Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER
|
|
- Trine Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner og 2 regioner har en overordnet politik vedrørende sygefravær enten en helt ny politik eller et sammendrag af tidligere politikker. Sygefraværspolitikkerne varierer fra værdibaseret politik til en mere procedurebeskrivende politik. For regionernes vedkommende mangler der stadig at blive implementeret nye overordnede sygefraværs- og trivselspolitikker men disse er på vej. Indtil videre bruger de decentrale arbejdspladser de gamle amtslige sygefraværspolitikker og -procedurer. Det fælles udgangspunkt for politikkerne er at forebygge og nedbringe sygefraværet centralt og decentralt. Det varierer, hvorvidt de 10 kommuner og 2 regioner har specifikt fastsatte måltal for nedbringelsen af sygefraværet. Centralt peges der på et behov for at understøtte de decentrale ledere med ledelsesværktøjer til at håndtere sygefravær hos medarbejdere herunder udvide kendskab til viften af mulige fastholdelsestiltag. Manglen på kvalificeret arbejdskraft har været med til at skærpe de 10 kommuners og 2 regioners fokus på fastholdelse samt forebyggelse og nedbringelse af sygefraværet. Lidt over halvdelen af kommunernes og regionernes personalechefer og decentrale ledere nævner også, at arbejdskraftmanglen forårsager et stigende sygefravær. De 10 Kommuner og 2 regioner har sygefraværsstatistikker, der bruges dels som et styringsredskab i forbindelse med opfølgning på sygefravær, dels som informationsværktøj i forebyggelsesindsatsen. Indførelse af nye IT-systemer, der mere specifikt skal registrere sygefraværet, vil fremover give de decentrale ledere bedre mulighed for løbende at følge sygefraværet på egen arbejdsplads. De 10 Kommuners og 2 regioners politik er drøftet og godkendt i hoved- MED, og sygefraværet er et område, der har høj prioritet. Bl.a. har lidt under halvdelen af kommunerne og regionerne allerede lavet eller planlagt større trivselsundersøgelser, der nærmere skal belyse årsager til sygefraværet
2 Om sygefraværsmønstre Følgende konklusioner bygger på kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed samt data fra FLD (2006): Sygefraværet er mest markant på ældreområdet, børneområdet samt køkken- og rengøringsområdet. Sygefraværsårsagerne er oftest fysisk nedslidning, men også psykiske faktorer som udbrændthed og stress spiller en vigtig rolle. Mistrivsel, dårlige vaner og traditioner blandt medarbejderne er på nogle arbejdspladser ligeledes årsager til sygefravær. Manglende loyalitet nævnes specifikt af en leder også som årsag til sygefravær. FLD tal bekræfter ligeledes kommunernes udmeldinger om, at sygefraværet er steget fra 2005 til For de seks kommuners vedkommende er der gennemsnitlig sket en stigning fra 4,5 % til 5,0 %. Endelig bekræfter FLD tal de 10 kommuners udsagn om, at en stor del af sygefraværet skyldes langtidssygefravær hos relativt få ansatte, og at langtidssygefraværet generelt er steget i kommunerne. Manglen på arbejdskraft giver også et øget sygefravær hos såvel de ældre som for de nye medarbejdere. Hos de ældre medarbejdere giver det stigende sygefravær sig udtryk i, at medarbejderne må varetage flere arbejdsopgaver på grund af ubesatte stillinger. Hos nogle af de nye medarbejdere skyldes det stigende sygefravær bl.a. manglende kvalifikationer og arbejdsmotivation. Overordnet set vurderer kommunerne, at kommunalreformen kun i begrænset grad har haft betydning for sygefraværet indtil videre. Om indsats ifbm. sygefraværsforløb Følgende konklusioner bygger på kvantitative data fra 156 sygefraværsforløb suppleret med kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 decentrale ledere og 12 TR (det anføres, når konklusionen bygger på kvalitative data). Registreringen af sygefraværsforløbene er påbegyndt ved brug af den 1. sygefraværssamtale. Om processerne Uformel kontakt før den første sygefraværssamtale 76 % af de sygemeldte medarbejderne har haft uformel kontakt med lederen før den første samtale
3 Den uformelle kontakt mellem sygemeldt medarbejder og arbejdsplads opfattes af de interviewede ledere og TR-er som et meget væsentligt redskab til at fastholde medarbejderen på arbejdspladsen. Ifølge de interviewede ledere bruges der som oftest en mere uformel kontakt til den sygemeldte medarbejder frem for formelle sygefraværssamtaler, når der er tale om ukomplicerede sygefraværsforløb med fastsat tidsramme og klar prognose for raskmelding (fx brækket arm). 46 % af sygefraværssagerne har været delt over flere perioder. 45 % af de sygemeldte medarbejdere har under 5 års anciennitet. For 35 % af de sygemeldte medarbejdere er sygdomstypen angivet som psykiske årsager, i nogle tilfælde sammen med andre årsager. For 12 % angives, at sygefraværet er en følge af anmeldt arbejdsskade. Den første sygefraværssamtale og samtalens resultater I de 156 sager der er registreret på decentralt niveau, afholdes første sygefraværssamtale i 50 % af sygefraværssagerne før 15 dages fravær. I 63 % af sagerne deltager alene leder og den sygemeldte medarbejder i første sygefraværssamtale. Tillidsvalgte deltager i 11 % af samtalerne. I 59 % af de første sygefraværssamtaler er det blevet aftalt, at medarbejderen vender tilbage til arbejdspladsen med eller uden skånehensyn. I 41 % af de sager, hvor medarbejderen forbliver sygemeldt efter første samtale, er der blevet aftalt løbende kontakt eller nyt møde. Indhentning af varighedserklæringer er også hyppigt brugt. I de sager, hvor det ved første sygefraværssamtale er aftalt, at medarbejderen vender tilbage til arbejdet med særlige hensyn, er det aftalte hensyn oftest ændrede jobfunktioner eller delvis raskmelding eller delvis sygemelding. Omplacering af den sygemeldte medarbejder til anden arbejdsplads bruges ikke så meget som fastholdelsestiltag jf. flere personalechefer, hvilket bl.a. skyldes, at den decentrale leder mangler kendskab til eller overblik over andre afdelingers/arbejdspladsers arbejdskraftbehov. Nogle decentrale ledere har også den opfattelse, at en tidligere sygemeldt medarbejder kan være en usikker arbejdskraft, og at man derfor ikke ønsker at påføre andre lederkolleger problemer hermed. Undersøgelsen viser klart, at de aftaler, som medarbejderen og arbejdsgiveren har indgået ved sygefraværssamtalen, generelt holder. I 58 % af sygefraværssagerne er medarbejderen således vendt tilbage til arbejdet med eller uden særlige hensyn efter den første sygefraværssamtale
4 I de sygefraværssager, hvor medarbejderen er vendt tilbage til arbejdspladsen efter første sygefraværssamtale, er 60 % vendt tilbage til beskæftigelse uden særlige hensyn. I de sager, hvor medarbejderen ikke er vendt tilbage til arbejdspladsen, skyldes det i langt de fleste tilfælde, at medarbejderen stadig er sygemeldt. I disse sager er der hovedsageligt lavet aftaler om løbende kontakt og indhentning af varighedserklæring. 10 af de adspurgte decentrale ledere vurderer, at der er opbakning blandt kollegerne til at få den sygemeldte medarbejder tilbage i arbejde. Dog mindskes opbakningen blandt kollegerne, hvis der fx er uvished om fraværets årsag eller, når sygefraværet bliver meget langvarigt. De interviewede TR er anfører, at der kan opstå en vanskelig dobbeltrolle, hvor den sygemeldtes interesser på den ene side skal varetages, og hvor der på den anden side også er en forpligtelse til at tænke på de raske kolleger, der måske føler sig presset i det daglige arbejde pga. sygemeldte kolleger. Anden sygefraværssamtale I 58 % af de sygefraværssager, der er registreret på decentralt niveau har der været afholdt yderligere samtaler siden første sygefraværssamtale (fx rundbordssamtale). I de 34 %, hvor der ikke har været afholdt yderligere samtaler, er der i langt de fleste tilfældene heller ikke inden for undersøgelsesperioden planlagt samtaler. Ved samtalerne er deltagerkredsen ofte udvidet med fx personalekonsulenter, sagsbehandler fra sygedagpengekontoret og/eller en repræsentant fra fagforeningen. I 94 % af de registrerede sygefraværssager er der ingen planer om en tjenstlig samtale (hvilket som oftest er det første skridt mod en egentlig afskedigelse af medarbejderen). Medarbejdervinkel på sygefraværsforløb Følgende konklusioner bygger på kvalitative data fra 3 fokusgruppeinterviews med tidligere sygemeldte medarbejdere (2 fokusgruppeinterviews med fastholdte og 1 fokusgruppeinterview med afskedigede medarbejdere): Uformel kontakt med lederen før den første sygefraværssamtale opleves generelt positivt og skaber også tryghed omkring afholdelse af sygefraværssamtalen. Det opfattes som en god idé, at der er procedurer for håndtering af sygefravær, men der bør fortsat være plads til individuel vurdering
5 Samtalen opfattes som værende bedst, når indkaldelse til første sygefraværssamtale varsles i forvejen eller følges op af en uddybende telefonsamtale. Medarbejderne vurderer oftest, at de ikke har brug for at tage tillidsvalgte med til samtalen, men når der bruges TR, opleves det som positivt. Medarbejderne ser ingen problemer i, at sygefraværssamtalen afholdes over telefonen eller hjemme hos den sygemeldte. Sygefraværssamtalen opleves som et godt og konstruktivt redskab, når den afholdes i en omsorgsfuld tone, hvor den sygemeldte inddrages i en dialog. Sygefraværssamtalen opleves dog som værende afhængig af lederens erfaringsniveau, lederkompetencer og personlige evner til at skabe en omsorgsfuld og konstruktiv dialog med den sygemeldte. Medarbejderne oplever kontakten til arbejdspladsen som værende vigtig for, om sygefraværsforløbet ender med fastholdelse. Inddragelse af relevante fagpersoners kompetencer i supplement til lederens indsats i forbindelse med fastholdelse vurderes som væsentligt af flere af medarbejderne. Flere medarbejdere oplever de decentrale lederes kendskab til fastholdelsesmuligheder som for begrænset, og at den anvendte vifte af fastholdelsesmuligheder i høj grad er baseret på lederens forudgående erfaringer med fastholdelse. Når medarbejderen afskediges med begrundelse i sygdom, er det vigtigt for de afskedigede, at de har en oplevelse af, at alle fastholdelsesmuligheder er udtømte. Når afskedigelse er uundgåeligt, er det vigtigt for medarbejderen, at arbejdsforholdet afsluttes på en omsorgsfuld og respektfuld måde. De, der har været indkaldt til afskedigelsessamtaler, har oplevet dette som positivt. Genansættelsestilsagn opfattes af afskedigede medarbejdere som et godt tilbud
6 Om fastholdelse tre formelle fastholdelsestiltag Undersøgelsen har fokus på tre fastholdelsestiltag, der registreres centralt: delvis raskmelding, der er et midlertidigt tidsbegrænset tiltag - samt 56 aftale og fleksjob, der begge er mere varige tiltag. Disse tre tiltag registreres altid centralt, idet der her udbetales løntilskud eller sygedagpenge fra medarbejderens hjemkommune. Følgende konklusioner bygger på kvantitative data fra registrering af 699 fastholdelsesssager suppleret med kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed (det anføres, når konklusionen bygger på kvalitative data): Om processerne De interviewede personalechefer og næstfomænd anfører, at i både kommuner og regioner ligger ansvaret for fastholdelse hos de decentrale ledere, og tiltagene aftales direkte mellem arbejdsgiver og medarbejderen. Af de tre fastholdelsestiltag er delvis raskmelding det mest anvendte formelle fastholdelsestiltag: delvis raskmelding (76 %), 56 aftale (16 %), fleksjob (7 %). 41 % af de fastholdte medarbejdere har under 5 års anciennitet. I 89 % af sagerne kender den centrale personelenhed ikke årsagen til sygdomsforløbet. I sager med fastholdelse i fleksjob er årsagen ukendt i 94 % af sagerne. I de sager, hvor årsagen er kendt, er kronisk sygdom den hyppigste sygefraværsårsag blandt fastholdte med en 56 aftale. Hos delvis raskmeldte er psykiske årsager den mest forekommende sygdomstype. I den samlede gruppe fastholdte medarbejdere har 18 % sygefraværsforløb på under 30 dage. 17 % har over 120 dage. Hos de delvis raskmeldte udgør medarbejdere med sygefraværsforløb på over 120 dage 20 %. Sammenholdt med de delvis raskmeldte har medarbejdere fastholdt i fleksjob og med en 56 aftale en markant overvægt af korte sygeforløb på under 30 dage (hhv. 38 % og 29 %). Hos 40 % af alle fastholdte medarbejdere har sygefraværsforløbet været delt over flere perioder. Dette gælder i endnu højere grad for de delvis raskmeldte (47 %) end hos de øvrige fastholdte
7 Om afskedigelse begrundet i sygdom Følgende konklusioner bygger på kvantitative data fra 282 afskedigelsessager suppleret med kvalitative data fra interviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed (det anføres, når konklusionen bygger på kvalitative data): Om processerne Ifølge de interviewede personalechefer og næstformænd opereres der ikke med deciderede afskedigelsespolitikker hos kommunerne og regionerne. Afskedigelse er alle steder baseret på en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag. Afskedigelse initieres altid af den enkelte sygemeldte medarbejders leder. Det varierer kommuner og regioner imellem, hvor meget og hvornår den centrale personaleenhed inddrages, men en afskedigelse skal altid godkendes centralt. Afskedigelse sker ifølge de interviewede personalechefer altid efter en konkret og individuel vurdering, dog med visse faktorer der går igen i afskedigelsessagerne: alle fastholdelsestiltag er udtømte, manglende prognose for raskmelding, driftsmæssige hensyn nødvendigt. Det gælder for alle kommuner og regioner, at sygemeldte i terminalfasen af princip ikke afskediges. I 29 % af sagerne kender den centrale personaleenhed ikke årsagen til sygefraværet. 46 % af de afskedigede medarbejdere har mindre end 5 års anciennitet. I 24 % af sagerne angives psykiske årsager som sygdomstype, i nogle tilfælde sammen med andre årsager. 4 % af afskedigelserne var følge af en anmeldt arbejdsskade. 62 % af de afskedigede har haft et sygefraværsforløb på over 120 dage op til afskedigelsen. 67 % af sygefraværsforløbene har været delt over flere perioder. Det gælder typisk de lange sygefraværsforløb på mere end 120 dage. I 94 % af sagerne er der afholdt en første sygefraværssamtale med medarbejderen. Heraf er der i 67 % af sagerne også afholdt andre sygefraværssamtaler. I over halvdelen af sagerne er der indhentet varighedserklæring. Interview med personalechefer i kommuner og regioner viser, at der trods fastlagte politikker og procedurer fortsat forekommer afskedigelsessager, der ikke er håndteret optimalt. Det drejer sig blandt andet om, at der ikke har været fulgt rettidigt op på sygefraværet fra lederens side, eller at alle fastholdelsesmuligheder ikke er forsøgt udtømte
8 Der, hvor personalecheferne oplever problemer med sygefraværssager, der ikke har været håndteret optimalt, anføres det, at lederens manglende kompetencer til at håndtere sygefravær spiller en rolle. 14 % har fået genansættelsestilsagn. Næsten udelukkende overenskomstansatte (månedslønnede) medarbejdere. De kvalitative interview bekræfter, at genansættelsestilsagn anvendes i forskelligt omfang i kommunerne og regionerne. Genansættelsestilsagn anvendes oftest på områder, hvor der er mange ens stillinger og generel mangel på arbejdskraft. Sammenligning af 1997-undersøgelsen og 2007-undersøgelsen vedrørende afskedigelse Følgende konklusioner tager udgangspunkt i et udvalg af de kvantitative data, som fremlægges i konklusionen i 1997-undersøgelsen: Med hensyn til faggrupper, forhandlingsområde, ansættelsesgrundlag og køn/alder ligner de afskedigede medarbejdere i 2007-undersøgelsen i høj grad medarbejdergruppen fra 1997-undersøgelsen. Sygefraværets længde og årsag for de afskedigede medarbejdere i undersøgelsen adskiller sig ikke væsentligt fra medarbejdergruppen i 1997-undersøgelsen bortset fra, at de afskedigede i 2007-undersøgelsen i højere grad har haft et sammenhængende sygefraværsforløb end tilfældet var i 1997-undersøgelsen. Der er givet flere genansættelsestilsagn til afskedigede medarbejdere i 1997-undersøgelsen (24 %), end det er tilfældet i 2007-undersøgelsen (14 %). Der er hos 94 % de afskedigede medarbejdere i 2007-undersøgelsen afholdt en første sygefraværssamtale (og i mange tilfælde også flere samtaler). I 1997-undersøgelsen har der været afholdt sygefraværssamtale med 36 % af de afskedigede medarbejdere
9 Om forebyggelse Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed suppleret med kvalitative data fra interviews med decentrale ledere og TR: I de 10 kommuner og 2 regioner er der stort fokus på forskellige aspekter af forebyggelse, sundhedsfremme og trivsel. Alle kommuner har centrale indsatser for fysisk og psykisk arbejdsmiljø og sundhedstilbud af forskellig art, men en stor del af ansvaret for forebyggelse ligger decentralt. Stress og psykisk arbejdsmiljø er generelt i øget fokus hos både kommuner og regioner. Jf. både personalechefer og næstformænd i hovedmed hænger det blandt andet sammen med, at der opleves et stigende sygefravær begrundet i psykisk arbejdsmiljø og stress. Det varierer, hvordan hovedmed i kommunerne og regionerne arbejder med forebyggelse, og hvordan indsatsen på henholdsvis fysisk og psykisk arbejdsmiljø vægtes. Generelt oplever flere af de interviewede repræsentanter fra hovedmed et behov for mere fælles dokumenteret viden om trivsel og fravær på tværs i kommunen. På kommunernes og regionernes arbejdspladser målrettes og indrettes forebyggelsesindsatsen i høj grad efter sygefraværet. Gamle vaner i arbejdsstillinger og arbejdsgange er en udfordring i forebyggelsesindsatsen mod nedslidning og nær-ved-ulykker. På arbejdspladserne i både kommuner og regioner er der mange gode ideer til forebyggelsesindsatser og -projekter, men økonomien er en barriere, da forebyggelse skal ske inden for egen budgetramme
DISCUS A/S UNDERSØGELSE. Kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis
UNDERSØGELSE Kommuners og regioners sygdomspolitik Januar 2008 INDHOLD Forord 4 hovedkonklusioner 5 Om sygefraværspolitikker... 5 Om sygefraværsmønstre... 6 Om indsats ifbm. sygefraværsforløb... 6 Om fastholdelse
Læs mereI nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.
Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.
Læs merePULJEMIDLER 2008 ANSØGNINGSSKEMA. FOA Fremtid og Arbejde. Møllergade 56. 2321 9152 fremtid_og_arbejde@foa.dk. Mette Mortensen.
PULJEMIDLER 2008 ANSØGNINGSSKEMA ANSØGNINGEN SENDES TIL Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg Kommune Jobcenter Svendborg Ramsherred 5 5700 Svendborg PROJEKTETS TITEL ANSØGER NAVN VIRKSOMHED/ORGANISATION
Læs mereApril Sygefraværspolitik
April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Læs mereOmsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde.
Omsorgspolitik Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Politikken er vedtaget i Økonomiudvalget den 16. maj 2007
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mere11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1
Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereSocialforvaltningens sygefraværspolitik
Dato: 27-10-2006 Sagsnr.: 312014 Dok.nr.: 1918126 Socialforvaltningens sygefraværspolitik Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Vi
Læs mereTR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel
TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel Fastholdelse af medarbejdere Overenskomsten: Socialt kapitel med hjemmel til at indgå særlige aftaler for at beskæftige medarbejdere med nedsat arbejdsevne
Læs mereSamtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen
Læs mereSygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.
marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Læs mereFOA Horsens Når du er medlem af FOA...
FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og
Læs mereÅrhus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED
Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler
Læs mereHvis du bliver syg...
FORBUND Hvis du bliver syg... Denne pjece giver dig et hurtigt overblik over dine muligheder???? Hvis du bliver syg...???? Ved du, at du kan få hjælp til at blive fastholdt, hvis du bliver sygemeldt fra
Læs mereSygemeldt Hvad gør du?
Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereEffekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering
08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven
Læs mereFra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær
Notat Afdeling/enhed: Personaleadministrationen, Odense Oprettelsesdato: 24-aug-2009 Udarbejdet af: THS Journalnummer: - Dokumentnavn: 125196.Vejledning til Sygefraværspolitik-marts 2010.docx Fra fravær
Læs mereDokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6
acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger
Læs mereDET KAN SKE. for alle
DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum
Læs mereSYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens
SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereBørne- og Ungdomsforvaltningens. Godkendt af HovedMED den 17. december 2014 - Revideret august 2015
Børne- og Ungdomsforvaltningens SYGEFRAVÆRSPOLITIK Godkendt af HovedMED den 17. december 2014 - Revideret august 2015 Indhold Forord 3 Fire mål med sygefraværspolitikken 4 Målsætninger med sygefraværspolitikken
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereRetningslinjer for omplacering og afskedigelser ved strukturændringer og besparelser
Koncern HR, Stab, NS februar 2015 Retningslinjer for omplacering og afskedigelser ved strukturændringer og besparelser Retningslinjer vedtaget af RMU den 20. februar 2015 Baggrund Indledning Der sker løbende
Læs mereCase: Sygedagpenge. Oplysningsskema
Case: Sygedagpenge Case: Sygedagpenge Borger Anders kommer til skade i en fodboldkamp og det viser sig, at han udover trykkede ribben har brækket benet. Han er ansat som chauffør. Han er sygemeldt i mere
Læs mereNOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik
NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereKommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Læs mereSygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014
Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler
Læs mereHerning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR
RE LA TIO N ER Herning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR 2 Baggrund Herning Kommune vil have attraktive arbejdspladser med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Høj
Læs mereSygefraværsspolitik. C:\polweb\bilag2-1.doc 1/ 5
Sygefraværsspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær. Kalundborg
Læs mereØkonomiudvalget har bestilt et uddybende notat om nedbringelsen af sygefravær på Københavns Kommunes arbejdspladser.
Økonomiforvaltningen OKF 5.kontor NOTAT Dato: 02-02-2006 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 293663 Dok.nr.: 1759839 Sagsbeh. Ida Zimmer Mellentin Erik Steiness Nergaard Notat 5 - Notat om sygefravær Indledning
Læs mereM u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal
Hvis din kollega er syg M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g Rudersdal H v i s d i n k o l l e g a e r s y g Indhold 2 Hvis din kollega er syg 4 Skab en god spiral 6 Tilbage til jobbet 8
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mereFra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær
Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær Professionelle arbejdsmiljøer Vi tager ansvar Gensidig respekt Omsorg for hinanden 1 Fra fravær til nærvær Personalepolitiske
Læs mereAMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereAktive hurtigere tilbage
Baggrund og formål: Lovgivningen giver i dag kun jobcentrene mulighed for at sætte s beskæftigelsesrettet indsats i gang for: Syge modtagere af kontanthjælp og starthjælp Det hæmmer h kommunernes mulighed
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Lønpolitik Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Løn ved ansættelse af personale Lokale lønmidler Vi har dråber af kultur i alt Indhold Indledning...3 Formål...4 Principper for lønpolitikken................................
Læs mereUanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016
Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereFra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær
Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.
Læs mereVirksomhedernes erfaringer - når en medarbejder får en psykisk lidelse - når en ledig har en psykisk lidelse
Juni 2009 UNDERSØGELSESRAPPORTRAPPORT Virksomhedernes erfaringer - når en medarbejder får en psykisk lidelse - når en ledig har en psykisk lidelse Indhold Indledning 3 Psykisk lidelse definitorisk afklaring...
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereSygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt
Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede
Læs mereFRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR
REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG
Læs mereBeskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008
Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereBaggrundsartikel København 24. juni 2003
Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Ledelse på kryds og tværs En undersøgelse af ledernes ændrede rolle i krydsfeltet mellem topledelsen og medarbejderne på de sociale institutioner og sygehuse i
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereFamilie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:
Familie og arbejde At få børn, tage sig af dem og se dem trives er vigtigt, uanset om du er far eller mor. Traditionelt tager mødre langt det meste af orloven (cirka 90%), men også mange fædre ønsker frihed
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereLovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,
Læs mere3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune
3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og
Læs mereStatus på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland
Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereFraværs- og fastholdelsespolitik
Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereSocialt kapitel i Region Syddanmark
Socialt kapitel i Region Syddanmark Forord Region Syddanmark er en social ansvarlig arbejdsplads. Som den største arbejdsplads i regionen har vi et ansvar, overfor både de medarbejdere der er ansat og
Læs mereOversigt over cases i forbindelse med budgetforslag
Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 4 Tilbud... 4
Læs merePraktisk administrativ håndtering af sygefravær
Praktisk administrativ håndtering af sygefravær Program 08.00 08.30 Introduktion Præsentation af underviser og deltagere Præsentation af program AMU formål og mål Forventningsafstemning 08.30 09.15 Lovgivning
Læs mereSygdom og fastholdelse. TR-kursus 1A September 2013
Sygdom og fastholdelse TR-kursus 1A September 2013 Sygdom og fastholdelse TR-modul 1A Side 2 Fastholdelse af medarbejdere Overenskomsten: Socialt kapitel med hjemmel til at indgå særlige aftaler for at
Læs mereRAPPORT. Anvendelse af aftaler efter sygedagpengelovens 56
2016 RAPPORT Anvendelse af aftaler efter sygedagpengelovens 56 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning og konklusion 5 Tildeling og anvendelse af 56-aftalerne... 5 Karakteristik af 56-aftalerne... 5 Del 1 Kvantitativ
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereVejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom
Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom I det følgende redegøres for reglerne for betaling af løn under sygdom til medarbejdere. Vejledningen er opdelt således, at
Læs mereEpileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse
Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til
Læs mereD.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion
Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset
Læs mereMedarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom
Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt
Læs mereSamarbejdsaftale mellem LO Silkeborg-Favrskov og Jobcenter Favrskov
Samarbejdsaftale mellem LO Silkeborg-Favrskov og Jobcenter Favrskov Formålet med nærværende aftale er at styrke samarbejdet i forbindelse med: 1) Få de ledige ud på arbejdsmarkedet evt. via uddannelse
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereUdkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)
20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.
Læs mereHelbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!
Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal
Læs mereLederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder
Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder Onsdag den 10. juni 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmiljøchef Lars Andersen Ledernes Hovedorganisation www.lederne.dk
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereFOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...
FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.
Læs mereBeskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark
Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark - Resultater og erfaringer December 2007 - 2 - Beskæftigelsesregion Syddanmark har iværksat en analyse af beskæftigelsessituationen på SO- SU 1 -området
Læs mereUndersøgelse af SU- og MED-udvalgenes arbejde med stress
DET PERSONALEPOLITISKE FORUM Undersøgelse af SU- og MED-udvalgenes arbejde med stress Juli-september 2007 Projektledelse: Flemming Blønd, KL, Louise Bøllingtoft, Danske Regioner, Henrik Carlsen, KTO Udførende
Læs mereÅrhus Kommunes minimumsstandarder for sygefraværshåndtering
Århus Kommunes minimumsstandarder for sygefraværshåndtering Retningslinier for sygefraværsindsatsen april 2010 1 Indholdsfortegnelse Retningslinier for sygefraværsindsatsen... 3 Indledning... 3 Hvad er
Læs mereRETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR
RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7
Læs mereCenter for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk
Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs mereNotat. Modtager(e): Den tværgående chefgruppe
Notat Modtager(e): Den tværgående chefgruppe Lokal løndannelse Økonomiudvalget har på sit møde den 30. november 2011 haft en temadrøftelse om lokal løndannelse. De tilkendegav, at det er vigtigt, at der
Læs mereUdvikling sygedagpenge
Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning valgt at sætte fokus på sygedagpenge, hvor der ses en afvigelse i forhold til budgettet. Nedenfor gives en status i forhold til historik
Læs mereVejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler
Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler Afskedigelsessager er altid vanskelige at håndtere. Der er mange følelser indblandet,
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR INDHOLD 1. SYGEMELDING... 3 Varighedserklæring og mulighedserklæring... 3 2.
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs mere