HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?

Transkript

1 HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204

2 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige elev findes i de nationale tests? Hvordan kan et historisk perspektiv bidrage til at problematisere forestillingen om testningens neutralitet? 2

3 FORSKNING Hamre, B. & Kousholt, K.: The students that had to be as clever as they could, Paper Nordisk Pædagogisk Forskning, Lillehammer, 204. Hamre, B. & Ydesen, C.: Skolepsykologiens genealogi, Frederiksbergs historiske årbog, 203. Hamre, B: Potentialitet og optimering I skolen, Problemforståelser og forskelssætninger af elever en nutidshistorisk analyse, Ph.d.-Afhandling, Aarhus Universitet,

4 AFTALETEKSTEN FORUD FOR SKOLEREFORMEN [ ] Danmark [har] relativt set få fagligt stærke elever. Skal elevernes faglige niveau og dermed det faglige niveau i folkeskolen forbedres, er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så vi kan klare os i den stigende internationale konkurrence. (p. ) 4

5 AFTALETEKSTEN FORUD FOR SKOLEREFORMEN Tre overordnede mål: ) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (p. 2) 5

6 DE STANDARDISEREDE TESTS Kategorisering og differentiering Potentialitet og konkurrence Styringsrationaler: disciplin, sikkerhed og optimering 6

7 KVANTITATIV DOKUMENTANALYSE skolepsykologiske journaler fra Det skolepsykologiske kontor, Frederiksberg Stadsarkiv 25 tidsskriftsartikler fra Folkeskolen og Børnesagens Tidende skolepsykologiske journaler fra PPR distrikter i Københavns kommune 25 tidsskriftsartikler fra Folkeskolen og Psykologisk Pædagogisk Rådgivning 7

8 TESTEN VS. JOURNALEN Nationale tests normerer det, der bør være, bygger på nogle forestillinger om eleven, skolen, samfundet og fremtiden - almenpædagogikkens teknologi Den skolepsykologiske journal forholder sig til det faktisk givne undtagelsen, og har som sin opgave at normalisere afvigelsen - specialpædagogikkens teknologi 8

9 SKOLEPSYKOLOGIENS PIONERARBEJDE I DANMARK I foråret 930 foretager lærer og magister i psykologi Henning Emil Meyer ( ) de første skolepsykologiske undersøgelser af femten Børn. 934 det første skolepsykologiske kontor i Skandinavien åbner på Frederiksberg Indmarchen af videnskabelige test i den danske skoleverden, 9

10 DEN YDERSTE HALESPIDS. Ved svagt begavede Børn forstaar jeg den Kategori, vi underviser i Københavns Værneskoler. Det er Børn, der har tungere Evner end de tungnemme. De staar paa Grænsen mellem Normalitet og Aandssvaghed, benævnes debile og har en Intelligenskvotient mellem 70 og 85. (.)Efter et Aars Undervisning i Normalskolen kender disse Børn sædvanligvis kun nogle i faa Bogstaver og kan ikke regne til 0, og ved Slutningen af 2. Klasse kan de endnu ikke stave ordentligt, ikke regne til 20 og ikke opfatte Pointen i en lille, let og vel fortalt Historie. Børnene udgør, som afdøde Viceskoledirektør Rolsted udtrykte det, ikke»halen «i Klassen, men kun den yderste Halespids. (Folkeskolen 932, s.289).

11 NATURALISERINGEN AF BEGAVELSE Ved at prøve med forskellige Tests skulde Læreren, uden i Forvejen at kende Eleverne, kunne bestemme deres naturlige Begavelse og henføre hver især til den Gruppe eller Type, som han eller hun naturligt tilhører. (Jørgensen, Folkeskolen 935, p.72)

12 Tematiseringer Begavelse Læring Intelligensopfattelse Medfødt/naturaliseret Kan udvikles logik At have kundskab eller ej Altid at være potentiel Idealiseret subjekt Bogligt begavet eller praktisk begavet Lifelong-learner Deltageren Herskende problemforståelse Teknologier Normaliseringsstrategi Mindre begavet/ Åndssvag Adskillelse/ Intelligenstestning/ Individualisering Differentiering/ Individualisering Ikke læringsparat/ Diagnosticeret Adaptive tests/ Elevkontrakter Anerkendelse, positivitet og følelsesarbejde Inklusion/ Genpositionering Vigtigste styringsrationaler Disciplin/Sikkerhed Bjørn Hamre, hamre@dpu.dk Sikkerhed/Optimering 2

13 STYRINGSRATIONALER Disciplin Sikkerhed Optimering

14 DIFFERENTIERINGSBEVÆGELSER I DE NATIONALE TESTS Leonardo da Vinci s spejlkammer 4

15 TESTENE SOM ET LIGHEDSPROJEKT Fritagelse [fra de nationale test] er sjældent nødvendig. Det vil kun i særlige tilfælde være nødvendigt at fritage elever med ADHD eller autisme for at deltage. Det skyldes, at testene tilpasser sig elevernes niveau undervejs i testen, at eleverne kan tage testen over flere dage, og at eleverne kan benytte alle de hjælpemidler, de kender fra dagligdagen. ( De nationale test for elever med ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser udfordringer, anbefalinger og inspiration ibid. p. 3).

16 SIKKERHED SOM STYRINGSRATIONALE Kompenserende funktion Forbinder sig med andre af tidens diskurser, som inklusion Alle er testbare! Normaliserende virker reaktivt på forskelle 6

17 TESTEN SOM DYGTIGHEDSPROJEKT Med henblik på at følge den enkelte elevs tilegnelse af kundskaber og færdigheder, herunder styrker, svagheder og potentialer, foreslås det, at der som led i evalueringen af elevens udbytte af undervisningen skal anvendes centralt udarbejdede test i udvalgte fag på bestemte klassetrin. ( ml_som_fremsat.htm, p. 6 ) 7

18 DISCIPLIN SOM STYRINGSRATIONALE Normativitet Kategoriserende Differentierer dyghtighed 8

19 ANTAGELSER OM KERNEDYGTIGHED Forestillinger om, hvad barnet egentlig kan Ontologisk objektivitet (Christensen 2002/2003) Neopositivistisk paradigme (Moos et al., p. 2) Folke-positivisme (Dorn 2007) 9

20 AFTALETEKSTEN FORUD FOR SKOLEREFORMEN Resultatmålene er klare, enkle og målbare: Mindst 80 pct. Af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. [uanset social baggrund se s. 3] Elevernes trivsel skal øges. (p. 23) 20

21 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Formålet med de nationale test er at give læreren viden om elevernes faglige niveau, så undervisningen kan indrettes efter den enkelte elevs styrker og svagheder. [ ]testresultaterne kan bidrage til, at hver elev formulerer et mål, der kan være en ledetråd for elevens læring. Hjælp eleverne til at beskrive, hvad de kan og endnu ikke kan. (Brug testresultaterne. Inspiration til pædagogisk brug af resultater fra de nationale test, p. 0). 2

22 AT ARBEJDE MED DET POTENTIELLE Testresultaterne kan være udgangspunkt for en dialog med forældre om læringsmål for den enkelte elev. Hvis samtalen ligger i efteråret, og en test er taget i foråret, kan læreren også fortælle om den udvikling, der er sket siden testen. Forældrene kan støtte deres barns faglige udvikling på mange måder, og læreren kan give forældrene ideer til, hvordan det kan gribes an. Alt efter hvor testen viser, at elevens styrker og svagheder findes, kan læreren eksemplificere, hvad der kan arbejdes med. (Brug testresultaterne. Inspiration til pædagogisk brug af resultater fra de nationale test, p. 2) 22

23 POTENTIALITET SOM IDEAL At være livslangt lærende Forpligtelse på selvoptimering Kend-dig-selv som imperativ og realiser din potentialitet! (Hamre 202) Fra at lede det, der er til at lede det, der kan blive (Staunæs 20) 23

24 OPTIMERING SOM STYRINGSRATIONALE * Økonomiske rationaler styrer forestillinger om den ønskværdige elev * Befolkningen ses som økonomisk enhed, der kan reguleres og optimeres * Understøttes af den humanistiske psykologi * Muliggør en sammensmeltning af krav om kernedygtig med krav til udfoldelse af elevens potentialitet