fra tisk~ridjr~kt0r~n

Transkript

1 Ukntng mddlsr fr nrsk fiskrjbdrlft fra tiskridjrkt0rn Onsdag 30 nvember 1921 Uken nvember.. l"' et s i l d fis k et faldt bra i Finmark g Trms fylker, men søndenfr var der intet væsentlig fiske. Finmark blev der sat flere nye ntstæng, saaledes blev der i Kaafjrd sat 5 mindre stæng g i Krsfjrd 3 mindre g 4 større. Kaafjrd g Rafsbtn var der gsaa litt garnfiske. Det aller væsentlige av ntsilden val' smaafaldende g slgtes til sildljefabrikkerne. Lebesbyer ;fisket i avtagende. Prisen var fr fabrikvare i Talvik g Lebesby 7-8 kr. g fr handelsvare i Alten 30 g Lebesby kr. maalet. Tilstede i Lebesby 2 landntbruk, 7 snurpenøter, 60 garnbaater, 6 kjøpefartøier, 2 landkjøpere g 520' mand. alt er i Finmark fylke pfisket maal, hvrav slgt til sildljefabrikker maal g saltet til handelsvare ca ' mt ifjr maal - alt fabrikvare. Fra Bjarkøy i Trms fylke meldes at der er frmerket sildefyngde ute paa dypet. Kvæfjrd blev i uken ptat 1850 maal, hvrav til agn 150 maal, resten til sildljefabrikker, pris 6 kr. Bjarkøy yderligere ptat 500 maal fabrikvare, pris 8. Balsfjrd g Malangen er ptat 4100 maal, hvrav saltet 850, hjemm.efrbruk 100 maal, resten fabrikvare, pris handelsvare 15, fabrikvare 7 kr. maalet, Tilstede 8 kjøpere. Hillesøy blev i uken sat 3 mindre stæng i Katfjrden, ptat 700 maal ntsild g 53 maal garnsild, hvrav saltet til handelsvare 80 telr., agn 100 g fabrikvare 500 maal, pris handelsvare 16, fabrikvare g agn 10'-12 kr. maalet. alt i Trms fylke rnaal, hvrav saltet mt ifjr maal g 6502 tønder. Sm det sees har sildefisket i Finmark g Trms fylker git et gdt resultat, idet silden var større, saa der iaar blev saltet et betydelig større parti mt ifjr, da partiet kun var 6502 i disse fylker, mens der iaar er saltet Bjugn er i uken ptat 670 maal, hvrav iset 260 g til hermetik 410 maal, pris kr. maalet, størrelse 4-7 streks. alt i fy lket maal, hvrav saltet til handelsvare mt ifjr maal g Fr hele landet er til 26 nvember anmeldt pfisket maal, hvrav iset 5305 maal, slgt sild1jefabrikker 33330'5 maal, hermetik 7141 maal g saltet til handelsvare mt ifjr henhldsvis g i _ ; B ank f i 8 k e t fra Aalesund var meget gdt i sidste uke. Der indkm 26 dampskibe g 1 mtrkutter med fangster fra , gjennemsnitlig 3250 kveite, hvrefter det i uken pfiskede kvantum kveite skulde bli Prisen er pgit fra kr pr., saa værdien av ukens fangst frmentlig kan beregnes til ra kr. tdtgrammr. Opslag 49. Trmsø 26/11: Kvæfjrd denne uke ptat 1850 maal, hvrav anvendt sildljefabrikker 1700, agn 150 maal, pris G.OO. Bjarkøy ptat yderligere 500 maal, alt slgt sildljefabrikker, pris Sildtyngde paa dypet. Balsfjrd denne uke: 1. mindre stæng i Balsfjrd, ingen nye stæng i Malangen; ptat i Balsfjrd g Malangen 4100 maal, hvrav anvendt til handelsvare 850, hjemmefrbruk ln maal, resten fabrikvare, pris handelsvare 15 kr., fabrikvare 7 kr. maalet; tilstede R kjøpere. Hillesøy denne uke 3 mindre stæng i Katfjrden, ptat 700 maal ntsild g 53 maal garnsild, anvendt til fabrikvare 500, agn 100 maal, pris handelsvare 16, sildlje g agn pr. maal, tilstede R kjøpere, 4 bruk. Optat inden fylket maal, hvrav anvendt til saltet handelsvare 38375, sildljefabrikker maal, hjemmefrbruk g agn 2027 maal, hermetikfabrikker sm før. Fylkesmanden. Opslag 50. Vadsø 26/11: Kaafjrd 5 smaastæng fabrikvare Rafsbtn, Kaafjrd litt garnfiske, Krsfjrd 3 mindre, 4 større stæng fabrikvare, Lebesby fisket avtagende. Optat ialt maal, hvrav fabrikvare 70000, agn hjemmefrbruk maal, handelsvare ca tf1nder. Priser: fabrikvare Talvik-Lebesby 7-8 kr. handelsvare Alten 30, Lebesby kr. maalet. Tilstede Lebesby 6 kjøpefartøier, 2 landkjøpere, 2 landntbruk, 7 psere, 60 garnbaater, 520 mand; Fylkesmanden.. Opslag 9. 28/11: Fetsildfisket : Til 26 nvember anmeldt pfisket maal, hvrav iset 5305 maal, slgt sildljefabrikker maal, hermetik 7141 maal g saltet handelsvare maal mt ifjr henhldsvis Utnland$k Engelske sildefiske. tltgrammtr. fi$,rir, Ops]ag 4. 23/11: Fiskeriagent Jhnsen, Hull, telegraferer 22 nvember: Sildefisket Yarmuth-Lwestft ttalfangst til 19 ds crans mt ifjr. Ttaleksprt fersksild kasser; ntet væs8nt1ig fiske denne uke, pris sh. pr. cran. Fetsildfisket. Opslag 4. 23/11: Fiskeriagent Jhnsen, Opslag 44. Trndhjem 21/11: Bjugn Hull, telegraferer 23 nvember: Sildefisket lensmandsdistrikt: uken pfisket 670 Yarmuth-Lwestft 310 drivere 15 cran, maal, heravantages iset 260 maal, slgt pris shilling.. hermetikvare 410 maal, kvalitet 4-7, pris' alt er hittil pfisket inden fylket Opslag 4. 24/11: Fiskedagent Jhnsen, iaar maal. Heravantages iset 4680 H ull, telegraferer 24 nvember: Sildefisket maal, slgt sildljefabrikker maal, Yarmuth-Lwestft middels, 230 drivere hermetikfabrikker 2701 maal, saltet handelsvare tønder sh. pr. cran. middelfangst 20 etan, gd kvalitet, pris Fylkesmanden.

2 376 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERlBEDRFT FRA FSKEROREKTØREN 30 nvember ly21 Distrikt Fetsildfisket til 26 nvember alt ptat maal..:.- Finmark fylke Trms fylke Nrdland fylke Namdalen S. Trøndelag fylke Møre fylke Sgn g Fj. fylke Tilsammen Mt i i " i " i " i " Klipfiskmarkedet. Opslag 5. 23/11: Generalknsulatet Bilba telegraferer 22 nvember: Klipfiskbehldningen Bilba kvintaler islandsk, priser: nrsk pesetas, islandsk , kurser: pund 29, francs Opslag 5. 29/11: Generalknsulatet Bilba telegraferer 28 nvember: Uketilførsel kvintaler islandsk.. Klipfiskbehldning Bilba islandsk, priser islandsk pesetas. Kurser pund 28.80, francs Derav Slgt Slgt set \ sildlj e- hermetik- Saltet maal fabrik fabrik \...! "_m_aal maal l Generalknsulatet i Reykjavik telegraferer til Handelsdepartementet den 21 ds.: Priserne ufrandret. A vskibet første halvdel nvember klipfisk Genua 850, Bilba 586, Middelhavet 140, Leith.124, Antwerpen 404 g Kjøbenhavn 94 tns. Raasaltet fisk Genua 320, England 60 g Kjøbenhavn 130 tns. mark(jsbrtntngr m. \) Fra Nrges fiskeriagent i Tyskland, Jhan Reusrh, dat. Hamburg nvember 1921: , uken fra 12 til 18 ds. ankm til Cuxhaven fiskemarked 12 Nrdsjøtrawlere, 14 seilfartøier g 34 kyst- Britisk: Strfisk.. Esc. 180 fartøier. auktinen blev der Smaafisk Middels.. Tysk: Strfisk.. Smaafisk Middels..» 130 slgt pund til et beløp av» 160.it dampere lsset desfruten pund engelsk sild Esc. 180 fr de derværende røkerier g 100 marinadefabrikker.»110 Fangsten var bedre end i den fregaaende uke g damperne km ind efter 7 til 12 dages reise med Fra generalknsulatet i Bilba til fangster fra 20' 000 til pund. Utenriksdepartementet, dat. 14 n- Gjennemsnitsfangsten pr. reise var vember 1921: pund mt pund i uken Frskjellige utenlandske meddelelser. Klipfiskimprten til N rdspanien før. Barcelna 21/111921: Kurs paa i ktber maaned lh21: Paris 51.90, kurs paa Lndn Efter at utførselsfrbudet traadte i kraft, er ferskfiskpriserne ga at Bilba 21/ : Sardinfisket betydelig ned. Mens den laveste Vig frrige uke 5732 kurver.. gjennemsnitspris fr N:rdsjøfisk i ukens løp var.it 2.92 pr. pund, var r-< r-< gjennemsnitsprisen lørdag i den C'l..Q fregaaende uke.it 5.38 pr., pund. C':l \nsulatbrttningr. ; C'l t:: ; ::s bl! Priserne fr de finere srter fisk er.....:::::: - ; r-<..q U C'l faldt betydelig g maa nu betegnes sm billig. Fra generalknsulatet i Lissabn til Utenriksdepartementet, datert 19 nvember 1921: Lissabn: Der findes ikke nrsk klipfisk paa markedet. Av Nyfundlandsfisk frefindes ca. 100 tns, g av prtugisisk klipfisk et ubetydelig kvantum. Følgende priser nteres: Nyfundlandsfisk.... Esc. 158/166 Prtugisisk fisk....» 160/165 Oprt: Siden sid ste rapprt har ingen tilførsel av nrsk fisk fund et sted. Behldningen av klipfisk an-, s]aaes pr. 16 nvbr. til 4 08 t n s b ' i t i skf i skg 4 O t n s t y s k fis k. Følgende priser nteres her: bl! 0.0..:::::: :> - <D et:l <D C'l ; et:l C'l t- t-; C'l;et:lC"'l -..Q 00..Q 00 et:l C'l et:l l'""'1-c'let:l Pris erne var: Hyse A6 5,24--10,00 pr. pund " l ,78-7,03 Trsk L... " 4,26-7,06 " l..." 3,71'- 5,04 Sei... " 3,81-' 4,84 Rødspætter 5,40-10,00 Pigvar... 5,50-19,50 Kveite...,,12,30 samme uke ap.km til Geestemiinde fiskemarked 51 fiskedampere g lggere med tilsammen pund, derav 7 slandstrawlere med pund gjennemsnitlig pund g 44 Nrd..

3 30 nvember 1921 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK F1SKERBEDRFT f'ra FSKERDREKTØREN 377 sjøtrawlere med pund gjennemsnitlig pund. Fra England ankm 1 damper med ca pund fersk sild, sm blev slgt til.jt 5 til.jt 6 pr. pund. Ogsaa i Geestemunde gik priserne fr fersk fisk betydelig ned paa grund av utførselsfrbudet. Priserne var: Hyse... e-f6 4,15-13,30pr.pund l... 3,51-10,05 Trsk l... 3, " " ,25 Sei... 3,28-5,80 Rødspætter.. 3, Pigvar L... 9,30-25,50 Kveite L... 5,10-19,00 Til Hamburg-Altna ankm i ukens løp 8 dampere med fersk sild fra Gt. Yarmuth g Lwestft, hvrav en damper blev dirigert til Schlutup. Alt ialt blev der tilført ca. 11;4 millin pund fersk sild, sm pnaadde fra,jl{ 5.00 til.jt 5.50 pr. pund. Efterspørselen var gd. Ved Elbmundingen fregaar fr tiden et gdt fiske av brisling g smaasild. Dette fiske har iaar begyndt tidligere end ellers. Fr denne vare har her været betalt fra til.jt 3.00 pr. pund efter kvalitet. Saltsildmal'kedet. Fra Nrge ankm 1200 g via Leith 90 sktsk sild. Sm vanlig paa denne tid, da aaret nærmer sig sin avslutning, begynder efterspørselen at flaue av, da kjøperne mest mulig venter med sine indkjøp til det nye aar g nu kun kjøper det nødvendigste. Markedet er derfr fr tiden rlig, men fast.. Saltsildpriserne har ikke undergaat ngen frandring siden min sid ste beretning. Det tyske sildefiske hadde i uken fra 11 til 17 ds. et utbytte av 5074 kantjes med 39 lggere mt 7971 kantjes med 23 lggere i Ttalfangsten til 17 ds. andrg til kantjes med 580 lggere mt kantjes med 495 lggere i Priserne fr tysk sild er ufrandret.. Hvrfra Brisling etc. tilført Bergen i tiden 12/11_2 / Bris- Pris Smaa- Pris Blan- Pris Pris Mssa ting pr. sild pr. ding pr. pr. skj. skj. skj. skj. skj. skj. skj. skj. Sgn g Fjrdane fylke ,,- " Hrdaland fylke O\-=-l3O Værdi brisling... kr smaasild..." blanding l......" mssa... " ttlgrammr. Saltsildmarkedet. Opslag 1. 26/11: Fiskeriagent Reusch, Hamburg, telegraferer 25 nvember: Uketilførsel saltsild nrsk, 90 tønder sktsk. Markedet rlig, priserne ufrandret. Ferskfiskmarkedet. Opslag 3. 25/11: Fiskeriagent Jhnsen, Hull, telegraferer 24 nvember: Ferskfisk markedet verfyld. Megen fisk gaar til guanfabrikkerne. Hyse 16 shilling pr. 70 Nrsk fiskesalg dækker ikke utgifterne. Videre telegraferer fiskeriagenten den 25 ds. qten efterspørsel ferskfisk, Jumbr.Lyse 14 øre kilet. ntet væsentlig sildefiske denne uke. 120 drivere gjennemsnit 12 cran, pris Yarmuth 29/20, Lwestft 44/24. Tils. kr lete, med en ttaltnnage av 276 tns nett. Disse damptrawlere tilhører t frskjellige rederier,. av hvilke det ene senere har anskaffet endnu en trawler, hvrhs der i smmer blev stiftet et nyt dampfiskeselskap her, sm har indkjøpt 2 trawlere fra England. Antallet av damptrawlere, hjemmehørende i Havre, er saaledes nu steget til 6, hvrav 2 iaar har deltat i trskefiskeri erne paa Nyfundlandsbankerne; de øvrige har været benyttet til vanlig fiske herfra, g saavidt frstaaes er en str del av fangsten gjennemgaaende blit ekspedert til Paris fr salg der, idet de smaa seilfartøier, sm Havre sm fiskeby. driver fiske fra Havre, frmentlig n db ere. t' nng f ra k n su l a t e t. H avre er mere end istand til helt. at dække d t 'l Ut enn 'k s d epar t, emen t e; t d a t er t de nuværende behv Havre. me, 27 ktber nærmeste pland, sm tlsammen har en flkemængde av ca Det er anslaat at Havres aarlige Havre har ikke kunnet betegnes tilførsel av fisk, iberegnet imprten sm en fiskeby i rdets egentlige fra utlandet, men ikke transithanfrstand, fr uagtet der drives et delen, utgjør ca tns; efter fravisst fiske med fartøier hjemme- drag av de kvanta sm eksprteres hørende her, har disse fiskerier g leveres til skibsbruk herfra, ga ar ikke paa langt nær den betydning en herværende fagmand ut fra at sm den virksmhet der fregaar i det lkale fiskefrbruk dreier sig større fiskebyer sm Bulgne, Fe- m 12 kilgram pr. aar pr. indcamp, La Rchelle m. v. Specielt vaaner. Samtidig pgir han at det har Havre staat tilbake hvad anga ar aarlige kjøtfrbruk i Frankrike bruken av dampfisketrawlere. føl- gjennemsnitlig skal dreie sig m 50 ge pgave fra de herværende tld- pr. indbygger. Dette turde vise myndigheter var der i midten av hvilket misfrhld der eksisterer januar 1921 registrert i Havre til- mellem knsumptinen av fisk g sammen 474 større g mindre seil- kjøt, g turde likeledes gi uttryk fr fiskefartøier, med en samlet nett- at markedet av fisk ikke er uimttnnage av 1381 tns; samtidig var tagelig fr ekspansin ; men ngen her indregistrert bare 3 damptraw- utvikling vil neppe finde sted med-

4 i _J _, 378 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERlBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 30 nvember 121 mindre betingelserne fr transprt g salg blir mere tidsmæssig rganisert. Den fisk sm trawlerne bringer tillands paa is, vil gjennemgaaende være frhldsvis frisk, men hvis et større kvantum søkes avsat f. eks. paa fiskemarkedet i Havre, kan man gaa ut fra at efterspørselen saa snart blir tilfredsstillet at en del av partiet frblir uslgt. Fr nærværende eksisterer der ikke nget kjølelager i frbin-. dese med fiskemarkedet, g de verliggende kvanta, sm søkes slgt næste dag i knkurranse med da indkmmet fersk fisk, er ikke længer helt gde, g det endelige resultat tør bli at den gamle fisk kun pnaar en yderlig daarlig pris, eller endg blir helt usælgelig. betragtning herav er det at det.cangrafiske institut i Havre, sm i en av knsulatets tidligere rapprter mhandlet, arbeider fr prettelse av kjølehus g isfabrik i frbindelse med fiskemarkedet. Saafremt dette pnaaes, vil kvaliteten av den fisk sm sælges paa markedet her, frmentlig gjennemgaaende hlde sig bedre end hvad nu er tilfældet, likesm større partier, levert paa en gang, tør ha chaneer til at pnaa jevn pris. Med hensyn til salg inden Havres mraade maa det imidlertid erindres at den gammeldagse bytld, etri, fremdeles virker, g uten tvil tjener til at frdyre varerne i ngen grad. Fr laks, ørret g anden ferskvandsfisk, ': turbt«(rhmbus maximus),»brill«(rhmbus aqusus) g tunge m. fl. er etrien fres pr. ; fr makre, hvitting, sletrk g anden billigere fisk betales fres pr. i ctri. Sild er fri, likesaa trsk g klje. Sm det av venstaaende tør fremgaa; skyldes utviklingen av dampfiskeindustrien fra Havre neppe utsigterne til øieblikkelig stigende avsætning av fersk fisk her i byen, men øiensynlig ønsket m l større utstrækning end hittil at delta i trskefiskerierne m. v. samt - eller kanske særlig - muligheterne fr lønnende avsætning i det indre g da først g fremst i Paris. En mstændighet sm tør bidra til at lette Havres knkurranse i saa maate med andre franske fiskehav- Opgave brisling etc. tilført Stavanger i tiden 1/11_15/ Bris- Pris Blan- Pris Hvrfra!ing pr. ding pr. skj. skj. skj. skj. Mssai ski. Rgaland fylke Hrdaland d Sgn g Fjrdane fylke Tils Pris pr. skj. = Røkt V ærdi brisling... kr blanding " mssa... " " Tils. kr ner er den, at avstanden fra Havre byer i Frankrike, til Paris er krtere end distanserne.ende tabel. fra de fleste øvrige vigtige fiske- Jernbanelinjen Fecamp -»- Havre -»- Bulgne ;--Paris»» -»_. La Rchelle-» 466 -»- Lrient» 615 Blandt de frdringer sm stilles til en -gd fiskehavn er den at fartøierne maa kunne ha et bestemt havnemraade, hvr- de med lethet kan lsse fangsten g hvr de uten vanskelighet kan utstyres fr nye reiser. Et saadant mraade besidder Havre i Bassin de la Barre, der sm følge av havnens utvidelse frøvrig ikke længere er bebyrdet med frmegen anden trafik. - Det største av Havres dampfiskeselskaper har allerede sine skur ved dette bassin, sm ved jernbanespr er frbundet med gdsstatinen, hvrfr fartøier i dette bassin vil kunne lsse sin fisk direkte paa jernbanevgn. Ogsaa i andre henseender er bassinet centralt beliggende, saa trawlerne her med lethet kan skaffes kul, is g andre frnødenheter. Hvad skibsverfter angaar, er Havre likeledes selvhjulpen, g et ikke litet anta!. damptrawlere er blit bygget her fr regning av rederier i Fecamp D. fl. Reparatiner av fartøierne kan derfr hensigtsmæssig utføres i Havre. Den ferske fisk, sm herfra ekspederes til Paris, blir _ vanligvis iset i kasser g sendt med almindelige gdsvgner eller med islerte vg- jfr. 223 kilmeter nedenstaa- ner. Egentlige kjølevgner synes hittil ikke at være blit benyttet meget fr fisk fra Havre, endskjønt de,ikke kan siges at være dyre; fr leie aven av Cmpagnie des Transprts Frigrifiques kjølevgner, sm rummer ca. 10 tns, betales saa :ledes fres pr. dag. Hertil kmmer vanligvis ilgdsfragt paa jernbanen. Det regnes vistnk al ;mindelig at en kjølevgn trænger 4 dager fr tur g retur Havre-Paris. Der har fra nrsk hld været gjrt frsøk paa at levere fersk fisk (sild) hertil, men disse frreh1inger førte saavidt frstaaes ikke til meget tilfredsstillende resultater. Den til Havre fr en tid siden ankmne isede nrske sild blev lsset direkte i kjølevgner g slgt paa 3 dager, men da kvantummet var fr strt g pakningen fr styg g grv, blev re Emltaterne derefter. Det siges at være av str vigtighet at kasserne er frhldsvis smaa, saa de letvindt kan haandteres av de enkelte kjøpere paa markedet. Det er frmentlig tvilsmt hvrvidt frretningsmænd her fr tiden ville interessere sig fr yderligere frsøk av denne art; det vilde iethvertfald være paakrævet at vedkmmende

5 .10 nvember 1921 UKENTLGE MEDDELELSER for NORSK FSKERBEDRFT FRA fskerdrektøren De engelske fiskerier. (Ved Nrges fiskeriagent i Strbritannien g rland.) Cwts. Oktber Æ Januar Oktber Cwts. Fr alle srter tils tilsvarende tidsrum 1920: , , , nrske eksprtør paa frhaand km sende mængder fra tid til anden hit ned g persnlig studerte frhl- kunde sendes pr. kjølevgn til salgsdene paa det aller nøiagtigste. Det agenten i Paris. De herværende samme gjælder uten tvil eventuel kjølelagre er imidlertid væsentlig \);sprt hertil av frssen fisk. Det bestemt fr kjøt, g lagerrum. fr siges almindelig at franskmændene fisk vil frmentlig neppe bli stillet ikke liker frssen fisk, men hvjs til dispsitin medmindre vedkm. pris, pakning g utseende maatte mende selskap sikres kntrakt fr være tiltrækkende, tør der efter fag- et længere tidsrum, f. eks. 6 maaflks mening kanske være chanse neder. til at utrette nget i denne branche, Med hensyn til de frskjellige fasaafremt saken lægges an paa rig- ste avgifteir sm vil bringes i anventig maate g gjøres til gjenstand fr dese fr fersk (eller frssen) saltden største mhu g eftertanke. At vandsfisk, imprtert hertil fra utslippe stre kvanta frssen fisk løs landet, tør henvises til følgende paa markedet paa en gang vilde resume; det bemerkes at pgave selvfølgelig være det samme sm at ver den fr salg i Plavre gjældende ødelægge dette. Dersm en mindre ctri er git venfr: ladning frssen fisk krn til Havre Fersk saltvandsfisk, Tld (minikunde det la sig gjøre at lsse va- mumstarif) fres. 20'.00 pr. 100 ren fra skibssiden direkte ind i en Fersk saltvandsfisk, Beages (kaimed kjøleanlæg frsynt lægter, sm' avgift) til handelskammeret frc. sammen med andre lægtere kunde 3.00 pr bugseres p Tancarville-kanalen g Fersk saltvandsfisk, Drit de stavidere ad Seinen til Paris. Frag- tistique med tillæg fres pr. ten med disse lægtere, der. sm klli eller kasse.. det vil frstaaes netp er indredet ---- fr fluvial transprt av perisable Lv varer, blir savidt vites rimeligere av 30 september 1921 m vrakning end transprt pr. kjølevgn til Paris. Ved fremkmsten vil varen av dipfisk g saltfisk. frmentlig hensigtsmæssigst bli at indlægge paa kjølelager i Paris, g passende kvanta sat paa markedet, efter hvert sm fisketilførslerne frøvrig maatte tilsi det. Det vilde gsaa la sig gjøre at indlægge varen paa kjølelager i Havre, hvrfra pas- sker. 1 Æ 1. Naar klipfisk av nrsk tilvirkning blir slgt her i riket i partier paa 500 kilgram eller derver, g varen ikke tidligere er vraket, skal den vrakes s enest idet levering Dette gjælder dg ikke dersm varen berr g leveres utenfr et vrakerdistrikts grænser ( 6), g kjøperen br eller har sin frretning der hvr varen leveres. 2. Al klipfisk, sm utføres her fra riket, skal vrakes ved utførselen. Herfra kan dg Kngen dispensere fr utførsel til eurpæiske markeder av fisk av ringere kvalitet end Specifisert fr følgende srter: Sild Brisling Makrei Trsk instruksens anden srt. Lange Sei... ' Hyse Hvitting Flyndre..., Kveite Skate g rkke Attest m vrakningen skal følge fiskesendingen. Attesten skal indehlde plysning m tørringsmaaten. Klipfisk sm ikke er undergit tvungen vraklqing efter denne lv, skal der allikevel være adgang til at faa vraket sm m varen gik ind under lven. Det samme gjælder saltfisk. Ethvert fiskeparti sm tidligere er lvlig. vraket, skal der være adgang til at faa vraket paany i den utstrækning, sm vrakerinstruksen ( 4) til enhver tid bestemmer. 4. Al vrakning skal fregaa efter instruks sm er utfærdiget av vedkmmende regjeringsdepartement. 5. Efterkmmes ikke de paabud sm i henhld til lv eller instruks blir git av den sm frestaar vrakningen, blir attest ikke at utstede, g vrakningen regnes sm ikke fuldført. \ 6. den utstrækning sm findes frnøden, pretter Kngen vervrakerg vrakerdistrikter g fastsætter deres grænser. 7. Vrakervæsenet ledes av Fiskeridirektøren. Departementet beskikker en inspektør, sm knyttes til Fiskeridirektørens kntr g videre i hvert vervrakerdistrikt en vervraker g i hvert vrakerdistrikt et tilstrækkelig antal vrakere. Overyrakeren kan anta hjælpevrakere, naar det er paakrævet fr at faa utført vrakningen: Deres gdtgjørelse fastsættes av Fiskeri-

6 380 UKENTLGE MEDDELELSER for NORSK fskerlbedrft fra fskerdrektøren 30 nvember 121 direktøren. Regler fr vrakerper- behldningerne vil utgjøre fra snalets virksmhet fastsættes i in til kvintaler fr salg struksen ( 4). senere. Videre telegraferer generalknsulatet i Mntreal den 18 ds.: Nyfundlands klipfiskeksprt fra 24 ktber til 5 nvember utgjør føl 8. Fr vrakning ved utførsel av klipfisk betales en avgift av 10 øre pr. vegt (20 ). Fr vrakning av saltfisk betales en avgift av 3 øre pr. vegt' (20 ). Den sm har begjært vrakningen utført, har inden attest utstedes at erlægge avgiften til utstederen. Blir vrakning i henhld til denne lvs 5 ikke fuldført, blir avgiften allikevel at erlægge fr det parti sm er begjært vraket. 10. Overtrædeise av denne lv, eller av de frskrifter sm er git i medhld av lven, straffes med bøter. 11. Denne lv sm blir at pta til revisin senest i 1925, trær ikraft 1 mai ndtil 1 mai 1923 gjælder bestemmelsen i 2 dg bare fr utførsel til eurpæiske markeder. Fr klipfisk, sm er tilvirket av 1921 eller tidligere aars fangst, gjælder bestemmelsene m tvungen vrakning ikke. Nyfundland. Handelsdepartementet har mttat følgende telegram fra generalknsulatet i Mntreal, datert 19 ds.: Viceknsulatet i St. Jhn's meddeler: Nyfundlands klipfiskeksprt i nvember anslaaes til 200' 000 kvintaler. nden begyndelsen av desbr. antages 'eksprtert ca. 1 millin kvintaler fra Nyfundland,hvrved gende: Til Prtugal kvintaler til Gibraltar fr rdre 24425, til talien 24 0'75, til Brasilien 20370, til Spanien 16098, til britisk Vestindien 5362, til Kanada Priser kystfisk 7.75 dllar med stigende tendens. Labradrfisk 4.25 dllars med liten efterspørsel. Strsildfisket frtsat fra nr Fr reiser i vrakervæsenets anliggender tilkmmer der vrakerpersnalet skyss- g kstgdtgjørelse tiden 16 til 26 januar var driften helt stanset av uveir. sidste efter de nærmere bestemmelser sm til enhver tid gjælder i lv g dage av januar g første uke av instruks. februar var veiret rimelig g driften gik da ngenlunde bra med Fr vrakeres g hjælpevrakeres reiser betales gdtgjørelse av den fangster maal. Ved slutten sm har begjært vrakningen utført. av første uke i februar var prisen Fr inspektørens g vervrakernes reiser betales gdtgjørelsen av det ffentlige. Fruten utbyttet av silden regnes at der under sildfisket pfiskedes g ilandbragtes sei. Gjennemsnitspris pr. sei regnes 50 øre. Der kan av strsildfisket iaar saaledes ikke regnes med ngen nævneværdig nettfrtjeneste. Av redskapstap under strsildfisket frekm iaar ganske ubetydeligt. Under saavel drift. sm under pg utseiling fqrekm gsaa iaar enkelte tilstedeværende drivende miner, men heldigvis slap fiskerflaaten iaar fra det uten mineska,de. Fiskernes frhld i havn g paa land var meget gdt. Efter de under fisket mtlagne daglige pgaver er partiet beregnet til maal til værdi kr. mt ifjr maal g kr. g i 1918/ maal g kr. Efter den endelige beretning er disse tal sat nget fr hø it, hvad pengeværdien angaar. Fisket fra RO' m s d a l s v æ l' ene, gaat ned til 8-6 krner pr. maal g de}' Qmfatter Husøy, Sandøy, Finnøy, gik senere ned til 5 krner, g blev Stenshavn paa Harøy, Aukra g det vanskelig m åt faa sælge selv Otlerøy, var gsaa meget smaat, da til disse priser, hvrfr driverne da der kun blev pfisket 6080 maal begyndte at phøre med driften. mt ifjr g i sæsn Ved midten av februar var saa gdt gen 1918/19. - V ærdien av sidste sm alle fremmede drivere reist sæsngs fangst er heregnet til herfra g det egentlige strsildfiske kr. mt ifjr g ansaaes sm slut. Dette ikke sm ' i 1918/19. Om fisket har følge av mangel paa sild, men sm psynsassistent K nut Fin n ø y sagt frdi silden blev nær usa1gbar. meddelt følgende: Det iaar hersteds pfiskede parti»den nærsagt frtvila stda paa utgjør maal. Derav er sm alle utenlandske sildemarknader g fersksild sendt 1650 maal, mens sa1- s all gamal sild sm laag her tet tønder. heime g fr ille, gjrde sit til, at Sm deltagere i fisket regnes et mdet hjaa fiskarane til aa byrja gjennemsnitsbelæg. av 100 drivfar- sildesæsngen med std svært laagt. kster med tilsammen 830 mand. Men daa sildefisket i det siste hev Av kjøpefartøier var ialt 26 tilstede vre hvedfaktren i livsuphaldet - med samlet ctrægtighet 956 ts fr fiskarane her, maatte dei likeg ialt 80 mand - g desuten 8 kjø- vel byrja; der kunne kanskjepere paa land. ' sm s fte - aapne seg ein utveg Regnes en gjennemsnitspris av tilslut g daa det n ei tid hev vre 13 krner pr. maal vil værdien av etter maaten lønsamt aa drive sildedet her pfiskede parti sild utgjøre fiskje, hev dei lagt nærsagt all sin ca krner. Dette frdelt upptente kapital i baatar g vegn paa det beregnede antal deltagende g mange gsaa stre laan, s ein drivfarkster (100) vil vise at der maatte prøve slangt raad var. gjennemsnitlig paa hver drivfarkst Ved aarsskiftet byrja daa fiskåfalder ca kr., hvilket neppe ran g rdna seg. Og litt ver dækker driftsutgifterne fr manges nytaar prøvde ein baat g fekk 1 vedkmmende. Frts. side 38 2.

7 Tldsteder Kristiania... Kristiansand.. Egersund..... Stavanger..... Kpervik... Haugesund.... Bergen'... Flrø..... Aalesund..... Mlde... Kristiansund.. Twndhjem.... Bdø..... Svlvær..... Narvik..... Trmsø.... Hammerfest.. Vardø... :. Vadsø..... Andre.... Fetsild Vaarsild log skaaretl Strsild sild = l Drgts utføst1 a" fisktprødukttr fra l januar til 19 n"tmbtr 1921 g uktn sm tndtt 19 nutmbtr alt uken Tldsteder Hærdet hvallje lur. Hvaltran ldr. Sæltran Kristiania Kristiansand.. Egersund... 3 Stavanger Kpervik... Haugesund Bergen Flrø..... Aalesund Mlde... Kristiansund. frndhjem Bdø Svlvær.... Narvik..... Trmsø Hammerfest Vardø Bttlensetran Nrdsjasild Brisling slandssild Sildetran jsild, fersk!:t ks. ' ' Klipfisk, nrsk J Klipfisk, islandsk etc. Rundfisk 100 Rtskjær ] Makrei, Makrei. Laks, saltet fersk fersk tur Levende aal Sei Hyse, rund Anden terfisk Rgn 308 l Anden fersk fisk alt Z i i:d "3 uken Hummer stk 'Fisk, saltet fartei kl:; ; l i D.m. tran R.m. tran Fisk, saltet i ' Sildemel & Blank c Fiskeguan i Brun blank " Brun Sælsklnd Vadsø i -. _.- Andre _=-- -= Haakjærr. tdr Hermetik _134) en ::l -< ri> a er r:; t.d..- c:: --i l' E5 t"1 t"1 r t"1 l' Cl) '"l Z :: Cl) t"1 rn ;:: =ii --i '"l '"l ;:: 6 EC t"1 q fe z CN 00,... 1

8 382 UKENtLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 30 nvember 1921 Frts. fra side 380. stamp sild. Nkan fugl var ikkje aa sjaa paa feltet, s sildestimen var ikkje kmen endaa - men gd vare daa det var pen sild.. Men uveret sm var umkring jul held seg framleies, s ingen k0'm paa sjø fyrr den 26 januar Daa var 1 mt0'rbaat utpaa g fekk gd fangst - 70 maal -. Sildetyngda var slei8 - vistnk 0'nge - kma. N e ste nat var 9 baatar ute g fekk i tversum 80 maal paa baat. Men avsetnaden var det daarlegt med. Svidd sm dei handlende var fraa Opgave ver varer avsendt til Sverige ver Strlien i august Vegt Sild Vgnlast... ' , Stykgds ; Vegt Kr. Vegt----,---K-r Kr. Saltfisk.1 Tørlisl< Tran 6f :: 52 g 5 1 O;:._O 6!_ 400._ maal mt 9938 ifjr g maal den sid ste uke av januar sm aaret derfr. V ærdien av aarets fiskeflaaten tk til g fangsterne fangst er beregnet til kr. mt km rikelig ind, betaltes den allike ifjr g i 1918/19. vel bra at begynde med; men da allerede de første sendinger iset fyrr, fann dei ikkje kunne vaage sild, særlig til England, bragte nk st0'rt. Prisen byrja med kr. 20, Fr A a les un d begyndte ikke ikke ubetydelige tap fr vedkmmende, slappedes kjøpelysten, dg men fall straks til 15 kr. maalet _ nget nævneværdig sildefiske før i 150 liter. Men det værste var at sidste uke av januar. Silden var sendtes nksaa meget av iset sild til faa g ingen vilde kjøpe. Og med sm vanlig tilstede paa strækningen Tyskland, hv0'r det gik bedre ialfald de første srter, men da blev dei reint urimelege ljeprisar fall Ona-Strhlmen mkring midten det dyrt aa reisa til Aalesund g av januar, men uveir hindrede drif det nu gsaa snart phør med sendinger den vei. Sm bemeldt var Kr.sund, ja SD dyrt at alm. fangst ten g der var liten f0'rberedelse til gjekk upp i ljefrbruk. Sistpaa fisket, da msætningsf0'rhldene var her liten lyst fr sildesaltning, var der faa 0'g ingen sm vilde mindre lyse g priserne smaa, saa kjøpe der helder. Dei faa handels- flere av fiskerne hadde liten frmenn S0'm var her kjøpte daa fte, tjeneste. Den samlede fangst f0'r endaa der ingen utveg viste fr aa Aalesund blev imidlertid nget faa selja sjølve. Men daa dei hadde større end ifjr, men kun halvpartunnr g salt fraa fyrr g prisen ten av fangsten i aaret før. Der liten kr. maalet - va aga dei blev pfisket maal mt paa vn g vete ifj0'r g i 1918/19. Under slike høve vart der daa Værdien er beregnet til kr. sjølvsagt ikkje nkr fart i fiskeriet, mt ifjr g kr. enda silda std tjuk paa feltet _ i 1918/19. Opsynsassistent Chr. Onahavet. S trø m s h 0' l ill har m dette fiske Sist i februar maatte daa fiska- meddelt følgende: rane slutte, daa ingen kjøpte, g»da intet nævneværdig sildefiske desutan betalte ein kkje lje g er frek0'mmet de sidste 14 dage vegnslit med ein sildepris av 5 kr. med undtagelse aven g anden har maalet. drevet fr agnsild til trskeline- Ogsaa iaar var det heldigt med at bruk, hvilket ansees unødigt at telesæsngen gjekk utan skade krkje grafere m, slutter jeg rapprterne paa flk elder farkstar. med ngen bemerkninger vedkdm- Med i fisket var 55 m0't0'rbaatar 0'g mende bedriften. 1 dampskib, 390 fiskarar. Samla Sm pgivet var silden tilstede fangst hektliter. Prisan kr. sm vanlig utfr Ona-Strh0'lmen ,tversum pr. hl. k r mkring midten av januar, men fr Sal sver de fr fiskarane kr mede1st uveir paafølgende halv- Utjamna pr. mannslt brutt kr. anden uke var alt stilstand paa sjøen; iøvrig merkedes like fra først Uppfiska strsei av fiskarane av liten frberedelse eller interesse 6000, sm alt vart bruka til kkefisk fr sildekjøp. Paa grund av de i fiskarheimarne.«stre beh0'ldninger plagrede av fjraarets fangst var her ingen rift ---- eller 'verbud mellem kjøperne' g ND r d res ø n d mør var g- av fremmeae (utenbys) kjøpefarsaa fisket yderst smaat, kun 3254 tøier var her ingen denn'e vinter. saa de frskjellige dampskibsredere maatte selv behlde sine fangster g mtrbaatene lt gaa til priser sm de tilslut ikke fandt lønnende at arbeide f0'r g sluttet helt; de sidstnævnte g ngen av de smaa dampskibel at gaa ver til trskefiske g de stre dampskibe lagdes p; ngen gik dg til snurpen0'tfiske ved Karmøen, andre gjør sig færdig til shavet. følge mine ptællinger er den samlede sildefangst maal, herav saltet 35900, iset g hjemmebruk 2900 maal. Seifangst inklusiv 10 pct. trsk = stk., hvrav anslagsvis hjemmefrbrukt hersteds 0'g indre Søndmøres bygder stk. Saltet til klipfisk 'g hængt «Frtsættes i næste nr. Staten Fiskerifrsøksstatin i Bergen analyserer, undersøker g gir veiledning ved tilvirkning av fiskeriprdukter. Ved eftertryk av disse meddelelser maa ",Fiskets Gang" angives sm kilde. AlS Jhn Griegs Bktrykkeri g N. Nilssen & Søn.