Lækagesporings, befæstelse på dæk over p-kælder. Weidekampsgade, 13. maj maj 14: Notat: Grønne tage, membran, vægt, band, side 1

Transkript

1 Grønne tage, Tæthedskontrol af tagmembran En forudsætning for attraktive grønne tage med lang funktionstid, er at membranen der skal hindre vand i at trænge ind i underliggende bygningskonstruktion er tæt. Utætheder kan som regel undgås, men kræver opmærksomhed også fra taggartneren og landskabsarkitekten. Den vandtætte membran er normalt hverken en ydelse som taggartneren eller landskabsarkitekten er involveret i, men begge faggrupper har mulighed for at forebygge skader, både i anlægs- og projekteringsfasen. Et ekstensivt grønt tag der består af en vækstmåtte på 3-5cm med et system af drænbakker, rodspærrer med mere giver normalt ikke utætheder såfremt membran forinden typisk af tagpap, er konstrueret vandtæt. Nedenstående skal ses som råd i forbindelse med intensive grønne tage hvor såvel anlægsarbejdet som den efterfølgende brug og drift er mere komplekst. Anlægsfasen Når taggartneren skal etablere det grønne tag på indbygget membran, forudsættes denne tæt både ved overdragelse til taggartneren og efter indbygning. Erfaringer viser at mange skader der siden fører til utætheder opstår som følge af skader pådraget i anlægsfasen. Enten i forbindelse med etablering af membran eller det efterfølgende grønne tag. Udlægning af kørerplader af krydsfinér er et effektiv forebyggelse af skader. Men når skaden sker, kan der nemt opstå tvivl om årsagen hertil. Krav i udbudsmaterialet om udførelse af en tæthedsprøve af membranen, forud for overdragelse til taggartneren er en effektiv måde at sikrer ansvar af alle parter i byggeprocessen. Vandtæthedsprøve Tagpapbranchens Oplysning Råd (TOR) der rådgiver om brugen af bituminøse membraner foreslår at der altid udføres en vandtæthedsprøve inden overdragelse af taget til taggartneren. Der findes ikke standardiseret testmetoder, men foreslår at praksis i forbindelse med lækagesporing kan bruges. Om nødvendigt bidrager en autoriseret TOR-konsulent. Vandtæthedsprøven gennemføres ved at afproppe alle afløb og fylde så meget vand på taget som muligt, inddækningshøjde og tages bærende konstruktion taget i betragtning. Vandet tilsættes afspændingsmiddel (fx sulfo) for at forhindre at små luftbobler i membranens samlinger skal forhindre vand i at løbe ind i testes gennemførelses tid. Vandet skal stå på taget i 48 timer. En formulering i udbudsmaterialet kan være: der foretages en vandtæthedsprøve med vand tilført afspændingsmiddel og et tryk på minimum cm. Vandtæthedsprøven evalueres efter 48 timer vand på taget. Ved store tage med indbygget fald kan det være nødvendigt at sektionerer gennemførelsen af vandtæthedsprøven således at der overalt er min. 10 cm. Tagets opdeling i sektioner kan ske på svejsning af tagpap på tag og op af to på kant stående regler. Både gennemførelse af test og evt. opdeling i sektioner påvirker det samlede byggeris tidsplan, hvorfor det er hensigtsmæssigt at indbygge testen i tids- og aktivitetsplanen. Lækagesporings, befæstelse på dæk over p-kælder. Weidekampsgade, 13. maj maj 14: Notat: Grønne tage, membran, vægt, band, side 1

2 Sammen med svejsede plastmembraner, er bituminøse membraner de mest anvendte i Danmark. Vandtæthedsprøven kan gennemføres på alle typer af membraner. Projektering Intensive grønne tage med træer, buske og opholdsarealer vil ofte være ledsaget af installationer som vandingsanlæg, elkabler og brønde til afvanding af belægninger. Som ved alle øvrige typer af haveanlæg, må man forudsætte at enkelte planter i driftsperioden skal udskiftes, ligesom defekte lamper skal repareres eller udskiftes. For at minimere opgravning (og dermed potentiel skade på membran) bør elkabler og ledninger til vandingsanlæg altid føres i trækrør der muliggør en smidig udskiftning. Hvor det er oplagt, bør placering af afvanding på membran koordineres med afvandingsriste for dels at minimere antallet af rørgennemføringer gennem membran. Kilder BYG-ERFA : Grønne tage, -membraner, dræning, isolering og vækstlag TOR-konsulent Gert Rasmussen, Grønne tage vægt Studier af tre projektforløb viser at vægten ofte er en afgørende faktor når drømmen om det grønne frodige tag udvikles og realiseres. Velmenende visioner risikerer at kuldsejle hvis ikke der fra projektets tidligste faser er fokus på hvad det grønne tag vejer. For der er en sammenhæng mellem tagets vægt og fremtidig vækst. Det grønne tag, ekstensivt som intensivt, udgør en ekstra vægt der har indflydelse på dimensionering af fundamenter, bærende vægge/søjler, dæk og evt. tagspær. Ingeniørerne taler om last der som oftest angives som kg pr. m 2 eller KN/m 2, hvilket også betegnes fladelast. Forholdet er 100 kg/m 2 = 1 KN/m 2. Alle materialer der indgår i det grønne tag, lige fra membraner og isolering til vækstlag og planter vejer noget, og det kalder man egenlast. Når folk færdes i taghaver og på dæk, eller når daglig vedligeholdelse, pleje og brug sker, taler man om nyttelast, og endelig taler man om naturlast, som kan være sne, regn, vind og lignende. Hverken landskabsarkitekten eller taggartneren dimensionerer bygningens bærende konstruktioner, men skal levere input til beregningerne når de grønne visioner konkretiseres som krav til bygningens bærende konstruktion. Opsamlingen nedenfor tjener det formål. Vægten af de enkelte dele Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde (NOVA) viser seks forskellige taghaver, der har fladelast (kg/m 2 ) på henholdsvis: 45-50, , 340, 450, 850 og Mange producenter oplyser om fladelasten, og anvender man samme lagtykkelse er der ingen problemer. Skal man derimod selv finde fladelast, må man kende lagtykkelse og densitet, og udregne fladelasten som kg pr. m2. Med udgangspunkt i tabel 13 og 14 i guideline fra FLL sammenstilles her de enkelte komponenters bidrag til den samlede last pr. én cm lagtykkelse. Substrat (tørt) (vandmættet) Pimpsten 7,5-9,5 11,0 13,0 Lavasten 11,5 13,5 12,7 14,7 Knust tegl 11,5 13,5 13,9 15,9 Lavasten, optimeret til ekstensivt grønt tag 14,5 16,5 18,9 20,9 Sand lavasten blanding, optimeret til ekstensivt grønt tag 16,0 17,5 21,0 22,5 27.maj 14: Notat: Grønne tage, membran, vægt, band, side 2

3 Jord mineral blanding 16,0 19,0 19,0 22,0 Kompost mineral blanding 11,0 13,0 17,5-19,5 Drænmåtter Fiber / plast (ca. 0,7 l/m2) 0,8 2,3 1,5-3,0 Drænbakke Plastbakke (2,5-6,0 l/m2) 4,0 5,0 Var. Beskyttelsesdug Geotekstil 300g/m2 4,0 5,0 6,7 7,7 Geotekstil 800g/m2 6,0 7,5 11,9 13,4 Andre materialer Hårdt træ til terrasser 9,0-11,0 9,0-11,0 Stabilt grus 16,0-18,0 16,6 18,6 Beton 25,0 25,5 Brandsikkert glasskum 6,2 6,2 Letklinker 8/16 (leca) Dimensionsgivende last for udvalgte materialer (lagtykkelse 1 cm), FLL tabel 13 og 14 Som dimensionsgivende last anvendes materialets vægt i vandmættet tilstand. Som det fremgår af tabellen kan vægten reduceres til 20% når dele af det vandmættede vækstlag erstattes af letklinker eller glasskum som konsekvens af ønsker til færdig indbygningshøjde. Til sammenligning med laster for det grønne tag, vurderes et traditionelt let tag, dvs. tag med tagpap eller skiffer til <25kg/m 2. Et tungt tag med beton- eller tegltagsten beregnes med en last svarende til kg/m 2. Træernes vægt Planterne på det grønne dæk eller tag vejer også noget i sig selv. For buske og træer er der stor forskel på vægten ved anlægstidspunktet og fuldt udvoksede træer. I forbindelse med SEB-banks anlæg i København blev den samlede vægt af skovfyr i en fuld udvokset højde af 12 meter anslået til 4500 kg, fordelt med 3000 kg rødder og 1500 kg top. Kortegårds Planteskole har forsøgsvist vejet hhv. et langsomt voksende egetræ og hurtigt voksende spidsløn. Se tabel: Vægt at træer uden rod, PKP, april år 13 år 18 år Eg Stammeomkreds 16 cm 31 cm 54 cm Vægt 11 kg 30 kg 180 kg Spidsløn Stammeomkreds 16 cm 33 cm 55 cm Vægt 8 kg 25 kg 110 kg Det kan diskuteres hvorvidt vægt af rødder skal medregnes da de ved plantning erstatter andet vækstmedie. Træets rødder fordeler trykket i rodzonen, også når træet er udsat for en vindlast altså en naturlast. I diskussion af røddernes vægt har forskellige synspunkter været fremme, som nævnt ovenfor blev rødderne vægt regnet med ved SEB-Bank, mens Kortegård lægger vægt på at rødderne fortrænger vækstmedie, så vægten altså ikke øges. Opbinding af nyplantede træer sker ofte til et rio-net, der ligger under vækstmediet, og det er samme type fordeling af vindlast som træets eget rodnet vil have. Størrelsen på rodnettet er dårligt belyst også for træer i jord, men en simpel grundregel siger at kroneprojektionen altså kronerandens udbredelse svarer til røddernes udbredelse. Hvilket for en krone diameter på 6 m svarer til et areal på ca. 28 m 2. Dermed fremgår det at selv et 12m højt træ med vægt på 4500 kg bliver til 160 kg per m2. Om de store træer skal beregnes som flade- eller punktlast har antageligvis voldt konstruktionsingeniører hovedbrud. Men som det fremgår kan vægten nemt omregnes til fladelast såfremt træet er fastgjort til rio-net. Vind, der er en naturlast øger ikke trykket yderligere mod taget, men rodsystemet skal stå fast i vækstsubstratet, og derfor kan barduner eller stativer komme på tale. 27.maj 14: Notat: Grønne tage, membran, vægt, band, side 3

4 FLL har i deres guideline også opgjort last fra planter, se tabel. For store buske og træer angives lasten at være afhængig af kroneprojektion. FLL angiver både punktvise laster og fladelast, men angiver ikke hvorledes træer indgår i regnestykket. Vegetationsform Plænegræs 5 Mos, sedum og vilde urter 10 Græs med urtevækster og buskagtige stauder 15 Buske (op til h=150 cm) og blandet stauder og buske (op til h= cm) Buske (h= cm) 30 Store buske (h= cm) 40 Træer (op til h= 10m) 60 Træer (op til h=15m) 150 Kilder Green Roofing Guideline. Guidelines for the Planning, Construction and Maintenance of Green Roofing, 2008, FLL. Notat om udvalgte træers vægt, P. Kortegaards Planteskole, 15. april 2009 Grønne tage Brandforhold Planter og vækstmedie på grønne tage og vægge udgør en brandrisiko der skal håndteres i både planlægning- og designfasen. Hvis simple anvisninger om afstand til skel og nabobygninger og kendskab til det grønne tags materialesammensætning følges, kan grønne tage etableres uden større brandfare end almindelige tage. Grønt tag med ubeplantede zoner langs lysgårde og andre bygningskomponenter. Aktivitetshus i Funenpark, arkitekt: N+L Architects Alle dele af bygningen er underlagt Bygningsreglementets (BR) krav til brandsikkerhed der indbefatter krav om at bygningens overflader ikke bidrager væsentligt til brandspredning og at bygninger placeres således at der ikke er risiko for brandspredning fra bygninger til nabogrund. Den største udfordring er ændringer over tid og når planter vokser sig stører og dermed kommer tættere på facader og andre bygningsdele, samt årstidsvariation der kan betyde at planter til tider tørrer helt ud og dermed er letantændelige. Brandtest I Danmark, som i det øvrige EU, klassificeres bygningskomponenter i henhold til deres brandtekniske egenskaber. Det gælder også tagdækningsmaterialer der efter succesfuld gennemførelse af testmetoden t2 kan klassificeres B ROOF(t2). Metoden t2 har sin oprindelse i Norden og er én af flere forskellige metoder der benyttes i EU til test af et materiales brandegenskaber. Grønne tage, typisk systemløsning til ekstensivt grønt tag, testes efter t2-metoden i de øvrige Nordiske lande og opnår klassificeringen B ROOF(t2) men ikke i Danmark hvor Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) pt. vurderer at grønne tages brandegenskaber i forhold til årstid og den almindelige beplantningsudvikling, varierer så meget at det ikke er muligt at 27.maj 14: Notat: Grønne tage, membran, vægt, band, side 4

5 godkende statiske produkter. Prøven t2 er beskrevet i DS/CEN/TS 1187:2012 og består i at lade en samlet grøn konstruktion på ½ x 1 meter bestående af beplantet vækstlag, drænbakke, filt og dug udsætte for en gasflamme. Prøveemnet udsættes for en vind på hhv. 2 m/s og 4 m/s hvorefter udstrækningen af det brændte område opgøres. Kravet er et maksimal udbrændt areal på 0,8 m for den enkelte test og en gennemsnitlig værdi på 0,55 m for seks tests. Brandprøvningen udføres med en taghældning på 30 grader, men i praksis kan testen udføres med systemopbygning svarende til dem man bruger på både flade og skrå tage. Forinden testens udførelse er emnet opbevaret således at det har opnået en vis lav fugtighed. Flere produkter på det danske marked, typisk systemopbygninger med sedummåtter, er klassificeret B ROOF(t2) og opfylder dermed materiale krav ifølge BR10. Men BR10 stiller også krav om at konstruktionens brandtekniske egenskaber skal være uforandrede igennem hele konstruktionens levetid og det er baggrunden for at DBI afholder sig fra at teste de grønne tage og i øvrigt anbefaler at ethvert grønt tag ledsages af en drift og plejeplan der implementeres i ejendommens grønne drift. Hvis et produkt ikke er klasse B ROOF(t2), kan risiko for brandspredning minimeres ved at anvende vækstlag der er minimum 30 mm tykt og indholdet af organisk materiale er mindre end 20% samt i øvrigt ved at følge anvisningerne beskrevet nedenfor. Forebyggelse gennem planlægning og design Grønne tage der foruden sedummåtter består af tykkere vækstlag med stauder, buske og træer og klatreplanter på espaliér og facader (intensive- og semiintensive tage) udgør en risiko for brandspredning der kan imødegås ved at indarbejde enkelte regler i designet. Med udgangspunkt i vejledningen; Green Roofing Guideline fra FLL, anbefaler DBI en beplantningsfri zone på ½ meter omkring ovenlysvinduer og ved vinduer og andre åbninger i facader ud til det grønne tag. Langs lukkede facader kan man nøjes med en zone på 0,3 meter. Områderne kan udlægges med løse sten eller befæstes med betonbelægning eller andet materiale der er kl. B ROOF(t2). For hver 40 meter sammenhængende tagflade etableres en 1 meter bredt bælte af ikke brandbart materiale, f.eks. belægningssten eller skærver. Kilder: Green Roofing Guideline. Guidelines for the Planning, Construction and Maintenance of Green Roofing, FLL. Telefonsamtale med Anders Bach, DBI, d. 15. maj 2014 Brandteknisk Klassifikation materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer, DBI, maj 2014 BYG-ERFA (27)121227: Grønne tage og vægge, -brandsikkerhed og vedligehold. 27.maj 14: Notat: Grønne tage, membran, vægt, band, side 5