Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1

Transkript

1 Handicaprådet Referat Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat 1 2 Indkommet post 1 3 Rapport med retningslinjer for omgang med beboernes penge 1 4 Status på specialundervisningscenter Struer, (SUS projekt) hvordan er det gået, hvilke udfordringer er der?. Ved John Chrstiffersen. 2 5 Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 3 6 Rammeaftalen vedr. vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften. 3 7 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 4 8 Evaluering af handicapprisen herunder fremtidig procedure 7 9 Udbud af ortopædisk fodtøj, procedure 7 10 Evt. 8

2 1. Godkendelse af referat at referatet godkendes Godkendt. 2. Indkommet post følgende post til orientering : Ingen post indkommet Ø Rapport med retningslinjer for omgang med beboernes penge Socialudvalg, 9. januar 2013, videresender rapport fra Social- og Integrationsministeriet omhandlende etisk håndtering af beboermidler til orientering i Struer Kommunes Handicapråd Sagsfremstilling Vedhæftet rapport fra minister Karen Hækkerup om etisk håndtering af beboermidler. I rapporten har arbejdsgruppen valgt fem fokuspunkter, som har betydning for etisk håndtering af beboermidler: Beboerens selvbestemmelse i praksis Ledelsens opgaver og dilemmaer Personalets opgaver og dilemmaer Pårørendes og værgers roller Myndighedernes og politikernes bevågenhed Handicaprådet, 23. januar 2013 Side 1

3 Orientering om rapporten givet. Samtidig orienteres der om ny opgave i afdelingen handicap, social og psykiatri vedr. administrationssager. En opgaver som er kommet til pga oprettelse udbetalingscentre, hvorved opgaven omkring pensionsudbetalinger flyttes pr Retningslinjer for disse administrationssager bringes op i rådet til orientering når de ligger klar. Bilag brev til borgmestre og regionsrådsformænd Rapport om etisk håndtering af beboermidler A Status på specialundervisningscenter Struer, (SUS projekt) hvordan er det gået, hvilke udfordringer er der?. Ved John Chrstiffersen. at handicaprådet tager orienteringspunktet v. John Christoffersen til efterretning. Sagsfremstilling John Børsting, medlem af rådet har anmodet om en status på projektet. 3. oktober 2012, pkt. 41: oplæg til orientering Handicaprådet, 3. oktober 2012, pkt. 41: Chefkonsulent Jens Quist oplyser at der er ansat en konsulent til at midtvejsevaluere SUS projektet. Konsulenten er er færdig i oktober. Der orienteres om evalueringen ved næste møde den 28. november. 28. november 2012, pkt. 50: at orientering efter endt evaluering ved børenfamiliecentret ved Tine Hammer tages til efterretning. Handicaprådet, 28. november 2012, pkt. 50: Handicaprådet, 23. januar 2013 Side 2

4 Der var afbud fra Tine Hammer Børenfamiliecentret, hvorfor det besluttes at John Christoffersen orienterer rådet om forløbet og evalueringen på næste møde. Foreløbige tilkendegivelser er at skolerne og daginstititutionerne er godt med. John Christoffersen orienterede om evaluering af projektet og den overordnede konklusion indtdil nu er at pojektet med inklusion er gået godt. Fagligheden styrkes og der er fokus på at det enkelte barn får det rigtige skoletilbud, men der mangler fortsat en fornemmlese af hvordan det økonomisk vil udvikle sig. Der udspandt sig en god drøftelse af fortolkningen af begrebet inklusion, nærhed, økonomi og for hvis skyld arbejder vi med inklusion. Rapporten tilsendes medlemmerne umiddelbart efter mødet. 5. Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi Resumé se vedhæftede bilag vedrørende resume fra direktionen og hæftet vedr. selve kanalstrategien. Struer kommunes Service- og Kanalstrategi til høring i handicaprådet. Sagsfremstilling Susanne S orienterer kort om indholdet og formål. Der udspandt sig en drøftelse af den fremsendte kanalstrategi. Sekretær i rådet sammensætter på baggrund af debatten et forslag til høringssvar, som sendes til alle medlemmer, der melder tilbage til Lene Rysgaard, som samler svaret og sender retur til administrationen. 6. Rammeaftalen vedr. vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften. Rammeaftalen vedr. forbrug og forventet forbrug mv til orientering Handicaprådet, 23. januar 2013 Side 3

5 Sagsfremstilling Orientering ved Lene Hornstrup. Punktet udsættes til næste møde. 7. Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension Resumé Nedenfor er beskæftigelsesministeriets orientering vedr. ændrede førtidspensions og fleksjobsregler gengivet til orientering. Der kan læses mere på beskæftigelsesministeriets hjemmeside reformen til orientering. Sagsfremstilling Hvad sker der på førtidspensionsområdet? Udgangspunktet i reformen er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. De skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb er derfor kernen i reformen, så der kan blive arbejdet sammen på tværs og tænkes tværfagligt. Førtidspension hvem kan modtage førtidspension fremover? Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en reform, der indebærer betydelige ændringer på førtidspensionsområdet først og fremmest for unge mennesker. For alle nuværende førtidspensionister sker der ingen ændringer. De kan modtage førtidspension, som de hele tiden har gjort, medmindre de flytter uden for EU/EØS. Flytter førtidspensionister uden for EU/EØS efter den 1. januar 2013 og er på ny førtidspension, kan de kun tage en del af deres førtidspension med. For unge mennesker er aftalepartierne blevet enige om, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke få tilkendt førtidspension. De får i stedet en helhedsorienteret indsats i et eller flere ressourceforløb, som skal udvikle arbejdsevnen og hjælpe dem videre i livet. Hvis det er åbenlyst, at de ikke kan komme til at arbejde igen, har kommunen fortsat mulighed for at tilkende førtidspension. Det gælder fx, hvis man er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Personer over 40 år kan fortsat få tilkendt førtidspension. Men som udgangspunkt skal de først deltage i et ressourceforløb. Hvis det helt åbenbart ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan kommunen tilkende førtidspension, uden at borgeren først har været igennem et ressourceforløb. Handicaprådet, 23. januar 2013 Side 4

6 Grundlæggende ændringer for unge Udgangspunktet for reformen er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. De skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i et eller flere ressourceforløb. Et ressourceforløb kan vare i op til fem år ad gangen, men det vil i nogle tilfælde være nødvendigt med en mere langvarig hjælp. Derfor bliver det muligt at få flere forløb. Målet med ressourceforløbet er at hjælpe unge videre i livet, så de på længere sigt kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. På kort sigt skal ressourceforløbet udvikle den enkeltes arbejdsevne gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som bliver koordineret på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet. Alle får under ressourceforløbet én gennemgående sagsbehandler i kommunen, og i alle kommuner bliver der etableret et rehabiliteringsteam. Teamet skal sikre, at borgere med komplekse problemer får en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, og at indsatsen bliver koordineret på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet. I ressourceforløbet modtager alle den samme ydelse, som de modtog, inden de startede i forløbet. Hvis man fx modtog kontanthjælp inden ressourceforløbet, vil man fortsætte med at få en ydelse, der beløbsmæssigt svarer til det, man modtog i kontanthjælp. Ydelsen kan blive justeret undervejs. Hvis man fx får børn under forløbet, så bliver ydelsen hævet, så den svarer til kontanthjælp på forsørgersats. Ydelsen i ressourceforløbet afhænger ikke af formue eller ægtefællens indkomst. Det er aftalt, at der kommer en minimumssats, så alle er sikret en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne. Det er cirka kroner om måneden (60 procent af højeste dagpengesats, 2013-priser) for ikke-forsørgere og cirka kroner om måneden (80 procent af højeste dagpegesats, 2013-priser) for forsørgere. Minimumssatsen gælder dog ikke for unge under 25 år, der bor hjemme, som fortsat får kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende. Fleksjobområdet hvad sker der? Den 1. januar 2013 træder nye regler om fleksjob i kraft, der sikrer en ny og målrettet fleksjobordning. Der sker to væsentlige ændringer af ordningen. Fleksjob bliver midlertidige, og tilskuddet bliver ændret, så man fremover får løn for den arbejdsindsats, man reelt yder. Fleksjobordningen bliver fremtidssikret De nye regler om fleksjob udspringer af en politisk aftale, hvor aftalepartierne blev enige om, at fleksjobordningen skal bevares, men at det er nødvendigt at fremtidssikre den, så ordningen også fremover er med til at sikre, at mennesker med en nedsat arbejdsevne får adgang til arbejdsmarkedet. Samtidig er det afgørende, at ordningen giver fleksjobansatte en større tilskyndelse til at øge antallet af arbejdstimer, hvis de er i stand til det. Det er baggrunden for den nye og målrettede fleksjobordning, hvor det offentlige tilskud bliver lagt om, og hvor fleksjob som udgangspunkt bliver midlertidige. Den nye fleksjobordning gælder for alle, der fra den 1. januar 2013 bliver visiteret til et fleksjob, eller som skifter fleksjob. For de personer, der før den 1. januar 2013 i dag er ansat i et fleksjob, sker der ingen ændringer, så længe de er ansat i det samme fleksjob. Fleksjob bliver bevilliget for en femårig periode Kommunen bevilliger efter den 1. januar 2013 fleksjobbet for op til fem år ad gangen. Når de op til fem år er gået, skal kommunen vurdere, om borgeren fortsat har ret til et fleksjob. Midlertidige fleksjob betyder ikke, at borgeren skal skifte fleksjob hver femte Handicaprådet, 23. januar 2013 Side 5

7 år, men alene at kommunen hvert femte år skal vurdere, om den enkelte fortsat er berettiget til et fleksjob. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilliget et permanent fleksjob. Det gælder, hvis kommunen vurderer, at borgeren aldrig bliver i stand til at kunne varetage et almindeligt arbejde på ordinære vilkår. Tilskuddet bliver målrettet personer med færrest ressourcer Tilskudsmodellen er ændret, så tilskuddet fremover bliver reguleret med lønnen. Det betyder, at det ikke længere er de højest lønnede, der får de største tilskud, men omvendt. Fremover bliver de største tilskud målrettet personer med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne, så det bedre kan betale sig for virksomheder at ansætte personer i et fleksjob, selvom de kun kan arbejde få timer om ugen. Den nye fleksjobordning indebærer, at de fleksjobansatte får løn fra deres arbejdsgiver for den arbejdsindsats, de reelt yder. Derudover får de et tilskud til lønnen fra kommunen, som kan udgøre op til cirka kroner om måneden (98 procent af den højeste dagpengesats). Der reserveres en andel heraf til obligatorisk pension. Størrelsen på tilskuddet afhænger af lønnen. Tilskuddet bliver nedsat med 30 procent af lønnen op til kroner om måneden før skat. Når månedslønnen før skat overstiger det beløb, bliver tilskuddet reduceret med 55 procent af lønnen. Tilskuddet til lønnen er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pension på cirka kroner om måneden. Alle modtager ledighedsydelse, mens de søger fleksjob Alle, der er visiteret til et fleksjob og er ledige, kan fremover få ledighedsydelse. Ydelsen kan enten udgøre cirka kroner om måneden (89 procent af højeste dagpengesats) eller cirka kroner om måneden for forsørgere (80 procent af højeste dagpengesats) og cirka kroner om måneden for ikke forsørgere (60 procent af højeste dagpengesats). Hvis man er visiteret til et fleksjob og er ledig, får man ledighedsydelse som enten kan udgøre cirka kroner om måneden (89 procent af højeste dagpengesats) eller cirka kroner om måneden (80 procent af højeste dagpengesats), hvis man har børn eller cirka kroner om måneden (60 procent af højeste dagpengesats), hvis man ikke har børn. De to sidstnævnte ydelser svarer til kontanthjælpssatsen for voksne forsørgere eller ikke-forsørgere. Man modtager cirka kroner om måneden, hvis man fx kan modtage syge- eller barseldagpenge, eller man har været ansat i et fleksjob i ni måneder inden for de seneste 18 måneder. Hvis man ikke har ret til den høje sats, modtager man den lavere ydelse (enten kroner om måneden, hvis man har børn eller kroner om måneden, hvis man ikke har børn). Det er tilfældet, hvis man er blevet visiteret til et fleksjob, men fx ikke har ret til sygedagpenge. Ledige fleksjobvisiterede, der har nået fleksydelsesalderen, modtager ledighedsydelse svarende til 60 procent af højeste dagpengesats frem til folkepensionsalderen, eller til at de overgår til fleksydelse. Hvis man modtager ledighedsydelse, får man fra 1. januar 2013 en aktiv indsats blandt andet i form af kontaktsamtaler hver tredje måned og ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Indsatsen indebærer også, at den enkelte selv aktivt skal søge fleksjob og deltage i de tilbud, som kommunen giver. Arbejdsgivere skal være med til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked Fremover bliver det først muligt at blive ansat i et fleksjob på ens hidtidige arbejdsplads, når man har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på særlige vilkår. Handicaprådet, 23. januar 2013 Side 6

8 Kravet om de 12 måneders ansættelse gælder ikke, hvis det er åbenbart formålsløst fx fordi man har været udsat for en alvorlig arbejdsskade eller pludselig bliver ramt af en alvorlig sygdom. Fleksjobordningen er også for selvstændige Det er fortsat muligt for selvstændige at få tilskud til et fleksjob i egen virksomhed. Men ordningen bliver justeret, så den fremover adskiller sig fra fleksjobordningen for lønmodtagere. I ordningen for selvstændige bliver der alene set på arbejdsevnen i forhold til arbejdet i egen virksomhed, og tilskuddets størrelse afhænger af indkomsten i virksomheden. Tilskuddet bliver nedsat med 30 procent af årsindkomsten i virksomheden og eventuel anden arbejdsindkomst. Punktet udsættes og repr fra Jobcentret inviteres med til oplægget, da den nye reform handler om helhedsorienterede indsatser. 8. Evaluering af handicapprisen herunder fremtidig procedure Fra de deltagende i uddelingen var der tilbagemelding om at "det gik godt". Selve evaluering af processen med henblik på at forbedre denne til næste års pris udsættes til et møde hen på sommeren. 9. Udbud af ortopædisk fodtøj, procedure at handicaprådet drøfter fremgangsmåde for udpegelse af bruger. Sagsfremstilling Marianne Lisbjerg, økonomikonsulent i Økonomiafdelingen har rettet henvendelse til handicaprådet ved Gert Lund. Årsagen er, at Struer Kommune i samarbejde med Morsø Kommune går i udbud med ortopædisk fodtøj. Der skal nedsættes en brugergruppe med deltagelse af Bestillerenheden fra Struer Kommune og hjælpemiddelafdelingen fra Morsø Komunne og gerne en repræsentant for brugerne i hver kommune udpeget af handciaprådet. Gert Lund har således forseslået, at sagen lægges op i handicaprådet til drøftelse af fremgangsmåde. Handicaprådet, 23. januar 2013 Side 7

9 Der er på nuværende tidspunkt ikke fremsendt yderligere materiale vedr. udbuddet. Handicaprådet udpeger Gert Lund og Anna Marie Brix Poulsen til at deltage i den påtænkte bruger gruppe. Oplysning herom sendes til Marianne Lisbjerg økonomiafdelingen. 10. Evt. Lene Hornstrup orienterer om "idræt for alle" hvor borgere med handicap er inkluderet i Struers håndbold klub (idrætsforening), der planlægges en håndboldkamp mellem borgere med handicap og politikkerne. Len H orienterer kort om Troia, center for psykiatri og rehabilitering og en bredere introduktion hertil gøres ved et punkt til næste møde. Lene H orienterer kort om integrationsindsatsen som er under videreudbygning. Dette punkt medtages ligeledes til yderligere orientering på næste møde. Handicaprådet, 23. januar 2013 Side 8

10 Handicaprådet, 23. januar 2013 Side 9