Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Transkript

1 ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor Ansøger og ansvar i forbindelse med indsats og tilskud Projektet ansøges på vegne af Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Lærerforening, Danmarks Lærerforening, SOSU-Lederforeningen og Danske Erhvervsskoler. Projektledelse og ansvar: Uddannelsesforbundet. Uddannelseskonsulent Tina Bøgehave Christiansen er kontaktperson. Med den flerhed af skoleformer, der indgår, er det mest hensigtsmæssigt, at ansvaret ikke placeres på en enkelt skole, men i stedet hos en af de organisationer, der skal arbejde omkring og med projektet. Det er der enighed om blandt organisationerne. Titel på indsats Lærerprofessionsrollen under forandring i et eksperimentelt læringsrum med fokus på styrkelse af kvaliteten i erhvervsuddannelserne Ansøgte beløb kr. Godkendelse af indsatsen Projektet er udviklet og godkendt i et samarbejde mellem Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Lærerforening, Danmarks Lærerforening, SOSU-Lederforeningen og Danske Erhvervsskoler. Grundlaget for projektet blev skabt i forbindelse med en fælles konference med titlen: Kvalitet i fremtidens erhvervsuddannelser afholdt den 31. maj 2012 i Fællessalen i Folketinget. Baggrund Der foreligger i dag en evidensbaseret viden, som peger på, at lærerens evne til at lede klassen, udvikle læringsrummet og skabe gode relationer gennem anerkendende pædagogik har stor betydning for, om det lykkes at motivere og inkludere de mange forskelligartede elever og skabe læring, trivsel og udvikling. Evidensforskningen peger på, at netop disse lærerkompetencer har en meget stor effekt på elevernes læring, inklusion og trivsel. Norske undersøgelsen gennemført af professor Thomas Nordahl viser bl.a., at det ingen eller ringe effekt har at variere undervisningen, at differentiere efter niveau, at individualisere eller at gøre klasserne mindre, hvis læreren ikke på kompetent vis behersker disse kompetencer. Heller ikke to lærere i klassen gør nogen nævneværdig forskel.

2 Langt de fleste af de ting, vi ved, der virker, er altså ting, som lærerne har indflydelse på. Ting, lærerne kan ændre og arbejde med. Men det indebærer, at lærerne udvikler sådanne nye kompetencer, samtidigt med at både elevrollen og lærerrollen justeres i forhold hertil. Lærerne skal således kunne se kritisk på deres egen rolle. Det er nemlig lærerrollen, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen ifølge de ovennævnte undersøgelser. Antagelsen, at den enkelte elevs indre motivation var den bedste, når det gjaldt varig læring, har gennem årene ført til en individualisering af undervisningen med ansvar for egen læring, læringsstile, specialundervisning og undervisningsdifferentiering som nogle af udtryksformerne. Denne tendens har skubbet opmærksomheden på elevernes ydre motivation og undervisningens mere kollektive aspekter i baggrunden. Dermed har der været mindre fokus på den del af lærerens arbejde, der har at gøre med at skabe samarbejde, inkludering, ydre motivation, struktur og tydelighed i undervisningen. Nye lærere, der er i gang med diplomuddannelsen i erhvervspædagogik (for nærværende ca. 400 lærere), præsenteres i den teoretiske del af uddannelsen for dele af denne nye viden og har som følge heraf et øget teoretisk niveau, når de planlægger og gennemfører undervisningen på skolen. Der er med afsæt heri opstået et ønske blandt de ældre og erfarne medarbejdere/lærere om efteruddannelse på samme teoretiske niveau som de nyuddannede. De nyudannede har på den anden side ikke den indgående praksiserfaring, som eksempelvis de lærere har, der har undervist i 20 år. Der vil derfor blive iværksat initiativer i forbindelse med dette projekt, hvor disse to medarbejdergrupper bringes i udviklende og givende samspil med hinanden om fremme og udvikling af ovennævnte kompetencebehov. Projektet sigter på at afprøve elementer af det, man ved, fremmer elevernes (indre og ydre) motivation og læring, og som knytter sig til en ny fortolkning af lærerprofessionen, således at læreren formår: At aktivere og motivere eleverne At skabe gode relationer At sikre, at eleverne forstår deres opgave ved at kommunikere budskaber målrettet, klart og forståeligt At sikre den nødvendige sammenhæng, forståelse og struktur At lede arbejdet i klassen med naturlig autoritet og med en klar fornemmelse af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer At udvikle disse kompetencer i et professionelt fællesskab, bestående af lærere og ledere Målet er en lærer, som arbejder bevidst med anerkendende pædagogik i en personlig stil og god form og har etableret faste rutiner. Desuden en lærer, som formår på en markant måde at skifte mellem aktiviteterne i klassens kollektive rum og markere klassens fællesskab (eksempelvis i begyndelsen og afslutningen af aktiviteterne), så alle føler, at de trods individuelle mellemforløb er led i en større helhed. Målet er en lærer, som kan ansvarliggøre eleverne overfor hinanden, og som er i stand til at skabe gode relationer mellem elev og lærer og imellem eleverne indbyrdes. Der er et stort behov for at sætte fokus på et sådant kompetenceløft af erhvervsskolelærerne. I foråret 2011 kunne man eksempelvis læse, at 72 procent af lærerne på de tekniske uddannelser oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset de senere år. Samtidigt tror 54 procent af lærerne, at frafaldet på de tekniske skoler vil stige (rundspørge Politiken, 8. april 2011). En række skoler ønsker derfor at iværksætte en særlig strategisk indsats, så lærerne rustes til at tage hånd om problemer med umotiverede og frafaldstruede elever. 2

3 Formål (maks. 1-2 sætninger) Formålet er at udvikle lærerprofessionsrollen i et eksperimentelt læringsrum og dermed styrke samspillet mellem teori og praksis, så denne kobling erkendes og opleves meningsfuld og kompetenceudviklende for lærerne. Formålet er desuden at afprøve metoder til videreformidling af den viden, de erfaringer og de metoder, som udvikles i projektet (eksempelvis blended learning). Succeskriterier og resultatmål Projektets resultatmål er: 1. At der er udviklet lærerkvalificering/kompetencer ifm. udvikling og afprøvning af metoder i praksis til viden, der virker. 2. At der er udviklet og afprøvet redskaber, der kan støtte skolerne i at udvikle deres egen version af viden, der virker. 3. At der på de deltagende skoler udvikles et koncept for kompetenceudvikling (for eksempel Teaching Lab, job swop, gensidig observation eller andre tilsvarende metoder). 4. At der på hver skole er beskrevet nogle cases, der viser, hvordan man gør en forskel med læring-på-jobbet metoder. 5. At de fire deltagende pilotskoler har udviklet en konkret praksisbeskrivelse. 6. At der er produceret et idékatalog med eksempler på, hvordan mødet med praksis i et eksperimenterende læringsrum har givet mulighed for at kvalificere samspillet mellem teori og praksis, så denne kobling erkendes og opleves meningsfuldt og lærerigt for lærerne. 7. At resultaterne fra udviklingen og afprøvningen af metoder og værktøjer er formidlet til det øvrige erhvervsuddannelsessystem. 8. At der på de fire skoler er skabt reelle muligheder for, at lærerne kan agere og anvende metoder, som fremmer lærernes kompetencer i praksis 9. At nyuddannede og ældre erfarne lærere er bragt i et givende samspil, som har styrket såvel de nyuddannedes som de ældre erfarne læreres kompetencer. 10. At der er sket en opfølgning af, at læringen i hverdagen har haft en effekt på lærernes kompetencer. 11. At der er udviklet og oprettet en webside med ideer, forslag, værktøjer og metoder til viden der virker. 3

4 Et overordnet succeskriterium for projektet er, at resultatet af lærernes kompetenceudvikling via metoder som job swop, gensidig observation, Teaching Lab og blended learning ikke alene har forbedret praksis, men også at deltagerne har udviklet en øget indsigt i egne og andres praksis samt udviklet et fælles sprog, som kommer dem til gode professionelt og personligt. Derudover at skolens udbytte er blevet øget, fordi de pædagogiske nyuddannede og de ældre erfarne medarbejdere har været i tæt dialog om konkrete pædagogiske situationer i dagligdagen og løbende har italesat egne oplevelser og erfaringer. Forankring af resultater og effekt Forankringen vil overordnet sigte på at formidle den bagvedliggende proces til alle medarbejderne på skolerne. Det vil ske gennem inddragelse af lærere og ledere i udvikling af kompetenceudviklingen fra start til slut på den enkelte skole med sigte på at skabe ejerskab til initiativerne. Der vil løbende og systematisk blive arbejdet med opkvalificering og forankring på ledelses- og lærerniveau, når det gælder tilpasning af konkrete erfaringer og metoder på de enkelte skoler. Dette sker via småseminarer, refleksioner over erfaringer fra praksis og gennem arbejdet i lokale udviklingsrupper. Der udarbejdes en praksisbeskrivelse på hver skole. Desuden afholdes en konference for ledere og lærere fra de skoler, der ikke har deltaget i pilotprojektet. Tanken er, at alle præsenteres for metoder til læring-på-jobbet på de enkelte skoler. Formålet med denne konference er at sætte ledere og lærere i stand til at iværksætte praktiske tiltag på egen skole. På de skoler, der deltager i dette projekt, vil resultaterne blive forsøgt indarbejdet i skolens strategiske kompetenceudvikling. Desuden vil projektet løbende blive omtalt og kommunikeret internt på de deltagende skoler (eksempelvis i skolernes medarbejderblade eller/og på lærermøderne). Fra projektets start oprettes en fælles webside, hvor værktøjer, erfaringer og resultater lægges ind. Desuden udarbejdes der et idé- og erfaringskatalog indeholdende en drejebog for, hvordan man styrer processen. Drejebogen vil indeholde konkrete eksempler på, hvordan man kan gribe arbejdet an fra start til slut og små cases om, hvordan skole x eller y har grebet arbejdet an. Endelig gennemføres et internt seminar på hver skole med præsentation af resultaterne og de værktøjer og metoder, der er udviklet. Værdi og brugbarhed af pointer og erfaringer til glæde for andre Projektets sigte er at skabe et kompetenceløft blandt lærerne og skabe viden om, hvordan skolernes praksis kan gøres bedre i form af ændret og forbedret praksis med anvendelsen af metoder som job swop, Teaching Lab mv. og understøttet af bla. blended learning og et kollegialt samarbejde, hvor nyuddannede lærere og ældre erfarne lærere er bragt i et givende samspil med hinanden. Formidlingen af resultaterne vil ske på en sådan måde, at de generelt vil kunne inspirere erhvervsskolernes lærere, ledere og planlæggere til at inddrage erfaringerne, modeller, metoder 4

5 og værktøjer på egen skole. Resultaterne fra projektet vil løbende blive formidlet på projektets hjemmeside, ligesom de publiceres på eudtube. Det tilstræbes at kunne dokumentere meget praksisnære og jordnære resultater både i tekst og i form af videoklip. Her indlægges diverse afprøvede værktøjer og ideer til, hvordan de kan anvendes. Der oprettes et forum med mulighed for dialog med lærere og ledere rundt omkring på sektorens øvrige skoler. Der udarbejdes desuden et lille informationsfolder/hæfte med konkrete cases, eksempler på værktøjer og erfaringsopsamlinger. Hæftet udsendes til alle erhvervsskoler og indlægges på websiden og kan frit kopieres af alle interesserede. Målgruppe Målgruppen er primært lærere og ledere på erhvervsskolerne (SOSU, tekniske skole, handelsskoler og kombinationsskoler samt AMU). Indhold/aktiviteter Indholdet i projektet vil centrere sig om at styrke og udvikle lærernes kompetence i praksis. Metoden til udvikling af lærerens kompetence vil tage sit afsæt i den hypotese, at det er helt centralt for lærernes pædagogiske kompetenceudvikling, at der opøves en lyst til at eksperimentere med undervisningen. Og her taler vi om det uhyre betydningsfulde i, at lærerne udvikler en metodeansvarlighed i forhold til de pædagogiske opgaver, der skal løses i forbindelse med inklusion af eleverne. Projektet vil indholdsmæssigt stræbe efter, at lærerne arbejder på at forfølge metodeansvarlighed 1 og omsætning af evidensbaseret viden, der indebærer læringsorienteret, eksperimenterende metodemangfoldighed byggende på evidensbaseret og kollegial professionalisme. Den enkelte pilotskole er med til at folde ud, hvordan dette gøres på netop denne skole. I projektet vil dette i første omgang ske ved, at udvalgte nyuddannede og ældre erfarne undervisere eksperimenterer med metoder, som egner sig til systematisk kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen vil blive knyttet op på metoder, som styrker lærerprofessionen i form af læring-på-jobbet, job swop, gensidig observation af undervisningen, Teaching Lab 2 eller lignende metoder, der kan skabe miljøer med fokus på at fremme en praksisnær pædagogisk udviklingspraksis. Ideen er at skabe et eksperimentelt læringsrum, hvor der arbejdes med udvikling og undervisning af elever under fokuseret observation, analyse, feedback og refleksion over konkrete undervisningssituationer i mindre og overskuelige grupper som en integreret og kontinuerlig del af den daglige undervisning. Et læringsrum, som involverer såvel elever i skolen, deres lærere og konsulenter fra NCE-Metropol. Omdrejningspunktet er at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, praksisnær viden og erfaring med udviklingen af undervisningen og dermed egen lærerrolle i et inkluderende 1 kriterier er inspireret fra Fibæk, Bjerresgaard, Teaching-lab metoden er i Danmark introduceret af professor Per Fibæk Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 5

6 perspektiv. Projektet vil undersøge om og i givet fald, på hvilke måder mødet med praksis giver mulighed for at kvalificere samspillet mellem teori og praksis, så denne kobling erkendes og opleves meningsfuldt og lærerigt for lærerne. I projektet udarbejdes konkrete eksempler på, hvorledes og hvordan de ønskede kompetencer kan udvikles og forbedres. Der produceres i denne sammenhæng videoeksempler til illustration af, hvad der skal til, og hvordan nyuddannede og ældre undervisere kan samarbejdet om kompetenceudviklingen. En del af projektet vil bestå af videreformidling til 6-8 erhvervsskoler og AMU af erfaringerne, indhøstede fremgangsmåder og resultater fra de afprøvede metoder til kompetenceudvikling af lærerne ved anvendelse af bl.a. blended learning. Under, før og efter eksperimenter i læringsrummet skal læreren kunne hente viden og metoder, der virker indenfor minimum følgende emner. - Differentiering med fokus på såvel de stærke som svage elever - klasserumsledelse - relationskompetence - styrkelse af fællesskabet imellem eleverne indbyrdes - motivation og inklusion Denne viden produceres så at sige af lærerne selv og vil efterfølgende kunne leveres eksempelvis som blended learning til såvel de deltagende lærere som til de nævnte 6-8 andre skoler, der først deltager i processen, når metoder og materialer til videnspredning via f.eks. blended learning foreligger. Blended Learning forstås her som en kombination af e-learning, der er uafhængig af at tid og sted, og tilstedeværelsesundervisning, hvor kursister og lærer er fysisk tilstede på samme tid. Eksempelvis kunne et emne være: God undervisning kræver både relations- og ledelseskompetencer, men hvordan gør man det i virkeligheden? Eksempler på, hvordan man kan gøre det, leveres i form af videoklip (fra den rigtige praksis) støttet af virtuelle præsentationer fra en underviser alt sammen leveret asynkront og på en sådan måde, at deltagerne kan forberede sig inden et synkront tilrettelagt møde mellem deltagere og underviser. Også dette kan evt. leveres virtuelt, men skal under alle omstændigheder tænkes ind i en udviklingssammenhæng støttet af kvalificeret udviklingspersonale på skolen eller udefra. I den synkront tilrettelagte undervisning bruges tiden på analyser og refleksioner over videooptagelser og evt. virtuelle oplæg. Job-swop, observation, andre læring på jobbet metoder eller Teaching Lab til at producere viden, der virker, og blended learning eller lignende metoder, der kan formidle den i en overkommelig og samtidig forståelig og billedlig form, vil blive afprøvet med fokus på at integrere og implementere denne metode som en del af praksis på skolen og samtidig som en metode, der kan anvendes mere generelt og således også til andre kompetenceudviklingsopgaver eksempelvis opkvalificering i et diplom perspektiv. Med sigte på at kvalificere projektet i den indledende og forberedende fase indhentes erfaringer fra skoler, som allerede har erfaringer med sådanne metoder. 6

7 Aktivitetsbeskrivelse Følgende hovedaktiviteter vil indgå i projektet: Seminarer, arbejdsdage med møder og eksperimenter i udviklingsgrupper, styregruppemøder, udvikling af blended learning, teaching lab, indsamling af viden, bearbejdning af erfaringer og resultater, evalueringsaktiviteter, formidling af erfaringer, arbejdsdage på skolerne. Forberedelse af projektet: Fase 1 Aktivitet Tidspunkt Aktivitet 1: Dannelse af styregruppe Oktober 2012 Aktivitet 2: Forberedende arbejde. Indsamling af Oktober 2012 relevant viden og erfaringer Aktivitet 3: Udvikling af koncepter Oktober- nov og redskaber og herunder og oprettelse af en webside. Aktivitet 4: Gennemførelse af interviews Oktober - nov på de fire skoler med lærere, ledelse og elever. Aktivitet 5: Afholdelse af et input- og Feedbackseminar November 2012 for udvalgte lærere og ledere med forslag til ideer til eksperimenter og præsentation af resultater fra de gennemførte interviews. Pilotprojektets start: Fase 2 Aktivitet Tidspunkt Aktivitet 1: Afholdelse af skolevise læringsseminar November- dec med indførelse i metoder og, hvordan skolen kan afprøve metoderne Aktivitet 2. Det lokale udviklingsprojekt fokuseres November-dec og planlægges konkret. Der udarbejdes konkret plan på hver skole indeholdende et pilotforløb og en tids- og aktivitetsplan for en afprøvning og erfaringsindsamling Aktivitet 3: Projektet igangsættes og Januar-April 2013 gennemføres på de fire skoler. 7

8 Aktivitet 5: Opsamling af foreløbige April 2013 erfaringerne og effektmåling på den enkelte skole Aktivitet 6: Pilotprojektets afslutning: Maj 2013 Udvidet styregruppemøde, hvor resultaterne fra pilotprojektet sammenfattes. Aktivitet 7: Kommunikation af Maj - Juni 2013 Delresultater internt på skolerne Aktivitet 8: Projektet videndeles til 6-8 skoler fordelt Juni 2013 ligeligt på landsplan. Skolerne ansøger om at deltage i en afprøvning og implementering af resultaterne fra pilotprojektet. Afprøvning og implemtering på 6 til 8 skoler: Fase 3 Aktivitet 1: Afprøvning og implementering af koncept, metoder og materialer på 6-8 erhvervsskoler Aktivitet Tidspunkt August - oktober2013 Aktivitet 5: Opsamling af November 2013 erfaringerne og effektmåling Sammenfatning af resultaterne: Fase 4 Aktivitet Tidspunkt Aktivitet 1: Projektlederen sammenfatter resultaterne, November 2013 med metoder og erfaringerne Aktivitet 2: Resultater og erfaringer Januar 2014 fremlægges og drøftes på et udvidet styregruppemøde. Aktivitet 4: Sammenfatning af resultater, tilpasning Januar 2014 af metoder, form mv. indlægges på projektets webside. Aktivitet 5: Afholdelse af en Marts 2014 konference for ledere, lærere og tillidsfolk fra alle landets erhvervsskoler Tidsplan Projektet vil finde sted fra oktober 2012 til marts

9 Se aktivitetsplan med tider. Organisering i forbindelse med indsatsen Projektet ansøges på vegne af Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Lærerforening, Danmarks Lærerforening, SOSU-Lederforeningen og Danske Erhvervsskoler. Pilotprojektet gennemføres på fire erhvervsskoler med både tekniske, merkantile og SOSU uddannelser beliggende Kbh/Sjælland. Der vil være forskellige faglige områder repræsenteret. Der oprettes desuden en referencegruppe bestående af et større antal skoler fordelt ligegeligt geografisk, som løbende og afsluttende tilføres viden og resultater fra projektet. Projektledelse: Uddannelseskonsulent Tina Bøgehave Christiansen, Uddannelsesforbundet Deltagere: Skole x SOSU, Skole y på HS, Skole z på TS og skole q på AMU. Skolerne inviteres med i projektet, efter nærmere fastsatte kriterier. Der deltager ca. 50 lærere samt otte ledere i pilotprojektet. Hertil kommer som nævnt, at resultaterne overføres til minimum 6-8 erhvervsskoler, der vil kunne indgå i en referencegruppe for projektet Der nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter fra Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Lærerforening, Danmarks Lærerforening, SOSU-Lederforeningen og Danske Erhvervsskoler. Desuden deltager to konsulenter - Lektor Albert Astrup Christensen og konsulent xx NCE-Metropol, afdelingsleder Susanne Gottlieb, NCE Metropol og lektor Peter Koudahl fra Aalborg Universitet. NCE skal være ekstern operatør og sikre, at opgaven løses og sikre, at den viden og de resultater, der udvikles i projektet, forankres internt på skolerne jf. ovenstående beskrivelse af forankring og procesbeskrivelse. Brug af eksisterende værktøjer og det offentlige uddannelsessystem Projektet kan producere materiale og viden til anvendelse på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse til gavn for såvel nye studerende som for erfarne undervisere. Metoder og værktøjer, som knytter til begrebet læring på jobbet (job-swob, kollegial observation, teaching lab mfl.), vil blive udviklet, tilpasset, afprøvet og implementeret i et tæt samarbejde med lærere, ledere og øvrige aktører. Budget for indsatsen (budget i Excel vedlægges) Budgettet er vedlagt ansøgningen. Har arbejdspladsen/institutionen modtaget støtte fra SCK inden for de seneste 3 år? (sæt x) Nej Ja Ved ja anføres titel/titler, bevilgende udvalg samt tilskuddets størrelse. 9

10 Har I modtaget rådgivning/sparring fra SCK inden indsendelsen af ansøgning? (sæt x) Nej Ja x Ved ja anføres kort, hvilken kontakt, der har været med hvem og hvornår. Der har været kontakt og sparring med konsulent i SCK Jens Henning Ravnsmed under hele forløbet med udarbejdelsen af ansøgningen. Udvalg (sæt x) FUSA: OPU: CLOPU: x APU: Ved ikke: Institutionsoplysninger (skal udfyldes) Ressortministerium - Institutionens navn Uddannelsesforbundet Adresse Nørre Farimagsgade København K Institutionens mailadresse info@uddannelsesforbundet.dk Hovedtelefonnummer CVR-nummer EAN-nummer - Bankkonto Kontaktperson Tina Bøgehave Christiansen Telefonnr tbc@uddannelsesforbundet.dk 10

11 VEJLEDNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Når I ønsker at søge om økonomisk støtte til en indsats om strategisk og systematisk kompetenceudvikling hos SCK, skal I anvende centrets ansøgningsskema. Rubrikkerne i skemaet skal udfyldes i det omfang, de er relevante ift. den indsats, der søges tilskud til. Giv i bedst muligt omfang korte beskrivelser under de enkelte rubrikker. Ansøgningsskemaet skal vedlægges et budget. Oplysningerne i skemaet anvendes i sammenhæng med budgettet som grundlag for udvalgenes vurdering af tilskudsbehov, aktualitet og overførselsværdi og på baggrund heraf til konkret beslutning om økonomisk støtte til indsatsen. Ansøger og ansvar i forbindelse med indsats og tilskud Her anføres institutionens navn og hvem, der formelt er tilskudsmodtager og dermed har ansvaret for gennemførsel af indsatsen og anvendelse af evt. tilskud. Titel på indsats Her anføres titlen på den indsats, der søges støtte til. Hvis der gives økonomisk støtte til indsatsen bliver indsatsens titel og projektnr. (som SCK tildeler) gennemgående i SCKs kommunikation fremover om indsatsen. Det er derfor en god idé med en kort og sigende titel på indsatsen. Ansøgte beløb Her anføres det samlede ansøgte beløb i hele 1000 kr. Tilskud fra SCK gives som hovedregel i hele 1000 kr. Godkendelse af indsatsen Her beskrives hvordan og hvornår, I har sikret enighed om indsatsen på ledelses- og medarbejderside. Indsatser som modtager økonomisk støtte fra SCK, skal være forankret på både ledelses- og medarbejderside og være godkendt af relevante parter. På arbejdspladsniveau vil det typisk være SU, på andre niveauer vil det som regel være den respektive arbejdsgiverside og en eller flere faglige organisationer repræsenteret ved TR, som er enige om indsatsen. Den aktuelle form afhænger af indsatsen karakter og beror på en konkret vurdering. Baggrund Giv herunder en præsentation af de udfordringer, der ligger til grund for ansøgningen. Beskriv hvilke problemstillinger, det er jeres fokus at finde løsninger på med indsatsen. I beskrivelse af baggrunden for jeres ansøgning er det en god idé at være så konkret og fokuseret som muligt, når I giver et billede af den situation arbejdspladsen står i og det behov for udvikling, der er identificeret. Formål Herunder anføres indsatsens overordnede formål. Dette skal kunne opstilles i kort format og således formuleres i 1-2 sætninger. Indsatsens formål er styrende for den bevilling, I vil modtage, hvis der gives økonomisk støtte. Det vil fremgå af bevillingsbrevet, at støtten er givet til det overordnede formål og dette kan ikke ændres uden inddragelse af besluttende udvalg. Succeskriterier og resultatmål Herunder skal I opstille indsatsens succeskriterier og beskrive hvilke resultater, I ønsker at opnå med indsatsen. I skal også herunder beskrive, hvilke ændringer af praksis, I forventer og ønsker som mål med indsatsen. Det skal fremgå, hvem indsatsen kommer til gode fordelt på relevante grupper fx brugere, borger og medarbejdere. Det skal også fremgå, hvilken effekt I ønsker at opnå med indsatsen og dens aktiviteter. Når indsatsen er afsluttet vil I som del af afrapportering på indsatsen blive bedt om, at anføre opnåede resultat- og succesmål samt blive bedt om at beskrive den ændrede praksis som indsatsen har medført. Forankring af resultater og effekt Beskriv her, hvordan indsatsens resultater vil blive fastholdt i organisationen efter indsatsens ophør. Beskriv endvidere i hvilket omfang indsatsens aktiviteter forventes at have effekt på længere sigt samt på hvilken måde dette sikres. Det kan herunder være relevant at redegøre for indsatsens værdi, hvis arbejdspladsens vilkår ændrer sig. 11

12 Værdi og brugbarhed af pointer og erfaringer til glæde for andre Vurder og beskriv herunder værdien/brugbarheden for andre arbejdspladser og medarbejdere af jeres forventede resultater og det I ønsker at iværksætte med indsatsen. Angiv hvordan I kan/vil bidrage til at sikre udbredelse af pointer og erfaringer, både inden og uden for jeres egen branche, både som integreret del af indsatsen og evt. efter indsatsen er gennemført. Alle arbejdspladser, som modtager økonomisk støtte til en indsats er forpligtet til at formidle sine erfaringer og resultater eksternt til andre interesserede statslige arbejdspladser fx via henvisning fra SCK eller i fm nyhedsbreve, lærende møder, konferencer o. lign. i SCK regi. Målgruppe Her anføres målgruppen for indsatsen og hvor mange medarbejdere i målgruppen, der er omfattet af indsatsen. Hvis indsatsen omfatter flere målgrupper anføres dette med angivelse af antal fordelt på målgrupper. Hvis indsatsen retter sig mod forhold på arbejdspladsen, som ikke er relateret til målgrupper anføres det, at indsatsen er tværgående. Målgruppe kan være overordnet (OPU, CLOPU eller APU målgruppe) eller specifikt på faggrupper (fx rengøringsassistenter, håndværkere, faglærere, politibetjente, præster, forskere, medarbejdere inden for ). Indhold/aktiviteter Herunder beskrives de konkrete tiltag og aktiviteter, som indsatsen består af. Hvis aktiviteterne er faseopdelte, anføres dette. Beskriv herunder, hvordan I vil sikre, at indsatsens aktiviteter spiller bedst muligt sammen med den daglige drift. Endvidere kan det kort anføres, hvordan de valgte aktiviteter og tiltag forventes at medføre ændringer i praksis i henhold til succeskriterier og resultatmål. Det er meget almindeligt, at der er behov for justeringer i aktivitetsplaner og evt. justeringer i forhold til aktiviteter, når en indsats er igangsat. Opstår der behov for ændringer i indhold og aktiviteter, efter en bevilling er afgivet, skal det forelægges og godkendes af SCK forud for evt. ændringer. Ved ændringer i aktiviteter og indhold for en indsats kan det have indflydelse på budgettet. Hvis det er tilfældet, skal I også indsende et revideret budget, som SCK skal godkende. Se også nedenfor under Budget for indsatsen. Tidsplan Beskriv indsatsens tidsplan, herunder forventet start- og slutdato. Ved større indsatser anføres forventet tidspunkt for midtvejsstatus. Indsatsens tidplan er styrende for bevillingens løbetid og udbetaling af rater. Hvis I har behov for at justere i tidsplanen for indsatsen fx at ændre indsatsen start- eller slutdato, skal I kontakte SCK med henblik på en godkendelse heraf. Organisering i forbindelse med indsats Beskriv hvordan I planlægger at organisere indsatsen for at sikre samspil mellem ledere, medarbejdere og en evt. HR-/personalefunktion samt hvordan forankring af indsatsen på ledelses- og medarbejderside sikres i gennemførelsesfasen. Hvis der inddrages brugere eller samarbejdspartnere i indsatsen beskriv da hvordan samt evt. hvilke eksterne operatører, der skal løse opgaver og hvordan det sikres, at viden fastholdes internt. Brug af eksisterende værktøjer og det offentlige uddannelsessystem Beskriv i hvilken udstrækning, I planlægger at bruge eksisterende metoder og værktøjer som led i indsatsen. Det kan fx være Kompetenceudvikling med effekt eller Campus e- læringsmoduler. Anfør også herunder, hvis I vil gøre brug af det offentlige uddannelsessystem fx VUC, AMU, akademi-, diplom- og masteruddannelser som led i et kompetenceløft. Budget for indsatsen Herunder anføres det samlede forventede forbrug i forhold til indsatsen fordelt på støttebeløb og egenfinansiering samt evt. anden finansiering. Hvis der kan komme en efterfølgende indsats, som er tilskudskrævende, skal dette også anføres her. Ansøgning om tilskud skal altid vedlægges et budget for indsatsen i Excel. Budgettet skal udarbejdes i en fast skabelon, som findes på SCK s hjemmeside Sammen med skabelonen finder I vejledning til budget og regnskab. Indsatsens budget er styrende for, hvordan den økonomiske støtte kan anvendes. Godkendelse af budgetændringer skal ske forud for ændringer eller justeringer af indsatsen. Ved afslutning af indsatsen vil I blive bedt om at indsende et underskrevet regnskab for anvendelsen af midler. Regnskabet skal være opstillet på baggrund af seneste godkendte budget for indsatsen. Hvis der er behov for ændringer i fm gennemførsel af indsatsen, fx anden disponering af midler til forskellige aktiviteter, skal I begrunde dette og indsende et revideret budget til SCK med henblik på godkendelse. Budgetændringer, der ikke er godkendt af SCK, vil som hovedregel ikke blive godkendt i fm aflæggelse af regnskab for indsatsen. 12

13 Har arbejdspladsen/institutionen modtaget støtte fra SCK inden for de seneste 3 år? Sæt kryds i ja eller nej. Hvis der svares ja, bedes I her anføre titel/titler, bevilgende udvalg samt tilskuddets størrelse i fm tidligere modtaget støtte. Det er relevant for udvalgene at få overblik over, hvilke indsatser arbejdspladsen evt. tidligere har fået økonomisk støtte til. Har I modtaget rådgivning/sparring fra SCK inden indsendelsen af ansøgning? Sæt kryds i ja eller nej. Hvis I har modtaget rådgivning eller sparring fra SCK anføres kort, hvilken kontakt, der har været samt med hvem og hvornår. Det er SCKs erfaring, at arbejdspladser, der har modtaget rådgivning eller sparring fx på ideer og udviklingsbehov, hjælp til design af indsatsen eller andre input er med til at øge chancen for økonomisk tilskud. Udvalg Herunder anføres med afkrydsning det/de udvalg, som ansøgningen stiles til. Hvis I er i tvivl, visiterer SCK ansøgningen til relevante udvalg. I nogle tilfælde vurderer SCK også, at en ansøgning er mere relevant i et andet udvalg og visiterer dermed ansøgningen i overensstemmelse hermed. Institutionsoplysninger Disse oplysninger anvendes særligt i fm udarbejdelse af bevillingsbreve. Når der gives tilsagn om tilskud til arbejdspladsen vil bevillingens 1. rate blive udbetalt samtidig med afgivelse af tilsagn og det er derfor nødvendigt, at I oplyser det kontonr. som en rate kan overføres til, allerede i fm med indsendelse af jeres ansøgning. Det er ligeledes vigtigt, at alle felter udfyldes fuldt ud og korrekt. 13