Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale om. akutjob til ledige sidst i dagpengeperioden Voksen- og efteruddannelse bidrager til højere løn og beskæftigelse Krisen har ramt dansk beskæftigelse relativt hårdt Danskerne forventer højere ledighed om et år Detailsalget steg markant i september Dansk inflation under EU7-gennemsnittet i september Aftale om. akutjob til ledige sidst i dagpengeperioden Regeringen vil sammen med DA, KL og Danske Regioner gennem en ekstraordinær indsats målrette. akutjob til ledige, der opbruger eller risikerer at opbruge dagpengeretten frem til. juli. Stillingerne er på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår og kan både være permanente og midlertidige. Den nye indsats ligger i forlængelse af akutpakken fra august, der sikrer et særligt jobberedskab for ledige i risiko for at opbruge deres dagpengeret. Jobpræmie på op til. kr. For at øge arbejdsgivernes incitament til at finde job til målgruppen indføres en midlertidig præmieringsordning for arbejdsgivere, som ansætter dagpengemodtagere, der opbruger eller står til at opbruge deres dagpengeret. Præmien udgør op til. kr. pr. ansættelsesforhold. Målgruppen for stillingerne er ledige, der i perioden. oktober til. april, har måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden, samt personer, der frem til. juli opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er ledige.. ledige i målgruppen. akutjob Det vurderes, at i alt. ledige i perioden oktober til april vil komme ind i denne målgruppe. En del af de ledige i målgruppen vil erfaringsmæssigt finde arbejde på egen hånd. Det betyder, at det reelle behov for akutjob vil være mindre end selve målgruppen. På den baggrund er der fastsat et samlet måltal på i alt. akutjob. De private arbejdsgivere på DA-området og de offentlige arbejdsgivere forpligter sig til hver at arbejde for at tilvejebringe. akutjob. For at tilvejebringe disse stillinger vil der bl.a. blive iværksat kampagner rettet mod private og offentlige virksomheder.

2 Desuden ventes private virksomheder uden for DA-området at kunne bidrage med. akutjob, jf. tabel. Det skal bl.a. ses i lyset af, at disse virksomheder også er omfattet af præmieringsordning, hvilket kan give en ekstra tilskyndelse til at ansætte ledige i målgruppen. Tabel. Målgruppen fordelt på akutjob mv. Stillinger Private arbejdsgivere, i alt 7. - heraf DA-området. - heraf øvrige private arbejdsgivere (skøn). Offentlige arbejdsgivere, i alt. Måltal for akutstillinger. Kilde: Finansministeriet. Jobbank for akutjob Fortrinsadgang til jobbene Det etableres en digital løsning, hvor alle job til ledige, der risikerer at opbruge eller opbruger dagpengeretten, kan findes samlet i Jobnet.dk. Målretningen af job til ledige i risikogruppen etableres ved hjælp af en standardtekst i jobopslaget. En søgning på Jobnet.dk efter denne standardtekst vil herefter give en samlet liste over job målrettet til ledige i risikogruppen. Som en midlertidig foranstaltning etableres der derudover en lovhjemmel til, at de offentlige arbejdsgivere kan give ledige i målgruppen fortrinsadgang til jobbene. Hjemmelgrundlaget løber frem til medio. Du kan læse mere om aftalen på Ugens analyse: Gevinst ved deltagelse i AMU-kurser Voksen- og efteruddannelse bidrager til højere løn og beskæftigelse Ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at lønmodtagere, der har deltaget i AMU-kurser, efterfølgende opnår en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og en højere løn, end lønmodtagere der ikke har deltaget. Effekten findes for såvel ufaglærte som faglærte, men det er blandt ufaglærte, at gevinsten ved deltagelse i AMU-kurser er størst. Effekterne er udregnet ved at sammenligne lønmodtagere, der deltog i et eller flere AMU-kurser i, med en kontrolgruppe af lønmodtagere, der havde samme baggrundskarakteristika, men som ikke deltog. Deltagerne og kontrolgruppen er efterfølgende fulgt i op til 7 år, og effekterne på eksempelvis beskæftigelsesfrekvensen er målt for hvert år fra og frem til 9. Positiv beskæftigelseseffekt, især for ufaglærte Deltagelse i AMUkurser giver også en løneffekt og højere jobmobilitet Undersøgelsen viser, at beskæftigelsesfrekvensen i hele perioden - 9 var højere for lønmodtagere, der deltog i AMU-kurser. Blandt ufaglærte var beskæftigelsesfrekvensen i gennemsnit ca., pct. point højere blandt deltagerne, mens effekten blandt faglærte var knap pct. point. Når der også tages højde for hvor mange timer den enkelte lønmodtager arbejder, er effekterne lidt større. Deltagelse i AMU-kurser påvirker også timelønnen. Undersøgelsen viser, at timelønnen de efterfølgende år i gennemsnit er, procent højere for ufaglærte og,8 procent højere for faglærte. Effekten på timelønnen er størst for personer, der arbejder i industrien, hvor deltagerne i gennemsnit opnår en timeløn, der er,7 procent højere. AMU-kurserne har også en positiv effekt på jobmobiliteten. Effekten er størst for ufaglærte, hvor sandsynligheden for at skifte arbejdssted inden for år er, procentpoint højere blandt deltagerne. Analysen viser des-

3 uden, at deltagelse i AMU-kurser også bidrager til større mobilitet mellem brancher og sektorer blandt ufaglærte. Hele analysen kan læses på Ugens tendens: Danmarks Statistik udarbejder hver måned en sammensat forbrugertillidsindikator, der belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Nye tal viser, at forbrugertillidsindikatoren faldt fra september til oktober. Indikatoren var således fortsat negativ i oktober, hvilket betyder, at et flertal af forbrugerne ser negativt på den økonomiske situation. I sidste halvår af faldt forbrugertilliden uafbrudt, hvorefter den steg i foråret, jf. figur. Henover sommeren var der omtrent lige mange, der så positivt og negativt på økonomien, men i løbet af de seneste tre måneder er flere igen begyndt at se negativt på den økonomiske situation. Negativ vurdering af den økonomiske situation i dag Forventninger om forværring af dansk økonomi om et år Den samlede forbrugertillid trækkes primært ned af forbrugernes vurdering af Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med situationen for et år siden. Forbrugernes fremadskuende vurdering af Danmarks økonomiske situation er svagt negativ. Et flertal af forbrugerne har således negative forventninger til Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag. Forbrugernes fremadskuende forventninger til deres egen økonomiske situation trækker derimod den samlede forbrugertillid op. Figur. Fald i forbrugertilliden i oktober jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan- maj- sep- maj- sep- maj- sep- Anm.: Forbrugertillidsindikatoren, januar 8 oktober. Forventning om højere ledighed om et år Forbrugernes forventninger til ledigheden om et år er også blevet mere pessimistiske gennem de seneste måneder. For 6. måned i træk forventes det, at arbejdsløsheden vil være højere om et år sammenlignet med i dag, jf. figur A nederst i publikationen.

4 Internationalt: Den danske beskæftigelse er faldet fire år i træk Højere beskæftigelse i Tyskland og Sverige end før krisen Krisen har ramt dansk beskæftigelse relativt hårdt Danmark har som følge af den økonomiske krise haft faldende beskæftigelse i fire år i træk. Den danske beskæftigelse har dermed været hårdere ramt end beskæftigelsen i nogle af de lande, Danmark typisk sammenligner sig med. Det viser tal fra Eurostat baseret på Arbejdskraftundersøgelsen. I Danmark, Sverige og Storbritannien faldt beskæftigelsen umiddelbart efter krisen, jf. figur. Den negative udvikling vendte i Sverige fra og i Storbritannien fra, hvorimod Danmark har oplevet årlige fald indenfor beskæftigelsen frem til. kvartal. I Tyskland har beskæftigelsen derimod været stigende i alle årene efter krisen. I. kvartal var beskæftigelsen således højere i både Tyskland og Sverige, end da krisen startede. Figur. Fald i den danske beskæftigelse fire år i træk. kvt. 9. kvt.. kvt.. kvt EU7 DK DE SE UK -4 Anm.: Den relative ændring i forhold til samme kvartal året før. Kilde: Labour Force Survey, Eurostat, samt egne beregninger. Den relativt store tilbagegang i den danske beskæftigelse skal ses i lyset af, at beskæftigelsesfrekvensen i Danmark før krisen var højere end i mange andre europæiske lande. Trods beskæftigelsesfaldet under krisen var den danske beskæftigelsesfrekvens i. kvartal fortsat højere end gennemsnittet for EU7-landene og på niveau med Tyskland.

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,4. kvt. Handelsbalance (mio. kr.) aug- Inflation, sep- Årlig lønstigningstakt ),7. kvt. Antal ledige 6.7 aug- Ledighedsprocent 6, aug- Beskæftigelse ).79. kvt. * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. ) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri - sep- - Bygge og anlæg -8 sep- - Servicesektoren -8 sep- - Detailhandlen* sep- -- faktiske tal -- Varslede fyringer.69 sep- *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige.9 aug- - Dagpengemodtagere. aug- - Kontanthjælpsmodtagere.9 aug- Aktiverede 8.8 aug- - Dagpengemodtagere 6. aug- - Kontanthjælpsmodtagere.9 aug- Bruttoledighed 6.7 aug- -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 98.6 sep- Revalidering. sep- Forrevalidering.9 sep- Sygedagpenge 68.7 aug- Ledighedsydelse.9 sep- Fleksjob.8 sep- Førtidspension 4.7 sep- Efterløn ). aug- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. ) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. Danskerne forventer højere ledighed om et år jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan- maj- sep- maj- sep- Ledigheden om år, sammenlignet med i dag maj- sep- Anm.: Forbrugernes forventninger til ledigheden om et år, sammenlignet med i dag, nettotal, januar 7 oktober. Positive tal betyder forventning om højere ledighed. Figur B. Detailsalget steg markant i september Indeks (=) 9 9 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan- apr- jul- okt- apr- jul- okt- apr- jul- Anm.: Sæsonkorrigeret mængdeindeks for detailomsætningen, januar 8 september. De relativt store udsving i marts til maj skyldes, at tallene ikke er fuldt rensede for effekten af påskens placering. Figur C. Dansk inflation under EU7-gennemsnittet i september 6, 6,,, 4, 4,,,,,,,,, Grækenland Sverige EU7 Letland Tyskland Frankrig Irland Danmark Holland Storbritannien Belgien Østrig Malta Portugal Luxembourg Litauen Anm.: Udvikling i inflationen, september. For Storbritannien er data fra august. Data for Østrig er foreløbige. Kilde: Eurostat. Bulgarien Italien Finland Tjekkiet Spanien Cypern Slovenien Polen Slovakiet Estland Rumænien Ungarn , 6, 4, 4,,,, Indeks (=)