt at huske, at det er alle de andres billeder også. Der er ingen, der altid er smukke, kloge og lykkelige, selvom det kan se sådan ud på de sociale medier. De sociale medier er kommet for at blive. Det er selviscenesættelsen også. Vi skal bare hele tiden være os bevidst, at det er en konstruktion og ikke det virkelige liv, huske at det gælder om at være sig selv ikke at være noget som andre finder attraktivt. Og det er jo ikke bare på de sociale medier, at det gælder om at være sig selv det gælder for livet i almindelighed. Det gjorde det også for Søren Kierkegaard, som formulerede det således. Thi det store er ikke at være dette eller hint, men at være sig selv, og dette kan hvert eneste menneske, når han vil. Så bevar modet til at være jer selv. s. 6

7 Og I skal ikke bare have mod til at turde være jer selv. I skal også have mod til at være tro mod det bedste i jer selv. Turde holde fast i jeres holdninger og værdier, også når det er besværligt og koster noget. Tolerance, gensidig respekt og en god omgangstone er erklærede værdier her på Stenhus. Disse værdier er I helt tydeligt bærere af, og dem skal I bringe med ud herfra og kæmpe for dem. Det er der absolut brug for. Det allervigtigste på jeres videre vej gennem livet er, at I er jer selv, og at I er tro mod det bedste i jer selv. Men bliv aldrig jer selv nok tag jeres del af ansvaret for fællesskabet. Det har I har været gode til her på Stenhus. Hold fast i denne evne tag jeres del af ansvaret i de mange små og store fællesskaber, I er og fremover bliver en del af. s. 7

8 Kære studenter og hf-ere I har fået en uddannelse, der er et fremragende udgangspunkt for jeres videre rejse gennem livet. Der er brug for, at I videreuddanner jer og der er brug for jer bagefter. I er vidende, kompetente og kreative dyrk det, lad det vokse, og vær villig til at yde den indsats, der skal til. Hav mod til at træffe de nødvendige valg for at skabe jeres fremtid og vælge jeres vej. Husk at det er vigtigere at være end at være på. Vær jer selv på jeres videre rejse gennem livet, men aldrig jer selv nok. Vær tro mod det bedste i jer selv. Gå ud i verden og gør en forskel for jer selv, for andre og for fællesskabet. Det ved jeg I kan. I har kræfterne og evnerne til det og det forpligter. Jeg vil slutte med at ønske jer alle sammen til lykke med eksamen og held og lykke til på jeres videre vej. Og hermed dimitterer jeg jer som studenter og hf-ere fra Stenhus Gymnasium og HF s. 8