SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind,

Transkript

1 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om det delte Danmark. Analyserne bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. I den forbindelse har der også været mulighed for at inddrage data vedr. børn anbragt uden for hjemmet eller omfattet af forebyggende tiltag efter den sociale servicelov (tidligere bistandsloven). Senest er databasen udvidet med data vedr. børn, der i 1981 var anbragt/omfattet af forebyggelse. Ved at koble disse data med persondata for 2001/2002 er det muligt at se, hvordan det går de anbragte børn senere i livet. Det er en af samfundets svageste grupper, og det har derfor været naturligt at tage denne gruppe op i forbindelse med temaet om det delte Danmark. Hvilke familier kommer de anbragte børn fra? Indledningsvis kan der være grund til at se på den sociale og familiemæssige sammensætning af de anbragte børn. Dette er gjort i tabel 1 og 2. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\anbringelse-ng.doc

2 2 I Tabel 1 og 2 er anvendt følgende afgrænsninger: Bistand efter serviceloven: - anbragte børn, - børn omfattet af forebyggende foranstaltninger (servicelovens 40, stk. 2), - børn, hvis søskende er anbragt eller omfattet af forebyggelse (ved søskende forstås her børn, der tilhører samme C-familie, altså også eventuelle sammenbragte børn). Den familiemæssige og sociale situation er afgrænset således: - familier på er familier, der overvejende lever af kontanthjælp, førtidspension eller arbejdsløshedsdagpenge, - familietyperne er afgrænset efter, om barnet bor hos begge sine biologiske forældre eller ej. Tabellerne omfatter alene børn i alderen år. 72 procent af de anbragte børn under 18 år tilhører denne aldersgruppe. Ved en sammenligning med ikke-anbragte børn bør man se på børn med en tilsvarende aldersfordeling. Tabel 1. Fordeling på familietyper og sociale forhold af årige børn, der i 1981 var anbragt/ikke anbragt forældre, ikke forældre, ikke Antal personer af børn Anbragt 8,1 3,2 50,3 38, Forebyggende foranstaltning 19,1 9,5 39,9 31, Søskende anbragt m.v. 35,8 14,1 28,7 21, Ingen børnesag 70, , ,5 7,9 17,9 5, Tabel 2. Fordeling på familietyper og sociale forhold af årige børn, der i 2001 var anbragt/ikke anbragt forældre, ikke forældre, ikke af børn Antal personer Anbragt 4 2,3 40,8 52, Forebyggende foranstaltning 21,1 8,9 44,8 25, Søskende anbragt m.v. 32,3 12, , Ingen børnesag 62,1 6,7 26,6 4, ,7 6,7 27,4 6,

3 3 Det ses, at den sociale og familiemæssige sammensætning blandt anbragte børn er radikalt anderledes, end hvad man ser blandt børn, der hverken oplever anbringelser eller forebyggende tiltag. Denne forskel kan også udtrykkes som den sandsynlighed, der er for, at et barn fra forskellige sociale grupper kommer til at opleve anbringelse/forebyggelse. Figur 1 og 2 viser dette.

4 4 Figur 1. Sandsynlighed for anbringelse/forebyggelse - og social baggrund Pct Bor hos forældre, ikke Bor hos forældre, Ikke hos forældre, ikke Ikke hos forældre, Forebyggelse 0,2 1 1,8 4,5 Anbragt 0,2 0,7 5 12,1 Figur 2. Sandsynlighed for anbringelse/forebyggelse - og social baggrund Pct Bor hos forældre, ikke Bor hos forældre, Ikke hos forældre, ikke Ikke hos forældre, Forebyggelse 0,7 2,6 3,3 8,1 Anbragt 0,1 0,7 3,3 18,8

5 5 Det ses, at den sociale profil i anbringelserne stort set ikke har ændret sig fra 1981 til I begge år har børn, der ikke bor hos begge sine forældre, og i en familie på, en risiko for anbringelse, der er gange større, end man ser i parfamilier, hvor forældrene er i arbejde. Blandt børn, som bor i familier, hvor en af de voksne har etnisk baggrund i 3. verden, er der i ,6 procent af de årige, der er anbragt uden for hjemmet, mens 0,9 procent er omfattet af forebyggende tiltag. Har begge forældre en dansk etnisk baggrund, er tallene hhv. 1,2 procent og 0,6 procent. Forskellen er med andre ord lille, og da de etniske familier i øvrigt ofte lever af, kan man næppe sige, at den etniske baggrund i sig selv har nogen betydning for sandsynligheden for en børnesag. Hvordan går det de anbragte børn? Datamaterialet giver mulighed for at se på, hvordan det er gået børn anbragt uden for hjemmet senere i livet. Tabel 3 viser, hvordan de personer, der i 1981 var anbragt/omfattet af forebyggelse, fordeler sig 20 år senere med hensyn til status på arbejdsmarkedet, når vi sammenligner med personer, der ikke havde nogen børnesag i familien i Status på arbejdsmarkedet 2001 Tabel 3. Modtagelse af bistand som årig i 1981 og status på arbejdsmarkedet som årig Anbringelse/forebyggelse 1981 Var selv anbragt Var omfattet af forebyggende tiltag Søskende omfattet af forebyggelse eller anbragt Ingen børnesag i familien Selvstændige 4, ,9 Medarbejdende ægtefælle 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 Topledere 0,5 0,5 0,7 1,6 1,6 Lønmodtagere på højeste niveau 2,5 2,8 3,8 12,5 12,2 Lønmodtagere på mellemniveau 6,7 7 9,5 17,7 17,3 Lønmodtagere på grundniveau 27,6 31,3 38,3 36,4 36,2 Andre lønmodtagere 15,8 20,2 17,6 13,5 13,6 Arbejdsløse 3,9 4,1 4,2 2,5 2,6 Under uddannelse 2,3 2,5 2,7 2,1 2,1 Førtidspensionister 17,8 9,8 5 2,3 2,7 Andre personer uden for arbejdsstyrken 18,1 16,5 13 5,3 5, Antal personer

6 6 Tabellen skal forstås således: Blandt årige i 2001, der 20 år tidligere var anbragt uden for hjemme, var der i 2001 ca. 36 procent (17,8 + 18,1), der var førtidspensionister eller uden for arbejdsmarkedet i øvrigt. 1 Blandt årige, der ikke havde været anbragt m.v., var den tilsvarende andel ca. 8 procent (2,3 + 5,3). De vanskeligheder, mange af de anbragte senere har med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, understreges, hvis vi ser på a-kasse-tilhørsforhold. Dette er vist i figur 3. Blandt de tidligere anbragte er 50 procent uden for a- kasserne. Blandt personer, der hverken har været anbragt /omfattet af forebyggelse eller haft søskende omfattet af anbringelse/forebyggelse, er kun 18 procent uden for a-kasse-systemet. Figur 3. Anbringelse i 1981 og a-kassemedlemsskab 20 år senere 100% 80% 60% 40% 20% 0% Var selv anbragt Var omfattet af forebyggende tiltag Søskende anbragt/forebyggelse Ingen børnesag I a-kasse Ikke i a-kasse Tabel 4 viser, hvordan fordelingen var, når vi ser på erhvervsuddannelse. 1 Gruppen omfatter helt overvejende personer på langvarig kontanthjælp.

7 7 Tabel 4. Modtagelse af bistand som årig og erhvervsuddannelse 20 år senere Anbringelse/forebyggelse 1981 Erhvervsuddannelse 2001 Var selv anbragt Var omfattet af forebyggende tiltag Søskende omfattet af forebyggelse eller anbragt Ingen børnesag i familien Ingen erhvervsuddannelse 63,7 59,1 47,8 26,1 27,2 Under uddannelse 3,2 3,8 4,0 2,5 2,5 Erhvervsfaglig uddannelse 25,4 29,2 36,9 42,4 42,0 Længerevarende uddannelse 7,7 7,9 11,3 29,0 28, Antal personer Tabel 5 viser, hvordan det går de tidligere anbragte, hvis vi ser på familieforhold. Tabellen viser, at ca. 50 (39,6 + 9,9) procent af de tidligere anbragte er enlige 20 år senere. I den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen som helhed er den tilsvarende andel 28 (21,7 + 5,8) procent. 48 procent af de tidligere anbragte lever i familier, hvor der er børn. Det tilsvarende tal for hele befolkningen er 65 procent. Tabel 5. Modtagelse af bistand som årig og familieforhold 20 år senere Familieforhold 2001 Anbringelse/forebyggelse 1981 Var selv anbragt Var omfattet af forebyggende tiltag Søskende omfattet af forebyggelse eller anbragt Ingen børnesag i familien Enlige uden børn 39,6 32, ,7 22,1 Enlige med børn 9,9 12,2 10,5 5,8 6 Gifte uden børn 4,2 3,2 3,6 4,6 4,5 Gifte med børn 22,9 27, ,5 42,9 Andre par uden børn 8,1 7,7 6,9 8,7 8,7 Andre par med børn 15,3 16,6 18,8 15,7 15, Antal personer Tabel 6 viser, hvordan de senere boligforhold er.

8 8 Boligforhold 2001 Tabel 6. Modtagelse af bistand som årig og boligforhold 20 år senere Anbringelse/forebyggelse 1981 Var selv anbragt Var omfattet af forebyggende tiltag Søskende omfattet af forebyggelse eller anbragt Ingen børnesag i familien Almennyttigt etagebyggeri 21,6 20,8 18,2 9 9,3 Andet etagebyggeri 21 22,1 19,3 22,1 22 Parcelhus eller rækkehus 44,5 48,3 54,9 60,5 60,2 Institutioner m.v. 4,1 1,5 1,3 0,8 0,8 Andet 4,6 4,3 1,2 6,7 6,7 Ingen oplyst bolig 4,3 2,8 1,5 0,9 1, Antal personer Det kan desuden nævnes, at hvis en person, der tidligere har været anbragte/haft forebyggelse i familien, senere har et barn i alderen år i sin familie, er der 13 procent risiko for, at familien i 2001 modtager bistand i form af forebyggelse eller anbringelse. Blandt de øvrige personer i samme aldersgruppe er risikoen den halve (6,5 procent). Endelig søger tabel 7 og 8 at belyse betydningen af hhv. anbringelse/børnesag og familiens status på arbejdsmarkedet sammenholdt med, hvordan de pågældende klarer sig 20 år senere. I tabel 7 vises, hvordan det går personer, som var anbragt i 1981, men som havde forskellig familiemæssig baggrund. I tabel 8 vises, hvordan der går personer, der som årige ikke lever hos begge deres forældre, men i en familie på, men som var i en forskellig situation m.h.t. børnesager.

9 9 Tabel 7. Familiemæssig baggrund i 1981 og status på arbejdsmarkedet 20 år senere for personer, der i 1981 var anbragt uden for hjemmet forældre, ikke forældre, ikke Tilknytning til arbejdsmarkedet 2001 Selvstændige, medhjælpende 6 3 5,3 4 4,8 Topledere og lønmodtagere på højeste niveau 3,1 0,9 3,6 2,3 3,0 Andre lønmodtagere 46,7 45,9 51,7 49,2 50,1 Arbejdsløse 4,2 4,1 3,8 3,9 3,9 Uddannelsessøgende 1,5 0,6 2,3 2,7 2,3 Førtidspensionister 25,7 26,6 17,1 16,4 17,8 Andre uden for arbejdsstyrken 12,7 18,9 16,2 21,5 18, Antal personer Tabel 8. Status på arbejdsmarkedet i 2001 for årige, der i 1981 alle boede i brudte familier på, men var forskelligt stillet m.h.t. børnesager Tilknytning til arbejdsmarkedet 2001 Anbragt 1981 Forebyggende tiltag 1981 Børnesag for søskende Ingen børnesag i familien Selvstændige 4 5 4,5 5,2 5,1 Topledere og lønmodtagere på højeste niveau 2,3 2,8 2,5 5,7 5,1 Andre lønmodtagere 49,2 55,1 59,4 64,3 61,9 Arbejdsløs 3,9 4,4 5 4,1 4,1 Uddannelsessøgende 2,7 2,3 3,2 2,8 2,8 Førtidspensionister 16,4 9,7 5,3 5,2 6,7 Andre personer uden for arbejdsmarkedet 21,5 20, ,7 14, Antal personer Det ses, at spørgsmålet om, hvorvidt de tidligere anbragte senere finder fodfæste på arbejdsmarkedet, tilsyneladende ikke påvirkes væsentligt af de sociale og familiemæssige rammer for familien i Diskussion Analysen viser meget tydeligt, at de børn, som var anbragt i 1981 eller omfattet af forebyggende tiltag, gennemgående klarer sig langt dårligere end andre jævnaldrende danskere. Men der er naturligvis ingen deterministisk sammenhæng. Godt halvdelen af de tidligere anbragte får således fodfæste på arbejdsmarkedet, og godt en fjerdedel får trods alt en erhvervsuddannelse. Det skal understreges, at en registeranalyse af denne type i første omgang kan vise, hvad der senere sker med en gruppe børn. Dette kan være et nyttigt

10 10 udgangspunkt, hvis man efterfølgende vil finde ud af, hvorfor det går børnene på denne måde. Men selve registeranalysen kan kun i begrænset omfang give sådanne årsagsforklaringer. Ser vi først på tabel 7, kan der være flere forklaringer på, hvorfor de sociale og familiemæssige rammer for de anbragte børns tilsyneladende ikke spiller nogen større rolle for deres videre skæbne. Nogle mulige forklaringer er: Som det fremgår af tabel 1, er andelen af børn, der anbringes, langt mindre i parfamilier i faste sociale rammer end i familier, der er marginaliseret i forhold til arbejdsmarked m.v. Dette er naturligvis i vid udstrækning udtryk for, at de marginaliserede familier fungerer dårligere. Men man kan også tænke sig, at kommunerne er meget mindre opmærksomme på problemer og tøver længere med at skride til anbringelser, hvis der er tale om en pæn familie. Hvis dette er tilfældet, må man regne med, at anbragte børn fra pæne hjem gennemgående har haft særlig mange tilpasningsvanskeligheder, når de sammenlignes med andre anbragte. Dette kan tænkes at opveje den positive sociale ballast, som disse børn i øvrigt må antages at have med hjemmefra. En anden delforklaring kan være, at en anbringelse i sig selv kan være med til at svække den selvværdsfølelse, som er vigtig, hvis personen senere skal kunne opbygge en tilværelse for sig selv. Dette kunne i givet fald navnlig gælde, hvis den pågældende havde været igennem et mislykket anbringelsesforløb, hvor f.eks. den ene plejefamilie efter den anden havde givet op. Eller hvor barnet skifter frem og tilbage mellem anbringelse og familie. Sådanne forløb kan føre til, at barnet/den unge kan føle sig kasseret. 2 Som det ses, rører den nærmere tolkning af tabellerne ved nogle helt centrale forhold omkring anbringelsespolitikken men uden i sig selv at kunne give svar på dem. 2 Omfanget af genanbringelser er betydeligt. Det gælder såvel sager, hvor barnet flyttes direkte fra ét anbringelsessted til et andet, som sager, hvor barnet flyttes frem og tilbage mellem hjem og anbringelsessted. Ifølge Danmarks Statistik var der således ved udgangen af årige, der var anbragt uden for eget hjem. Heraf havde 2018 samlet været anbragt i tre år eller mere. Men kun for 533 havde det sidste anbringelsesforløb været på tre år eller mere. Og dette forløb kan have omfattet flere anbringelsessteder.

11 11 Uanset hvilken forklaring, man hælder til, bør man vel kunne sige, at samfundet ved at anbringe et barn uden for hjemme påtager sig et stort medansvar for at sikre, at barnet senere kan etablere en god tilværelse. Flere undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet peger imidlertid i retning af, at man mange steder ikke altid lever op til dette ansvar. Dels foregår selve anbringelsen ofte tilfældigt og uden tilstrækkelig inddragelse af den unge selv. Det øger risikoen for mislykkede anbringelsesforløb. Dels er man mange steder fortsat meget dårlige til at lave handleplaner for barnet og foretage follow-up. Det skal understreges, at tabellerne i denne analyse ikke siger noget om, hvordan børnene ville have klaret sig, hvis de ikke var blevet anbragt. Til slut er det nærliggende at spørge, om der grund til at tro, at de børn, der er anbragt i dag, vil klare sig bedre end dem, der var anbragt for 20 år siden. Det kan man naturligvis ikke vide. Som det fremgår af tabel 1 og 2, er den sociale profil i anbringelserne dog stort set den samme som for 20 år siden. Og den kritik, der rettes fra fagfolk mod det faglige niveau i anbringelsessagerne, mangel på handleplaner m.v. er også på mange punkter den samme. På den anden side er der en øget politisk interesse for at forbedre kvaliteten i indsatsen, og der er taget flere lovinitiativer med dette sigte. Der er derfor en mulighed for, at resultaterne vil tage sig anderledes ud, hvis analysen tænkes gentaget om 20 år.