Klub Æblebørn. GULD-TEMA Februar 2013

Transkript

1 Klub Æblebørn GULD-TEMA Februar 2013 Hej og Velkommen til Februars Guldtema her i Klub Æblebørn. I denne måned får du et lidt utraditionelt tema. Det kommer nemlig ikke som sådan til at handle om kost, vitaminer eller den slags "sundhed". Det kommer til at handle om overskud. Altså overskud på energi- og tids kontoen. Både hos børn og nok især hos forældrene. For hvis man skal have overskud til at lave sund mad, og holde styr på sengetider og huske vitaminerne. Og også have tid til nærvær og lave aktiviteter sammen, så kræver det overskud. Så du får mine allerbedste tips til, at få en god hverdag med overskud til at leve sundt. Og jeg kan kun sige, at det virker. Jeg er nemlig alene med 3 børn og der er nok at se til med lektier, badning, madlavning, opvask, legeaftaler, fritidsaktiviteter, indkøb, forældremøder, tandlæge osv osv. Du kender det garanteret... Så jeg vil gerne dele ud af mine råd, så du har mulighed for at blive inspireret til at hvordan I kan få enderne til at nå sammen. I denne måned får du også et virkelig spændende interview med Læge Søren Flytlie, som har åbnet klinik i Århus og som har et meget helhedsorienteret sundhedssyn. Og så er der lækre og sunde opskrifter fra Kristel. Hvis du er VIP-medlem er der efterhånden en rigtig stor samling skønne og lækre opskrifter liggende online til dig. Husk endelig at kigge ind forbi hjemmesiden, hvis du savner inspiration til aftensmaden eller andet. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 1

2 Men lad os starte med Månedens Guld. Allerførst vil jeg lige advare dig. Min erfaring er nemlig, at du er i risiko for, at din hjerne vil forsøge at snyde dig... Vores hjerner kan nemlig godt lide det de kender - det trygge. Og noget nyt kan virke skræmmende og uoverskueligt. Så når jeg nu kommer med forskellige bud på, hvordan I kan få mere energi og overskud, så kan du godt risikerer at din hjerne vil forsøge at overbevise dig om at: Det kan jo ikke lade sig gøre i vores familie fordi... Det har vi ikke råd til... Det er for meget besvær at komme i gang med... Det kan jeg ikke få mine børn til... Og mange flere. Men jeg vil invitere dig til at vende det døve øre lidt til. Og prøv at se på det med friske øjne og i stedet overveje, HVORDAN I kan gøre det muligt. Så lad os komme i gang med nogle tips. Mine første tip er helt lav-praktiske. 1) Er det svært at komme ind i en god vane med at få taget de kosttilskud, du gerne vil? Både til dig selv og dine børn? Står æskerne bare i skabet og fylder, men kommer ikke ind i kroppen og gør gavn? Det er der heldigvis råd for. Find ud af, hvilken tid dagen, der er mest tid. Hjemme hos os er det til aftensmaden. Så er vi ikke på vej ud af døren. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 2

3 Og smut så en tur på apoteket og køb en doseringsæske til medicin. Der er som regel 4 rum i hver æske, så hvis I er 4 i familien, kan I få et rum hver. Hvis I er flere, eller nogen skal bruge 2 rum, så må du købe 2 sæt. Og så er der som regel. 8 æsker i hvert sæt, så du kan hælde vitaminer osv. op til 8 dage af gangen. Så er det nemt at finde en dagsæske frem til aftensmaden. Husk selvfølgelig, at olie og oliekapsler har bedst af at stå i køleskabet. Men du kan godt have hele æsken liggende i dit køleskab. 2) Indkøb. Nyder du at bruge tid på at gå i supermarkedet og finde dine vare, så spring bare det her punkt over. Men ellers er det her faktisk et ret skønt sted at spare tid og måske endda penge... Køb dine dagligvare på nettet. Det er nemt og smart. Og selvom du skal give lidt for leveringen så vil mange opleve at spare penge, fordi man ikke på samme måde bliver fristet af impulskøb. Men vigtigst af alt, så sparer du tid. Du kan bestille hvornår du vil. Der er åbent hele døgnet og du får bragt dine varer lige til døren. Ikke alle internetbutikker leverer alle steder, men der er efterhånden dækket godt ind rundt omkring. Kig f.eks. forbi og og 3) Tøjvask. Kig godt på tøjet, inden du smider det til vask. Behøver det rent faktisk at blive vasket? Kan det måske bare luftes lidt? Er der en plet, du kan gnide af med en klud? Betyder den lille plet noget overhovedet, hvis dit barn skal i vuggestue igen i morgen? Vi er blevet en hel del bakterie- og skidt forskrækkede. Men som du jo nok ved, hvis du har fulgt med her i klubben, så har vi i høj grad brug for bakterier. De er en af vores vigtigste beskyttelser mod sygdomme. Vi skal selvfølgelig helst undgå for mange af de sygdomsfremkaldende bakterier. Men studier viser, at børn der vokser op på landet og børn der vokser op med husdyr har mindre risiko for allergi. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 3

4 Så jeg taler selvfølgelig ikke om, at du helt skal stoppe med at vaske dit barns tøj, men måske kan du skrue lidt ned for renheds-niveauet og så samtidig spare noget tid (og penge). Og så skal du måske have lidt is i maven. For hvad siger de pædagogerne og de andre mødre, hvis dit barn kommer i børnehave med pletter på trøjen... Men det kan du jo prøve at bearbejde lidt inden i dig selv :) 4) Madlavning. Madlavning tager tid væk fra børnene... Eller gør det? Måske er det netop nu, at I begynder at tage jeres børn med i køkkenet, når I laver mad og rent faktisk får noget såkaldt kvalitetstid ud af det? Der er faktisk flere fordele ved det. Børn, der selv har været med til at lave maden, er også mere positivt indstillede overfor at smage på maden. Dine børn får også øvet nogle gode praktiske egenskaber. At lave mad, at håndterer en kniv og en skrællekniv - alt efter alder selvfølgelig. Og så får dit barn også en god fornemmelse for, at det er godt at hjælpe hinanden i en familie, så det hele glider lidt nemmere. Derudover kan madlavning på den her måde omkonverteres fra noget tid, der går væk fra dit samvær med børnene til vaske-ægte kvalitetstid. Og når først man står der sammen ved køkkenbordet, kan der blive snakket om en masse hyggelige ting. Og de lidt større børn kan fortælle om deres dag. 5) Faste pligter. Måske er det også nu tiden til, at dit barn får nogle faste pligter, som de skal hjælpe med? Der skal selvfølgelig være en hvis alder, før barnet kan forventes at have faste pligter. Minde børn må hjælpe til, som det lige kan passe. Men børn på ca 5 år og frem, kan sagtens have faste pligter. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 4

5 Det kan f.eks. være tømme opvaskemaskinen, dække bord, tage af bordet, feje køkkengulvet, give mad og vand til kæledyr, pudse spejle, gå ud med skrald osv. Det kan være kedeligt at lave det samme hele tiden. Så I kan f.eks. finde et antal pligter, som går på omgang mellem jeres børn. Lav gerne en opslagstavle med jeres børns billeder. Og så kan I have billeder neden under, der repræsenterer den opgave, som de skal lave den pågældende uge. Børnene finder hurtigt ud af at holde øje med tavlen for at se, hvem der skal lave hvad i hvilken uge. 6) Rengøring. Overvej, om I kunne tænke jer at få hjælp til rengøringen. Det kan være en fantastisk hjælp at få en til at komme og støvsuge og ordne badeværelser 1 gang om ugen eller måske hver 2. uge. Eller pudse vinduer 1 gang om måneden. Måske kender I en ung pige eller dreng, der gerne vil tjene nogle lommepenge. Spørg i jeres netværk. Måske kender de noget, der netop gerne vil have sådan en tjans. Okay - det her tip sparer dig ikke penge - det koster penge. Og en del vil nok tænke, at de ikke har råd. Men du må overveje, hvor meget det kunne betyde for din livskvalitet at bruge penge på rengøring. Måske er du faktisk glad nok for at gøre rent. Og så er det jo nok ikke pengene værd. Men hvis rengøring er et irritationsmoment. Og du synes at det meste af hver weekend går med det, så kan det altså virkelig være en overvejelse værd. Der kan I hvert fald ikke ske noget ved at spørge sig lidt omkring. For nogen kan det også være en overvindelse at få fremmede til at gøre rent i sit hjem. Men det kan altså være en rigtig god investering i din egen sundhed og familiens overskud. 7) Vaner. Er I kommer ind i nogle vaner, som du dybest set ikke er så vild med? TV til morgenmaden? For mange snacks om eftermiddagen? Chokopops til morgenmad? For løse sengetider? For meget hvidt brød og sukker? For meget Nintendo? For meget service til børnene? Eller noget helt andet? ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 5

6 Dårlige vaner dræner energi. Fordi man mere eller mindre ubevidst går og er irriteret over, at de er der. Men det kræver også en del energi at komme ud af vanerne igen. Fordi vi godt er klar over, at der nok vil blive en del protest. Og det er jo ret forskelligt, hvordan vi har det med protester. Nogen ved med sig selv, at de hurtigt kommer til at give efter. Og så er det svært. Men hvis du virkelig kan mærke, at den her vane ikke er god. Så hold fast i den følelse. Og fortæl dine børn, at du godt ved, at I har gjort det på den her måde et stykke tid, men at du har besluttet, at det skal være anderledes fra nu af. Og når så protesterne kommer, så siger du, at du godt kan forstå dem. Men at der alligevel er som du har sagt det. Du skal ikke prøve at forklare, eller forsvare, eller lokke med andre ting. Anerkend, at dine børn synes det er trælst, men hold fast. Og så går der såmen ikke så lang tid, så har alle indstillet sig på de nye arbejdsgange. Og du har fået mere energi frigivet. Og børnene er sluppet af med de måske usunde vaner. 8) Sengetider. Får I alle sovet nok? Søvn er jo klart et af de vigtigste parametre i forhold til at have overskud i hverdagen. Jeg ser desværre mange børn, som ikke får sovet nok - og ditto forældre. Men hvordan kommer man ind i en god rytme med at komme i seng i ordentlig tid? Du kan starte med at regne baglæns. Hvornår står I op? Hvornår skal dine børn så sove, hvis de skal have timers søvn alt efter alder og behov. Og så skal det jo indkalkuleres, hvornår aftensmaden skal være klar, så der er tid til at spise og måske lege lidt inden putte-ritualerne skal i gang. Nogle børn synes det er død-uretfærdigt når de får at vide, at nu er det sengetid. De ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 6

7 bliver kede af det eller sure. Det kan være en hjælp at forberede dem lidt. Så de får at vide, at om 5 minutter er det tid til at børste tænder og blive puttet. Så de kan få legen afsluttet lidt. Hos os har det i perioder været en god lille hjælp at sætte et æggeur til at ringe. For så blev det meget tydeligt, hvornår de 5 minutter var gået. I forhold til dine egne søvnvaner, så kan det nok i nogle familier næsten være endnu sværere end at få børnene i seng til tiden... Det handler nok mest om at tage en beslutning om, at kl eller hvornår det nu passer dig. Så slukker du for computer og tv. Og så er det i seng. Du kan evt. sætte en alarm til på din mobiltelefon... For at få mest mulig ud af din søvn. Så overvej, om du skal have dig et par søvnbriller, så du kan lukke al lys ude. Det betyder rigtig meget for melatoninproduktionen. Melatonin er et søvn-hormon som har betydning for mange processor i kroppen. Men det er meget lysfølsomt, så bare en lille vågelampe betyder, at du producerer mindre melatonin. Du kan også købe søvnbriller til dit barn. 9) Mad-spild. Du kender nok en del af de klassiske råd. Lav madplaner. Lav store portioner, så der er rester til næste dag. Måske gør du det allerede. Men derudover vil jeg komme med et tip, som kan være med til at undgå madspild og på den måde spare penge. Prøv engang at lade være med at give datomærkningen på madvarerne i dit køleskab alt for stor betydning. Brug dine sanser og din sunde fornuft. Hvordan ser maden ud? Hvordan lugter den? Hvad skal du bruge den til? Er der et dårligt område på grøntsagerne? Kan du evt. bare skære det fra og bruge resten? ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 7

8 Du behøvet altså ikke nødvendigvis smide pakken ud, selvom datoen er lidt overskredet. Tit er datoen jo sat efter, at producenten skal være 110 % sikker på, at maden stadig er frisk. Og derudover kan de sagtens være interesserede i, at du snart går ud og køber en ny portion. Så stol på dine sanser og udnyt maden i dit køleskab og dine skabe bedst muligt. Synet på tid. Ud over de her helt praktiske fif. Så handler tid og overskud jo også rigtig meget om, hvordan vi ser på det. Hvis vi en dag er kommet lidt for sent op, så kan det føles som om vi er bagud hele dagen, selvom det måske slet ikke er tilfældet. Og omvendt, så kan du måske huske tilbage til du var nyforelsket (måske er du det også nu). Der glider det hele som regel meget nemmere og man har masser af overskud. Så tid og overskud bliver altså i ret høj grad påvirket af, hvordan vi tænker. Her i vesten har vi tendens til at fokusere på, at tiden er noget der går. Altså at tiden er noget der hele tiden forsvinder fra os. I Østen vender man den tanke rundt og taler i stedet om, at tiden er noget, der kommer. Kan du mærke forskellen? På at tænke på tid, som noget vi hele tiden kommer til at mangle. Eller tiden som en ressource der hele tiden bliver fornyet. Det første får os nok mest til at være i sådan en slags frygt-tilstand. Mens den anden udgave handler mere om tillid. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 8

9 Jeg ved godt, at døgnet indeholder 24 timer lige meget hvordan vi tænker. Men der er alligevel ret stor forskel på, hvordan vi oplever et døgn alt efter hvilke tids-briller vi har på. Du kan jo øve dig i at nyde nuet og ikke hele tiden tænke på det næste og det næste du skal. Det er ikke altid nemt at lave om på de vaner vi har... Bestemt heller ikke når det handler om tanker. Men vi kan jo øve os. Så når der nu er de 24 timer på et døgn, så handler det selvfølgelig i høj grad om, hvad vi vælger at putte i dem. Det kan være en god idé at bruge lidt tid på at overveje, hvad der er vigtigt for dig? Hvad er dine værdier egentlig? Er det at have et pletfrit hus? At have nybagte boller klar hver dag? At have penge til skiferie? At have tid til at læse en historie i sofaen? At have tid til dig selv? Hvad er egentlig vigtigt for dig? Og stemmer det så overens med din dagligdag? Eller er der noget, som du skal have ændret på? Og så synes jeg der er en meget interessant vinkel, som jeg selv har haft lidt en ahaoplevelse ud af. Du bliver aldrig helt færdig... Hvis du skal vente med at sætte dig i sofaen og nye livet til du er helt færdig - så sker det aldrig... Så hvis du tænker at: vasketøjskurven skal være tom, opvaskemaskinen tømt, huset gjort rent, alle mails besvaret, aftensmaden planlagt, alle små-reperationer på hus og bil er lavet, haven er tip top osv... Ja, så kommer du til at vente forgæves. For der vil altid være noget, der mangler at blive lavet... Så du er nødt til at VÆLGE hvornår du tager en pause fra alle opgaverne og bare "er". ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 9

10 Og så husk at gøre det med rigtig god samvittighed. Ikke noget med at sidde og tænke at "jeg burde også...". Men tænk på at livet ikke skal være den ene opgave efterfulgt af den næste (med mindre det er dine værdier). Der skal være masser af tid til at gøre netop det, som gør dig allermest glad. Og du kan ikke vente på, at du får tid. Du skal tage dig tid! Og når du gør det, så vil du faktisk opleve at få mere overskud til så at klare de opgaver, som du vælger at gå i gang med bagefter. Og nu vi er ved det. Der er ikke det mindste egoistiske i at prioritere dig selv engang imellem. Hvis ikke vi som mødre husker at lade vores egne batterier op, så løber vi tør og har ikke noget at give ud af til vores børn og familie. Så husk at gøre noget af det, som giver dig selv energi. Et fodbad, en kop god te, et par timer med veninderne, nogle gode kosttilskud, en stak dameblade, en massage. Det er kun dig selv der ved, hvad der giver dig energi. Og du er altså ikke nogen specielt god mor, hvis din egen energi-termostat er kørt helt i kælderen. Så husk at prioritere dig selv ind imellem. Og lad din mand, hvis du har sådan en, gøre det samme. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 10

11 Jeg håber du er blevet inspireret af månedens tema her. Det vil være fantastisk, hvis du har lyst til at dele dine egne tips til, hvordan I får mere overskud og energi i jeres familie på klubbens facebook gruppe. Så vi kan inspirere hinanden og få endnu flere idéer. Du er jo som altid også meget velkommen til at byde ind med idéer til emner til måneden Guld. Jeg glæder mig til at vi snakkes ved i marts måned. Så nærmer foråret sig jo allerede. Det er fantastisk. Ha det godt indtil da! Kærlig hilsen Anette Opstrup Naturlig Sundhedsplejerske ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 11