De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

Transkript

1 De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være år, er det omkring 16,3 procent af en årgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. Geografisk er der store regionale forskelle. Langt flere unge står uden ungdomsuddannelse i Østdanmark set i forhold til Vestdanmark. I de jyske kommuner får langt flere en erhvervsfaglig uddannelse. Her ligger andelen af en årgang med en erhvervsuddannelse på omkring 30 procent. I Københavnsområdet får langt færre, under 20 procent, en erhvervsuddannelse. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 15. april 2013 Analysens hovedkonklusioner Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være år, vil 16,3 procent af en årgang ikke have fået en ungdomsuddannelse. Giver man de unge 25 år til at opnå en ungdomsuddannelse, så er andelen uden ungdomsuddannelse knap 12 procent. Rundt om i Danmark er der stor forskel på, hvor mange unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Generelt står flest unge uden en ungdomsuddannelse på Sjælland og øerne, mens flere unge i Vest- og Midtjylland får en uddannelse. I de jyske kommuner får langt flere en erhvervsfaglig uddannelse. Her ligger andelen af en årgang med en erhvervsuddannelse på omkring 30 procent. I Københavnsområdet får langt færre, under 20 procent, en erhvervsuddannelse. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Hver sjette forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse Selvom den økonomiske krise har fået flere til at gå i gang med en uddannelse, er der stadig langt til målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Figur 1 viser, hvordan det går med de unges uddannelsesniveau i forhold til 95-procents målsætningen. Selvom det inden for de seneste år er gået den rigtige vej, sådan at flere unge ifølge Børne- og ungeministeriets profilmodel forventes at få en ungdomsuddannelse efter grundskolen, så er der langt til, at målsætningen er opfyldt. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være år, vil 16,3 procent af en årgang ikke have fået en ungdomsuddannelse. Giver man de unge 25 år til at opnå en ungdomsuddannelse, dvs. når man måler på de unge som 41-årige, så er andelen uden ungdomsuddannelse knap 12 procent. Figur 1. Andel unge uden ungdomsuddannelse ift. 95%-målsætningen Pct Pct år efter 9. klasse 10 år efter 9. klasse 2015-målsætning Anm.: Figuren viser andelen af unge uden ungdomsuddannelse hhv. 25 og 10 år efter 9. klasse. Profilmodellen 2011 bygger på de unges uddannelsesadfærd i 2010 og Kilde: AE pba. Profilmodellen 2011 fra Ministeriet for børn og undervisning (11. dec. 2012) Store geografiske forskelle på, hvor i landet unge får en uddannelse Langt flere unge står uden ungdomsuddannelse i Østdanmark set i forhold til Vestdanmark, og mange af de traditionelle udkantskommuner på eksempelvis den jyske vestkyst og i Nordjylland klarer sig bedre end hovedstadskommunerne, når det gælder om at give unge en ungdomsuddannelse. Generelt står flest unge uden en ungdomsuddannelse i flere københavnske omegnskommuner, på Bornholm, Lolland og Falster, Vestsjælland og på Østfyn, mens færre unge er uden ungdomsuddannelse i Vest- og Midtjylland. Det fremgår af figur 2, der viser et Danmarkskort over, hvor i landet henholdsvis flest og færrest unge får en ungdomsuddannelse. Det bør bemærkes, at de kommunale tal stammer fra Profilmodellen 2010, mens landsdelstallene er fra De nyeste tal er endnu ikke fordelt på kommuner. 2

3 Figur 2. der ikke har fået en ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse Kilde: AE pba. Profilmodellens kommunale tal (2010) fra Ministeriet for børn og undervisning. Rundt om i Danmark er der altså stor forskel på, hvor mange unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. I tabel 1 er der vist de 15 kommuner, hvor henholdsvis flest og færrest unge står uden en uddannelse. I listen over de 15 kommuner, hvor flest ikke får en uddannelse er det udelukkende kommuner, der er beliggende på Sjælland og øerne. I den modsatte ende finder man en række nordsjællandske kommuner og vest- og midtjyske kommuner, hvor den største andel af de unge får en uddannelse. 3

4 Tabel 1. Kommuner hvor flest og færrest unge står uden en ungdomsuddannelse Bund (flest unge uden ungdomsuddannelse) Top (færrest unge uden ungdomsuddannelse) København 28,4 Hørsholm 11,9 Ishøj 27,2 Allerød 12,1 Odsherred 25,8 Lyngby-Taarbæk 12,4 Albertslund 25,1 Rudersdal 12,6 Bornholm 25,1 Ringkøbing-Skjern 13,1 Brøndby 25 Gentofte 13,2 Hvidovre 24,6 Dragør 13,7 Lolland 24,2 Skive 13,9 Tårnby 24,2 Furesø 14,2 Høje-Taastrup 24,1 Solrød 14,3 Rødovre 23,9 Billund 14,4 Vordingborg 23,9 Varde 14,9 Kalundborg 23,7 Silkeborg 15,4 Gribskov 23,2 Viborg 15,6 Guldborgsund 22,7 Favrskov 15,7 Landsgennemsnit 17,4 Landsgennemsnit 17,4 Kilde: AE pba. Profilmodellens kommunale tal (2010) fra Ministeriet for børn og undervisning. Flest unge i Jylland får en erhvervsuddannelse Ser man på erhvervsuddannelserne er der også store regionale forskelle. I mange jyske kommuner får langt flere en erhvervsfaglig uddannelse end på Sjælland. Andelen af en årgang med en erhvervsuddannelse ligger i toppen på over 30 pct., hvor det i mange i mange københavnske omegnskommuner er på omkring 20 pct. Det er især i de nordsjællandske kommuner, at færrest unge tager en erhvervsuddannelse. I Gentofte kommune er det eksempelvis 8,5 pct. af de unge, der tager en erhvervsuddannelse, hvor det i Hedensted kommuner er omkring 37 pct. Tabel 2 viser en top og bund over de kommuner, hvor henholdsvis flest og færrest unge tager en erhvervsuddannelse. Tabel 2. Kommuner hvor flest og færrest unge får en erhvervsuddannelse Top Andel Bund Andel Hedensted 36,9 Gentofte 8,5 Bornholm 36 Hørsholm 9,7 Norddjurs 34,5 Lyngby-Taarbæk 10,5 Ringkøbing-Skjern 34,2 Rudersdal 10,7 Nordfyn 34 Frederiksberg 13,7 Vesthimmerland 33,6 Furesø 14 Tønder 32,9 Hillerød 15,4 Favrskov 32,6 Fredensborg 16,4 Landsgennemsnit 25,6 Landsgennemsnit 25,6 Kilde: AE pba. Profilmodellens kommunale tal (2010) fra Ministeriet for børn og undervisning. 4

5 Bilag Oversigt over andel af unge, der får en ungdomsuddannelse og herunder om det er en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse fordelt på kommuner Bilagstabel. Unges uddannelsesniveau 10 år efter 9. klasse fordelt på uddannelsestyper Kommune der får en erhvervsuddannelse der får en gymnasial uddannelse Pct. der får en ungdomsuddannelse* der ikke får en ungdomsuddannelse Hørsholm 9,7 80,1 88,1 11,9 Allerød 16,6 74,9 87,9 12,1 Lyngby-Taarbæk 10,5 77,7 87,6 12,4 Rudersdal 10,7 78,4 87,4 12,6 Ringkøbing-Skjern 34,2 59,2 86,9 13,1 Gentofte 8,5 78,3 86,8 13,2 Dragør 20,0 72,5 86,3 13,7 Skive 29,0 63,5 86,1 13,9 Furesø 14,0 73,0 85,8 14,2 Solrød 24,8 68,3 85,7 14,3 Billund 31,0 59,7 85,6 14,4 Varde 32,5 57,5 85,1 14,9 Silkeborg 28,2 61,9 84,6 15,4 Viborg 29,0 60,8 84,4 15,6 Favrskov 32,6 58,2 84,3 15,7 Lemvig 31,6 59,2 84,3 15,7 Vejen 32,0 57,6 84,2 15,8 Hillerød 15,4 70,3 84,2 15,8 Tønder 32,9 56,9 84,1 15,9 Holstebro 29,8 59,6 84,1 15,9 Egedal 26,4 62,3 84,1 15,9 Roskilde 22,4 64,7 83,8 16,2 Haderslev 29,6 59,2 83,7 16,3 Vallensbæk 21,9 63,6 83,6 16,4 Odder 27,2 60,7 83,5 16,5 Hedensted 36,9 52,2 83,4 16,6 Aabenraa 31,1 57,0 83,4 16,6 Hjørring 29,4 58,3 83,4 16,6 Jammerbugt 32,2 54,8 83,1 16,9 Herning 30,5 58,0 83,0 17,0 Rebild 29,6 57,9 82,9 17,1 Kolding 28,2 59,6 82,9 17,1 5

6 Brønderslev 28,6 57,9 82,7 17,3 Skanderborg 24,3 62,1 82,7 17,3 Sønderborg 28,2 59,2 82,4 17,6 Lejre 27,4 58,6 82,3 17,7 Vejle 25,5 60,2 82,2 17,8 Ikast-Brande 31,2 57,6 82,1 17,9 Aalborg 25,0 61,5 82,1 17,9 Gladsaxe 18,7 65,4 82,1 17,9 Frederikshavn 30,0 58,8 81,9 18,1 Mariagerfjord 28,7 57,9 81,9 18,1 Middelfart 28,4 57,6 81,9 18,1 Syddjurs 27,8 58,4 81,8 18,2 Greve 25,4 62,0 81,3 18,7 Halsnæs 26,9 55,0 81,2 18,8 Vesthimmerland 33,6 52,9 81,1 18,9 Assens 29,3 54,7 81,1 18,9 Fredensborg 16,4 65,8 81,1 18,9 Næstved 26,0 59,3 81,0 19,0 Ballerup 22,0 61,1 80,8 19,2 Norddjurs 34,5 50,8 80,7 19,3 Sorø 27,8 55,2 80,7 19,3 Esbjerg 26,1 56,8 80,7 19,3 Ringsted 22,2 58,3 80,7 19,3 Nordfyn 34,0 49,8 80,6 19,4 Struer 31,0 54,7 80,5 19,5 Randers 31,9 54,8 80,4 19,6 Fredericia 27,0 55,6 80,0 20,0 Holbæk 26,3 56,6 79,9 20,1 Faaborg-Midtfyn 29,6 51,7 79,7 20,3 Stevns 28,0 56,6 79,7 20,3 Glostrup 23,3 59,8 79,7 20,3 Århus 20,6 62,3 79,6 20,4 Køge 27,2 57,2 79,5 20,5 Thisted 29,5 53,2 79,3 20,7 Faxe 32,3 51,5 79,1 20,9 Helsingør 18,8 62,7 79,0 21,0 Morsø 29,4 51,5 78,9 21,1 Kerteminde 32,1 50,2 78,8 21,2 Odense 22,9 57,4 78,8 21,2 Svendborg 24,2 56,5 78,4 21,6 Nyborg 28,4 51,3 78,2 21,8 6

7 Herlev 20,4 59,7 78,1 21,9 Horsens 30,8 51,2 78,0 22,0 Frederikssund 25,2 55,4 78,0 22,0 Langeland 32,6 46,4 77,9 22,1 Frederiksberg 13,7 65,9 77,9 22,1 Slagelse 26,9 54,3 77,5 22,5 Guldborgsund 27,6 53,9 77,3 22,7 Gribskov 24,3 54,2 76,8 23,2 Kalundborg 31,6 46,7 76,3 23,7 Vordingborg 29,6 50,4 76,1 23,9 Rødovre 22,7 54,6 76,1 23,9 Høje-Taastrup 21,4 57,0 75,9 24,1 Lolland 30,1 49,3 75,8 24,2 Tårnby 25,3 53,7 75,8 24,2 Hvidovre 26,2 51,8 75,4 24,6 Brøndby 24,2 53,0 75,0 25,0 Bornholm 36,0 40,7 74,9 25,1 Albertslund 19,7 57,1 74,9 25,1 Odsherred 30,5 46,7 74,2 25,8 Ishøj 18,9 56,8 72,8 27,2 København 17,2 56,3 71,6 28,4 Total 25,6 58,7 80,7 19,3 Anm: Tabellen viser andelen af unge med og uden ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse, jf. Profilmodellen 2010 (nyeste udgave på kommunalt niveau). Tabellen viser ligeledes andelen af unge der får en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Da den enkelte kan have taget to uddannelser kan man ikke ligge andelene for erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser sammen. Derudover kommer at nogle unge tager en STU (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse), der ikke fremgår af tabellen. Bemærk, en række mindre ø-kommuner er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Profilmodellen 2010 fra Ministeriet for børn og undervisning. 7