Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Transkript

1 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier, kommunale plejefamilier, konkret godkendte plejefamilier og netværksplejefamilier. Det personrettede tilsyn varetages af rådgiverne i børnetemaet for børn op til 15 år. Den rådgiver der var tilknyttet den unge forud for anbringelsen har ansvaret for at føre det personrettede tilsyn. Børn/unge fra 16 år får tilknyttet en rådgiver fra ungetemaet, som herefter står for handleplanen og det personrettede tilsyn. Lovgrundlag Ifølge Servicelovens 70 skal kommunalbestyrelsen senest tre måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen jf. 140 skal revideres. Ifølge 70, stk. 2 skal vurderingen af anbringelsen uden for hjemmet efter stk. 1 og af behovet for revision af handleplan ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge jf. 148, stk. 1, og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter 148, stk. 1 skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen (rådgiveren) taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. 140, er relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret handleplan. Samarbejde Det kræver ikke forældrenes samtykke at udarbejde en handleplan, men handleplanen skal så vidt muligt altid udarbejdes i samarbejde med forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge, da det vil give en fælles forståelse af målet med indsatsen. Plejefamilien har ikke krav på at modtage og se selve handleplanen. Det kræver samtykke fra de biologiske forældre. Det bør dog tilstræbes, at plejeforældrene får en kopi af den del af handleplanen, der vedrører deres funktion som plejefamilie såsom anbringelsens forventede varighed, ansvarsområder, samvær m.m. Brev om tilsyn Brev med forslag til dato for tilsynsbesøg fremsendes (bilag 1) 1

2 eller dato for næste møde aftales ved tilsynsbesøget. Forberedelser til tilsynsbesøget Forud for besøget gennemgås evt. underretninger, statuserklæringer, handleplan, journal m.v. Besøg hos familien I forbindelse med tilsynsbesøgene skal rådgiveren følge op på barnets/den unges handleplan. Eksempel på dagsorden: 1. Opfølgning på sidste besøg. 2. Rådgiverens formål med tilsynsbesøget. 3. Plejeforældrenes aktuelle behov og forventninger. 4. Plejebarnets relation og tilknytning til plejefamilien. 5. Plejebarnets trivsel; udviklingen i forhold til barnets/den unges handleplan. 6. Samtale med barnet. 7. Fælles opsamling. Samtale med plejeforældrene: For at kunne samle op på barnets/den unges handleplan, skal rådgiveren tale med plejefamilien om barnets/den unges udvikling. Det er vigtigt, at begge plejeforældre deltager i samtalen. Som vejledning til spørgsmål/opmærksomhedspunkter se spørgeskema (bilag 2). Samtale med barnet: Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden plejeforældrenes og forældrenes tilstedeværelse. I nogle tilfælde vil deres tilstedeværelse dog være hensigtsmæssigt af hensyn til barnets tryghed. Det skal overvejes ud fra en konkret vurdering om børnesamtalen undtagelsesvist ikke skal finde sted f.eks p.g.a. barnets modenhed eller sagens karakter (hvor barnet vil blive stillet i en urimelig presset situation). Vurderingen skal ske ud fra hensynet til barnet, som skal tale afgørende imod at gennemføre samtalen. Dette kan være, hvis barnet er hårdt presset ift. sine nære og risikerer, at blive kasteboldt mellem dem. Det skal vurderes om samtalen kan gennemføres med tilstedeværelse af en bisidder f.eks. hvor barnet er udviklingshæmmet eller pga. barnets modenhed. 2

3 Barnet har ret til at afslå at udtale sig. Gennemføres der ikke en samtale med barnet skal dette grundigt begrundes i barnets journal og i DUBU under aktiviteter, hvor der er dertil indrettede felter. Samtidig skal barnets holdning forsøges afdækket på anden vis f.eks. ved at tale med personer i barnets netværk eller ved at se på tidligere oplysninger i sagen. Som vejledning til spørgsmål/opmærksomhedspunkter til børnesamtalen se spørgeskema (bilag 3). Registrering/ journalisering DUBU skal benyttes i sagsbehandlingen, herunder blanketten handleplan og opfølgning hvor det skal noteres, at der er fulgt op på handleplanen. Det er vigtigt at målene er konkrete, specifikke og konstater-/målbare. Det noteres i DUBU under aktiviteter, at børnesamtalen er planlagt, udført, tid for næste børnesamtale m.v. Under beskrivelse af aktiviteten skal stå personrettet tilsyn hos plejefamilien. Der følger af notatpligten, at der skal laves et særskilt notat om samtalen med redegørelse for tidspunkt, baggrund, formål og indhold af samtalen, herunder de vigtigste udsagn/observationer og sagsbehandlerens vurdering. Opfølgning Er der forhold vedrørende anbringelsen eller barnets vilkår, der giver anledning til bekymring eller kræver ændring, skal der ske en målrettet opfølgning i samarbejde med lederen af teamet. Er der børn anbragt fra andre kommuner orienteres den anden kommune i tilfælde af bekymrende forhold. Afdækker tilsynet behov for aflastning, supervision eller støtte drøftes dette med lederen af teamet evt. på det ugentlige behandlermøde. Overgang til ungeteamet Rådgiveren i børneteamet indkalder til et overdragelsesmøde i den måned den unge fylder 16 år. Afhængig af hvor velfungerende den unge er, afholdes der enten et overdragelsesmøde, eller to møder bestående af et statusmøde og et efterfølgende koordineringsmøde med de relevante fagpersoner. På overdragelsesmødet deltager rådgiveren fra børneteamet 3

4 sammen med den unge selv, plejeforældrene, de biologiske forældre og den nye rådgiver. Hvis der kun holdes et møde, kan evt. relevante fagpersoner ligeledes deltage. Sagen præsenteres, herunder det hidtidige forløb og den unges behov for støtte. Efter mødet har rådgiveren i ungeteamet ansvaret for det personrettede tilsyn. Overgang til voksen Senest når den unge fylder 17 ½ år skal det besluttes på et VISIII møde, hvorvidt der skal iværksættes efterværn og om sagen skal oversendes til en evt. ny opholdskommune. Rådgiver skal sørge for at lave sin indstilling, så den kan forelægges VIS III udvalget inden fristen. Rådgiver skal udarbejde en handleplan i forbindelse med overgangen og overgangens betydning drøftes med den unge. Bilag 1 Tilsynsbesøg I forbindelse med det personrettede tilsyn med X, vil jeg gerne aflægge jer et hjemmebesøg og foreslår Tirsdag den 21. juni kl I skal begge være til stede under besøget og jeg skal ligeledes tale med X alene. Dog er X berettiget til at have en bisidder med under samtalen. Såfremt tiden ikke passer jer, er I velkommen til at ringe, så vi kan aftale en ny tid. Mit direkte tlf.nr. er Venlig hilsen Socialrådgiver i Børneteamet Center for Børn og Voksne 4

5 Bilag 2: Vejledning/dagsorden til samtale med plejeforældrene ifb. med det personrettede tilsyn. Spørgsmål skal naturligvis altid tilpasses situationen og dette er alene ment som inspiration. Forslag til spørgsmål/ opmærksomhedspunkter Opfølgning på sidste besøg (konkret) Egne noter Formål med tilsynsbesøget at vurdere om indsatsen skal ændres herunder at den iværksatte hjælp fortsat opfylder behovet og at barnet profiterer af indsatsen. om handleplanen skal revideres. at der er opmærksomhed på, om der skal iværksættes andre former for hjælp. at barnet behandles hensigtsmæssigt ud fra barnets problemer og behov. at barnets anbringelse forløber tilfredsstillende. at barnet trives. Relation mellem plejebarn og plejefamilie Hvordan vil I beskrive jeres forhold til plejebarnet? Er der noget, der er vanskeligt? Noget, der er blevet bedre? Er der noget i jeres relation, der har ændret sig over tid til det værre/bedre? Holder plejebarnet af jer? Hvis ja, hvordan viser plejebarnet det? Føler I jer nogle gange afvist af plejebarnet, og hvad gør I så? Holder I af plejebarnet, og hvordan viser I det? Hvad tror I plejebarnet ville svare, hvis jeg spurgte, hvordan det kan mærke, at I holder af det? 5

6 Kommer plejebarnet til jer, hvis det er bange, stresset eller har problemer? Hvad gør I så? Synes I, at plejebarnet har knyttet sig til jer/familien og omvendt? På hvilken måde? (bed om eksempler) Tror I, at I vil bevare kontakten med plejebarnet, når det flytter hjemmefra en dag? Er der ændrede familierelationer/roller i familien? Forholdet til den øvrige familie omkring plejebarnet Hvordan håndteres konflikter? Fastholdelse af kontakten til den del af barnets/den unges familie, som ikke er egen familie hvordan sikres den? Relation mellem plejebarn og biologisk familie Forholdet til den øvrige familie omkring plejebarnet Hvordan håndteres konflikter? Fastholdelse af kontakten til barnets/den unges familie hvordan sikres den? plejeforældrenes biologiske børn: Ændrede familierelationer (ved nye anbringelser). Ændret familieliv/anderledes hverdag. At skulle dele sine forældre med et andet barn. Relationen plejeforældrenes egne børn og plejebarnet imellem hvordan vises og tackles jalousi? Kammeraters syn på, at I er plejefamilie Plejebarnets trivsel; udviklingen i forhold til barnets/den unges handleplan Hvad er gået godt siden sidst? Hvad har I gjort for at få det til at ske? Hvem har gjort hvad? Specifikke eksempler 6

7 Hvad har været til hjælp (rammerne)? Hvordan går det i skolen/institutionen (karaktere? Pjæk?). Hvad gør I for at sikre barnets trivsel i skolen/institutionen? Venner? Hvad gør I for at hjælpe barnet med at udvikle venskaber? Har barnets kammerater en positiv indflydelse på barnet? Fritidsaktiviteter? Barnets helbred? Kost? Særligt for plejebørn med etnisk minoritetsbaggrund Støtter plejefamilien op om, at barnet/den unge udvikler/vedligeholder eventuelt modersmål? Hvordan? Støtter plejefamilien op om barnets/den unges eventuelle tro? Hvordan? Omtaler plejefamilien de biologiske forældre og deres baggrund på en respektfuld måde? Støtter plejefamilien barnet/den unge i, at det indimellem føler sig dansk og andre gange minoritetsetnisk? Hvordan? Hjælper plejefamilien barnet/den unge med at tackle situationer, hvor det udsættes for diskrimination g forskelsbehandling? Hvordan? Hjælper plejefamilien barnet/den unge til at finde positive rollemodeller i nærmiljøet? (såfremt dette er relevant). Hvordan? Særligt til bedsteforældre, som har deres barnebarn i pleje: Aldersforskel. Sorg relateret til datter/søn og mor/far? (sorg over psykisk sygdom, misbrug af euforiserende stoffer el. lign.) - hvordan tackles det? Grænsesætning overfor søn/datter for plejebarnets skyld. 7

8 Refleksion over egne børns opvækst - er der noget, I gør (- eller ønsker at gøre) anderledes med plejebarnet i forhold til jeres børns opvækst? Forholdet til øvrige børnebørn. Andet Kurser (hvad har I været på af kurser siden sidste tilsyn og såfremt det er muligt, hvad kunne I ønske jer af kursus og lign.) Behov for råd og vejledning? Fælles opsamling Har vi fået talt om det, som var vigtigt for jer? Er der noget, som er uklart? Har I nogen spørgsmål? Konklusion: - Er vi enige om, at.? - Når vi ses igen, har I. - Når vi ses igen, har jeg. 8

9 Bilag 3: Spørgeskema til børnesamtalen ved det personrettede tilsyn hos plejefamilier. Spørgsmål skal naturligvis altid tilpasses det enkelte barn og dette skema er alene ment som inspiration. Checkpunkter/spørgsmål Rolleafklaring og formål med samtalen: Præsentér dig selv. Beskriv kort din rolle. Hvad er formålet med tilsynsbesøget Hvor lang tid skal I tale sammen? Fortrolighed: Sagsbehandler skal fortæller barnet/den unge, hvad han/hun stiller op med oplysningerne fra barnet/den unge. Der er som hovedregel ikke noget af det, som barnet/den unge fortæller sagsbehandler, som kan være fortroligt. Men sagsbehandler kan aftale med barnet/den unge, hvordan man vil gå videre med informationerne. Barnet må gerne sige nej til at svare. Orienter den unge om retten til en bisidder. Egne notater Metode Start med yes-setting Er det din dukke? Er du glad for den? Vil du vise mig dit værelse? Åbne undersøgende spørgsmål, såsom: Din plejemor fortæller mig, at du er bange for mørke kan du fortælle mig om det?. Hvis plejebarnet ikke siger så meget, kan det være en hjælp at henvise til andre børn på samme alder. Eksempelvis: Jeg kender en anden pige på syv år. Hun er bange for mørke. Har du det også sådan? Skalaspørgsmål kan også bruges til at beskrive relationer i barnets/den unges liv: - Fx på en skala, hvor 0 er, at du føler at du slet ikke hører til her og ikke føler dig hjemme, og 10 er, at du føler dig så godt tilpas, som du kunne håbe på hvor er du så i dag? (tegn gerne skalaen med barnet/den unge). Spørg så efterfølgende hvad der ville være et lille tegn på, at barnet/den unge vil placere sig tættere på 10: Hvad ville 9

10 plejemor gøre? Hvad ville du gøre? Relationsspørgsmål er gode, hvis barnet svare det ved jeg ikke : - Hvad tror du, at din bedste ven ville sige...? - Jeg ved godt, at det er nogle svære spørgsmål, jeg stiller - Hvad tror du, at din plejefar vil sige, at du er dygtig til herhjemme? - Hvad ville din klasselærer sige, at du er bedst til i skolen? - Hvem kan hurtigst se det på dig når du har en rigtig god dag? Hvad lægger han/hun mærke til? Hvad når du har en dårlig dag? Se situationen med barnets øjne. Forholdet til plejeforældrene Hvordan vil du beskrive dit forhold til plejeforældrene? Føler du, at dine plejeforældre holder af dig? Føler du, at du er en del af familien? Bliver du behandlet som familiens andre børn? Hvem taler du med, hvis du er ked af det, stresset eller har problemer? Kan du tale med dine plejeforældre, hvis du har problemer eller er ked af noget? Tror du, at dine plejeforældre kan se det på dig, hvis du er ked af det? Hvis du savner dine forældre eller søskende eller er bekymret for dem, fortæller du det da til din plejefamilie? Hvor tror du, at du bor om to år? Tænker du nogensinde over hvor du skal bo, når du er fyldt 18 år? Bekymrer det dig? Tror du, at du vil bevare kontakten med din plejefamilie, når du flytter engang? Hvordan vil du beskrive forholdet til søskende i plejefamilien. 10

11 Forholdet til den øvrige familie Hvordan håndteres konflikter? Fastholdelse af kontakten til den del af barnets/den unges familie, som ikke er egen familie hvordan sikres den? Negative og positive forhold Emner fx skole/børnehave, venner, interesser, kost og motion, helbred, mobiltelefon, savn, traumatiske hændelser, dilemmaer, svigt. Kort beskrivelse af problemet/ bekymringen - Hvad skal vi nå at tale om i dag? - Hvad har været svært siden sidst? - Hvordan har du håndteret det? - Hvad og hvem har været til hjælp? - Hvordan kan jeg være til hjælp? - Hvordan vil du kunne se, at problemet er løst/at det er blevet bedre? (Hvad kan barnet selv gøre for at mestre situationen) - Hvad vil være tegn på, at det går den rigtige vej? Fokus på det, der fungerer allerede - Hvad er gået godt siden sidst? - Hvad har du gjort for at få det til at ske? - Hvad har hjulpet dig? - Hvad vil det kræve for at få det til at ske oftere? - Hvilken forskel vil det gøre? i forhold til eventuelle vanskeligheder. Undtagelser: Hvornår er problemet der ikke? Hvad gør I for, at det er sådan? Hvordan kan I gøre mere af det? Evaluering af fremskridt og forandring - Hvad har der været af fremskridt siden sidst - store som små? - Hvad var det, der gjorde, at der skete en forandring? - Hvordan kan I gøre mere af det? Næste skridt mod målet 11

12 - Hvem skal gøre hvad, for at vi kommer nærmere målet? Anerkendelse - komplimenter Husk at forholde dig åben og nysgerrig over for barnet/ den unge. Særligt for unge/overgang til voksen Hvad er dine fremtidsplaner? Uddannelse? Hvor ser du dig selv bo, når du fylder 18 år? Hvad vil du leve af? Hvad vil du gerne arbejde med senere? Hvad vil du lave i din fritid? Har du brug for støtte efter at du er fyldt 18 år? Har du et netværk, der kan støtte dig? Ved du hvem du skal tale med om hvad? Afslutning Har du fået talt om det, som var vigtigt for dig? Er der noget, du ikke forstår? Har du spørgsmål? Opsummering Sikre at barnet har kontaktoplysninger til sagsbehandleren. Fokus på om barnet evt. kan have behov for at bearbejde følelser efter samtalen/ evt. info herom til plejefamilien. 12