Personalemøde i Bulderby den 24. november 2014

Transkript

1 Personalemøde i Bulderby den 24. november 2014

2 Dagens program - Læringsforståelse Velkomst Tilbagemeldinger fra den 1. november og tiltag hjemme i egne institutioner Struktur Introduktion til læring Paradokser i dannelse v/johnny Gaardsdal Læring v/lene Offersen Begrebsafklaring vedrørende læringsrum 1, 2 og 3 Arbejdet med læring i Skovhuset Gruppearbejde Farvel og tak

3 Afspejles i Strategisk og strukturel opbygning i Bulderby Dagtilbudsloven Lys i øjnene Det strategiske hus Kerneopgaven: Sammen understøtter vi barnets trivsel og mestring Visionen: Mulighedernes landsby Fællesskabet, hvor der både er plads til det nære og trygge og det udforskende og udfordrende - Altid ud fra et børneperspektiv Læreplan inkl. Børnemiljø: - Læringsmål - Målemetoder - Tiltag Konkrete handlinger: Projekter Prioriteringer Organisering Måles i forhold til

4 Modeller i Bulderby Vision og strukturelle opbygning Matrix Klynge/Funktion Nu? Paradokset Det enkelte barn /fælleskabet Sammenhængskraft / Inklusion/ Meningsfulde fællesskaber Alder Trivsel Klynger Kompetenceteams/indsatser Teori U Ville turde ville

5 Efterårets arbejde med det pædagogiske fundament Efterårets arbejde: 22. september Visionen børneperspektiv og paradoks 30. oktober Børnemiljø 1. november Børns spor børns steder - indretning 24. november Læringsforståelse 12. januar Læreplanstemaer og overgange 17. februar Arbejde med de politiske mål Lys i øjnene Nov. feb. Sammenskrivning af læreplan 16. marts Teori U At ville turde ville 13. april Gennemgang af Bulderbys læreplan og afsmitning på organiseringen i Bulderby Svendborg den 26. november Dertil kommer arbejdsgruppernes arbejde, jfr. tids- og handleplaner

6 Bulderbys klyngenavne Nordgården Villa Villekulla Rosendalen Krageøen Mellemgården Katholt Sydgården Kirsebærdalen

7 Dannelse, udvikling og læring Øget fokus på læring og kompetenceudvikling stiller nye krav til pædagoger. Kravet til de færdigheder, børn skal lære i løbet af deres institutionstid er voksende som følge af de store samfundsmæssige forandringer i disse år. Med forandringerne følger en usikkerhed om, hvad institutionerne skal kvalificere den næste generation til.

8 Dannelse, udvikling og læring Fokus på uddannelse og kvalificering I de seneste år er der sket en række tiltag fra politisk side for at styrke indsatsen i daginstitution bl.a. indførelse af, læreplaner. Der er desuden et stigende pres i retning af, at læring skal igangsættes i daginstitutionen. Vægten i daginstitution er blevet forskubbet fra personlig udvikling og dannelse til et stadigt større fokus på uddannelse/kvalificering af omstillingsparate borgere. Børnene/eleverne skal i fremtiden blive endnu dygtigere ikke for deres egen skyld, men for samfundets, arbejdsmarkedet og den globale verden skyld.

9 Dannelse, udvikling og læring Hvordan bevarer vi børns læringslyst gennem hele deres barndom? Hvordan får vi defineret begreberne dannelse, udvikling og læring i Bulderby, så vi ikke misforstå det, og kommer til at trække skolen ned i daginstitution? Jonny - Paradokser i dannelse Lene Offersen - Begrebsafklaring vedrørende læringsrum 1, 2 og 3 Arbejdet med læring i Skovhuset

10 Paradokser i dannelse v/johnny Gaardsdal

11 Hvad er dannelse? Jürgen Habermas sandhed (fakta) sandfærdighed (opfattelse og forståelse) rigtighed (følelser)

12 Fra vild til fornuftig Immanuel Kant mennesket er domineret af vildskab og skal dresseres til fornuft gennem disciplinering, kultivering, moralisering og civilisering så det passer ind i det menneskelige samfund

13 Individualiseret selv John Dewey Learning by doing Vi lærer ved deltagelse i en social kontekst med flere interesser Vi lærer når nogen reagerer på vores initiativer.( individualiseret selv )

14 Dagtilbudsloven 1. "Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. (Dagtilbudsloven 7 stk 1) 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier! (Dagtilbudsloven 8 stk 2) 3. "Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. (Dagtilbudsloven 7 stk 4)

15 Viborg Kommune 1. "...det pædagogiske arbejde tilrettelægges, så det enkelte barn sikres den bedst mulige udvikling og læring..." (Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik, Lys i Øjnene s. 24) de professionelle i dagtilbud sætter fokus på didaktikken (...) og evaluerer praksis... (Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik, Lys i Øjnene ) 2. "... der bliver sat fokus på at skabe de bedst mulige læringsmiljøer, hvor der tages hensyn til barnets perspektiv... (Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik, Lys i Øjnene s. 24) 3. "Ethvert barn og enhver ung er unik og kompetent og skal mødes som sådan" (Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik, Lys i Øjnene s.

16 Praksis eksempel fra Søstjernen (Søhestestuen er i gang med Fugleprojekt i disse uger. Det er mandag og der er rundkreds på søhestestuen. Børnene og pædagogen sidder i en rundkreds på gulvet.) Pædagogen: Er der nogen der kan fortælle mig hvad en fugl er for én? (Flere af børnene rækker hånden op. Pædagogen peger på Julie der har hånden oppe.) Julie: Den kan flyve Pædagogen: Ja det er rigtigt. Hvordan gør den det? Julie: Den har vinger Pædagogen: fugl er. Det er rigtigt ja. Den bruger vingerne. Så en fugl har altså vinger. Er der andre der kan sige noget om hvad en (Flere af børnene rækker igen hånden op. Oskar har hånden oppe imens han sidder lidt uroligt. Pædagogen peger på Oskar.) Oskar: Jeg besøgte min mormor og morfar i går. Pædagogen: OK. Så du nogle fugle der så? (Oskar ser ned og mumler noget med, at det kan han ikke huske.) Pædagogen: Er der noget om fugle du gerne vil fortælle? (Oskar ser ned og siger nu slet ikke noget.) Pædagogen: Er der andre der kan fortælle noget om fugle? (Flere børn rækker igen hånden op. Og snakken om fugle forsætter i noget tid derefter. Oskar rækker ikke hånden op igen i denne rundkreds.)

17 Praksis eksempel fra Søstjernen Pædagogen arbejder didaktisk Indhold og mål Målbart og kan evalueres Julie bliver dresseret Oskar bliver dresseret Julie og Oskar bliver tilpasset det menneskelige samfund

18 Praksis eksempel fra Søstjernen?

19 Praksis eksempel fra Søstjernen Pædagogen reagerer på Julies initiativ Julie bliver et individualiseret selv Pædagogen reagerer ikke Oskars initiativ Oskar bliver ikke et individualiseret selv Pædagogen arbejder ikke ud fra flere interesser Pædagogen arbejder ikke ud fra et børne perspektiv Oskar bliver ikke set som unik og kompetent

20 Pædagogens paradoks Didaktik og målstyring læring ud fra fastlagte mål dressere børn og tæmme deres vildskab børnene tilpasses til samfundet Demokrati og barnets perspektiv social kontekst med flere interesser møde børn som unikke og kompetente konteksten tilpasses til børnene

21 Et af opdragelsens største problemer er, hvordan man kan forene underkastelsen under lovens tvang med evnen til at betjene sig af frihed.. Immanuel Kant

22 Det aktive liv Hannah Arendt Arbejde - den biologiske proces i menneskekroppen. Fremstilling - produktion, fremstilling og instrumentalitet. Bestemt ud fra midler og mål. Handling - den aktivitet der udspiller sig direkte mellem mennesker uden at være materielt formidlet.

23 Handling Handling er at tage initiativ, at begynde noget og bringe noget nyt til verden. Men det nye kommer kun til verden hvis nogen forsætter på begyndelsen. Mennesket der handler bliver et subjekt og kommer til verden som et handlende menneske. Mennesket der ikke handler bliver et objekt

24 Pædagogens paradoks Objekt Didaktik og målstyring læring ud fra fastlagte mål dressere børn og tæmme deres vildskab børnene tilpasses til samfundet Subjekt Demokrati og barnets perspektiv social kontekst med flere interesser møde børn som unikke og kompetente konteksten tilpasses til børnene

25 Hvad er dannelse? Jürgen Habermas sandhed (fakta) sandfærdighed (opfattelse og forståelse) rigtighed (følelser)

26 Læringsrum

27 Læringsrum

28 Læringsrum 1 Voksenstyret. Den voksne går foran barnet. Læring, sker ved undervisning/ envejskommunikation

29 Læringsrum 3 Børnestyret Den voksne går bag barnet Læring sker ved leg og spontane oplevelser Læringsmulighederne ligger i selve miljøet. Hvor pædagogens rolle består i at understøtte situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring.

30 Læringsforståelse og metoder: Kendskab til autisme. Pædagogiske praksis arbejder individuelt med børnenes læring. Se bagved autisme, da det er her barnets udviklingsmuligheder er. Teacch, MarteMeo og KRAP

31 Kendskab til autisme Planlægning og en grundlæggende forståelse af de udfordringer, autisme medfører, er nødvendige forudsætninger, når børn med autisme skal støttes i læringsprocessen. Autismespecifik pædagogik - Teacch

32 Triaden

33 Teorier Blinde for andres sind Fokus på detaljen Eksekutive funktioner

34 Teacch Skabe struktureret og forudsigeligt miljø. Bruge visualisering Organisering af tid og rum Indlæring af nye rutiner og færdigheder

35 Kendskab til autisme I alle læringssituationer tages der udgangspunkt i barnets interesser. Glæde og motivation, det er drivkraften. Brug for hjælp og støtte til at være nysgerrige og udforskende.

36 Se bagved autisme, da det er her barnets udviklingsmuligheder er. Positiv og anerkendende miljø Livsglæde, samvær og omsorg MarteMeo

37 Læringsrum 1 Aktiviteter/ projekter er meget strukturerede. Vi arbejder med indlæring, overindlæring og vedligeholdelse af færdigheder. Lære at kommunikere give dem et sprog Mange dagligdags ting som skal læres, som for andre børn bare kommer af at se på de andre børn. Baglæns sammenkædning. Vente, turtagning, udskydelse af behov Visualisering af en leg helt konkret Samling

38 Læringsrum 3 Det er her vi ser, hvad børnene er optaget af og interesseret i. Den viden bruger vi som motivationsfaktor til strukturerede forløb og projekter i læringsrum 1.

39 Sproglige udvikling Børn med autisme kan være længe om at udvikle sprog og nogle udvikler ikke talesprog. Mange børn med autisme har svært ved sproglig forståelse. De kan opfatte ordene bogstaveligt og har brug for gentagelser og lang latens tid. Nogle børn, der har talesprog, kan i nogle situationer anvende sproget uden sammenhæng med den aktuelle kontekst og uden en egentlig kommunikativ intention. Vi understøtter børnenes sproglige udvikling ved at anvende forskellige kommunikationsformer, der er tilpasset barnets udvikling og behov. Vores intention er, at børnene skal have så mange muligheder for kommunikation som muligt, og at det ene kommunikationssystem ikke begrænser det andet.

40 Sproglige udvikling Læringsmål At børnene i Skovhuset tilegner sig en kommunikationsform (verbalt og nonverbalt) så de kan kommunikere med omverden. Således at de kan udtrykke deres behov, følelser og blive forstået. At børnene bliver forstået i, hvad de siger, deres mimik, kropssprog og stemninger. At børnene forstår vores kommunikation med dem, altså vores budskab og hensigt.

41 Sproglige udvikling Tegn på læring At børnene kommunikerer og har lyst til dialog(nonverbalt/ verbalt). At børnene bruger lyde og ord. At børnene tilegner sig præsenterede alternative kommunikationsformer At børnene sætter ord på handlinger og følelser. At børnene får et større ordforråd. At børnene bliver mindre frustrerede. At børnene er mindre stressede/kede af det/bange. At børnene bliver mere trygge og forstår, hvad de skal

42 Sproglige udvikling Tiltag Sprogindlæring er en social proces, og den fremmes ved at personalet: Er nærværende og skaber en god stemning og tætte relationer. Venter, ser og følger barnet, hvor det har sin interesse og fokus. Sætter ord på det barnet ser, gør og føler i det øjeblik, det sker, så barnet får mulighed for at koble sproget sammen med handlingen og følelsen. Sætter ord på det, barnet gør i handlingsøjeblikket, idet bevægelsen sammen med ordene fremmer sprogindlæringen og selvregistreringen. Gentager barnets lyde og ord. Prøver at skabe en dialog og rytme i samtalen med barnet med lyde og ord, hvor vi skiftes til at sige noget. Støtter barnet i at koble sprog og fantasi sammen. Siger barnets navn for at få opmærksomhed. Afpasser det talte sprog til det enkelte barns udvikling. Bruger udsagn som først frakke på, så bil, så bibliotek, for at give barnet en forståelse for tid og rækkefølge. Bruger visuel støtte, da mange børn med autisme hæfter sig mere ved det, de ser, end ved det, de hører. Ordene forsvinder med det samme, de er sagt, men billederne bliver tilbage. Giver barnet tid til at bearbejde det, vi har sagt til dem. Mange børn har en lang latens tid.

43 Sproglige udvikling Tiltag Vi arbejder bevidst med at skabe og bruge mange forskellige midler til sprogstimulering Vejledning fra talepædagog. Rim og remser, sange og sanglege, bøger og oplæsning, spil, computer, Oplevelser, dagbøger og tale derud fra, video, skriftsprog, musik og bevægelse, mundmotorik

44 Læring - gruppearbejde Nedenstående opgave har I ca. halvanden time til, dvs. fra kl Vælg en referent, der overdrager jeres tanker og drøftelser til ledergruppen pr. mail til losb@viborg.dk 1. Hvordan kan paradokserne i dannelsesbegrebet indgå i vores refleksion i daglig praksis fremadrettet? 2. Hvordan skal læringsrum 1, 2 og 3 indgå i vores daglig praksis? 3. Hvis vi antager, at læringsrum 4 er børns læring i relation med andre børn, hvordan vil I så formulere læringsrum 4? 4. 2 og 2: Drøft jeres erfaringer med at arbejde med læringsrum 4 i dag 5. Hele gruppen: Hvordan skal læringsrum 4 fungere i praksis, og hvordan understøtter vi det?