Udkast. Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding

Transkript

1 Udkast Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding I medfør af 4, 5, stk. 3 og 10, 3. pkt. i lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 19. juni 2008, fastsættes: Kapitel 1. Anmodning om begravelse eller ligbrænding. 1. Anmodning om begravelse eller ligbrænding fremsættes snarest muligt efter dødsfaldet over for begravelsesmyndigheden enten ved personlig eller skriftlig henvendelse. Stk. 2. Er dødsfaldet sket i udlandet og havde afdøde ikke bopæl her i landet, varetages begravelsesmyndighedens funktioner af sognepræsten på det sted, hvor liget skal begraves eller brændes. Stk. 3. Anmodning afgives på blanketten Dødsanmeldelse og anmodning om begravelse/ligbrænding. Blanketten findes på Stk. 4. Den af lægen udstedte udstedte dødsattest skal vedlægges anmodningen. For dødfødte børn vedlægges jordemoderanmeldelse. Stk. 5. Begravelsesmyndigheden kan til brug for behandling af anmodningen kræve, at anmelderen foreviser yderligere dokumentation. Stk. 6. Dokumenter, hvori afdøde har truffet bestemmelse om sin begravelse, skal så vidt muligt medfølge eller forevises. 2. Det skal fremgå af anmodningen, om liget skal jordfæstes eller brændes, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen (kirkelig begravelse), eller denne skal foregå uden medvirken af en præst (borgerlig begravelse). 3. Anmodes om ligbrænding, skal dødsattesten indeholde erklæring fra lægen om, at der efter dennes skøn ikke er grund til mistanke om, at døden er forårsaget ved en forbrydelse. Stk. 2. Foreligger der ikke dødsattest med den nævnte erklæring, må ligbrænding ikke tillades, medmindre politiet har afgivet erklæring om, at der intet er til hinder herfor. Kapitel 2. Anmodningens prøvelse. 4. Prøvelse af anmodningen skal finde sted umiddelbart efter dennes modtagelse, og bør såfremt de i 1, stk. 4 nævnte attester foreligger ikke udsættes, selv om nogle af de i 1, stk. 5-6 nævnte

2 dokumenter eller nogle af de i blanketten krævede oplysninger mangler, medmindre det drejer sig om dokumenter eller oplysninger, som er af betydning for begravelsesmyndighedens afgørelse. 5. Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af anmodningen, den medfølgende dokumentation og øvrige foreliggende bevisligheder og oplysninger samt under hensyntagen til eventuelle indsigelser, om anmodningen kan tages til følge. Stk. 2. Begravelsesmyndigheden kan opfordre den, der har fremsat anmodningen eller på hvis vegne den er fremsat, samt den, der fremsætter indsigelse mod anmodningen, til at afgive personlig eller skriftlig forklaring. Stk. 3. Må anmodningen anses for stemmende med afdødes ønsker, tages den til følge. Det samme gælder, hvis der ingen oplysninger foreligger om afdødes ønsker, medmindre en afvigende anmodning fremsættes af en person, der stod afdøde nærmere. I dette tilfælde tages sidstnævnte anmodning til følge, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er til stede. 6. Tages en anmodning til følge, udleverer begravelsesmyndigheden en genpart af anmodningen forsynet med en påtegning herom til den, der har fremsat anmodningen eller til dennes befuldmægtigede til brug ved henvendelse til kirkegårdsbestyrelsen eller krematoriebestyrelsen. Skal en præst medvirke, udleveres et påtegnet eksemplar til denne. 7. Finder begravelsesmyndigheden, at en anmodning ikke vil kunne tages til følge, bør der inden endelig afgørelse træffes gives den, der har fremsat anmodningen, adgang til at ændre denne. Stk. 2. En anmodning, der ikke er taget til følge, er bortfaldet. Begravelsesmyndigheden giver meddelelse herom til den, der har fremsat anmodningen. Er en anden anmodning taget til følge, skal dette fremgå af meddelelsen. 8. Enhver, der mener at kunne godtgøre, at en over for begravelsesmyndigheden fremsat anmodning ikke stemmer med afdødes ønsker, kan over for begravelsesmyndigheden fremsætte indsigelse mod anmodningen. 9. Begravelse eller ligbrænding må ikke foretages før end den i 6 nævnte påtegnede genpart foreligger. Det samme gælder begravelseshandlingen (højtideligheden). Stk. 2. Skal liget føres til en anden del af landet eller til udlandet, udleveres til anatomisk brug eller omstændighederne taler derfor, kan kirkelig begravelseshøjtidelighed dog finde sted inden attestens udstedelse, såfremt den præst, der skal forrette begravelsen, efter de foreliggende oplysninger finder, at betingelserne for præstens medvirken er til stede. 10. Indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse fremsættes over for denne myndighed. Stk. 2. Tages indsigelsen til følge, skal den ændrede afgørelse straks meddeles til alle vedkommende. Stk. 3. Tages indsigelsen ikke til følge, skal begravelsesmyndigheden hurtigst muligt forelægge sagen til afgørelse for den stedlige skifteret. Begravelsesmyndigheden meddeler alle vedkommende herom samt oplyser, til hvilken skifteret sagen er indbragt. Stk. 4. Er sagen forelagt for skifteretten, må begravelse eller ligbrænding ikke foretages, før skifterettens afgørelse foreligger. Er spørgsmålet om medvirken af en præst indbragt for skifteretten, gælder reglen i 9, stk. 2 ikke. Stk. 5. Begravelsesmyndigheden giver alle vedkommende meddelelse om skifterettens afgørelse.

3 Kapitel 3. Begravelseshandlingen. 11. Når en præst i folkekirken medvirker, skal jordpåkastelsen, når ligbrænding skal finde sted, foregå inden brændingen. Undtagelse herfra kan dog ske, når præsten finder, at omstændighederne taler derfor. Kapitel 4. Jordfæstelse og ligbrænding. 12. Henvendelse om foretagelse af jordfæstelse og om erhvervelse og fornyelse af gravsted rettes til bestyrelsen for den kirkegård, hvor afdødes kiste eller urne ønskes jordfæstet. Stk. 2. Henvendelse om foretagelse af ligbrænding og om anbringelse af urne i kolumbarium rettes til krematoriets bestyrelse. Stk. 3. Ved henvendelse om jordfæstelse af kister eller foretagelse af ligbrænding skal den i 6 nævnte attest fra begravelsesmyndigheden fremlægges. Stk. 4. Jordfæstelse af aske kan ske uden brug af urne. Stk. 5. Nedgravning på kirkegårde eller kremering af dødfødte fostre (aborter) kan ske i henhold til nærmere aftale mellem kirkegårdsbestyrelsen eller krematoriets bestyrelse og sundhedsmyndighederne. 13. Jordfæstelse og bisættelseshøjtidelighed skal, hvis kortere frist ikke er foreskrevet i sundhedslovgivningen, ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Ligbrænding skal ske senest 14 dage efter dødsfaldet, medmindre særlige forhold taler for, at dette bør ske tidligere. Stk. 2. Bestyrelsen for kirkegården eller krematoriet kan med tilslutning fra embedslægen tillade forlængelse af ovennævnte frister, når forholdene taler derfor. 14. Bestemmelser om dage og tider for begravelse og ligbrænding fastsættes i kirkegårdens eller krematoriets vedtægt. Stk. 2. Begravelseshandlinger på folkekirkens kirkegårde eller fra dens kirker og kapeller kan i almindelighed ikke finde sted 1. påskedag, 1. pinsedag og 1. juledag. Kapitel 5 Krematorieprotokol, udførelse af ligbrænding og askens behandling. 15. Ved krematorier skal der føres en af Kirkeministeriet godkendt standardprotokol eller en anden af Kirkeministeriet godkendt protokol, hvori der under løbende numre for hvert lig, der brændes, anføres afdødes fulde navn, personnummer, dato for begravelsesmyndighedens attest, dato for brændingen, anbringelsessted for asken samt i tilfælde af udlevering af asken modtagerens navn og adresse. Stk. 2. Udskrevne protokoller afleveres til landsarkivet (i København stadsarkivet) efter de til enhver tid gældende regler herom.

4 Stk. 3. Krematorieprotokollen kan føres på edb i et af Kirkeministeriet godkendt system. 16. Stiftet skal underrettes om, hvem der udgør krematoriets bestyrelse og som sådan er ansvarlig for overholdelse af reglerne om udførelse af ligbrænding. Stk. 2. Provsten har ret til uanmeldt at foretage eftersyn af krematoriet, dets protokol og de i 17, stk. 1 nævnte attester. 17. Ligbrænding må ikke iværksættes førend attest fra begravelsesmyndigheden om, at liget skal brændes, er krematoriet i hænde. Stk. 2. Attesten forsynes med nummer, svarende til det nummer, hvorunder ligbrændingen er indført i krematoriets protokol. Attesterne opbevares af krematoriet i 5 år, hvorefter de kasseres. 18. Brændingen skal ske snarest muligt efter modtagelsen af den i 17 nævnte attest og inden udløbet af den i 13, stk. 1, 2. pkt. fastsatte frist. 19. Er en kiste helt eller delvis fremstillet af materialer, hvis forbrænding vil kunne medføre sundhedsfare for personalet eller overtrædelse af vilkårene for krematoriets drift, kan krematoriets bestyrelse nægte at lade brænding foretage. Det samme gælder, hvis brænding på grund af kistens beskaffenhed ikke vil kunne gennemføres på normal måde eller vil kunne medføre fare for beskadigelse af krematoriets ovn. 20. Krematoriets bestyrelse skal påse, at ligets behandling og brænding foregår sømmeligt. 21. Umiddelbart efter brændingen skal asken omhyggeligt opsamles i beholdere (urner), som straks forsegles og forsynes med afdødes navn. Stk. 2. Skal asken hensættes i kolumbarium, skal urnen være af brændt ler, sten, bronze eller andet holdbart materiale. Stk. 3. Skal asken nedsættes i jorden, kan urnen bestå af andet materiale, f. eks. papir, træ, pap eller støbt papirmasse. Stk. 4. Skal urnen forsendes, skal der anvendes en forsvarlig emballage af træ eller pap, og forsendelsen skal ske som anbefalet forsigtig-postpakke. 22. Ved udlevering af urner skal det opgives til krematoriet, hvor anbringelsen skal ske. Modtageren skal gøres bekendt med, at anbringelse på et andet sted end det opgivne kun må ske efter forudgående meddelelse til krematoriet. Stk. 2. Ønskes urnen nedsat på en kirkegård, skal modtageren tillige gøres bekendt med, at nedsættelsen kun må ske efter henvendelse til kirkegårdens bestyrelse. Stk. 3. Krematoriet skal påse, at bestemmelserne i 3 i lov om begravelse og ligbrænding iagttages ved valg af anbringelsessted. Der kræves ikke tilladelse til urnens overførelse til udlandet, såfremt den, efter hvis anmodning ligbrændingen er foretaget, afgiver erklæring om, at urnen skal nedsættes på en kirkegård i udlandet eller anbringes i et udenlandsk kolumbarium. Stk. 4. Er spørgsmålet om valg af anbringelsessted, herunder spredning af asken over åbent hav indbragt for skifteretten, må urnen ikke udleveres, før end skifterettens afgørelse foreligger. 23. Om den stedfundne brænding giver krematoriet meddelelse til personregisterføreren i det sogn, hvor dødsfaldet er registreret. Meddelelsen skal indeholde oplysning om afdødes fulde navn og personnummer, dødsdato, sted og dato for brændingen samt anbringelsesstedet for urnen. Tilsvarende meddelelse sendes til bestyrelsen for den kirkegård, hvor urnen skal nedsættes, medmindre kirkegården og krematoriet har samme bestyrelse.

5 Kapitel 6 Genanvendelse 24. Krematoriet kan tilslutte sig en af Kirkeministeriet godkendt aftale mellem Danske Krematoriers Landsforening og et firma om indhentning, omsmeltning og genbrug af metalproteser med henblik på omsmeltning til genbrug af metallet. Stk. 2. Hvis der efter brændingen findes større metalproteser m.v., som ikke kan indeholdes i urnen, og som ikke er omfattet af den i stk. 1 nævnte aftale, skal disse opsamles og nedgraves på en kirkegård. 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. Samtidig ophæves: Kapitel 7 Ikrafttræden m.v. 1) Bekendtgørelse nr. 593 af 1. december 1975 om begravelse og ligbrænding. 2) Cirkulære nr. 220 af 1. december 1975 om begravelse og ligbrænding. (Til biskopperne, amtmændene og Københavns magistrat). 3) Cirkulære nr. 221 af 1. december 1975 om udførelse af ligbrænding. 4) Skrivelse nr af 1. december 1975 om ikrafttrædelse af nye bestemmelser om begravelse og ligbrænding m.v. 5) Skrivelse nr af 30. juni 1976 om opbevaring af begravelsesattester i 5 år. 6) Skrivelse nr af 4. maj 1977 om, at borgerlig begravelse i intet tilfælde må finde sted, forinden der af begravelsesmyndigheden er truffet afgørelse med hensyn til spørgsmålet om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen. 7) Skrivelse nr af 18. december 1975 om kommunale myndigheders fremsættelse af anmodninger om begravelse eller ligbrænding. 8) Cirkulære nr. 58 af 23. marts 1987 om medbringelse af faner ved folkekirkelige begravelseshandlinger. (Til præsterne i folkekirken). 9) Cirkulære nr af 24. januar 2001 om proteser o. lign., der ikke kan anbringes i askeurner. (Til krematoriebestyrelserne). Kirkeministeriet, den