Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Transkript

1 Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø, Videncentret for Landbrug 3. december

2 Hvad kan pilotprojektet om arealregulering give svar på, og hvad kan det ikke? v/ chefkonsulent Carl Åge Pedersen Planter & Miljø (De 4 næste slides er fra et indlæg for L&F, Planteproduktion ultimo oktober)

3 Formålet med pilotprojektet er At afprøve forskellige modeller for målrettet regulering af kvælstofanvendelsen At give et bud på konsekvenserne for udvalgte bedrifter At beskrive landmændenes muligheder for at tilpasse sig modellerne At afdække landmændenes holdninger til modellerne 3...

4 Pilotprojektet kan ikke afdække De endelige økonomiske konsekvenser for de enkelte bedrifter grupper af bedrifter hele landbrugserhvervet Samfundet De endelige miljømæssige konsekvenser lokalt nationalt internationalt 4...

5 En række afklaringer udestår Fastsættelse af miljømålene i recipienterne Målenes betydning for, hvor meget kvælstof, der må komme ud Hvor meget kvælstof fjernes på vandets vej fra rodzonen til recipienten Bestemt ved målinger eller ID 15 retentionskortet og udvikling af en model til individuel forfining heraf Valg af model for målrettet regulering 5...

6 Information om baggrunden for pilotprojektet og målet med den målrettede regulering. 6...

7 Målrettet regulering 7...

8 3. december

9 Planen er at målrettet regulering træder i kraft 1. august 2016 Vigtigt at vi få lavet et system der er meningsfuldt derfor glade for at få mulighed for at teste to mulige modeller i pilotprojekt Men der er mange andre ting der skal laves før der er et samlet system - målsætninger, retentionskort, mv. staten er i fuld gang med det lovforberedende arbejde

10 Målrettet regulering mange ting skal forberedes på for landbruget er der fokus på Nye virkemidler i brug Nye virkemidler udvikles Målinger Retentionskortlægning Retentionskortlægning forbedret?? Målrettet regulering i kraft Pilotprojekt Recipientkortlægning Forberede rådgivning August 16

11 Indsatskrav Vil fremgå af de vandplaner, der sendes i høring 22. december Indsatsen skal fastsættes ud fra nye modeller, som er udarbejdet inden for de seneste år VfL har i starten været med i den projektgruppe, der har lavet modellerne, men Vi har i styregruppen været nødt til at tage forbehold for, hvordan modellerne kan bruges

12 Indsatskrav II Der er arbejdet med 2 modeltyper Statistiske modeller Mekanistiske modeller De kan nogenlunde beskrive fortiden, men det er ikke dokumenteret, at de kan bruges til at beskrive et indsatsbehov Altså, hvad der skal til for at opnå en ønsket miljøtilstand Nogle foreløbige resultater

13 13...

14 14...

15 15...

16 16...

17 17...

18 18...

19 19...

20 20...

21 21...

22 22...

23 23...

24 24... Konklusion På denne baggrund skal vi anbefale, at konklusionen af det gennemførte arbejde bliver, at der ikke med udgangspunkt i de udarbejdede modeller kan træffes beslutning om yderligere restriktioner i landbrugets kvælstofanvendelse. Ligesom det ikke kan bruges til at afvise landbrugets ønske om allerede fra næste år at få lov til at bruge den gødningsmængde, afgrøderne har behov for.

25 Aarhus Universitet Eksisterende retentionskort Beregnet nitrat udvaskning fra rodzonen indenfor målt opland Kvælstoftransporter i vandløb Retentionsprocent: kvælstoftransport Beregnet udvaskning 100 % Nuværende opgave Underinddele målte oplande Forbedre estimat i umålte oplane

26 Aarhus Universitet Beregnet og målt udvikling i N- koncentrationer på landsplan

27 Aarhus Universitet Reduktionskort FORELØBIG Eksempel Reduktionskort beregnes på basis af den samlede tilførte og reducerede mængde for perioden Afspejler en effektiv middel reduktion under nuværende forhold

28 Aarhus Universitet Regner modellen rigtigt? Enhver tolkning af observationer sker på baggrund af en model Kan være simpel model i hovedet Ved komplekse systemer, med interaktion mellem forskellige processer, er der behov formaliserede beskrivelse af årsags virkning sammenhænge Model til retentionskortlægning bygger på den bedst tilgængelige viden og datagrundlag Internationalt review af koncept påpegede udfordringer, men ikke alternative løsninger i forhold til de anvendte Modeller er altid en forsimpling af naturen og vil derfor være behæftet med usikkerhed Men modeller giver mulighed for at kvantificere denne usikkerhed

29 Redoxgrænse Aarhus Universitet Udfordringer Elementer der kan bidrage til usikkerhed Videnshuller (procesforståelse og beskrivelse heraf) Modelbeskrivelser Usikkerhed i observationer Heterogenitet, variationer i de naturlige forhold, der ikke er kendte N-udvaskning Geologi/strømning N-transport/omsætning terrænnært (dræn, lavbund, ådale etc.) Observationer N-omsætning overfladevande

30 Perspektiver i at tænke målrettede tiltag eksempler. Hovedprincippet er, at man skal sætte ind, hvor man får mest miljø for pengene. Og uden at ødelægge forretningsgrundlaget for landmanden

31 L&F i marts 2014 Kvælstofreguleringen skal ændres nu hvis landbrugets indtjeningsevne skal forbedres! Landmændene i Danmark taber årligt flere milliarder kroner, fordi Folketinget ved lov har besluttet, at vores planter skal sulte. Derfor arbejder Landbrug & Fødevarer hårdt for at få ændret den nuværende kvælstofregulering. Tabene skyldes ikke mindst de reducerede kvælstofnormer, der betyder, at vi undergødsker med i størrelsesordenen pct. set i forhold til økonomisk optimum. Tabene viser sig i form af lavere udbytter og korn, grovfoder osv. af en dårligere kvalitet primært pga. lavt indhold af protein

32 LF - fortsat Når der skal vælges virkemidler, skal processen følge denne prioritering: 1. Tiltag i vandmiljøet (etablering af ålegræs, stenrev mv.) 2. Tiltag på overordnet oplandsniveau (vådområder, pilebede etc.) 3. Tiltag i randen af dyrkningsfalden (minivådområder mv.) 4. Kun i sidste instans kan tiltag på dyrkningsfalden inddrages 48...

33 Beregningseksempel fra Odder Bedrift A har et areal på 239 ha fordelt på 2 ejendomme, der er beliggende få kilometer sydvest for Odder i et stærkt kuperet område. Der er forskellige jordtyper:117 ha JB6, 93 ha JB4, 6 ha JB3 og 23 ha JB11. Der er svineproduktion på bedriften og der udbringes svinegylle svarende til 1,4 DE pr. ha. Afgrødevalget består af vinterhvede, vinterbyg, vinterraps, vårbyg, græs og permanent græs. Der er krav om 14 % efterafgrøder

34 Scenarie Beskrivelse af scenarier på bedrift A A. Økonomisk optimale kvælstofnormer, ingen efterafgrøder, 14 % vårbyg B. Aktuelle kvælstofnormer, ingen efterafgrøder, 14 % vårbyg C. Aktuelle kvælstofnormer, 14 % efterafgrøder jævnt fordelt, 14 % vårbyg D. Aktuelle kvælstofnormer, 9,9 % efterafgrøder målrettet placeret, 14 % vårbyg E. Økonomisk optimale kvælstofnormer, 22,4 % efterafgrøder målrettet placeret, 22,4 % vårbyg 50...

35 Scenarier på bedrift A A B C D E Optimale kvælstofnormer Ja Nej Nej Nej Ja Efterafgrøder, % 0,0 0,0 13,8 9,9 22,4 Kvælstofudvaskning, kg N i alt Kvælstofudvaskning, kg N pr. ha 48,8 43,3 39,7 40,7 42,1 Kvælstofudledning, kg N i alt Kvælstofudledning, kg N pr. ha 24,6 21,8 19,9 19,9 19,9 Kvælstofretention (bedrift); % 49,7 49,7 49,8 51,1 52,7 Scenarier på bedrift A A B C D E Resultat i fht. scenarie A, kr. i alt Resultat i fht. scenarie A, kr. pr. ha

36 Pilotprojektet Mulighed for virtuelt at teste de to modeller Vil teste i forskelligartede områder Vil teste i pilotområder for at få synliggjort mulige synergier vil lægge sig i områder hvor der kommer til at foregå andre aktiviteter Vil teste blandt relativt få konsulenter for at holde økonomi i projektet OBS: Kan ikke dække alle situationer af! 52...

37 Pilotprojekt om ny arealregulering Filsø Norsminde Tissø 2 roebedrifter Kystoplande Med recipienters forskellige sårbarhed

38 Kort introduktion til de to modeller der bliver testet i pilotprojektet. 3. december

39 Virkemiddelmodel kvælstofnorm Eksempel: Vinterhvede på JB kg N Optimal N-norm 142 kg N Aktuel N-norm 131 kg N 131 kg N - xx kg N Basisnorm Ny norm afhænger af reduktionskrav, N-retention og husdyrgødning. Ny GSA-norm 60...

40 Udledningsmodellen (tidl. L&F-model) Optimale N-normer i områder med robuste vandområder eller høj kvælstofretention (og dermed et lavere beskyttelsesniveau end med nugældende regulering). Kvoter på kvælstofudledning i områder, der afvander til vandområder med reduktionskrav. Stærkest mulig målretning, dvs. reduktionskrav og N-retention slår fuldt igennem. Frit valg af virkemidler. Ingen hensyn til forskelle mellem produktioner mht. tab af kvælstof

41 Kvoter på kvælstofudledning (Udledningsmodellen) Anvendes i områder med reduktionskrav Kvote på kvælstofudledning tildeles på bedriftsniveau Maksimal udledning til fjorden (minus bidrag fra udyrkede arealer og minus effekt af virkemidler uden for dyrkningsfladen) fordelt ens pr. ha dyrket areal - dog max kvote svarende til optimal drift. Kvælstofretentionen afgør, hvor stor kvælstofudvaskningen må være fra bedriftens marker. Høj retention få eller ingen virkemidler Lav retention mange og effektive virkemidler

42 Udledningsmodel: Eksempel: Udledningskvote på 15 kg N pr. ha Opland 1 Bedrift A, 100 ha Udvaskning: 68 kg N med optimal N 85 % retention Kvælstofudledning på 10 kg N/ha. Kvoten er 15 kg N/ha, så økonomisk optimale normer og ingen virkemidler. Ingen dyrkningsrestriktioner. Kvælstofudledning på 34 kg N/ha. Kvoten er 15 kg N/ha, så økonomisk optimale normer kræver 51 ha efterafgrøder (eller andre virkemidler med samme effekt) Opland 2 Bedrift B, 100 ha Udvaskning: 68 kg N med optimal N 50 % retention Økonomisk optimal dyrkning, hvis N-retention hæves til 78 %. Dræn fra alle marker koblet på minivådområder.

43 Helt afgørende elementer, der skal til, før det kan gå at iværksætte den målrettede regulering: Målsætninger, som muliggør landbrugsdrift Krav til udledning af næringsstoffer som et men sidste element. Pålidelige retentionskort også på mikroniveau? Accepteret metode til at måle og dokumentere bedriftens N-belastning En bedre model til beregning af kvælstofudvaskningen: N-les 5? 66...

44 N leached (kg/ha) - Bars Crop yields and nitrate leached from the Broadbalk Experiment ( ). Farmers profit reduced Increased N loss to environment Yield (t/ha) Line (continuous wheat) Economic optimum N applied (kg/ha/yr) Goulding et al (2000) Soil Use and Management 16,

45 Helt afgørende elementer, der skal til, før det kan gå at iværksætte den målrettede regulering: (II) Flere virkemidler i recipienten og på land udenfor dyrkningsfladen En færdig og accepteret model for målrettet regulering af N Tak for jeres opmærksomhed! 68...