SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale En omlægning med vanskeligheder

Transkript

1 SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT, 8. oktober 2014 Fællessalen, Christiansborg

2 En sikkerhedsoplysning Mit indlæg handler ikke om, hvorvidt Energiaftale 2012 er fornuftig eller ej Mit indlæg handler om vigtige forhold mht. at realisere Energiaftale 2012 og om forventede virkninger.

3 Incitamenter til energibesparelser -eller hvornår vil virksomheder og forbrugere ændre adfærd? Tegningen fortæller reelt det hele! Vil en omlægning være en økonomisk gevinst for virksomheden? - For producenter (the good guys) af energibesparende produkter: Afhænger af tilskud til omlægning og forventningerne til markedet for energiprodukter - For energiforbrugende producenter (the bad guys): Afhænger af tilskud til omlægning, afgifter på energiforbruget og forventningerne til fremtidige energipriserne - Etiske hensyn et usikkert instrument! Vil forbrugeren opleve større velfærd ved omlægning? Samme historien plus evt. feel good

4 Energiaftalen 2012 sådan skal fremtiden (stort set) se ud

5 Sådan ser virkeligheden ud Centrale konklusioner fra Grøn produktion i Danmark Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet, November 2012 Ca personer var i 2010 beskæftiget med grøn produktion. Det svarer til, at 8,5 pct. af beskæftigelsen i danske virksomheder med mindst en ansat er relateret til grøn produktion. Det anslås, at ca virksomheder i Danmark producerer og sælger et eller flere grønne produkter, dvs. hver femte har noget at gøre med det grønne. Energi og affald er de vigtigste Ingen tydelige udvikling i perioden

6 Spørgsmålene er: Hvem viser vejen? Er det dem, der betaler for musikken, der bestemmer melodien? Hvad sikrer, at der spilles samme melodi og den rigtige?

7 Centrale spørgsmål Hvorfor har vi ikke en grøn energi-økonomi eller mere præcist: Hvilke mekanismer /strukturer/forhold i vores samfund hæmmer og fremmer en grøn energiudvikling? Kravene i energiaftalen udløser spørgsmålet, hvorfor vi ikke har Et mere energieffektivt samfund Omstilling til grøn varme Mere vedvarende energi i erhverv og bygninger Smarte elnet Mere biogas Mere el og biomasse i transportsektoren Osv.

8 Energiforbrugets og miljøets problem Ingen pris på energiforbruges negative virkninger/ på miljø og ingen markeder for godt miljø og bæredygtigt energiforbrug Offentlige goder (non-rival og non-excludable) freeriding Ingen super-autoritet (-national forurening) Uden regulering må al handling må være frivillig Alternativerne er sanktioner, dvs. regulering 8

9 Problemet Vi er alle (personer, virksomheder og lande) i større eller mindre omfang FREE RIDERS!! (vi justerer ikke vores adfærd i forhold til de skader, vi forårsager på andre) Hvorfor skal vi gøre noget ved det? Hvad kan vi gøre ved det? Og kan vi regulere, så (også) Danmark vinder ved det? Relevante og lette spørgsmål desværre ikke så lette svar!

10 Vigtigt resultat alle ved det, men nogle ignorerer det: Der er et (stort) reguleringsbehov Når der er free riding til stede, er der et behov for, at der indføres en form for informationsmekanisme eller et reguleringssystem, som på én gang både tager hensyn til forureneres og ofres aktiviteter og nytte. Med et teknisk udtryk: Der er behov for at korrigere for den fejl, det er, når økonomiske systemer eller markeder ikke tager fuldt hensyn til energiforbrugets negative påvirkninger. Sammenlignet med andre økonomiske områder er der dette særlige reguleringsbehov, når der til energiforbruget optræder en negativ bivirkning til aktiviteter. Behovet for regulering er derfor klart, hvis Energiaftale 2012 skal realiseres Omlægningen kommer ikke af sig selv Det er ikke samfundsøkonomisk gratis Om initiativerne i Energiaftale 2012 er tilstrækkelige er usikkert

11 Hjælper en grøn energi politik på vækst og beskæftigelse? Kan hjælpe på økonomien, hvis det forbedrer Danmarks produktivitet, f.eks. Hvis Danmark bliver first mover kommer tidligt med produkter, hvor der kommer stigende efterspørgsel og dermed konkurrencefordele Men vanskeligt at pick the winner Kan skade økonomien, hvis Danmark satser på områder med lav produktivitet hvis grøn el vækstskævvrider vores produktion og fremmer lavproduktive jobs f.eks. ved tilskudsordninger Internationale studier om first mover er ikke krystalklare, men mest ikke i favør af first mover argumentet Er der særlige forhold, der taler for at Danmark er særligt egnet til first mover fordele? Næppe.

12 Facts Analyser tyder på, at værditilvæksten per fuldtidsbeskæftiget i virksomheder med grøn produktion generelt er på niveau med gennemsnittet af alle danske virksomheder. NB: Værditilvæksten afspejler produktiviteten Hvis der er samme produktivitet, kan omlægning foretages uden tab på levestandard Analyserne ser ikke på virkningen af en markant omlægning til en vedvarende energi økonomi Gennemførelse af Energiaftale 2012 er en markant omlægning Alt andet lige må en sådan omlægning trækker mindre produktive aktiviteter ind på banen altså et fald i den gennemsnitlige produktivitet

13 Hvad ved vi? Forandringerne mod en mere grøn el økonomi kommer ikke ud af den blå luft (free rider problemet) Effektive reguleringsformer belaster virksomheder Mindre effektive reguleringsformer (herunder tilskudsordninger) er samfundsøkonomisk dyre (altså højereskatter eller reduktion af andre offentlige udgifter) og med dødvægtstab (tilskud til nogen, der alligevel ville omlægge) Argumenterne og erfaringerne for Pick the winner strategien i erhvervspolitikken og i forskningspolitikken for at løse miljø-og klimaproblemer er ikke overbevisende og virker derfor heller ikke overbevisende på energiområdet At italesætte forandringerne = tro på det gode i mennesket er en yderst usikker vej

14 Hvad ved vi ikke? Om first mover fordelenes størrelse Om nettogevinsterne for Danmark kan blive positive og hvordan gevinster og tab fordeler sig mellem forskellige sektorer Hvilken teknologi, der evt. kan komme og hvordan og redde os, kan vi kun gisne om Hvor effektiv en generel satsning på forskning er i forhold til en mere strategisk satsning Og så alt det andet.

15 Hvad ved vi? Uden markant regulering, politiske initiativer, tilskud og afgifter (mange blandinger kan give samme resultat, men har forskellige konsekvenser) er det helt usandsynligt, vi får en omlægning som angivet i Energiaftalen Usikkert om de planlagte initiativer er tilstrækkelige Hvad kan hjælpe os på vej? At der tages store politiske beslutninger på den internationale scene, der betyder, at first mover fordelen er positiv og STOR.

16 Derfor er de realistiske svar: Det bliver nødvendigt med politisk kraft og saft Det er næppe dem, der betaler for musikken, der skal bestemme melodien På vejen frem mod realiseringen af Energiaftale 2012 spilles næppe samme melodi Turen med Energiaftale 2012 bliver derfor næppe politisk musikalsk yndefuld.