Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed
|
|
- Ida Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsstandard Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100 Omsorg og Sundhed Godkendt af social- og forebyggelsesudvalget den 2. september 2014
2 Introduktion Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder på merudgiftsområdet, er et ønske om at kunne tilbyde borgere i Odsherred Kommune en ensartet service og ydelse når der træffes afgørelse om merudgiftsydelse. På det administrative niveau retter kvalitetsstandarden sig primært mod ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om ydelser på området. Kvalitetsstandarderne vil give bedre grundlag for en ensartet sagsbehandling, og tjener dermed som et væsentligt arbejdsredskab for forvaltningens medarbejdere. Kvalitetsstandarden bliver løbende justeret, således at den er i fuld overensstemmelse med lovgivningen på området, ligesom forvaltningens medarbejdere i deres daglige arbejde, indarbejder Ankestyrelsens principafgørelser i afgørelser på merudgiftsområdet. Opbygning Kvalitetsstandarden beskriver følgende punkter: Formål med ydelsen Lovgrundlag Målgruppe Ydelsens indhold og omfang Sagsbehandlingstid Information til borgeren Dokumentation til borgeren Godkendelse Administration Ansøgning og visitation Borgere, som ønsker at ansøge om dækning af merudgifter, skal henvende sig til Myndighedsafdeling for Voksen, Ældre og Handicap i Odsherred Kommune. Afgørelser om bevilling af merudgifter træffes af sagsbehandler på området. Voksenudredningsmetoden (VUM) Sagsbehandlere i Odsherred Kommune arbejder ud fra Voksenudredningsmetoden (VUM). Socialministeriet og KL har udviklet metoden til brug i sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksenområdet. VUM anvendes under hele sagsbehandlingsprocessen: Fra ansøgningstidspunkt til eventuel bevilling og opfølgning. Formålet er at sikre en ensartet sagsbehandling og bevilling. Metoden er bygget op omkring 11 temaer, som er illustreret i figur 1. Temaerne skal danne grundlag for en helhedsorienteret individuel afdækning af borgerens behov. Med afsæt i borgerens ansøgning og situation vil der blive taget stilling til, hvilke temaer der er relevante at anvende. Godkendt af social- og forebyggelsesudvalget den 2. september 2014
3 Figur 1 VUM indeholder to vurderinger: En tema vurdering og en samlet vurdering. Tema vurderingen udreder borgerens funktionsniveau under det enkelte tema f.eks. praktiske opgaver i hjemmet. Den samlede vurdering er derimod et generelt billede af borgerens funktionsniveau. Den samlede vurdering er ikke et gennemsnit af funktionsniveauerne for de enkelte temaer. Den samlede vurdering er rådgiverens faglige vurdering af borgerens samlede ressourcer og begrænsninger. Tema vurdering for funktionsniveau er skaleret med tal: 0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) 1 = Let problem (en smule, lidt) 2 = Moderat problem (middel, noget) 3 = Svært problem (omfattende, meget) 4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Den samlede vurdering er skaleret med bogstaver: A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) B = Let problem (en smule, lidt) C = Moderat problem (middel, noget) D = Svært problem (omfattende, meget) E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Godkendt af social- og forebyggelsesudvalget den 2. september 2014
4 Overskrift Formål Formålet er, at kompensere borgeren for de merudgifter, der er en følge af en funktionsnedsættelse, således at borgeren og dennes familie kan leve at almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder og i samme livssituation. Det er herudover formålet, at give borgeren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan pågældendes behov bedst kan dækkes. Lovgrundlag Målgruppe/kriterier for tildeling Lov om Social Service 100 (merudgiftsydelse) og tilhørende vejledninger og bekendtgørelser med videre. Ankestyrelsens principafgørelser ligger desuden til grund i den konkrete afgørelser, der træffes af sagsbehandler. Personer mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Personer, der efter 15 a i lov om social pension har opsat deres folkepension, og opfylder ovenstående betingelser. Borgere, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, falder udenfor målgruppen medmindre de har en BPA-ordning efter Servicelovens 95 eller 96. For at være omfattet af personkredsen for merudgifter skal borgeren have en varig funktionsnedsættelse, der er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. I vurderingen af, om borgeren opfylder disse kriterier indgår vurderinger udarbejdet ved brug af Voksenudrednings-metoden (VUM) samt alle typer af hjælp. Det er en betingelse for bevilling af ydelsen at Udgiften er en nødvendig, direkte og sammenhængende følge af den nedsatte funktionsevne Det er udgifter, som borgeren ikke ville have haft, hvis pågældende ikke havde haft en nedsat funktionsevne Udgiften skal være et led i den daglige tilværelse Udgiften ikke kan dækkes af anden lovgivning eller efter andre bestemmelser i serviceloven Der tages altid udgangspunkt i den hjælp borgeren modtager, uanset om det er fra kommunen eller fra borgerens private netværk, og der foretages en konkret og individuel helhedsorienteret vurde- 4
5 ring af borgerens funktionsnedsættelse, og det deraf afledte hjælpebehov. Ydelsens indhold og omfang Borgerens godkendte merudgifter som følge af funktionsnedsættelse kan fx være: befordring i fritiden og til behandling, arbejde og uddannelse beklædning boligudgifter, indskud og forhøjet leje forhøjede forsikringsudgifter håndsrækninger, daglige og nødvendige kost og diætpræparater handicaprettede kurser medicin, egenbetaling til tilskudsberettiget medicin forhøjede varmeudgifter udgifter til beskæftigelse i fritiden udgifter til flytning, der er betinget af en nedsat funktionsevne udgifter til daglig tøjvask snerydning af fortov og flisegang græsslåning malerarbejde Oplistningen er ikke udtømmende. I bilag 1 til kvalitetsstandarden er det specificeret, hvordan merudgiftsydelsen indenfor ovennævnte hovedområder konkret udmåles i Odsherred Kommune. Omfang Der ydes alene tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne hos den person, der ansøger. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Ydelsen gives som kontantydelse direkte til borgeren ud fra retningslinjer og takster fastsat af Socialministeriet. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Udgiften skal overstige 6.000,00 kr. årligt. Fra 1/ reguleres bagatelgrænsen hvert år med statsreguleringsprocenten. I 2014 er bagatelgrænsen derfor 6.108,00 kr. 5
6 Ydelsen omfatter ikke Der kan som udgangspunkt ikke ydes merudgiftsydelse til: egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning driftsudgifter til hjælpemidler bevilget efter servicelovens jævnfør lovbekendtgørelse nr af 23/ jf. bilag 1 punkt d befordring der kan i ganske særlige situationer, efter en konkret vurdering, medregnes hjælp til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med befordring i egen bil. udgifter til kontingenter til foreninger bortset fra fx forhøjede kontingenter til sportsklubber og lignende som beskrevet i bilag 1 punktet kontingenter. Der ydes ikke merudgifter til kontingenter til fx patientforeninger jævnfør Ankestyrelsens praksisafgørelser på området udgifter, som borgere i almindelighed vil have behandlingsudgifter Er der afledte forhold at tage hensyn til? Sagsbehandlingstid Information til borgeren Dokumentation til borgeren Opfølgning Borgere som modtager bistands- eller plejetillæg, efter 16 i Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension med videre; kan ikke samtidigt modtage merudgiftsydelse efter 100, til det som har udløst bistands- eller plejetillægget kan ikke få dækning af deres merudgifter, udover bistands- eller plejetillægget, hvis det ligger under bagatelgrænsen kan vælge at få frakendt tillægget, og lade alle merudgifterne indgå i beregningen efter 100 Kommunens serviceniveau er, at sagsbehandlingen kan tage op til 16 uger, for sager hvor det er nødvendigt at indhente dokumentation fra f.eks. læge, sygehus m.m. Praksis er, at de fleste sager afgøres inden for kortere tid. Voksenudredningsmetoden og vejledning samt kommunens generelle oplysningspligt VUM skema Skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning Der følges som udgangspunkt op på bevilling af merudgiftsydelsen hvert år. Efter en konkret og individuel vurdering af borgerens funktionsnedsættelse og ydelsens art kan der i de enkelte tilfælde fastsættes en længere opfølgningsperiode. Borgeren kan tidligst kræve at få tilskuddet fastsat på ny, når der er forløbet et år regnet fra seneste afgørelse. Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud skal ved stigninger ske med tilbagevirkende 6
7 kraft til det tidspunkt, hvor stigningen fandt sted. Tilrettelæggelse af ydelsen Ydelsen er en kontantydelse, der udbetales månedsvis forud til borgeren ved indsættelse på borgerens NemKonto. Ydelsen er skattefri og uafhængig af borgerens indkomst. Afgørelse, klage og ankemulighed Der kan klages over afgørelser inden 4 uger efter modtagelsen. Klagen sendes til Odsherred Kommune, Myndighedsafdeling for Voksen, Ældre som revurderer afgørelsen. Fastholdes afgørelsen videresendes klagen og sagens akter til Ankestyrelsen. Godkendt af Social og Forebyggelsesudvalget den 11. marts 2014 Administreres af Myndighedsafdelingen Bilag 1. Befordring Befordring i fritiden og til behandling, arbejde og uddannelse, som ikke kan dækkes/søges dækket andetsteds efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i de sociale lovgivninger: a. medregning af nødvendige merudgifter til befordring kan ydes uanset befordringsform, det vil sige både offentlige transportmidler, bil mv. b. ved befordring til behandling på sygehuse, er det Sundhedslovens regler om befordring som følges, jævnfør sektoransvarlighedsprincippet c. som hovedregel beregnes transport efter den billigste offentlige transportform. Hvis borgeren bor i et område, hvor der ikke kører offentlige transportmidler, beregnes transport dog efter statens lave kørselstakst d. i ganske særlige situationer kan der, efter en konkret vurdering, medregnes hjælp til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med befordring i egen bil. e. der er ikke bestemte grænser for, hvor meget støtte der kan ydes til befordring. Det beror på en konkret vurdering af f.eks. afstanden fra borgerens hjem til behandlingssted, uddannelse, fritidsforanstaltninger, venners hjem, mulighederne for almindelig fritidsbeskæftigelse osv. Det skal understreges, at merudgifter til befordring gælder for de udgifter, der ligger udover, hvad den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige problemer i forbindelse med den pågældendes nedsatte funk- 7
8 tionsevne. f. der kan også opstå befordringsudgifter, f.eks. til taxakørsel i forbindelse med reparation af handicapbil, eller i ventetiden indtil bevilling af støtte til køb af bil efter servicelovens 114 foreligger. g. Efter principafgørelse fra Ankestyrelsen, kan der ydes hjælp til egenbetaling af befordringsudgifter ved benyttelse af handicapkørsel til behandling - fx hos fysioterapeut - uden for hospital, efter reglerne om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Dette gælder, hvis der ikke kan ydes støtte til befordring efter anden lovgivning eller efter andre bestemmelser i serviceloven. h. Ved beregning af dyrere befordring i handicapbil i forhold til en almindelig personbil, tages der udgangspunkt i Skatterådets befordringssatser. i. Befordring til arbejde ydes subsidiært i forhold til ligningslovens 9 d om fradrag for udgift ved kørsel til arbejde. Kørsel til fritidsaktiviteter Der ydes kørsel til fritidsaktiviteter i nærområdet en til to gange ugentlig, efter en konkret og individuel vurdering. Der ydes kørsel til aktiviteter uden for nærområdet efter en individuel vurdering. Kørsel til familie og venner Der ydes kørsel til familie og venner i nærområdet en gang om ugen. Der ydes kørsel til familie og venner udenfor nærområdet to gange om året. En definition af nærområde vurderes individuelt i hver enkelt sag, idet det kan være forskelligt fra person til person, hvad nærområde er. Der kan være stor forskel på om den enkeltes bopæl er i landdistrikt eller byområde. Der ydes alene tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne hos den person der ansøger. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Kørselsudgifter generelt. Ved beregning af dyrere befordring i handicapbil i forhold til en almindelig personbil, tages der udgangspunkt i Skatterådets befordringssatser, eller i borgerens eventuelle tidligere bil. Reparation af bil Til borgere, der ikke antages at ville have haft bil, ydes tilskud til nødvendige reparationer efter forud fremsendt overslag fra autoriseret værksted. Hvis borgeren har haft bil inden tildeling af handicapbil, ydes 8
9 merudgift til større reparationer, men ikke til alm. service, dæk osv. Ved beregning af reparation af stor og forholdsvis dyr handicapbil, tages der ved sammenligning udgangspunkt i tal fra Skatterådets udregning af befordringssatser. Hvis borger har haft bil inden tildeling af handicapbil, er det den tidligere bil der tages udgangspunkt i. Myndighedsafdelingen indhenter priser til sammenligning. Myndighedsafdelingen fastlægger et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter, ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter, jævnfør Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse nr af 30. april 2014 punkt 23 med flere. Der ydes alene tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne hos den person, der ansøger. I Danmark er det ikke et lovkrav, at biler skal køre med sommerdæk om sommeren og vinterdæk om vinteren, hvorfor udgifter til skift fra sommer til vinterdæk, og omvendt ikke anses som en merudgift som følge af en funktionsnedsættelse, men alene på grund af et valg fra borgerens side. Udgifter i forbindelse med bevilget handicapbil Forhøjede forsikringsudgifter Der ydes jævnfør lovbekendtgørelse nr af 23/ ikke merudgiftsydelse til afdrag udligningsafgift på dieselbil grønne afgifter reparation af handicapindretninger i bilen Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse nr af 30. april 2014 Punkt 50+51; Der ydes ikke hjælp til merudgifter efter serviceloven, hvis reglerne inden for andre sektorer udtømmende gør op med kompensationsomfanget. Ligeledes gælder det, jf. merudgiftsbekendtgørelsens 11, stk. 1, at servicelovens 100 ikke efter sit formål omfatter hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Dette gælder f.eks.hjælp til dækning af egenbetalingen i forbindelse med køb af forbrugsgoder efter servicelovens 113, eller hjælp til dækning af eventuel egenbetaling til hjælpemidler efter servicelovens 112, herunder hjælp til dækning af ansøgerens udgifter i forbindelse med den første årlige udskiftning af dæk og slanger til kørestole, jf. bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Forvaltningens medarbejdere indarbejder Ankestyrelsens principafgørelser i afgørelser på merudgiftsområdet Der kan i nogle tilfælde medregnes udgifter til forhøjede forsikringsudgifter, fx ved 1. dyrere forsikringer på handicap biler (kasse biler) 9
10 2. dyrere husforsikring på grund af et større antal kvadratmeter Der ydes ikke dækning af udgifter til ulykkes- eller livsforsikrings præmier. Beregning af udgifter til drift og kørsel i handicapbil Ved beregning tages der udgangspunkt i beregningsgrundlaget for Skatterådet fastsættelse af befordringssatser jævnfør lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april Beklædning Beklædning, fx ved slidtage grundet kørestolsbrug, til borgere hvis dennes adfærd og funktionsnedsættelse er af en sådan karakter, at borgeren har en særlig adfærd som kræver stor udskiftning af tøj, eller til borgere, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende har behov for særlig dyrt eller særligt udformet tøj. 1. Der medregnes efter en individuel og konkrevurdering - fx ved slidtage - tøj efter følgende priser: a. Lange bukser 300,00 kr. pr. par b. Langærmede bluser 200,00 kr. pr. stk. c. Underbukser 40,00 kr. pr. par d. Jakke sommer/vinter 500,00 kr. pr. stk. e. Strømper 15,00 kr. pr. par f. T-shirts 75,00 kr. pr. stk. 2. Særlige beklædningsgenstande, som fx regnslag til kørestol, kørepose, rygeforklæde eller beskyttelsesbukser til svært inkontinente borgere, beklædningsgenstande til borgere, som på grund af sygdom, ulykke eller lignende er blevet varigt invalideret, og som følge heraf skal have udskiftet større dele af sin garderobe ydes efter servicelovens Ortopædisk fodtøj eller indlæg, herunder fodtøj og indlæg til borgere med en fod deformitet, ydes efter hjælp til beklædningsgenstande til borgere, som på grund af sygdom, ulykke eller lignende er blevet varigt invalideret, og som følge heraf skal have udskiftet større dele af sin garderobe. Egenbetalingen til ortopædiske sko kan ikke medtages i en merudgiftsberegning, da servicelovens 100 ikke efter sit formål, omfatter hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Dog kan egenbetaling af ortopædiske sko som bevilges udover hvad der normalt bevilges, fx ved ekstraordinært slidtage, medregnes i særlige tilfælde, modregnet det beløb som er normalt at bruge på fodtøj årligt. Boligudgifter Der kan ydes hjælp til fx 1. Indskud hvis der er tale om, et nødvendigt boligskift grundet en opstået funktionsnedsættelse og dobbelt husleje i samme 10
11 forbindelse. 2. Forhøjet lejeudgifter, hvis der er tale om flytning fra en lejebolig til en anden, når flytningen sker på baggrund af en opstået funktionsnedsættelse. 3. Flytteudgifter, hvis der er tale om et nødvendigt boligskift grundet en opstået funktionsnedsættelse. Kost og diætpræparater Merudgiftsydelsen beregnes på baggrund af offentliggjorte takster fra Diabetes- og Cøliakiforeningen m.fl. Der kan medregnes udgifter til: 1. Diætkost til diabetikere. Der beregnes som hovedregel ud fra taksterne uden specialvarer, på baggrund af Foreningen af kliniske diætisters litteraturstudie; FAKD's RAMMEPLANER DIÆT- BEHANDLING VED TYPE 1 DIABETES. Hvis der skal medregnes takst med specialvarer, skal det være sandsynliggjort, at dette er nødvendigt. 2. Diætkost til borgere med cøliaki (glutenallergi). Der henvises blandt andet til Ankestyrelsens principafgørelse c og c Diætkost til borgere med cystisk fibrose. Der henvises blandt andet til Ankestyrelsens principafgørelse c Ernæringspræparater i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse søges dækket efter Sundhedslovens 159 eller 122 i Serviceloven, hvis der er etableret et plejeforhold efter Servicelovens 119. Medicin Der kan ydes merudgiftsydelse til den del af egenbetalingen, der ikke dækkes efter sundhedslovens regler, til lægeordineret medicin, dog ikke p-piller og lignende. Eventuel mulighed for kronikertilskud og individuelt tilskud efter sundhedsloven skal undersøges forud for bevilling af merudgiftsydelse. Der kan maksimalt medregnes medicinudgifter svarende til kronikergrænsen Refusion fra private forsikringsordninger, herunder "sygeforsikringen danmark" skal modregnes. 11
12 Kurser Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter som følge af borgerens og eventuelle børns, eller andre nære pårørendes, nødvendige deltagelse i kurser, som tager sigte på at sætte borgeren i stand til at leve et liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. De udgifter, der kan være tale om, er for eksempel rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusudgifter, kursusmaterialer eller pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset. Ved behandling af ansøgninger om dækning af kursusudgifter, kigges der blandt andet på hvor længe borgeren har været handicappet, og det vurderes derefter om, borgeren og de pårørende har behov for sådanne kurser. Daglige håndsrækninger Der skal ved vurderingen af udgifter i forbindelse med håndsrækninger tages hensyn til, om håndsrækningen allerede ydes efter andre bestemmelser i Serviceloven. Som daglige håndsrækninger kan nævnes (listen er ikke udtømmende): 1. Vinduespudsning, medregnes med 4 gange årligt udvendigt og 1 gang årligt indvendigt 2. Skifte en elpære Der benyttes en timepris svarende til mindstelønnen for ikke uddannet personale" på løntrin 11 og der afregnes for hver 15 minutter 3. Daglig rengøring Der ydes ikke merudgiftsydelse til rengøring. Der kan ansøges om hjælp til rengøring efter servicelovens 83 om personlig og praktisk bistand. 4. Vask af gardiner der kan medregnes udgifter til vask af gardiner 1 gang årligt, til gardiner som kan være i en normal husholdnings vaskemaskine. Der kan ikke medregnes udgifter til rensning af gardiner eller vask af gardiner som nødvendiggør brug af en industrivaskemaskine, idet udgiften ikke er som følge af en funktionsnedsættelse, men som følge af gardinvalget 5. Indkøb, herunder gaveindkøb der medregnes ikke udgifter til gaveindkøb, idet gaver kan købes via internettet og leveres på borgeren adresse der kan ydes tilbud om indkøbsordning til dagligvareindkøb efter Servicelovens 83, hvorfor der ikke kan medregnes udgift til dette efter Servicelovens Børnepasning, at ledsage børn til dagtilbud, skole, behandling, fritidstilbud eller lignende, at hjælpe med at give mindre børn 12
13 tøj på, bade dem, give dem mad eller lignende, at hjælpe med at smøre børnenes madpakker. Hjælpen medregnes kun hvis det mindste barn er under 10 år. Der benyttes en timepris svarende til mindstelønnen for "ikke uddannet personale" på løntrin 11 og der afregnes for hver 15 minutter. 7. Hjælp med at få overtøj på, at komme ud og ind af bilen, at pakke taske og bære ind og ud, hvor adgangsforholdende ikke er egnede. Der benyttes en timepris svarende til mindstelønnen for "ikke uddannet personale" på løntrin 11 og der afregnes for hver 15 minutter. Medregning af udgifter hertil sker kun hvis borgeren ikke kan få hjælp efter andre regler i Servicelovens bestemmelser, fx BPA ordning efter 95 og 96, ledsagerordning efter 97 m.v. 8. Tøjvask, der kan ydes støtte og/eller hjælp til tøjvask efter Servicelovens 83, hvorfor der ikke kan medregnes udgift til hjælp til almindelig tøjvask efter Servicelovens 100. Der medregnes som hovedregel - ikke udgifter til daglige håndsrækninger hvis der bor en rask ægtefælle/samlever eller anden voksen pårørende på adressen, og/eller hvis ydelsen er en del af bevilget hjælp efter Servicelovens 83, 95, 96 eller 97. Der foretages altid en individuel vurdering af husstandens samlede situation. Ved beregning af merudgifter til håndsrækninger, fratrækkes skatteværdi af håndsrækninger som er omfattet af reglerne om servicefradrag. Nødvendige håndsrækninger Der skal ved vurderingen af udgifter i forbindelse med håndsrækninger tages hensyn til, om håndsrækningen allerede ydes efter andre bestemmelser i Serviceloven. Som nødvendige håndsrækninger kan nævnes (listen er ikke udtømmende): 1. Havearbejde Græsslåning. Der medregnes udgift til græsslåning hver anden uge i månederne maj til september Klipning af hæk medregnes en gang pr. sæson Der benyttes en timepris svarende til mindstelønnen for "ikke uddannet personale" på løntrin 11 og der afregnes for hver halve time. Der medregnes ikke lugning af bede og/eller pasning af drivhus/køkkenhave, idet udgiften ikke er som følge af en funkti- 13
14 onsnedsættelse, men som følge af borgerens ønske om at have bede/drivhus/køkken-have 2. Snerydning medregnes efter de tariffer som Odsherred erhvervsråd har indgået aftaler med lokale entreprenører om, og som kan ses på deres hjemmeside 3. Der ydes ikke merudgiftsydelse til håndværkerudgifter. Undtaget herfra er udgift i forbindelse med malerarbejde i hjemmet. Ved nødvendigt malerarbejde ydes merudgiftsydelse til aflønning af maleren, men ikke til maling. Der medregnes som hovedregel - ikke udgifter til nødvendige håndsrækninger hvis der bor en rask ægtefælle/samlever eller anden voksen pårørende på adressen, og hvis ydelsen er en del af bevilget hjælp efter Servicelovens 83, 95, 96 eller 97. Der foretages altid en individuel vurdering af husstandens samlede situation. Ved beregning af merudgifter til håndsrækninger, fratrækkes skatteværdi af håndsrækninger som er omfattet af reglerne om servicefradrag. Fornyelse af kørekort Kontingenter Der kan ydes merudgifter i forbindelse med krav om fornyelse af kørekort, i forbindelse med diabetes. Dog skal kørekortet være nødvendigt for fx at kunne passe et arbejde. I forbindelse med sportsudøvelse o.l. kan merudgiften ved medlemskabet i forhold til medlemskab i foreninger med sammenlignelig sport dækkes. Der ydes ikke tilskud til medlemskab af foreninger, f. eks. handicapforeninger, interesseorganisationer o.l. 14
Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed
Kvalitetsstandard Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100 Omsorg og Sundhed Introduktion Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder på merudgiftsområdet, er et ønske om at kunne tilbyde borgere i
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for merudgifter efter Lov om Social Service 100. Du kan
Læs mereKvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk støtte til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service 100.
Læs mereKvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service
Læs mereKvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service
Læs mereKvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service
Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service Myndighed social Voksenhandicap Revideret udkast 26. februar 2019 Dækning af nødvendige merudgifter 100 i Lov om Social
Læs mereMyndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100
Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.
Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. 1. udgave er: godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 09.12.2010 godkendt af Kommunalbestyrelsen
Læs mereTilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100
Tilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100 Formål At yde kompensation til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens
Læs mereKvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100
Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ændret fra at punktet hed Service Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Social Service 100 yde dækning af nødvendige
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 VÆRDIGRUNDLAG... 2 SERVICEMÅL... 3 VISITATION/ANSØGNING... 3 LOVGIVNING...
Læs mereVarde Kommune sætter mennesket før handicappet.
Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven 100 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018
KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018 Kvalitetsstandard 100 i Lov om social service Kommunalbestyrelsen skal en gang om året
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Indhold INDHOLD...1 INDLEDNING...2 VÆRDIGRUNDLAG...2 SERVICEMÅL...3 VISITATION/ANSØGNING...3 LOVGIVNING...3
Læs mere100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?
100 merudgifter Hvem kan få hjælp til merudgifter? Der kan ydes hjælp til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen og til personer, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen
Læs mereKvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.
Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
Læs mereKvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen
Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven 100 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere
Læs mereLov om Social Service 100
Kvalitetsstandard Ydelsens lovgrundlag 100 - Merudgifter Lov om Social Service 100 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte
Læs mereMerudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.
Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene
Læs mereFredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100
Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2019 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede
Læs mereKVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5
KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 LOVGRUNDLAG FORMÅL 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer
Læs mereAdministrationsgrundlag
Administrationsgrundlag for dækning af nødvendige merudgifter Godkendt i Udvalget for Voksne d. 2. april 2013 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver kriterierne
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den
Læs mereMerudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Merudgifter Efter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereVejledende serviceniveau 100 Juni 2014
Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Servicelovens 100 Dækning af nødvendige merudgifter til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 2. Hvilket
Læs mereHåndbog for dækning af nødvendige merudgifter
Håndbog for dækning af nødvendige merudgifter Hvornår kan du ikke få dækket dine merudgifter Du skal være omfattet af den personkreds som kan modtage merudgiftsydelse: Du skal have en varigt nedsat fysisk
Læs mereBilag 1. Alfabetisk oversigt med uddybende eksempler på, hvad man kan og ikke kan få dækket merudgifter til:
Bilag 1 Alfabetisk oversigt med uddybende eksempler på, hvad man kan og ikke kan få dækket merudgifter til: Abonnement og lydbøger Der ydes ikke dækning af merudgifter til abonnementer til aviser, fagblade
Læs mereHÅNDBOG FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018
HÅNDBOG FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018 Bilag 1 Alfabetisk oversigt med uddybende eksempler på, hvad man kan og ikke kan få dækket merudgifter
Læs mereKvalitetsstandard for tilbud af behandlingsmæssig karakter efter Lov om Social Service 102
Kvalitetsstandard for tilbud af behandlingsmæssig karakter efter Lov om Social Service 102 Introduktion Greve Kommune kan bevilge tilbud af behandlingsmæssig karakter efter Serviceloven 102. Kvalitetsstandarden
Læs mereKvalitetsstandard for særlige klubtilbud (til borgere over 18 år) efter Lov om Social Service 36
Kvalitetsstandard for særlige klubtilbud (til borgere over 18 år) efter Lov om Social Service 36 Introduktion Greve Kommune kan bevilge særlige klubtilbud til borgere fra det fyldte 18. år efter Lov om
Læs mereKvalitetsstandard for merudgiftsydelse efter lov om social service 100
1 Kvalitetsstandard for merudgiftsydelse efter lov om social service 100 Lovgrundlag Merudgiftsydelse efter lov om social service 100. Bekendtgørelse nr. 1248 af 13/11/2017 om nødvendige merudgifter ved
Læs mereVejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)
Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig
Læs mere13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne
13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune kan henvise samt laver opfølgning i forhold til kvinder, der opholder sig på krisecentre efter Lov om
Læs mereKvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84
Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84 Introduktion Greve Kommune bevilger aflastning efter Lov om Social Service 84. Kvalitetsstandarden for aflastning beskriver det politisk
Læs mereKvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104
Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104 Introduktion Greve Kommune bevilger aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104. Kvalitetsstandarden
Læs mereKvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107
Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107. Kvalitetsstandarden for
Læs mereLov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter
Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Serviceloven 100: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens 100 Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er
Læs mereKvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98
Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Introduktion Greve Kommune bevilger kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98. Kvalitetsstandarden for
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for
Læs mereKvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98
Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson
Læs mereKvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108
Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre
Læs mereKvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.
Udkast Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. Acadre dok. 173662-10 04.11.10 mtm 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovgivning og personkreds 3. Formålet med
Læs mereDen grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området
18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af
Læs mereServiceloven i voksenperspektiv
Serviceloven i voksenperspektiv Aspergerforeningen Århus 15.3.2010 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den
Læs mereAt borgeren med sin familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder, og i samme livssituation.
Serviceniveau for ydelser på handicap- og udsatte voksenområdet Merudgifter SEL 100 FORMÅL Formålet med bestemmelsen er, at tilgodese voksne borgere med betydelig, væsentlig og varig nedsat fysisk eller
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84. Du kan søge
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver
Læs mereKvalitetsstandarden for forsorgshjem efter Lov om Social Service 110
Kvalitetsstandarden for forsorgshjem efter Lov om Social Service 110 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold på forsorgshjem og herberg efter Lov om Social Service 110. Kvalitetsstandarden for ophold
Læs mereLov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter
Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Serviceloven 100: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte
Læs mereKvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80
Kvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80 Introduktion Greve Kommune bevilger husly efter Lov om Social Service 80. Kvalitetsstandarden for husly beskriver Greve Kommunes politiske fastsatte
Læs mereKvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98
Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson
Læs mereMerudgifter til drift af bil servicelovens 100
Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 27 Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,
Læs mereKvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103
Kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103 Introduktion Greve Kommune bevilger beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103. Kvalitetsstandarden for beskyttet
Læs mereAdministrationsgrundla
Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver
Læs merePrincipafgørelse om: merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift - boligstøtteloven - almen ældrebolig
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-09-2013 01-11-2013113-13 5200247-13 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.
Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune
Læs mere"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.
Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse
Læs mereVejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Indholdsfortegnelse
Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Generelt om merudgifter og formål med bestemmelsen Kapitel 3 Betingelser, herunder personkreds
Læs mereServiceniveau for dækning af nødvendige merudgifter
Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Thisted Kommune Beskrivelsens indhold Denne beskrivelse af serviceniveauet for dækning af nødvendige merudgifter knytter sig til kvalitetsstandarden
Læs mereOplæg Merudgifter Lov om social service 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015
Oplæg Merudgifter Lov om social service 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015 Socialfaglig konsulent Lotte Egebak Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet DUKH er oprettet
Læs mereServiceniveau for dækning af nødvendige merudgifter
Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 December 2015 MERUDGIFT BEMÆRKNINGER GENELLE FORHOLD Generelt gælder det for udmålingen af nødvendige merudgiftsydelser, at det er
Læs mereKvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance
Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Servicelovens (BPA) 95 og 96 2019 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng
Læs mereServicestandard for merudgifter
Servicestandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om Social Service 41 Mål med ydelsen Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af et barns eller en ungs nedsatte funktionsevne
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for merudgifter
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for merudgifter 2 Kvalitetsstandard for merudgifter Formålet med dækning af merudgifter Hvem kan få hjælp? Merudgifter er de ekstra omkostninger, du kan have
Læs mereKvalitetsstandard for dækning af merudgifter
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter 2 Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter Formålet med dækning af merudgifter Hvem kan
Læs meremerudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Kvalitetsstandarder for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 41 og 42) i Ishøj og Vallensbæk kommuner 1 Indledning Dette dokument beskriver de områder inden for servicelovens 41 (merudgifter)
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social
Læs mereKvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed
Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse efter Lov om
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter
MERUDGIFTER 100 Kvalitetsstandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om social service 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det
Læs mereDækning af merudgifter
Dækning af merudgifter Medlemmet Tanja Lambach Rasmussen er socialrådgiver og fortæller her om reglerne for dækning af merudgifter i forbindelse med vores hudlidelse. Mange oplever, at det er blevet vanskeligere
Læs mereKvalitetsstandard. - Støtte til køb af bil. Lov om Social Service 114
Kvalitetsstandard - Støtte til køb af bil Lov om Social Service 114 Indhold Indledning 3 Støtte til køb af bil 4 Beretning om Kvalitetsstandard Udgivet af Solrød Kommune, Visitation og Koordination Solrød
Læs mereDUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse
DUKH-nyt DUKH Nyt: Nr. 10 Januar 2019 Merudgifter efter servicelovens 100 af DUKH-konsulent Inga Petersen Om DUKH-nyt: DUKH har en lovgivningsmæssig forpligtelse til at formidle vores erfaringer om udviklingen
Læs mereKvalitetsstandard for husly efter Lov om Social Service 80
Kvalitetsstandard for husly efter Lov om Social Service 80 Introduktion Greve Kommune bevilger husly efter Lov om Social Service 80. Kvalitetsstandarden for husly beskriver det serviceniveau, som udgør
Læs mereBilag 1-41 merudgifter
Bilag 1-41 merudgifter En af hensigterne med Lov om Social Services regler om børn og unge med funktionsnedsættelse er så vidt muligt, at ligestille familier til et barn med en betydelig og varigt nedsat
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem og herberg efter Lov om Social Service 110
Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem og herberg efter Lov om Social Service 110 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold på forsorgshjem og herberg efter Lov om Social Service 110. Kvalitetsstandarden
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes serviceniveau for merudgifter efter Servicelovens 41
Høje-Taastrup Kommunes serviceniveau for merudgifter efter Servicelovens 41 Serviceniveau I hver enkelt sag vil blive foretaget en konkret og individuel vurdering af merudgiftens nødvendighed og eventuelle
Læs mereKvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85
Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk
Læs mereKvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte
Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk
Læs mereHandicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012
Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.
Læs mere12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne
12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for ledsagerordning: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for visiteret aktivitets-
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler
Kvalitetsstandard Serviceloven 112 Hjælpemidler Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder for
Læs mereKvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108
Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende botilbud
Læs mereKvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85.
Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Individuel socialpædagogisk støtte ydes til borgere over 18 år, der bor i selvstændig bolig og har betydelig nedsat fysisk
Læs mereStøtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm
Nordisk Rebalance Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm 10-07-2013 Spørgsmål til dette notat kan
Læs mereForældre til børn med diabetes
Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter
Læs mereSide / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling
Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Side 7 afsnit under punktet Ophold i udlandet Bemærk, at der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til rejse- og opholdsudgifter
Læs mereHandicapteamet Fagcenter børn & Familie
06.17 Handicapteamet Fagcenter børn & Familie Handicapteamet -en del af Fagcenter Børn & Familie. Teamet består af 7 rådgivere, der sammen dækker hele målgruppen for Handicapteamets indsats: Børn og Unge
Læs mereIndhold INDHOLD...1 INDLEDNING...2
SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandard vedr. støtte til køb af bil Bekendtgørelse nr.810 af 19. juli 2012 og Bekendtgørelse nr. 1252 af 20.november 2017 Lov om Social Service 114 Lovgrundlag og kriterier for
Læs mereTitel. Formål. Grundlag Lov om social service 96.
Titel Formål Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance efter Lov om social service 96 At skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens muligheder for at leve et så selvstændigt
Læs mereHjælp til alvorligt syge og handicappede
Hjælp til alvorligt syge og handicappede xx 91 91 Hjælp til alvorligt syge og handicappede Når kommunen bevilger handicapkompenserende ydelser, sker det på baggrund af en vurdering af funktionsevnen. I
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at
Læs mere