At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan?

Transkript

1 Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Jeanette Magne Jensen, Ph.D., lektor i sundhedspædagogik Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet November 2015 jema@edu.au.dk præsen TATION

2 Indhold 1. Sundhedsbegreber: Teoretiske og empiriske 2. Rehabilitering og recovery i et sundhedspædagogisk perspektiv 3. Tværfaglighed 2

3 Formålet med forskningen Forbinde kortuddannede målgruppers personlige sundhedsbegreb med et sundhedspædagogisk scenarie, der giver mening i hverdagslivet Hvilken sundhedspædagogisk tænkning er relevant? 3

4 Hvad skal vi så gøre? Konklusion Gå udenom KRAM-faktorerne i arbejdet med social ulighed i sundhed de objektive behov KRAM/livsstilsændringer synes irrelevant i et hverdagslivsperspektiv Nyt Kram-begreb i sundhedspædagogik og rehabilitering: Kompetencer, Ressourcer, Anerkendelse, Motivation Rehabilitering/recovery: Klientorienteret tilgang. Hvor ligger borgerens behov i et subjektiv perspektiv? Tværfagligt samarbejde kræver fælles værdigafklaring og enighed om målsætningen for arbejdet 4

5 3 forskellige sundhedsbegreber Patogenese (sygdom) Salutogenese (sundhed) Social, øko-holistisk Opstod i Vesteuropa sammen med rationalitet, individualisme, teknologi og videnskab Biomedicinsk sygdom en egenskab Reduktionistisk sundhed analyseres ved de mindre, grundlæggende elementer Mekanistisk kroppen en maskine, der kan repareres Allopatisk behandling af symptomer ved hjælp af modsatrettet kraft (medicin) Dualistisk adskillelse af krop og ånd Saluto = lykke genese = ophav Fokus på determinanter og faktorer, der holder mennesker sunde (ikke raske!) Sundhed er et kontinuum frem for en statisk tilstand Fokus på psykologiske mekanismer af betydning for håndtering af stressorer i hverdagen Oplevelse af sammenhæng (OAS) meningsfuld, begribelig og håndterbar Sundhed er påvirket af sociale, politiske, økonomiske, kulturelle, miljømæssige og biologiske faktorer) Inddrager individuelle holdninger til forståelse af sundhed og sygdom Udgangspunkt der, hvor folk er Sundhed er mønstret mellem person, kontekst, årsag og virkning Holisme ser det hele menneske 5

6 Flodmetaforer sygdom, forebyggelse og sundhedsfremme Flodmetafor I - Medicinsk behandling: Redder folk fra at drukne i flodens stride strøm Flodmetafor II Forebyggelse: Hindrer folk i at falde i vandet Bliver folk skubbet i floden (levevilkår) eller hopper de selv i vandet (livsstil)? Flodmetafor III - Sundhedsfremme: Vi står alle i flodens strøm det handler om at lære folk at svømme 6

7 Hvad er sundhed? Sundhed, det er at have det, som jeg har det. Hvis jeg vil ryge 30 cigaretter om dagen og har det fint med det, så er det sundt for mig, synes jeg. Hvis jeg vil have pizza til aftensmad, så vil jeg have en pizza, uanset om det er sundt eller ej. Altså sundhed for mig er at gøre, hvad jeg har lyst til både fysisk og psykisk. (Mette, 37 år, montrice) 7

8 Hverdagsligt sundhedsbegreb Sundhed er det, der får mig til at synes, at det er dejligt at være i min hverdag. Jeg gør ikke noget særligt for min sundhed, som jeg kan komme i tanke om. Ikke andet end det, som jeg vil. Og det er af hensyn til min sundhed. Jeg tror på, at jo gladere man er, jo bedre trives man, og jo bedre har din krop det også. < > Når man gør noget, fordi det siger verden, at man skal. Fordi det er normen gå og tænke, at jeg burde gør det her, og man gør det aldrig, og man får det dårligt. Det er at være usund i mine øjne. (Social- og sundhedshjælper, 31 år) 8

9 Hvad er sundhed? Sundhed er et langt bredt stykke for usundhed ligger i hver sin ende af skalaen. Det er ikke sikkert, at du har det godt, hvis du skal ud og løbe 20 km om dagen hvis du skal have frigivet endorfiner, fordi du ikke kan holde dit liv ud. (Ea, 53 år, omsorgsmedarbejder ) 9

10 Sund mad Man hører jo gang på gang, nu skal man spise meget af det der. Så lige pludselig fortæller de, at det er nok ikke så godt at spise det alligevel. Nå, ja men nu har man jo også fyldt sig med det i et helt år, ikk?. Hvad pokker hjælper det så. Det giver jeg ikke fem potter pis for. Fordi der er hele tiden nogen, der siger sådan og nogen andre, der siger sådan. Og så står der mig sådan midt imellem, som så gør, hvad jeg vil. Der bliver forsket, og der bliver forsket, jeg synes ikke at de kan ikke blive enige om, hvad det egentlig er de forsker i. Sådan er det! (Birgitte, 53 år, montrice) 10

11 Pointer sundhed i hverdagslivet Sundhed i den officielle betydning opleves ikke som relevant i hverdagen, før noget har vist sig som et problem Sundhed/usundhed er noget man får besked på via kroppen Manglende identifikation med det officielle sundhedsbegreb ( Rigtig sunde mennesker er fanatiske freaks) Strategier for sundhed/livsstil er forankret i en lokal, erfaringsbaseret og kontekstspecifik viden om, hvad der virker i hverdagslivet: De nære, personlige erfaringer. Fremtidsorienteringer drejer om opretholdelse af stabilitet. Et handlingsprincip, at de vil fastholde frem for at forandre. 11

12 Schys ikke et ord om sundhed! Gå uden om de KRAM-orienterede (Kost, rygning, alkohol og motion budskaber - drop de emneorienterede tilgange Nyt Kram-begreb i det rehabiliterende arbejde: Kompetencer, Ressourcer, Anerkendelse, Motivation Fokuser på de subjektive forhold, der skaber tilfredshed med tilværelsen og livskvalitet. Tilværelsestilfredshed som forudsætning for at træffe beslutning om sunde valg. Få hverdagens viden til at krydse den formelle viden = skabe parallelisme (hvad ved de selv x professionelles viden) 12

13 Patientuddannelse/rehabilitering 1990 erne: Ideologi: Borgeren/patienten skal tilføres viden, så hun bedre kan tage hånd om sin situation Den formidlede viden var identisk med den viden, sygeplejerskerne selv havde fået i deres uddannelse 2000 erne: Compliance-ideologi vs. empowermen-tideologi (underkastelse eller frigørelse) Inddrager patientens psykosociale kontekst og ressourcer Rehabilitering er en læringsproces, der kræver borgerens aktiv deltagelse for opnåelse af unikke mål 13

14 Sundhedsprofessionelles pædagogiske kompetencer Vi underviser som om, patienterne intet ved. Men de ved allerede en masse. (H. Schnor, udviklingschef psykiatrien) Oplært til at gøre noget for patienten og til at vide, hvad der er bedst for patienten Sundhedspædagogisk udfordring for hvad gør vi, hvis målet er empowerment frem for compliance/underkastelse? Det tager år at udvikle ny medicin så lad os have tålmodighed også med udvikling af de sundhedspædagogiske metoder 14

15 Rehabilitering & patientuddannelse Empirisk forskning inden for hjertesvigt viser: Kronikeren ønsker at blive i et rum af vaner og rutiner for at opretholde en symbolsk orden i hverdagslivet Kan vi lade hende blive inden for de rammer, kan vi nå langt Inge lyst til at lave om på hverdagslivet, så det minder om sygdom/at hun er syg (Schnor, 2013) 15

16 Rehabilitering/recovery og kritisk sundhedspædagogik Kritisk sundhedspædagogik: Udvikling af handlekompetence, der bygger på en deltagerorienteret tilgang Recovery: Klientorienteret tilgang. Hvor ligger borgerens subjektive behov? Den fagprofessionelles position: Vekselvirkning mellem at træde til og træde tilbage 16

17 Sundhedsarbejdets spændingsfelt - Pædagogikkens udfordring Naturvidenskabens Naturvidenskabelige forklaringer forklaringer Hermeneutikkens forståelse Hermeneutikkens forståelse Fejlfinder Talentspejder 17

18 Tværfaglighed en uundgåelig og uomgængelig nødvendighed i socialt arbejde Hvad er tværfagligt samarbejde?: Samarbejde på tværs af og mellem fag Teamsamarbejde om at nå fælles mål Sikre helhed, øge handlekapacitet og skabe merværdi Formål: Sikre kvalitet ved at udnytte den samlede faglige viden optimalt Udvikling af fælles vidensgrundlag på tværs af fag Stimulere til faglig udvikling inden for de bidragende fag 18

19 Tværfagligt samarbejde Fokus er ikke kun på de enkeltes faglighed men også på normer, værdier, vaner og holdninger hos de involverede Bevidsthed om forskellige arbejdskultur, metodiske tilgange og organisatoriske rammer Værdigafklaring: Sundhedsbegreb? Målsætninger for det rehabiliterende arbejde Villighed og motivation for at indgå i arbejdet Klare/tydelige roller og ansvarsområder Uenigheder bør betragtes som faglige diskussioner frem for personlige konflikter 19

20 Ti tips til bedre helbred (Rafhael, 2000) 1. Ryg ikke. Hold op, hvis du kan 2. Spis en balanceret kost 3. Hold dig fysisk aktiv 4. Bekæmp stress 5. Drik kun alkohol i moderate mængder 6. Pas på solen dæk dig til 7. Dyrk sikker sex 8. Udnyt mulighederne for cancerscreening 9. Pas på i trafikken 10. Lær førstehjælp 20

21 Ti alternative tips til bedre helbred (Rafhael, 2000) 1. Vær ikke fattig. Hold op, hvis du kan 2. Hav ikke fattige forældre 3. Ej en bil 4. Arbejd ikke i dårligt betalte, manuelle jobs 5. Bo ikke i fugtige, dårlige bolig 6. Hav råd til at tage på ferie 7. Undgå at blive arbejdsløs 8. Tag imod alle ydelser, hvis du er arbejdsløs, syg eller pensioneret 9. Bo ikke ved befærdet vej eller forurenende fabrik 10. Lær at udfylde komplicerede boligsikringspapirer, før du bliver hjemløs og forarmet 21

22 Masteruddannelse i sundhedspædagogik og sundhedsfremme: dhedspaedagogik/ Sundhedspædagogik i sundhedsfremme: Venka Simovska & Jeanette Magne Jensen (2012), Gads Forlag 22