1 Indledning Puljens formål Projektets målgruppe Ansøgerkreds Projektperiode... 5

Transkript

1 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til puljen Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Puljens formål Projektets målgruppe Ansøgerkreds Projektperiode Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for fordeling af støtte Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Evaluering og erfaringsopsamling Praktiske oplysninger Ansøgningsprocedure Budget Regnskabsaflæggelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Side 1 af 11

2 1 Indledning 15M-puljen udmeldes som en 3-årig ansøgningspulje ( ) med et budget på i alt 49,0 mio. kr. Midlerne fordeles med 15,0 mio. kr. årligt. Endvidere afsættes der 4,0 mio. kr. til tværgående evaluering, processtøtte og formidlingsaktiviteter. Tema for puljen Temaet for puljen er: Udvikling af partnerskaber/samarbejder mellem det offentlige, private aktører og civilsamfundet med særligt fokus på den forebyggende indsats over for personer med sindslidelser. Målet med den socialpsykiatriske indsats er at rykke mennesker med en sindslidelse i retningen mod at mestre et liv på egne præmisser. Der har i de senere år været et stigende fokus på, at en psykisk lidelse ikke nødvendigvis er varig, hvorfor det er helt centralt, at mennesker med sindslidelser ikke parkeres i et passivt tilbud, men i stedet støttes og får mulighed for udvikling og for at leve et aktivt liv i egen bolig tæt på familie, venner og eventuelt arbejde eller uddannelse. På trods af klare politiske målsætninger om at understøtte inklusion og deltagelse i hverdagslivet for mennesker med en sindslidelse, oplever mange, at psykiske vanskeligheder medfører en række alvorlige og ofte omfattende og langvarige brud i livet. Den sociale indsats, som tilbydes, formår ikke altid at støtte en fastholdelse i og en styrkelse af det hverdagsliv, de lever, og de fællesskaber, de indgår i. For at styrke den sociale indsats, skal initiativet identificere områder, hvor brug af frivillige kan højne indsatsen. Der lægges vægt på, at der er tale om et partnerskab eller samarbejde, hvor en kommune og en frivillig organisation/ privat aktør m.v. indgår i et samarbejde om at løse en social problemstilling på en ny måde eller på et nyt område. Partnerskabet eller samarbejdet skal være organiseret på en sådan måde, at det bidrager med en positiv merværdi for mennesker med sindslidelse, herunder særligt i forhold til en forebyggende indsats. 2 Puljens formål Formålet med dette initiativ er at udvikle nye veje mod inklusion og deltagelse i hverdagslivet via partnerskaber/samarbejder mellem det offentlige, private aktører og civilsamfundet og udvikling af nye tilbud og indsatser. Civilsamfundet og de frivillige har meget at byde på i løsning af velfærdssamfundets udfordringer og ikke mindst, når det gælder medborgerskab og netværksskabelse. Mennesker, som yder en frivillig indsats, gør det primært fordi, de gerne vil gøre noget for andre. For en udsat borger kan det være værdifuldt, at der er frivillige, som tilbyder at gøre en indsats med afsæt i de livserfaringer og kvaliteter, de hver især har. Det kan være at tilbyde særlige relationer gennem oplevelser, møder eller andre tiltag. Puljens formål kan deles op i tre kvalitetsmål: borgeroplevet kvalitet organisatorisk kvalitet faglig kvalitet Side 2 af 11

3 Den borgeroplevede kvalitet Borgeroplevet kvalitet er et udtryk for borgerens oplevelse af indsatsen og dennes effekt for borgeren. Puljeinitiativets forventede effekt for borgeren fremgår af nedenstående skema, som overordnet beskriver den forandring, der skal ske (forandringsteori): Ressourcer Aktiviteter Resultater Effekt kort sigt Effekt mellemlang sigt Effekt lang sigt Partnerskaber/ samarbejder Forebyggende og nye indsatser X antal borgere deltager i individuelle og/eller netværksstyrkende forløb Borgeren har tilegnet sig viden og erfaring om egne muligheder Borgeren har tilegnet sig viden om netværkets potentiale Borgeren har fået udbygget og styrket sine personlige og sociale kompetencer Borgeren har fået større tillid til egen formåen og til samfundet generelt Borgeren har fået mindre behov for offentlig social og sundhedsmæssig støtte Borgeren er blevet mere inkluderet i samfundet Den forventede langsigtede effekt af initiativet er, at borgeren i højere grad inkluderes i det øvrige samfund på lige fod med borgere, som ikke har en sindslidelse, så de bl.a. kan leve et selvstændigt liv på egne præmisser med egen bolig, netværk, uddannelse og job. Inklusion handler bl.a. om alles ret til deltagelse i betydningsfulde fællesskaber i velfærdssamfundet. Fællesskaber, hvor anderledeshed ikke ses som noget, der skal repareres eller genoptrænes, men som en del af en mangfoldighed og en diversitet, som er uundværlig for alle. Fællesskaber har stor betydning for menneskers trivsel, udvikling og identitet. De netværk, som skabes i fællesskaberne, bidrager til højnelse af borgernes egen kapacitet til at tackle de sociale problemer, og styrker sammenhængskraften for borgeren såvel indadtil som udadtil. Netværket kan endvidere være en stærk ressource, hvad angår mulighederne for hjælp og støtte til de udfordringer, man møder i livet, f.eks. sorg, krise, samlivsproblemer, ensomhed, arbejdsløshed mv. Alt i alt er den grundlæggende antagelse i denne sammenhæng, at mennesker udvikler sig, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Den forventede effekt på mellemlang sigt er, at borgeren har oparbejdet større personlige og sociale mestringsstrategier og som følge heraf har fået mindre behov eller ikke får behov for sociale og sundhedsmæssige indsatser. I det her projekt tages der udgangspunkt i Aaron Antonowsky mestringsbegreb, herunder om borgeren oplever: 1) en begribelighed, dvs. at livssituationen og tilværelsen opfattes som forståelig, ordnet og sammenhængende i modsætning til en oplevelse af tilværelsen som kaotisk, usikker, tilfældig eller uforklarlig, 2) en Side 3 af 11

4 håndterlighed, dvs. tilværelsen opleves håndterbar og med en følelse af at være aktør i eget liv og ikke som offer for omstændigheder, 3) en meningsfuldhed: At tilværelsen opfattes meningsfuldt og forståelig, hvor borgeren oplever det meningsfuldt at investere følelsesmæssig energi og engagement i de udfordringer, situationer, problemer og krav, livet medfører. Generelt vil større personlig og social mestring medføre større tillid til egne og andres formåen og vil være et centralt element i forebyggende strategier. Mestringsbegrebet underbygges af den forskning, som interesserer sig for den særlige modstandskraft, som gør mennesker i stand til bedre at klare sig, trods deres livsbetingelser. Her fremhæver man ikke kun de individuelle egenskaber i form af styrker og mestringsstrategier, men også tilknytning, accept, positiv feedback, opbygningen af nye, alternative narrativer præget af sammenhæng, evne til kommunikation og problemløsning m.v. (Walsh, 1996 og 1998, Hawley & DeHaan, 1996). Den forventede effekt på kort sigt er, at borgeren har fået tilført viden og erfaringer om egne ressourcer og muligheder samt om de forskellige potentialer, der ligger i et netværk. Organisatorisk kvalitet På det organisatoriske plan er formålet at afprøve, hvordan partnerskaber/samarbejder mellem det offentlige, private aktører og civilsamfundet kan styrke den sociale indsats. Med partnerskabet er behovet for at øge samspillet mellem de tre sektorer (civilsamfundet, det private erhvervsliv og det offentlige) et vigtigt trin mod at styrke den sociale sammenhængskraft i velfærdssamfundet og sikre nye bæredygtige løsninger. Samarbejdet skal bidrage til at styrke netværksdannelsen og øget samspil mellem forskellige grupper og personer, som ellers ikke mødes i andre sammenhænge. Herforuden skal partnerskabet/samarbejdet bidrage til en positiv udvikling af ansattes hverdag og arbejdsform og udvikle såvel nye kulturer som arbejdsrutiner. Samarbejdet om eksempelvis at gøre offentlige tilbud åbne, tilgængelige og synlige kan medføre øget opbakning i lokalsamfundet, i og med at man får indsigt i, hvad der foregår bag murene. På det konkrete borgeroplevede niveau, skal partnerskabet/samarbejdet sikre, at borgerens behov bliver imødekommet helhedsorienteret og på en anerkendende og involverende måde. Faglig kvalitet Den faglige kvalitet er kvaliteten af de udviklede nye tilbud og indsatser. De faglige metoder skal sammen med de valgte organisationsformer understøtte, at det borgerrettede mål nås: At borgeren bliver mere inkluderet i det øvrige samfund på lige fod med borgere, som ikke har en sindslidelse. For at sikre den faglige kvalitet skal der arbejdes med borgerperspektivet og borgerinvolveringen samt med forskellige indsatser og metoder, der kan understøtte en forebyggende intervention, så borgerens problemer og udfordringer helt undgås eller ikke forværres. 3 Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er voksne mennesker med sindslidelse, som ønsker og har brug for støtte til øget inklusion i samfundet. Det er ikke en forudsætning, at målgruppen for projektet har fået stillet en psykiatrisk diagnose. For at fremme opfyldelsen af puljens formål og muligheden for at kunne dokumentere det(se senere afsnit om evaluering), skal de deltagende projekter i ansøgningen tydeliggøre, hvem indsatsen er rettet mod. Der skal derfor i ansøgningen være en tydelig beskrivelse af projektets målgruppe og typen af dens aktuelle belastninger. Det skal endvidere fremgå, om målgruppen har lettere, moderate eller svære belastninger. Den samlede belastningsgrad er en vurdering. For imidlertid at nærme sig så ens udgangspunkt - og sprog - som muligt for de deltagende projekter i puljen, skal der ved inddelingen af målgruppen i de tre belastningsgrader tages udgangspunkt i Visitationskompassets eksempler på, hvad der kendetegner borgere i den konkrete målgruppe. Information om værktøjet findes via dette link specielt henvises til skemaet s. 3: Side 4 af 11

5 Der skal udelukkende tages udgangspunkt i de to første kolonner i skemaet. Visitationskompasset kobler type med indsats (højre kolonne s. 3) - den del skal ansøgerne ikke forholde sig til. Selv om Visitationskompasset på handicap- og voksenområdet er et inspirationsværktøj, hvis udgangspunkt er de 11 temaer i Voksenudredningsmetoden, kan andre klassifikationer end Voksenudredningsmetoden imidlertid også bruges som baggrund for vurderingen. Det formodes, at den offentlige part i partnerskabet i forvejen anvender et redskab, som kan anvendes til en sådan inddeling. Som eksempler kan nævnes GAF (Global Assessment of Functioning), ICF International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand, CAN (Camberwell Assessment of Need), The Outcome Star. Hvis Voksenudredningsmetoden anvendes vil lettere være lig med A og B i den samlede vurdering, moderate vil være lig med C og svære vil være D og E. For viden om Voksenudredningsmetoden henvises til: Se f.eks. fra s. 30 om samlet vurdering. For de(n) ikke-offentlige partner(e) i partnerskabet/samarbejdet kan tænkningen i dette afsnit forekomme fremmed. Det helhedsorienterede perspektiv, som indgår i Voksenudredningsmetoden nemlig, at en persons funktionsevne og funktionsevnenedsættelse opstår i et samspil mellem personen og omgivelserne og i forhold til aktivitet og deltagelse, er imidlertid ikke en fremmed tænkning i den frivillige verden. Fordelen ved partnerskabet er, at tydelighed og nuancering i udredningen kan tilvejebringes gennem borgerens egen, de frivilliges, de privates og de offentliges samlede indsigt og de offentliges redskaber. 4 Ansøgerkreds Kommuner, regioner, frivillige foreninger, selvejende institutioner, private eller anden, der tager initiativ til projekter beskrevet i afsnit Støtteegnede projekter. 5 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. november 2013 til 31. oktober Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Der kan søges tilskud til etablering af 1) nye partnerskaber eller 2) samarbejder. Begge typer skal forebygge sociale problemer og udfordringer på en ny måde eller et nyt område. Vedr. partnerskaber Et partnerskab er en struktureret, gensidigt forpligtende og dialogbaseret samarbejdsform mellem organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at løse konkrete problemer, udvikle processer og/eller nye aktiviteter. Et partnerskab skal i denne sammenhæng som minimum bestå af en frivillig organisation/ privat aktør og en kommunal organisation og skal formaliseres vha. en kontrakt, hvoraf mål, aktiviteter, opgave- og ansvarsfordeling, principper og spilleregler for samarbejdet mellem parterne er beskrevet og defineret. Kontrakten skal forholde sig til både den støttede projektperiode og tiden efter. Kontrakten skal efterfølgende vedlægges de udvalgte projekters projektbeskrivelse som bilag. Side 5 af 11

6 Projektansøgningen skal underskrives af ledelserne fra de forskellige partnere i partnerskabet, dvs. lederen af den frivillige organisation og den kommunale socialchef. Såfremt en privat og/ eller regional organisation også indgår i partnerskabet, skal der ligeledes være en underskrift fra organisationens ledelse på ansøgningen. Partnerskaberne skal bidrage til en helhedsorienteret indsats og dermed forbedre tilbuddene for målgruppen. På denne måde kan der skabes de bedste forudsætninger for inklusion af målgruppen i det omgivende samfund og sidst men ikke mindst en forbedring af deres funktionsevne. Partnerskabet har således både et indadrettet og et udadrettet formål. Det skal på den ene side give parterne bedre redskaber til sammen at løse opgaverne og på den anden side forbedre livsvilkårene for målgruppen helt generelt på det sociale område. Vedr. anden for form for samarbejde Ved anden form for samarbejde er der tale om et netværksbaseret samarbejde mellem medborgere og kommunale institutioner til gavn for borgere med sindslidelse. Borgerne er på denne måde med til at producere sociale indsatser, hvor deres frivillige bidrag giver ekstra kvalitet i den kommunale opgaveløsning. Disse former for samarbejder, er initieret af den kommunale organisation, som i deres strategiske set up har defineret målsætninger og strategier og skabt økonomiske og organisatoriske rammer for det frivillige arbejde og har kapacitet til at rekruttere, motivere, uddanne og håndtere de frivillige. Nye sociale indsatser Begrebet nye veje skal forstås sådan, at puljen er rettet mod initiativer, der ikke er afprøvet i den form i en dansk kontekst. Initiativerne skal bygge oven på eksisterende bedste viden og erfaring fra enten Danmark eller udlandet. Der skal derfor i ansøgningen gøres rede for, hvorfor den sociale indsats eller faglige metode er valgt og hvilket grundlag, der bygges på. Desuden skal de sociale indsatser tage højde for målgruppens lyst og evne til at mægtig- og myndiggøre sig i løsningen af de sociale udfordringer. Her betragtes empowermentstrategier som en afgørende faktor i de sociale indsatser over for målgrupperne. Som en naturlig følge heraf skal de støtteegnede projekter have som forudsætning, at borgerne er selvstændige, ansvarlige og kompetente aktører, der har rettigheder og ressourcer og derved er i stand til aktivt at følge deres egne interesser og bidrage til at gøre en forskel i verden indenfor de rammer, fællesskabet sætter. For den mindre del af målgruppen, som ikke magter at deltage aktivt, skal dette også være en mulighed, dog skal der indtænkes udviklingspotentiale for denne del af målgruppen i den sociale indsats. Projekterne kan have forskellig tilgang til inddragelse af frivillighed, blandt andet ved at indsatsen vedrører hjælpe sig selv/ hjælp til selvhjælp eller hjælpe andre. Det afgørende i indsatsen er, at den er baseret på, at borgerne deltager aktivt i løsningen af opgaverne. 7 Kriterier for fordeling af støtte Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger indenfor puljens formål. Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på: 1. At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Projektets formål er en generel beskrivelse af de problemer, projektet søger at løse for målgruppen. Når I beskriver problemområdet, skal I være opmærksomme på, om der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 2. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? Hvor mange er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tage hensyn til det økonomiske Side 6 af 11

7 grundlag for projektet og den kapacitet (f.eks. antal ansatte, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. Er der relevante undergrupper (er det f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder)? 3. At projektets mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de forventede resultater og en konkretisering af projektets formål, og skal bruges til at styre projektet. 4. At det er beskrevet, hvilke resultater der skal opnås, for at projektet er en succes. Tænk f.eks. over, hvor mange brugere I skal have hjulpet for, at I selv synes, at jeres indsats har været en succes. 5. At det er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. 6. At det fremgår, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. Er der gennemført en systematisk dokumentation af aktiviteter og resultater? F.eks. dokumentation af aktiviteter ved systematisk registrering m.v. og dokumentation af resultaterne ved brugerundersøgelser før- og eftermålinger m.v. 7. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. 8. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. 9. At projektet gennemføres som et samarbejde eller partnerskab mellem det offentlige og private aktører eller civilsamfundet. 8 Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming) I skal overveje, om projektet skal målrettes enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. I skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. I må også overveje om I vil indrette tilbuddet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af tilbuddet. I skal tage stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 9 Tilskudsberettigede udgifter 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. For ikke fuldtidsansatte medarbejdere skal lønudgifter budgetteres med antal timer og sats pr. time. 2. Udgifter til offentlig transport 3. Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km. (den lave sats), jf. Personalestyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Transport i egen bil skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 4. Udgifter til lokaler. 5. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 6. Revisionsudgifter. 7. Udgifter til formidling. 8. Mindre materialeanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materialeanskaffelser indtil kr. pr. år. 9. Andre definerede udgifter. Side 7 af 11

8 10 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Materialeanskaffelser over kr. pr. år. 3. Anskaffelse af fast ejendom. 4. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 5. Dækning af underskud. 6. Støtte til enkeltpersoners underhold. 7. Anskaffelse af bil. 8. Gaver. 9. Aktiviteter der er fuldt finansieret fra anden side. 11 Evaluering og erfaringsopsamling Det skal være muligt at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Social-, Børne- og Integrationsministeriet om de mål, projektet opstillede for sin succes, er/bliver opfyldt. Der skal indsendes en standardrapport én gang om året og ved projektafslutning. Skabelon for afrapportering kan hentes på Social-, Børne- og Integrationsministeriets puljeportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. Evaluering Der er i forbindelse med puljen afsat 2 mio. kr. til en tværgående evaluering af de udvalgte projekter. Evalueringens formål er at bidrage til udvikling og implementering af virksomme indsatser i puljens projekter. Endvidere skal evalueringen systematisere den viden, der høstes i projekterne, til brug for alle relevante aktører. Derfor skal evalueringen overordnet formulere svar på disse tre spørgsmål: Virker det? Hvad koster det? Hvordan kan det implementeres? Evalueringen skal give svar på de udfordringer, puljens formål afspejler: a) projekterne skal medvirke til øget inklusion for målgruppen b) der skal identificeres bæredygtige eksempler på organisering i partnerskaber/samarbejder mellem det offentlige, private aktører og civilsamfundet c) der skal udvikles nye veje til inklusion. Evalueringen vil således skulle rette sig mod de tre niveauer, der er beskrevet under puljens formål: borgeren, organiseringen og den faglige kvalitet. Udgangspunkt for vurderingen af den organisatoriske og den faglige kvalitet er, om den samlede indsats har en positiv effekt for borgeren. Ved den systematiske opdeling af målgruppen, som beskrevet i afsnit 3, vil der være tilvejebragt et grundlag for at følge den enkelte borgers proces i projektperioden (og evt. senere) og samtidig se på belastningsgradernes betydning for indsatsernes virkning. Evaluator vil opstille særlige indikatorer for graden af inklusion, som vil blive brugt på tværs af de enkelte projekter i puljen for at kunne dokumentere, om det tilsigtede mål om øget inklusion er opfyldt. Med klassifikationsredskaberne, som beskrevet i afsnit 3, vil det samtidig være muligt at se på, om indsatsen utilsigtet har gavnlig indflydelse på andre parametre for borgeren. Der opnås dermed en bredere viden end den, de fælles indikatorer på graden af inklusion kan tilvejebringe. Grafisk vil det kunne illustreres således: Projekter rettet mod: Borgere med svære belastninger Borgere med moderate belastninger Side 8 af 11

9 Belastninger for den enkelte beskrevet i anvendte udredningsredskaber Belastninger beskrevet i osv. Klynge af fælles indikatorer på tværs af puljens projekter i forhold til målet om inklusion Belastninger beskrevet i osv. Borgere med lettere belastninger Hvis projektet retter sig mod mere end én af disse belastningsgrader, skal det være muligt datamæssigt at inddele deltagerne i de tre belastningsgrader også selv om indsatsen er ens. Det er vigtigt for Social-, Børne- og Integrationsministeriet, at puljen og de udviklede metoder kan bidrage til, at indsatsen over for mennesker med sindslidelser kvalificeres. For at skabe et godt udgangspunkt for dette, er det af afgørende betydning, at projektdeltagerne er hjælpsomme både i form af oplysninger og meningstilkendegivelser i det omfang, de magter det, og accept af, at deres cpr-nummer bruges til indsamling af data til evalueringen. I evalueringen vil deltagerne fremstå anonymt. Processtøtte Som led i ansøgningsprocessen afholder Socialstyrelsen den 28. maj 2013 en workshop/et seminar for potentielle ansøgere om at arbejde systematisk med forandringsteori og opstilling af målsætninger. Seminaret er som udgangspunkt tiltænkt de frivillige og private aktører i partnerskaberne, for hvem dette arbejde ikke er en del af hverdagen. De offentlige parter er også velkomne, men ved overtegning vil de frivillige og private aktører få forrang. Yderligere oplysninger om workshoppen/seminaret findes på Socialstyrelsens hjemmeside Bemærk tilmeldingsfrist den 15. maj Når de projekter, der skal indgå i puljen, er blevet udvalgt, vil Socialstyrelsen yde processtøtte både til de enkelte projekter og til den samlede gruppe af projekter i puljen. Hvert af de støttede projekter vil i opstartsfasen få hjælp til afholdelse af en målrettet forandringsteoriworkshop til brug for kvalificering af projektbeskrivelsen. Der vil endvidere undervejs blive afholdt netværksmøder for de deltagende projekter, hvor formålet vil være gensidig støtte og inspiration i arbejdet hen imod de beskrevne mål herunder arbejde med de opstillede forandringsteorier. Forventninger til de støttede projekter De støttede projekter skal deltage i netværksaktiviteterne ligesom, det er obligatorisk, at de bidrager til evalueringen ud fra evaluators behov. Ansøgerne opfordres derfor til at tage højde for dette i projektets budget. Side 9 af 11

10 12 Praktiske oplysninger 12.1 Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er 2. september Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt Social-, Børne- og Integrationsministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i oktober Socialfaglige spørgsmål og spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Social-, Børne- og Integrationsministeriets puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Til udarbejdelse af budgettet for projektet skal skabelonen budgetskema anvendes. Du får adgang til skabelonen for budgetskemaet, når du går i gang med at ansøge om midler fra en af ministeriets puljer eller fra puljens side. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Side 10 af 11

11 Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 12.3 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Social-, Børne- og Integrationsministeriet har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 11 af 11