Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
|
|
- Emma Brøgger
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø, Videncentret for Landbrug 3. december
2 Hvad kan pilotprojektet om arealregulering give svar på, og hvad kan det ikke? v/ chefkonsulent Carl Åge Pedersen Planter & Miljø (De 4 næste slides er fra et indlæg for L&F, Planteproduktion ultimo oktober)
3 Formålet med pilotprojektet er At afprøve forskellige modeller for målrettet regulering af kvælstofanvendelsen At give et bud på konsekvenserne for udvalgte bedrifter At beskrive landmændenes muligheder for at tilpasse sig modellerne At afdække landmændenes holdninger til modellerne 3...
4 Pilotprojektet kan ikke afdække De endelige økonomiske konsekvenser for de enkelte bedrifter grupper af bedrifter hele landbrugserhvervet Samfundet De endelige miljømæssige konsekvenser lokalt nationalt internationalt 4...
5 En række afklaringer udestår Fastsættelse af miljømålene i recipienterne Målenes betydning for, hvor meget kvælstof, der må komme ud Hvor meget kvælstof fjernes på vandets vej fra rodzonen til recipienten Bestemt ved målinger eller ID 15 retentionskortet og udvikling af en model til individuel forfining heraf Valg af model for målrettet regulering 5...
6 Information om baggrunden for pilotprojektet og målet med den målrettede regulering. 6...
7 Målrettet regulering 7...
8 3. december
9 Planen er at målrettet regulering træder i kraft 1. august 2016 Vigtigt at vi få lavet et system der er meningsfuldt derfor glade for at få mulighed for at teste to mulige modeller i pilotprojekt Men der er mange andre ting der skal laves før der er et samlet system - målsætninger, retentionskort, mv. staten er i fuld gang med det lovforberedende arbejde
10 Målrettet regulering mange ting skal forberedes på for landbruget er der fokus på Nye virkemidler i brug Nye virkemidler udvikles Målinger Retentionskortlægning Retentionskortlægning forbedret?? Målrettet regulering i kraft Pilotprojekt Recipientkortlægning Forberede rådgivning August 16
11 Indsatskrav Vil fremgå af de vandplaner, der sendes i høring 22. december Indsatsen skal fastsættes ud fra nye modeller, som er udarbejdet inden for de seneste år VfL har i starten været med i den projektgruppe, der har lavet modellerne, men Vi har i styregruppen været nødt til at tage forbehold for, hvordan modellerne kan bruges
12 Indsatskrav II Der er arbejdet med 2 modeltyper Statistiske modeller Mekanistiske modeller De kan nogenlunde beskrive fortiden, men det er ikke dokumenteret, at de kan bruges til at beskrive et indsatsbehov Altså, hvad der skal til for at opnå en ønsket miljøtilstand Nogle foreløbige resultater
13 13...
14 14...
15 15...
16 16...
17 17...
18 18...
19 19...
20 20...
21 21...
22 22...
23 23...
24 24... Konklusion På denne baggrund skal vi anbefale, at konklusionen af det gennemførte arbejde bliver, at der ikke med udgangspunkt i de udarbejdede modeller kan træffes beslutning om yderligere restriktioner i landbrugets kvælstofanvendelse. Ligesom det ikke kan bruges til at afvise landbrugets ønske om allerede fra næste år at få lov til at bruge den gødningsmængde, afgrøderne har behov for.
25 Aarhus Universitet Eksisterende retentionskort Beregnet nitrat udvaskning fra rodzonen indenfor målt opland Kvælstoftransporter i vandløb Retentionsprocent: kvælstoftransport Beregnet udvaskning 100 % Nuværende opgave Underinddele målte oplande Forbedre estimat i umålte oplane
26 Aarhus Universitet Beregnet og målt udvikling i N- koncentrationer på landsplan
27 Aarhus Universitet Reduktionskort FORELØBIG Eksempel Reduktionskort beregnes på basis af den samlede tilførte og reducerede mængde for perioden Afspejler en effektiv middel reduktion under nuværende forhold
28 Aarhus Universitet Regner modellen rigtigt? Enhver tolkning af observationer sker på baggrund af en model Kan være simpel model i hovedet Ved komplekse systemer, med interaktion mellem forskellige processer, er der behov formaliserede beskrivelse af årsags virkning sammenhænge Model til retentionskortlægning bygger på den bedst tilgængelige viden og datagrundlag Internationalt review af koncept påpegede udfordringer, men ikke alternative løsninger i forhold til de anvendte Modeller er altid en forsimpling af naturen og vil derfor være behæftet med usikkerhed Men modeller giver mulighed for at kvantificere denne usikkerhed
29 Redoxgrænse Aarhus Universitet Udfordringer Elementer der kan bidrage til usikkerhed Videnshuller (procesforståelse og beskrivelse heraf) Modelbeskrivelser Usikkerhed i observationer Heterogenitet, variationer i de naturlige forhold, der ikke er kendte N-udvaskning Geologi/strømning N-transport/omsætning terrænnært (dræn, lavbund, ådale etc.) Observationer N-omsætning overfladevande
30 Perspektiver i at tænke målrettede tiltag eksempler. Hovedprincippet er, at man skal sætte ind, hvor man får mest miljø for pengene. Og uden at ødelægge forretningsgrundlaget for landmanden
31 L&F i marts 2014 Kvælstofreguleringen skal ændres nu hvis landbrugets indtjeningsevne skal forbedres! Landmændene i Danmark taber årligt flere milliarder kroner, fordi Folketinget ved lov har besluttet, at vores planter skal sulte. Derfor arbejder Landbrug & Fødevarer hårdt for at få ændret den nuværende kvælstofregulering. Tabene skyldes ikke mindst de reducerede kvælstofnormer, der betyder, at vi undergødsker med i størrelsesordenen pct. set i forhold til økonomisk optimum. Tabene viser sig i form af lavere udbytter og korn, grovfoder osv. af en dårligere kvalitet primært pga. lavt indhold af protein
32 LF - fortsat Når der skal vælges virkemidler, skal processen følge denne prioritering: 1. Tiltag i vandmiljøet (etablering af ålegræs, stenrev mv.) 2. Tiltag på overordnet oplandsniveau (vådområder, pilebede etc.) 3. Tiltag i randen af dyrkningsfalden (minivådområder mv.) 4. Kun i sidste instans kan tiltag på dyrkningsfalden inddrages 48...
33 Beregningseksempel fra Odder Bedrift A har et areal på 239 ha fordelt på 2 ejendomme, der er beliggende få kilometer sydvest for Odder i et stærkt kuperet område. Der er forskellige jordtyper:117 ha JB6, 93 ha JB4, 6 ha JB3 og 23 ha JB11. Der er svineproduktion på bedriften og der udbringes svinegylle svarende til 1,4 DE pr. ha. Afgrødevalget består af vinterhvede, vinterbyg, vinterraps, vårbyg, græs og permanent græs. Der er krav om 14 % efterafgrøder
34 Scenarie Beskrivelse af scenarier på bedrift A A. Økonomisk optimale kvælstofnormer, ingen efterafgrøder, 14 % vårbyg B. Aktuelle kvælstofnormer, ingen efterafgrøder, 14 % vårbyg C. Aktuelle kvælstofnormer, 14 % efterafgrøder jævnt fordelt, 14 % vårbyg D. Aktuelle kvælstofnormer, 9,9 % efterafgrøder målrettet placeret, 14 % vårbyg E. Økonomisk optimale kvælstofnormer, 22,4 % efterafgrøder målrettet placeret, 22,4 % vårbyg 50...
35 Scenarier på bedrift A A B C D E Optimale kvælstofnormer Ja Nej Nej Nej Ja Efterafgrøder, % 0,0 0,0 13,8 9,9 22,4 Kvælstofudvaskning, kg N i alt Kvælstofudvaskning, kg N pr. ha 48,8 43,3 39,7 40,7 42,1 Kvælstofudledning, kg N i alt Kvælstofudledning, kg N pr. ha 24,6 21,8 19,9 19,9 19,9 Kvælstofretention (bedrift); % 49,7 49,7 49,8 51,1 52,7 Scenarier på bedrift A A B C D E Resultat i fht. scenarie A, kr. i alt Resultat i fht. scenarie A, kr. pr. ha
36 Pilotprojektet Mulighed for virtuelt at teste de to modeller Vil teste i forskelligartede områder Vil teste i pilotområder for at få synliggjort mulige synergier vil lægge sig i områder hvor der kommer til at foregå andre aktiviteter Vil teste blandt relativt få konsulenter for at holde økonomi i projektet OBS: Kan ikke dække alle situationer af! 52...
37 Pilotprojekt om ny arealregulering Filsø Norsminde Tissø 2 roebedrifter Kystoplande Med recipienters forskellige sårbarhed
38 Kort introduktion til de to modeller der bliver testet i pilotprojektet. 3. december
39 Virkemiddelmodel kvælstofnorm Eksempel: Vinterhvede på JB kg N Optimal N-norm 142 kg N Aktuel N-norm 131 kg N 131 kg N - xx kg N Basisnorm Ny norm afhænger af reduktionskrav, N-retention og husdyrgødning. Ny GSA-norm 60...
40 Udledningsmodellen (tidl. L&F-model) Optimale N-normer i områder med robuste vandområder eller høj kvælstofretention (og dermed et lavere beskyttelsesniveau end med nugældende regulering). Kvoter på kvælstofudledning i områder, der afvander til vandområder med reduktionskrav. Stærkest mulig målretning, dvs. reduktionskrav og N-retention slår fuldt igennem. Frit valg af virkemidler. Ingen hensyn til forskelle mellem produktioner mht. tab af kvælstof
41 Kvoter på kvælstofudledning (Udledningsmodellen) Anvendes i områder med reduktionskrav Kvote på kvælstofudledning tildeles på bedriftsniveau Maksimal udledning til fjorden (minus bidrag fra udyrkede arealer og minus effekt af virkemidler uden for dyrkningsfladen) fordelt ens pr. ha dyrket areal - dog max kvote svarende til optimal drift. Kvælstofretentionen afgør, hvor stor kvælstofudvaskningen må være fra bedriftens marker. Høj retention få eller ingen virkemidler Lav retention mange og effektive virkemidler
42 Udledningsmodel: Eksempel: Udledningskvote på 15 kg N pr. ha Opland 1 Bedrift A, 100 ha Udvaskning: 68 kg N med optimal N 85 % retention Kvælstofudledning på 10 kg N/ha. Kvoten er 15 kg N/ha, så økonomisk optimale normer og ingen virkemidler. Ingen dyrkningsrestriktioner. Kvælstofudledning på 34 kg N/ha. Kvoten er 15 kg N/ha, så økonomisk optimale normer kræver 51 ha efterafgrøder (eller andre virkemidler med samme effekt) Opland 2 Bedrift B, 100 ha Udvaskning: 68 kg N med optimal N 50 % retention Økonomisk optimal dyrkning, hvis N-retention hæves til 78 %. Dræn fra alle marker koblet på minivådområder.
43 Helt afgørende elementer, der skal til, før det kan gå at iværksætte den målrettede regulering: Målsætninger, som muliggør landbrugsdrift Krav til udledning af næringsstoffer som et men sidste element. Pålidelige retentionskort også på mikroniveau? Accepteret metode til at måle og dokumentere bedriftens N-belastning En bedre model til beregning af kvælstofudvaskningen: N-les 5? 66...
44 N leached (kg/ha) - Bars Crop yields and nitrate leached from the Broadbalk Experiment ( ). Farmers profit reduced Increased N loss to environment Yield (t/ha) Line (continuous wheat) Economic optimum N applied (kg/ha/yr) Goulding et al (2000) Soil Use and Management 16,
45 Helt afgørende elementer, der skal til, før det kan gå at iværksætte den målrettede regulering: (II) Flere virkemidler i recipienten og på land udenfor dyrkningsfladen En færdig og accepteret model for målrettet regulering af N Tak for jeres opmærksomhed! 68...
På vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller
Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller
Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion
Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og
Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere
NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Fastsættelse af N-behov v/marie Uth
Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen
Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.
Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk
Hvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering
Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering Afprøvning af to modeller til regulering af N-udledning fra landbrugsarealer Notat fra DCE - Nationalt Center
Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Emissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Foreløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering
Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 2015 ddd Der Der 2 Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Titel: Pilotprojekt for ny målrettet
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og
Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt
Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder
Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle
Begge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter.
NOTAT Beskrivelse af de to modeller, som afprøves i pilotprojektet De to modeller Erhverv J.nr. Ref. hkj Den 27. maj 2014 Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har i længere tid arbejdet med en model
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand
Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand U D K A S T ATV-møde d. 18. juni 2014 Natur- og Landbrugskommissionen 18. april 2013:
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Gennemgang af GSA-virkemiddelmodellen i relation til den fremtidige kvælstofregulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Gennemgang af GSA-virkemiddelmodellen i relation til den fremtidige kvælstofregulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark
Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU
Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder
Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
FOTO: IRENE PAULSEN DMU
FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?
AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? HVEDEUDBYTTER Stort udbyttepotentiale i DK Lin M & Huybers P, 2012 Hvedeudbytte (ton pr.
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0
Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 1. december 2014 Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan
Gødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Landbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lov til at udnytte planternes potentiale lidt bedre. Hvor tjener vi flest penge på det?
HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lv til at udnytte planternes ptentiale lidt bedre. Hvr tjener vi flest penge på det? Lars Skvgaard Larsen Kvælstfnrmer fr 2015/16 De ffentliggjrte nrmer gælder kun frem
Foderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale
Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 285 Offentligt Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter. Spørgeundersøgelse gennemført blandt alle danske planteavlskonsulenter
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift
Bilagssamling. Bilag til Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering. Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller
Bilagssamling Bilag til Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller Titel: Bilagssamling Bilag til Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering.
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
www.ikast-brande.dk Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014 Deltagere: Fra landbruget: Helle Borum, Heden & Fjorden;
Hvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Tillæg nr.1 til 16 AREAL- GODKENDELSE
Olaf Petersen Madumflodvej 9 6990 Ulfborg Dato: 11-02-2016 Sagsnr.: 09.17.22-P19-3-15 Henv. til: Sidsel Nyborg Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 78 09 Afdeling tlf.: 96 11 75 57 naturogmiljo@holstebro.dk
Opskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen
Norsminde Oplandsråd, Norsminde Kro, 24. november 2016 Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen Professor Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Dyrkning af energipil
Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen
Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden
Københavns Universitet Institut for Fødevare og ressourceøkonomi / BJ 15. marts 2013 Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden Natur- og
Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU