Kapitel 1. Kort og godt
|
|
- Kurt Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder, at det er et godt tidspunkt at forsøge at forebygge, intervenere og rette op på de unges brug af rusmidler, da adfærden endnu ikke er en så integreret del af de unges dagligdag 1. Ligeledes ved vi, at det er meget få, der prøver stoffer første gang efter 20-års-alderen (Ekholm et al. 2005). Vi ved samtidig, at jo tidligere de unge starter, desto større er risikoen for, at de på sigt vil udvikle et problematisk rusmiddelforbrug. Det gør arbejdet med at forebygge særdeles vigtigt. At det ofte er de samme unge mennesker, som både har et stort alkoholforbrug, ryger hash og eksperimenterer med illegale stoffer (Sundhedsstyrelsen 2007), understøtter, at vi bør have skærpet fokus på de unge, der udsætter sig selv for en eller flere af disse former for risikoadfærd. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at et rusmiddelmisbrug meget sjældent er det eneste problem, de unge slås med (Ehrenreich og Hansen 2006). Dette er en betydningsfuld erkendelse, fordi vi dermed har mulighed for at udvide fokus, så det mere bredt kommer til at handle om elever, der mistrives. Et rusmiddelmisbrug er således et meget klart signal om, at den unge har behov for hjælp, støtte og forandring. Kommunerne vurderer i den forbindelse, at det for de fleste unges vedkommende forholder sig sådan, at de havde problemer og vanskeligheder, inden der opstod et misbrugsproblem selvom det for nogle unges vedkommende er stofmisbruget, der har medført problemerne (Sundhedsstyrelsen 2007). Samtidig er de elever, der har et misbrugsproblem, i øget risiko for også at være eller blive kriminelle. Hvilken vej sammenhængen i den forbindelse går, er ikke entydig, men statistisk set er der en forbindelse, som ikke kan forklares ved tilfældigheder. Udviklingen følges løbende Ønskerne og tankerne bag regelmæssigt at gennemføre rusmiddelundersøgelser går på flere niveauer. For det første har man valgt, at det skal ske kontinuerligt for at sikre, at de beslutninger, som træffes, hviler på så solidt og pålideligt opdateret et grundlag som muligt. Det er ikke nok, at vi tror, vi ved, hvordan de unge agerer; der er behov for sikker viden. For det andet skal kontinuiteten være med til at sikre, at udviklingen i de unges adfærdsmønstre følges så tæt, at det er muligt at gribe hurtigt ind, hvis der iagttages uheldige tendenser. 1 I den forbindelse er det heldigvis sådan, at det at prøve illegale stoffer typisk er et ungdomsfænomen, som for de flestes vedkommende kun praktiseres i en kortere periode i de unge år. Side 8 RusmiddelundersøgelseN 2008
2 Velvidende at vi er inde i en samfundsudvikling, hvor både ting og relationer langt fra er statiske, er der behov for løbende at gøre status og overveje, om man er på rette spor. Stillingtagen til resultaterne Det vil med andre ord sige, at der skal tages stilling til tallene. Hvornår er noget bekymrende, og hvornår er det ikke? Undersøgelserne kan således skabe overblik og give kvalificeret viden om, på hvilke områder der er behov for at arbejde forebyggende. Endvidere kan undersøgelserne give pejlinger på, hvordan det kan være hensigtsmæssigt at gå til værks. Ved at følge udviklingen i de unges rusmiddelforbrug har vi desuden mulighed for mere kvalificeret at udtale os om effekten af de forebyggende indsatser. Første led i analysefasen er derfor at få dannet et overblik over de unges erfaringer, vaner og holdninger, således at vi bl.a. får kendskab til, i hvor høj grad drenge og pigers erfaringsverden og holdninger er ens og endvidere får indsigt i, hvilke problematikker der er aktuelle på 6. klassetrin, og hvilke udfordringer der ligger i forhold til 9. klassetrin. Det vil sige, at empirien skal beskrives så klart som muligt, således at forskelle og ligheder træder tydeligt frem, hvilket gør det muligt at danne sig et nuanceret billede af tingenes tilstand. Næste led er at sætte tallene ind i en større sammenhæng. Dette er ønskeligt, da det er en hjælp i forhold til at gå ind i den værdidiskussion, som naturligt følger i kølvandet på den indsigt, som rusmiddelundersøgelsen giver os. Således er det vanskeligt i sig selv at afgøre, om 5 % er meget, lidt eller et acceptabelt niveau. Dette afhænger dels af, hvilket rusmiddel vi taler om, dels af, hvilke risici der er forbundet hermed, og dels om, hvordan det placerer Aalborg i forhold til resten af Danmark, som umiddelbart udgør en naturlig referenceramme. Dette betyder ikke, at det på nogen måde er acceptabelt, at f.eks. 17 elever i 6. klasse har prøvet at tage ecstasy. Det er problematisk, og det skal der tages hånd om. Pointen er, at de indsatser og initiativer, der skal iværksættes, naturligvis må afhænge af, om der er tale om generelle problemer (som kræver en universel forebyggelse) eller problemer omhandlende en minoritetsgruppe (som kræver en selektiv og mere specifik forebyggelse). Der skal ikke skydes gråspurve med kanoner. På den anden side kræver det en vedvarende, koordineret og gennemgående indsats, når vi f.eks. sætter os som mål at hæve elevernes alkoholdebutalder. For at afdække om og i givet fald i hvor høj grad eleverne har et bekymrende rusmiddelmisbrug, er der altså behov for at få taget nogle grundlæggende værdidiskussioner; dels om, hvad der er rimeligt/acceptabelt, dels om, hvad der er realistisk. Først med udgangspunkt i et troværdigt og nuanceret billede af de unges vaner og med en stillingtagen til disse, bliver det muligt at udvikle og planlægge en overordnet forebyggelsesindsats. De helt centrale spørgsmål er her: Hvad ønsker vi at ændre eller forebygge? Hvilke niveauer er acceptable? Hvad er vores målsætninger/succeskriterier? Først når vi har svar på disse spørgsmål, er det tid til dels at se på, hvilke erfaringer man andre steder har gjort sig i forbindelse med forebyggelse af samme eller lignende problematikker, dels at søge viden og RusmiddelundersøgelseN 2008 Side 9
3 information om de unges holdninger til at bruge de forskellige rusmidler. Begge vinkler er vigtige at få integreret i arbejdet for at give gode betingelser for et frugtbart og vellykket forebyggelsesarbejde. Gennem kendskab til de unges holdninger vil der være mulighed for at få en pejling af, hvordan man på den mest kvalificerede måde kan gå ind og intervenere. En af nøglerne til at udvikle nogle frugtbare forebyggelsesinitiativer er således kendskab til elevernes tanker om og oplevelser med rusmidler. Megen forskning peger i retning af, at det ofte ikke er et vidensproblem 2, som ligger bag risikoadfærden, men derimod et holdningsproblem eller måske nærmere et kulturelt problem forstået på den måde, at sociale spilleregler og tilhørsforhold har en afgørende betydning for den enkeltes adfærd. på hovedresultaterne vedrørende rusmidlerne alkohol, hash og rygning. Hvis der ønskes viden om undersøgelsens resultater vedrørende ecstasy, speed og snifning af gasser og organiske opløsningsmidler, henvises der til de respektive kapitler. Alkohol Alkohol er det rusmiddel, som er mest udbredt. To ud af tre elever (68 %) på 6. til 10. klassetrin har prøvet at drikke alkohol, og godt halvdelen af eleverne (52 %) har drukket alkohol inden for de seneste 3 måneder. Eleverne angiver hyppigst privatfester og hjemme som de steder, hvor de drikker alkohol. Det betyder, at forældrene har en vigtig rolle. Det er en indsigt, som er væsentlig, hvis vi vil gøre os håb om at ændre noget, og som samtidig fordrer, at vi i højere grad går ind og aflæser de unges adfærd i den kontekst, de unge befinder sig i. Tendensen er, at jo højere klassetrin, desto større en andel drikker alkohol, og jo hyppigere drikkes der. I 10. klasse det vil sige i 16-års-alderen har 95 % af eleverne prøvet at drikke alkohol. 1.2 Sammenfatning af undersøgelsens hovedfund Det helt overordnede billede, der tegner sig af de unge i Aalborg Kommune, er, at de i høj grad har erfaringer med alkohol og i nogen grad med hash og cigaretter, mens kun en lille minoritet eksperimenterer med de øvrige stoffer. Ud fra et faresignalperspektiv vælger vi at sige, at der er grund til bekymring, hvis eleverne drikker alkohol ugentligt eller hyppigere. Samlet set er det 13 % af de unge, der angiver at drikke alkohol minimum én gang ugentligt det vil konkret sige 782 af de unge, som er med i undersøgelsen. Det er således vigtigt at slå fast, at brugen af ecstasy, speed og snifning af gasser og organiske opløsningsmidler er en adfærd, som langt hovedparten af eleverne ikke har nogen erfaring med. Det gælder, uanset om eleverne går på 6., 7., 8., 9. eller 10. klassetrin. Derfor vil denne sammenfatning også kun fokusere Hash Langt størstedelen af de adspurgte elever har ikke prøvet at ryge hash. Til gengæld har over halvdelen af de 9 % af elever, som har erfaringer med at ryge hash, prøvet det flere end 2 gange. I absolutte tal svarer det til, at 549 af eleverne har prøvet at ryge hash, og 296 af disse elever har gjort det adskillige gange. 2 Omfattende evalueringer af forebyggelsesprogrammer, som har været rettet mod at øge de unges viden om stoffer, deres virkninger og konsekvenser, har vist, at dette er lykkedes, uden at det dog har vist sig at have konsekvenser i forhold til de unges adfærd (Faggiano et al. 2007). En vigtig hovedkonklusion er således, at rent vidensbaserede forebyggelsesprogrammer ikke er hensigtsmæssige i arbejdet med at forhindre unge i at eksperimentere med stoffer. Side 10 RusmiddelundersøgelseN 2008
4 Dette peger i retning af, at det kan være risikofyldt at have en imødekommende eller åben holdning til det at prøve at ryge hash. Faren ved en accepterende holdning er, at der er stor risiko for, at det ikke forbliver en engangsforestilling. Viden om rusmidler Skolen og forældrene er de to kilder, som eleverne hyppigst angiver som kilder til deres viden om alkohol. Når det drejer sig om viden omkring stoffer, er skolen og medierne de oftest angivne kilder. Ikke overraskende, men alligevel bemærkelsesværdigt, mener 79 % af eleverne uden erfaringer med hash, at det ikke er i orden at ryge hash, mens det blandt gruppen af unge, der har erfaringer med hash, er betydeligt færre, der tager afstand fra hashrygning (31 %). I et SSP-perspektiv bør man være opmærksom på, at hash er det mest udbredte illegale stof blandt de ældste skoleelever. Eftersom skolen er den hyppigst nævnte kilde, er det særlig vigtigt, at den viden og de holdninger, som skolen formidler, er hensigtsmæssige og baserer sig på faktuelle tal. De klassetrins udarbejdede analyser, viser endvidere, at kammeratskabsgruppen får større og større betydning som videnskilde, jo ældre eleverne bliver. Dette betyder alt andet lige, at det ikke er ligegyldigt, hvem de unge har som forbilleder. Rygning 90 % af de adspurgte elever ryger ikke cigaretter dagligt, og i den forbindelse er det heldigvis sådan, at andelen, der ryger, falder, jo lavere klassetrin vi kigger på. Ligeledes forholder det sig sådan, at der blandt dem, der ryger, er flest, der ryger 1-5 cigaretter dagligt. Dette gælder for alle klassetrin med undtagelse af 10. årgang. Til gengæld finder vi desværre, at de elever, der begynder at ryge dagligt i en ung alder (på 6. klassetrin eller tidligere), har en større risiko for at komme til at ryge mange cigaretter end dem, der starter senere. Brugen af rusmidler i forhold til klassetrin For alle de undersøgte rusmidler (med undtagelse af snifning af gasser og organiske opløsningsmidler), gælder det ikke overraskende at der er en stigende andel, der har prøvet rusmidlerne med stigende klassetrin. Det gælder både for drenge og piger. Der kan derfor være god mening i at arbejde med klassernes sociale kapital, her forstået som elevernes generelle omsorg for hinanden, da det blandt andet kan være en farbar vej i arbejdet med at mindske sociale overdrivelser og forebygge flertalsmisforståelser (mere herom i kapitel 11). På tværs i kommunen De områdespecifikke analyser viser bemærkelsesværdigt, at der kun er små forskelle distrikterne imellem. Dette peger i retning af, at det overordnet giver god mening at iværksætte en forholdsvis ensartet forebyggelsesindsats i samtlige distrikter. Udviklingen fra 2005 til 2008 Når vi ser på udviklingen fra 2005 til 2008, er der både positive og negative fund. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, om såvel de positive som de negative fund er udtryk for en egentlig tendens. Med disse forbehold in mente vil vi ikke desto mindre se på et par af resultaterne på alkohol-, hash- og rygeområdet. RusmiddelundersøgelseN 2008 Side 11
5 Hvad alkohol angår, gælder det, at vi har kunnet spore en meget svag positiv tendens i forhold til de unges alkoholdebutalder. Ellers ser det på den ene side ud som om, at det er blevet mere almindeligt, at de unge har drukket alkohol inden for de seneste 3 måneder. På den anden side ser det samtidig ud som om, at der er færre, der drikker alkohol meget ofte, og som drikker mange genstande alkohol ved fester og byture. Hvad hash angår, så har der været et fald i andelen, der har prøvet at ryge hash. Det er ligeledes positivt, at der har været et fald i andelen, der har prøvet at ryge hash flere end 2 gange. Ser vi på rygning, er det ikke lykkedes at udskyde de unges rygestart, ligesom det heller ikke har været muligt at sænke andelen af dagligrygere. I positiv retning ses dog, at de elever, der ryger, generelt ryger mindre. Disse fund giver formentligt en indikation af, i hvilken retning vi bevæger os. De unges omgang med rusmidler fremover En anden af de måder, hvorpå vi vil forsøge at spå om fremtiden, er ved at sammenholde resultaterne vedrørende eleverne på 6. og 7. klassetrin fra 2005-undersøgelsen med tallene fra indeværende undersøgelse. Umiddelbart peger en sådan sammenstilling i retning af, at de unge på mellemtrinnet var mere belastede i 2005, end de er i dag. Hvis dette er tilfældet, er der god grund til at gøre sig forhåbninger om, at vi er inde i en positiv udvikling, og at der er gode chancer for, at de elever, som forlader folkeskolen om 2-4 år, er mindre belastede end de elever, der går ud nu eller i den nærmeste fremtid. Hvorvidt denne forudsigelse holder stik, må tiden vise. Her kommer mange andre faktorer naturligvis også i spil, som f.eks. kvaliteten af fremtidige forebyggelsesprogrammer og samfundsudviklingen generelt. En ting er dog sikker: Den eneste måde, hvorpå vi kvalificeret kan forholde os aktivt til udviklingen, er ved med jævne intervaller at undersøge de unges viden om, holdning til og brug af rusmidler. Side 12 RusmiddelundersøgelseN 2008
1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereKapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash
Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mere788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.
Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereKapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol
Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs mereOrientering om Rusmiddelundersøgelse 2015
Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes
Læs mereStofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs merePersonlig stof- og alkoholpolitik
Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være
Læs mereSTATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014
STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende
Læs mereRapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune
Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Baggrund for rapporten og undersøgelsen Rapporten er udarbejdet i efteråret 2017. Undersøgelsen er foretaget på
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereRusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.
Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereGreve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune
Greve-forsøget et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Af: Flemming Balvig og Lars Holmberg Videncenter for Social Pejling Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereOrientering om status på forebyggelsesseminarerne
Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereSyddjurs Kommune SSP Læseplan
Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereRusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter
Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen
Læs mereGratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning
Gratis FOreBYGGelsestilBUD - til skoler og KLUBBer g sparrin events Under visning Oplæg ! Kære lærere og pædagoger I sidder her med SSP Frederiksberg og Forebyggelsesområdets fælles tilbudspjece over den
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereUnge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever
Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereAalborg Kommunes. Rusmiddelpolitik
Aalborg Kommunes Rusmiddelpolitik Indholdsfortegnelse Forord side 3 Indledning til politikken side 4 Alkohol og andre rusmidler i tal side 6 Aalborg Kommunes rolle på rusmiddelområdet side 8 Visioner side
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereFortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -
Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereJuni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol
Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mereRusmiddelundersøgelsen
Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen
Læs mereEvaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis
Læs mere9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes
Læs mereÅrsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter
Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mere1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet
1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereReferat af Forældreforeningens arrangement Unge og misbrug tirsdag d. 2. november 2010
Referat af Forældreforeningens arrangement Unge og misbrug tirsdag d. 2. november 2010 Forældreforeningens havde inviteret Anne Bendtsen, forebyggelseskonsulent ved Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter
Læs mereStatus på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereTjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer
Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL
BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereFOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE
Uddannelsesforum og samarbejdspartneres aftale vedrørende FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Jævnlig hashrygning svækker unges muligheder for uddannelse og fremtidige karriere. Det
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereForord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?
Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereKvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereForslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge
Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at afsætte 1,0 mio. kr. i 2014
Læs mere