Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
|
|
- Børge Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Undervisningsministeriet juni 2010
2 Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medieog Journalisthøjskole Formålet med udviklingskontrakten er at understøtte: Kvalitetsudvikling i de videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område. Sammenhæng mellem de politiske målsætninger på området og kravene til de enkelte institutioner. Synliggørelse og dokumentation af institutionernes præstation og opnåede resultater. Ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte resultatkrav.. Klar og åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte resultatkrav. Udviklingskontraktens indhold Udviklingskontrakten for omfatter fire hovedmålsætninger i overensstemmelse med de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger for ministeriets område: 1. Høj faglig kvalitet 2. Uddannelse til flere 3. Udviklingsorienterede institutioner 4. Effektiv institutionsdrift De fire hovedmålsætninger omsættes i udviklingskontrakten i en række målsatte resultatkrav, indikatorer og milepæle: Nærværende dokument indeholder desuden en kort præsentation af institutionens mission og vision. Denne del samt institutionens anførte strategiske betragtninger, øvrige bemærkninger m.v. indgår ikke i selve udviklingskontrakten. Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. juni 2010 til 31. december Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede resultatkrav, indikatorer og milepæle. Den årlige afrapportering sker koordineret med institutionernes aflæggelse af ressourceregnskabet. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem Undervisningsministeriet og den enkelte institution herom. 2
3 Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør Undervisningsministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Øvrige forhold Indgåelsen af kontrakten indebærer, at institutionens andel af den bevilling, der er afsat i henhold til aftalen af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringspuljen kan udbetales. Institutionen vil modtage et særskilt bevillingsbrev. 3
4 1. Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles redegørelse for institutionens strategiske perspektiv Strategi for Danmarks Medie og Journalisthøjskole fastsætter som målsætning for vort udadvendte virke, at højskolen skal være i stand til i tilstrækkelig grad at opfange de ændringer i behov og muligheder, som udviklingen i vores mediemæssige omverden byder på og i tilsvarende grad løbende udvikle vores uddannelser, forskning, formidling og rådgivning. Blandt højskolen centrale strategiske indsatsområder i strategiperioden er: At dække mediebranchens behov for professionsrettet videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse og videncenterfunktioner. Vi definerer mediebranche bredt, men vi afgrænser os til medieområdet med fokus på journalistik, kommunikation, design, medieteknologi og medieledelse. At udbygge højskolens internationale kompetencer, så de er på højde med det niveau af internationalisering, der passer til branchen og dens medarbejdere samt samfundsudviklingen i øvrigt. At fastholde og udbygge forskning på flere niveauer, fra videnskabelig forskning over anvendt forskning til praksisfunderet metodeudvikling. Som en del af behovsdækningen har højskolen som mål at udbyde alle uddannelser, hvor efterspørgslen begrunder det og hvor et tilstrækkeligt fagligt miljø kan skabes, i både Århus og København. I perioden omfattet af nærværende udviklingskontrakt er de specifikke delmål at udbyde to nye professionsbacheloruddannelser/linier i København (BA i Kommunikation og ny linie i fotografering under BA i Visuel Kommunikation), en ny bacheloruddannelse i Århus (BA i kommunikation) samt en ny diplomuddannelse i såvel København som Århus (Diplomuddannelse i visuel journalistik). Alle fem nye udbud er screenet positivt og er ved udviklingskontraktens indgåelse under akkreditering. 4
5 1.1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles mission og vision Nedenfor fremgår Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles formulerede mission og vision: Mission Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er et globalt orienteret medieuddannelses- og videncenter, som dækker samfundets og mediebranchens behov for professionsrettet videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse og videncenterfunktioner samt driver forskning og udvikling. Vision Vi vil i 2015 være en af verdens ti mest anerkendte internationale uddannelses- og videncentre inden for højskolens område, helt på forkant med den udvikling digitaliseringen har medført på medieområdet, og med afgørende betydning i Danmark for demokratiet, samfundet og mediebranchens udvikling. Vi har i 2015 gennemført en markant kvalitativ og kvantitativ vækst drevet af god ledelses- og samarbejdskultur og sikker forretningsorientering. 5
6 2. Udviklingskontraktens resultatkrav, indikatorer og milepæle Udviklingskontrakten for omfatter fire hovedmålsætninger: 1. Høj faglig kvalitet 2. Uddannelse til flere 3. Udviklingsorienterede institutioner 4. Effektiv institutionsdrift De fire hovedmålsætninger omsættes nedenfor i en række målsatte resultatkrav, indikatorer og milepæle: Resultatkravene omsætter hovedmålsætningerne til konkrete ambitioner, hvis realisering lægges til grund for kontraktens opfyldelse af hovedmålsætningerne. Indikatorerne angiver, hvorledes opfyldelsen af de enkelte resultatkrav i kontrakten skal måles. Milepælene angiver den målsatte værditilvækst på indikatoren på angivne måletidspunkter. Som udgangspunkt angives én milepæl for hvert af de år, kontraktperioden forløber over. Under de enkelte hovedmålsætninger redegøres indledningsvist for den overordnede uddannelsespolitiske forankring samt institutionens strategiske forankring af pågældende hovedmålsætning.
7 Hovedmålsætning 1: Uddannelser af høj faglig kvalitet Formålet med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 31. marts 2008 er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor. Der er med den politiske aftale af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringsmidler til de videregående uddannelser afsat betydelige midler til kvalitetsudvikling på de videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område. Den fornemmeste opgave for de videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område er at uddanne fagligt stærke og professions- og erhvervsorienterede dimittender. Uddannelser af høj kvalitet skal gøre det attraktivt og udfordrende at tage en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Praktikken i uddannelserne skal udvikles med klare målsætninger for brobygningen mellem uddannelsernes teoretiske del og funderingen i praksis. De studerendes oplevede sammenhæng mellem teori og praksis - mellem viden og beskæftigelse - spiller en væsentlig rolle for de studerendes interesse for og gennemførelse af uddannelserne. Aftagerne skal inddrages i udvikling af udannelserne og de faglige miljøer på uddannelsesinstitutionerne. Systematisk kontakt og dialog i partnerskaber mellem uddannelsesinstitutionerne og offentlige og private virksomheder er af vital betydning for uddannelsernes relevans og derigennem kvaliteten af professionernes leverede velfærdsydelser til borgere på det sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske område og erhvervslivets innovationskraft og værditilvækst inden for det teknisk-merkantile område. Det er særligt vigtigt, at erfaringer og resultater fra professions- og erhvervsrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter indarbejdes effektivt og systematisk i uddannelserne. De studerende skal præsenteres for og arbejde målrettet med den nyeste viden inden for de respektive professioner og erhverv, bl.a. gennem deres praktik og afgangsprojekter. En styrket internationalisering er et vigtigt led i kvalitetsudviklingen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Antallet af studerende, der gennemfører et udlandsophold som en del af deres studium, skal øges. Derudover skal undervisningsophold i udlandet indgå som led i undervisernes kompetenceudvikling og samtidig understøtte de studerendes udgående mobilitet. Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles strategiske forankring af Uddannelser af høj faglig kvalitet Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles strategi fastlægger følgende værdi som udgangspunkt: Vi forener forskning og professionsnærhed Med egen forskning/udvikling og et tæt relation til mediebranchen står vi for en unik kombination af teori og praksis. Vi uddanner medarbejdere, der i pro-fessionerne er de bedste fra første dag og samtidig har fået fundament til yderligere uddannelse. og adresserer hovedmålsætningen gennem følgende strategiske udviklingsområder: Faglighed og kvalitet Vi ser fagligt lederskab som forudsætning for at kunne sikre høj søgning, høj gennemførelsesgrad, høj beskæftigelsesgrad for dimittender samt efterspørgsel efter videre- og efteruddannelse, rådgivning og udviklingsopgaver. Udviklingen af fagligt lederskab skal understøttes gennem kompetenceudvikling og fokus på kvalitet. Delområder fra dette strategiområde relevante i forhold til hovedmålsætning 1: Kompetenceudviklingsplaner for alle undervisere. Fokus på professionsuddannelsesideen: de bedste fra første dag. Indførelse af kvalitetssikringssystem. 7
8 International/global kompetence Vi skal udbygge vores internationale kompetencer, så vi er på højde med det niveau af internationalisering, der passer til branchen og dens medarbejdere samt sam-fundsudviklingen i øvrigt. Delområder fra dette strategiområde relevante i forhold til hovedmålsætning 1: Mulighed for at tage dele af uddannelsen i udlandet på alle vore bacheloruddannelser. Udvikle udbuddet af fremmedsproget uddannelse for at tiltrække internationale studerende. Udvikle muligheden for at bruge internationale undervisere i alle uddannelser. Øge medarbejdernes internationale kompetencer gennem udveksling og mulighed for deltagelse i internationale projekter og aktiviteter. Ved udarbejdelse af strategiplan vil strukturen i strategindsatsområderne yderligere kunne målrettes strukturen for opdelingen hovedmålsætninger. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 1.1 Dimittender med stærke faglige og professions- og erhvervsrettede kompetencer Andel af studerendes bacheloropgaver, der tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis. Minimum for Minimum for Minimum for hver uddannelse hver uddan- hver uddan- 100 % nelse 100 % nelse 100 % Samlet gennemsnit for alle nemsnit for alle nemsnit for alle Samlet gen- Samlet gen- uddannelser uddannelser uddannelser 100 % 100 % 100 % Det er et krav til alle bacheloropgaver, at de enten tager udgangspunkt i en konkret virksomheds ønske om belysning af en given problemstilling (alle linjer under visuel kommunikation) eller baseres på den studerende indsamlede empiriske data blandt professionsområdets virksomheder og/eller andre aktører (gælder alle journalist- og TVM-uddannelser) Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse Minimum for Minimum for Minimum for hver uddannelse hver uddan- hver uddan- 70 % nelse 70 % nelse 79 % Samlet gennemsnit for alle nemsnit for alle nemsnit for alle Samlet gen- Samlet gen- uddannelser uddannelser uddannelser 78 % 79 % 80 % Målsat for ordinære uddannelser Skal afrapporteres med særskilte opgørelser af frekvenser for a) beskæftigelse og b) videre uddannelse Der vil på dette område gælde, at enkeltbegivenheder i en relativt lille branche, f.eks. start af en gratisavis, der senere lukkes, eller en TV2 ekspansion over få år, der atter drosles ned, kan give mærkbare udslag i beskæftigelsesfrekvensen på en institution med vores relative lave antal dimittender Aftagernes vurde- Data tilgår på baggrund af gennemførelse af aftagerun- 8
9 1.2 Uddannelser med et stærkt internationalt udsyn ring af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer Andel af de studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet Aftagerundersøgelse konceptudvikles medio 2010 og gennemføres ultimo 2010 Målsætning afventer undersøgelsens resultater 5 % 6,5 % 8 % Målsætning afventer undersøgelsens resultater dersøgelse (fælles koncept og metode) med aggregering af data på uddannelses-, institutions- og sektorniveau. Studerende målsættes som andelen af et givet års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet på mindst to uger Andel af underviserne, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 11,7 % (7 undervisere) 16,7 % (10 undervisere) 18,3 % (11 undervisere) Undervisere målsættes som andelen af fastansatte undervisere på grund-, efter- og videreuddannelse, som i et givet regnskabsår har gennemført et undervisningsophold i udlandet på mindst 2 uger Data tilvejebringes fra ressourceregnskabets indikator 13 om internationale ophold. 9
10 Hovedmålsætning 2: Uddannelse til flere Opfyldelsen af den politiske målsætning om, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse hviler i væsentlig grad på, at det lykkes at nedbringe frafaldet på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Den klare ambition om øget gennemførsel er afspejlet som et centralt indsatsområde i den politiske aftale om udmøntning af globaliseringsmidlerne på de videregående uddannelser. En mere fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsernes udbud med bl.a. øget anvendelse af netbaseret læring skal bidrage til at tiltrække flere studerende og understøtte øget gennemførelse på uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne har ansvar for at sikre forsyningen og et dækkende udbud af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser af høj kvalitet i de enkelte regioner. Derudover skal institutionerne bidrage til den regionale erhvervsudvikling og indgå i relevante samarbejder og udviklingsprojekter om bl.a. efteruddannelse af medarbejdere inden for de enkelte professioner og erhverv. Institutionerne har en særlig opgave i at sikre, at den nyeste viden er tilgængelig for medarbejderne på arbejdsmarkedet, og institutionernes udbud af efter- og videreuddannelse skal udgøre en nem, hurtig og løbende adgang til faglig ajourføring og kompetenceudvikling for medarbejdere i offentlige og private virksomheder. Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles strategiske forankring af Uddannelse til flere Danmarks Medie- og Journalisthøjskole adresserer hovedmålsætning 2 gennem følgende strategiske udviklingsområder: Faglighed og kvalitet Vi ser fagligt lederskab som forudsætning for at kunne sikre høj søgning, høj gennemførelsesgrad, høj beskæftigelsesgrad for dimittender samt efterspørgsel efter videre- og efteruddannelse, rådgivning og udviklingsopgaver. Udviklingen af fagligt lederskab skal understøttes gennem kompetenceudvikling og fokus på kvalitet. Delområder fra dette strategiområde relevante i forhold til hovedmålsætning 2: Forstærket indsats mod frafald i alle afskygninger Vi ønsker et attraktivt og eftertragtet studiemiljø Som uddannelsesinstitution skal vi skabe et attraktivt studiemiljø præget af glade og engagerede studerende, søgt af unge med stort potentiale og med evne til at fasthold dem gennem hele studieforløbet. Dækning af mediebranchens behov Vi skal dække mediebranchens behov for professionsrettet videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse og videncenterfunktioner. Vi definerer mediebranche bredt, men vi afgrænser os til medieområdet med fokus på journalistik, kommunikation, design, medieteknologi og medieledelse. Delområder fra dette strategiområde relevante i forhold til hovedmålsætning 2: Start på nye BA uddannelser og/eller specialiseringer af eksisterende. Analyse af hvordan vi på langt sigt kan udnytte den landsdækkende platform. Forsat udbygning af længerevarende uddannelser sammen med universiteter. Fælles udvikling og udbud af efter- og videreuddannelse og kursusaktivitet. Nært samarbejde med branchen om at følge behovsudviklingen. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 10
11 2.1 Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår Minimum for hver Minimum for hver Minimum for hver uddannelse 90 % uddannelse 90 % uddannelse 90 % Samlet gennemsnit for alle udsnit for alle udsnit for alle ud- Samlet gennem- Samlet gennemdannelser 95 % dannelser 95 % dannelser 95 % Målsat for ordinære uddannelser. Data tilvejebringes gennem forløbsstatistik svarende til ressourceregnskabets indikator 7. Forløbsstatistikken introduceres medio Opgøres for hver grunduddannelse Fleksibilitet i de videregående uddannelser 2.3 Målrettet udbud af efter- og videreuddannelse til de aftagende professioner og erhverv Andel af uddannelser udbudt med fleksible former for tilrettelæggelse, henholdsvis: a) job/uddannelse b) særlige spor/toninger c) netbaseret undervisning d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer Aftagernes vurdering af sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og DMJ s udbud af efter- og videreuddannelse Ad c1) Andel af uddannelser Ad c) Andel af uddannel- Ad c) Andel af uddannelgement med learning manaser med learning manaser med learning mana- system: 30 % gement system: 30 % gement system: 30 % Ad c2) Indførelse af online læringsportal: 0 % Ad d) Andel af fleksible diplomforløb: 33 % Ad c) Indførelse af online læringsportal: 30 % Ad d) Andel af fleksible diplomforløb: 35 % Aftagerundersøgelse konceptudvikles medio 2010 og gennemføres ultimo 2010 Målsætning afventer undersøgelsens resultater Ad c) Indførelse af online læringsportal: 50 % Ad d) Andel af fleksible diplomforløb: 40 % Målsætning afventer undersøgelsens resultater DMJ anser det for urealistisk at forvente yderligere progression i gennemsnittet, der for det seneste afsluttede studieår udgør 94,22 % og hvor det mindste resultat er 88,1 %. Ad c1) omfatter implementering af Moodle LMSsystem, der muliggør fleksible it-baserede læringsmetoder og moduler. Ad c2) omfatter en generel digital online portal til al digital indhold, der skal indgå i blended learning. Data tilgår på baggrund af gennemførelse af aftagerundersøgelse (fælles koncept og metode) med aggregering af data på uddannelses-, institutions- og sektorniveau. Milepælene fastsættes når konceptet er kendt. 11
12 Hovedmålsætning 3: Udviklingsorienterede institutioner De videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriet s område har de seneste år arbejdet målrettet på konsolideringen af fagligt stærke uddannelsesinstitutioner, som kan udgøre et centralt bindeled mellem forskning, uddannelse og arbejdsmarked ved at uddanne højt kvalificerede dimittender og bidrage til udvikling og anvendelse af ny viden på både det sundhedsfaglige, sociale, pædagogiske og teknisk-merkantile område. En stærk udviklingsorientering på uddannelsesinstitutionerne fordrer først og fremmest, at udvikling af ny viden understøtter kvalitetsudviklingen af uddannelserne. De nye lovgivningsmæssige rammer for uddannelserne stiller krav om, at undervisningen baseres på den nyeste viden i tæt samspil med både forskningssektoren og praksis. Uddannelsesinstitutionernes videncenterfunktion spiller her en afgørende rolle. Udvikling af ny viden skal endvidere bidrage til forbedring af den offentlige velfærdsproduktion og erhvervslivets konkurrenceevne. Uddannelsesinstitutionerne skal samarbejde med både offentlige og private virksomheder fra de aftagende professioner og erhverv om udvikling af ny viden, som innovativt kan omsættes i praksis. Uddannelsesinstitutionerne skal gennem deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter levere et væsentligt bidrag til tilvejebringelsen og formidlingen af ny anvendelig viden og herigennem varetage et væsentligt medansvar for at tilvejebringe uddannelser og udviklingsaktivitet, som genererer viden til gavn for samfundets fremtidige velfærd. Samspillet med forskningssektoren, private virksomheder, kommuner og regionerne skal være bærende for implementeringen af den nyeste viden i de enkelte professioner og erhverv. Der er med den politiske aftale af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringsmidler til forskning og udvikling afsat særskilte midler til professions- og ingeniørhøjskolernes produktion, omsætning og formidling af ny viden i samarbejde med forskningssektoren. Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles strategiske forankring af Udviklingsorienterede institutioner Danmarks Medie- og Journalisthøjskole adresserer hovedmålsætning 3 gennem følgende strategiske udviklingsområder: Egen forskning og udvikling Vi vil fastholde og udbygge forskning på flere niveauer, fra videnskabelig forskning over anvendt forskning til praksisfunderet metodeudvikling. Højskolens forskning og udvikling skal udfordre vor fags idealer, kompetencer og færdigheder i samspil med samfundets medieformer og kulturer. Delområder fra dette strategiområde relevante i forhold til hovedmålsætning 3 : Nye forskerstillinger på udvalgte områder. Synliggørelse af igangværende forskning/udvikling ved løbende publicering af projekter og resultater. Øget inddragelse af undervisere og studerende i forskning/udvikling. Fremadrettet strategisk planlægning af forskningsaktivitet. Udbygning af nationalt forskningssamarbejde. Udbygning af samarbejdet med både nationale og internationale universiteter og forskningsinstitutioner inden for journalistik og medier. Øget tilførsel af nye forskningsmidler gennem ekstern finansiering. Dækning af mediebranchens behov Vi skal dække mediebranchens behov for professionsrettet videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse og videncenterfunktioner. Vi definerer mediebranche bredt, men vi afgrænser os til medieområdet med fokus på journalistik, kommunikation, design, medieteknologi og medieledelse. Delområder fra dette strategiområde relevante i forhold til hovedmålsætning 3: Fælles kompetence- og videncenterfunktion (inkl. konsulentvirke). Model for hvordan vi kan bidrage til innovationen i branchen, herunder skabelse af vækstlag af nye innovative medievirksomheder. 12
13 Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 3.1 Konsolidering af stærk udviklingskapacitet Andel af samlede årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter 19 % 20 % 21 % Data tilgår delvist fra ressourceregnskabets indikator 4. indikator 4. Ledelse og TAP-årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter skal medregnes. Forsknings- og udviklingsaktivitet defineres med udgangspunkt i OECD s Frascati Manual (2002) som: Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter Kompetenceudvikling, der sigter mod at kvalificere til forsknings- og udviklingsarbejde, herunder ph.d.-forløb. Ledelse og administration af forskningsog udviklingsprojekter mv. Formidling af forsknings- og udviklingsprojekter mv. Efter tilgang af forskere i forventer DMJ begrænset organisk vækst på den i forvejen relativt høje andel. 3.2 Produktion, omsætning og anvendelse af ny viden skal sikre en målrettet kvalitetsudvikling af uddannelserne Andel af undervisere og øvrige fastansatte medarbejdere og ledere med færdiggjort ph.d. 9,6 % 13,3 % 14,5 % Opgøres som andelen af fastansatte undervisere på grund-, efter- og videreuddannelse, øvrige medarbejdere og ledere med ph.d. som andel af det samlede antal fastansatte. 3.3 Udvikling af ny Antal og andel af Data kan p.t. ikke tilvejebringes i fuldt omfang fra 13
14 viden i samspil med forskning og praksis skal generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked institutionens samlede forsknings- og udviklingsprojekter som er igangsat i samarbejde med: a) Forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.- forløb samt antal projekter under de strategiske forskningsprogrammer. b) Kommuner c) Regioner, herunder de regionale vækstfora d) Øvrige uddannelsesinstitutioner,. e) Øvrige offentlige danske institutioner (f.eks. andre ministerier) f) Danske private virksomheder g) Udenlandske private virksomheder h) Udenlandske uddannelsesinstitutioner i) Øvrige udenlandske institutioner (f.eks. EU) Ad a) 7 % (3 projekter) Ad d) 20 % (9 projekter) Ad e) 46 % (21 projekter) Ad g) 2 % (1 projekt) Ad h) 15 % (7 projekter) Ad i) 11 % (5 projekter) Ad a) 8 % (4 projekter) Ad d) 20 % (10 projekter) Ad e) 45 % (22 projekter) Ad g) 2 % (1 projekt) Ad h) 14 % (7 projekter) Ad i) 10 % (5 projekter) Ad a) 8 % (4 projekter) Ad d) 22 % (11 projekter) Ad e) 45 % (23 projekter) Ad g) 2 % (1 projekt) Ad h) 14 % (7 projekter) Ad i) 10 % (5 projekter) ressourceregnskabets indikator 14 om udviklingsprojekter og eksterne samarbejder (da institutionens samlede antal forsknings- og udviklingsprojekter inkl. interne projekter ikke indgår i ressourceregnskabet). Da flere af nævnte eksterne parter vil indgå i samme projekt vil de målsatte andele kunne summere til mere end 100 pct. For opgørelsen af institutionens samlede antal forsknings- og udviklingsprojekter inkl. interne projekter uden eksternt samarbejde henvises til definitionen af FoU-projekter (bilag 1). Ved samarbejde med nævnte eksterne parter forstås, at disse efter nærmere aftale er involveret i projektet ved f.eks. at deltage i projektplanlægning og/eller -styring yde sparring, rådgivning mv. under projektet med henblik på kvalitetssikring af dette deltage i afprøvning, dataindsamling mv. i forbindelse med projektet. varetage konkrete opgaver i relation til projektet eller (med)finansiere projektet. Aftalen kan være formaliseret i form af kontrakt, samarbejdsaftale mv. eller bekræftet gennem mail, brev mv Omfang af ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter Beløb: 22,4 mio. Beløb: 22,3 mio. Beløb: 22,8 mio. Andel: 48 % Andel: 50 % Andel: 50 % Data tilvejebringes fra ressourceregnskabets indikator 14 om udviklingsprojekter og eksterne samarbejder. Målsætning af ekstern finansiering af forskningsog udviklingsaktivitet skal foretages som ét samlet beløb med periodisering på de enkelte regnskabsår på baggrund af indtægtsført ekstern finansiering, dvs. det samlede omfang af ekstern 14
15 finansiering af FoU-aktivitet for hhv og Derudover målsættes den eksterne finansierings andel af det samlede regnskab for FoU aktivitet, dvs. inkl. institutionens egen investering i aktiviteten, herunder tildelte midler fra UVM til formålet. Forsknings- og udviklingsaktivitet gennemført som indtægtsdækket virksomhed indgår i opgørelsen. Ved afrapportering af kontrakten på dette punkt skal institutionen opgøre ekstern finansiering fordelt på finansieringskilder, jf. indikator 3.2.1, pkt. a)-i). 3.4 Effektiv og målrettet formidling af professions- og erhvervsrettet forskning og udvikling Antal gennemførte eksternt rettede formidlinger af forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for hvert af følgende medier for formidling: Artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter Faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, web og konferenceindlæg Bøger eller dele heraf Afholdelse af større konferencer Opgørelse foretages Målsætning på grundlag Målsætning på grundlag af gennemført opgørelse af gennemført opgørelse Opgøres samlet for institutionen. 15
16 Hovedmålsætning 4: Effektiv institutionsdrift De videregående uddannelsesinstitutioner på ministeriets område har været og er fortsat i en etablerings- og omstillingsproces som følge af de seneste års omfattende institutionelle reformer. Flertallet af institutionerne er meget sammensatte enheder, som favner en række meget forskelligartede institutioner. Deraf følger en variation i administrativ praksis, i udbud af uddannelser, geografisk områdemæssig dækning og antal af udbudssteder. Den fremadrettede opgave for institutionerne er at sikre, at institutionerne fungerer som enhedsinstitutioner med en smidig og koordineret opgavevaretagelse på tværs af institutionen og dermed også en effektiv ressourceanvendelse på institutionerne. Det er afgørende at sætte udviklingen indenfor institutionernes opgavevaretagelse og ressourceanvendelse på dagsordenen og anvende denne som grundlag for en dialog såvel på institutionen som mellem den enkelte institution og Undervisningsministeriet bl.a. for at sikre en optimal ressourceanvendelse i forhold til institutionernes kerneaktivitet, at gennemføre uddannelser af høj kvalitet. Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles strategiske forankring af Effektiv institutionsdrift Danmarks Medie- og Journalisthøjskole adresserer hovedmålsætning 4 gennem følgende strategiske udviklingsområder: Faglighed og kvalitet Vi ser fagligt lederskab som forudsætning for at kunne sikre høj søgning, høj gennemførelsesgrad, høj beskæftigelsesgrad for dimittender samt efterspørgsel efter videre- og efteruddannelse, rådgivning og udviklingsopgaver. Udviklingen af fagligt lederskab skal understøttes gennem kompetenceudvikling og fokus på kvalitet. Delområder fra dette strategiområde relevante i forhold til hovedmålsætning 3: Løbende effektivisering ind som aspekt i fremtidig udvikling af undervisning. Forretningsorientering Gennem forretningsorientering skal vi sikre evnen til at skabe økonomisk råderum. Gennem høj effektivitet i både undervisning og anden faglig aktivitet samt i administration og støttefunktioner, skal vi sikre, at vi kan udvikle højskolen tilstrækkeligt inden for det økonomisk råderum, som vi kan skabe. Delområder fra dette strategiområde relevante i forhold til hovedmålsætning 3: Økonomiske styringsredskaber mv., der fremmer underviseres deltagelse i efter- og videreuddannelse samt virksomhedsprojekter/rådgivning. Samarbejde og strategiske alliancer, så udviklingsomkostninger kan deles. 16
17 Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 4.1 Målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter Andel af samlede underviserårsværk faktisk anvendt på: Undervisning Aktiviteter knyttet til undervisning Øvrige aktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter Undervisning: 54 Undervisning: 50 Undervisning: 50 % % % Aktiviteter knyttet Aktiviteter knyttet Aktiviteter knyttet til undervisning: 9 til undervisning: 9 til undervisning: 9 % % % Øvrige aktiviteter: Øvrige aktiviteter: Øvrige aktiviteter: 16 % 13 % 11 % Forsknings- og Forsknings- og Forsknings- og udviklingsaktiviteter: udviklingsaktivi- udviklingsaktivi- 22 % teter: 28 % teter: 30 % Data tilvejebringes og definitioner anvendes svarende til ressourceregnskabets indikator 4 om fordeling af undervisernes arbejdstid Definition af Undervisning, Aktiviteter knyttet til undervisning og Øvrige aktiviteter svarer til ressourceregnskabets definitioner heraf. Definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter fremgår ovenfor, jf. indikator
18 18
Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA Københavns
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University
Læs mereUdviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereUdviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereErhvervsakademiernes udviklingskontrakter
10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,
Læs mereStatusrapportering 2012 af udviklingskontrakt
Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og
Læs mereAfrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter
Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University
Læs mereUdviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet
Læs mereProfessionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012
1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er
Læs mereUdviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen
Læs mereUdviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University College Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University
Læs mereUdviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus
Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereMidtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 24. maj 2011.
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 24. maj 2011. Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCSJ s udviklingskontrakt-resultater for 2010 er markeret med grønt
Læs mereNotat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag
Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mere3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol
3.3 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne
Læs mereForslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til
2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereMidtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 25. april 2012 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne studerende,
Læs mereUdbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest
Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen
Læs mereUDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE
UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-
Læs mereUdbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole
Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen
Læs mereNye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark
Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereIndsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne
Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereVidenstærke erhvervsakademier
Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være
Uddannelsesdirektør Hanne Dorthe Fischer: Resultatlønskontrakt 1. januar - 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel
Læs mereMilepæle Her angives den eller de tilhørende. indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten)
Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 Professionshøjskolen University College Sjælland Sammenfatning af målopfyldelsen Med 56 % helt opfyldte, 22 % der ikke er opfyldt og 22% der er delvist
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereDepartementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet
DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mereDiplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus
Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereUdbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen
Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereStrategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017
Strategi STRATEGI for FOR DANSKE Danske ERHVERVSAKADEMIER Erhvervsakademier 2015-2017 2015-2017 1 Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017 Erhvervsakademierne er med deres etablering i 2009 og frem
Læs mereUdviklingskontrakt
Bilag 2b 100303 Initialer LS Udviklingskontrakt 2010-2012 1.0 Hvorfor udviklingskontrakt? Ifølge Undervisningsministeriet er formålet med udviklingskontrakterne er at understøtte: Kvalitetsudvikling i
Læs mereUCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland
UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i regionen, der skal
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
1 Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Bemærkninger Lavt frafald blandt de studerende på
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd
Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereEsbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereMidtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 23. april 2013 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereFTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser
16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger
Læs mereResultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005
Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...
Læs merePROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer
PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2010/11
Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Svendborg Gymnasium & HFs (SG) opgavevaretagelse samt understøtte
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereJA s uddannelsespolitik
JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken
Læs mereUdbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter
Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af
Læs mereFTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft
NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger
Læs mereStatusrapportering på Metropols udviklingskontrakt for centrale indikatorer i 2011
Statusrapportering på Metropols udviklingskontrakt 2010-2012 for centrale indikatorer i 2011 Professionshøjskolen Metropol Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 Metropol har involveret sin organisation
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Bredgade København K Att: Marianne Madsen. 8.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att: Marianne Madsen 8. oktober 2013 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademier
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor
Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereResultatkontrakt 2006
Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mere1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereFRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020
FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereUniversity College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelsen
Læs mereAkkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereEVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring
EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning
Læs mereUdviklingskontrakt Afrapportering for 2016
Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mere