Presserende behov for en kvalitetsreform. Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne

Transkript

1 Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne Landets erhvervsskoler har store problemer med kvaliteten. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed eller mangel på samme med erhvervsskolerne. Undersøgelsen bygger på svar fra knap små og mellemstore virksomheder samt 100 lærlinge og afdækker en række problemer med kvaliteten på erhvervsskolerne. Denne analyse opsummerer hovedfundene, og skoletilfredshedsundersøgelsen er desuden opdelt i en række delundersøgelser. Hovedpointer fra Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse 22 pct. af håndværksmestrene mener ikke, at lærlingene lærer nok på erhvervsskolerne. Mere end 60 pct. af mestrene oplyser, at deres lærlinge får mindre end de 37 timers undervisning om ugen, lærlingen skal have. 25 pct. af virksomhederne peger på, at lærlingen har færre end 32 timer. 30 pct. af virksomhederne mener ikke, skolerne griber tilstrækkeligt ind over manglende mødedisciplin. 14 pct. af mestrene mener, undervisernes kvalifikationer er ringe eller meget ringe. Kun 8 pct. af mestrene finder undervisernes kvalifikationer særdeles gode. 12 pct. mener, niveauet af skolernes udstyr, maskiner og materialer er ringe. Presserende behov for en kvalitetsreform Håndværksrådets knap medlemsvirksomheder er dybt afhængige af dygtig, faglært arbejdskraft for at forblive konkurrencedygtige, skabe job og lærepladser samt være med til at sikre Danmarks erhvervslivs samlede konkurrenceevne. Desværre er søgningen til erhvervsuddannelserne både i kvalitet og kvantitet kraftigt faldende, og det rammer virksomhedernes konkurrenceevne. Den kommende reform af erhvervsuddannelserne skal bl.a. styrke erhvervsskolerne, og for at målrette reformarbejdet mod de mest presserende problemer har Håndværksrådet undersøgt virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med erhvervsskolerne. Håndværksrådets konklusion er, at der mere end noget andet er behov for en kvalitetsreform samt et kritisk kig på de tilgrænsende uddannelsespolitiske områder som fx folkeskolen og den vejledning, der foregår dér. Lærlinge lærer for lidt på skoleopholdene Næsten hver fjerde håndværksmester 22 pct. mener, at deres lærlinge lærer for lidt i de perioder, lærlingene er på skoleophold.

2 Kun 12 pct. af virksomhederne oplever, at deres lærling(e) i høj grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet, mens 62 pct. mener, at lærlingen(e) i nogen grad har lært tilstrækkeligt. Det mest bekymrende er dog, at omkring hver femte virksomhed svarer, at lærlingen(e) i lav grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet, mens 1 pct. svarer, at lærlingen(e) slet ikke har lært tilstrækkeligt. I hvor høj grad oplever du, at din(e) lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet? % 1 21% 12% 1% 4% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Antal respondenter: 1478 Skolerne leverer ikke den undervisning, de skal Elever på erhvervsuddannelserne skal modtage læring 37 timer om ugen, men kun 12 pct. af virksomhederne oplever, at deres lærling i gennemsnit får 37 timers undervisning om ugen på skoleopholdene. Omkring hver tredje virksomhed svarer, at deres lærling(e) har timers undervisning om ugen, mens lidt mere end hver fjerde virksomhed svarer, at de har færre end 32 timers undervisning om ugen. Hvor mange timers undervisning får din(e) lærling(e) i gennemsnit om ugen på skoleopholdene? Antal respondenter:

3 Ud over, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får den undervisning, som de har krav på, har mange af eleverne timer på skolen, hvor der ikke er en lærer til stede. 6 pct. af virksomhederne svarer, at deres lærling i gennemsnit har mere end 6 lærerfri timer om ugen, mens 8 pct. angiver, at lærlingene har 4-6 lærerfri timer om ugen. Hver femte mester ved, at lærlingen(e) har lærerfri timer, men kender ikke antallet, mens lidt over halvdelen af virksomhederne ikke ved, om der er lærerfri timer på erhvervsskolen. Skoler griber ikke ind over for dårlig mødedisciplin Kun 42 pct. af virksomhederne oplever, at skolen griber ind over for manglende disciplin, mens hver fjerde mester oplever, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin. 5 pct. af virksomhederne oplever, at skolen slet ikke griber ind over for manglende disciplin. Hvordan oplever du skolens håndtering af mødedisciplin (møde til tiden, møde til al undervisning, aflevering af evt. opgaver)? 42% 25% 28% 1 5% Skolen griber ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke ind over for manglende disciplin Ved ikke Antal respondenter: 1419 Undervisernes kvalifikationer slår ikke til Kun 8 pct. af virksomhederne vurderer, at undervisernes faglige kvalifikationer er særdeles gode. 65 pct. vurderer, at undervisernes faglige kvalifikationer er i orden, mens 14 pct. vurderer, at de faglige kvalifikationer er ringe eller meget ringe. 3

4 Hvordan vurderer du de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole? 7 65% % 13% 8% 2% Særdeles gode I orden Ringe Meget ringe Ved ikke Antal respondenter: 1419 Svarene fra de 100 lærlinge, som har deltaget i undersøgelsen, indikerer også, at der er problemer med kvalifikationerne blandt underviserne. Knap hver fjerde lærling svarer, at lærernes faglige niveau ikke er godt nok. Lærlingene peger blandt andet på følgende: Der er stor forskel på de enkelte læreres faglige kvalifikationer. Lærerne er dårlige til at lære fra sig. Lærerne mangler struktur. Lærerne mangler viden om og interesse for faget. Lærlinge og virksomheder kritiske over for skolers udstyr 11 pct. af virksomhederne vurderer, at den generelle standard på skolens udstyr, maskiner og materialer er ringe, mens 1 pct. vurderer, at niveauet er særdeles ringe. Kun 6 pct. af virksomhederne vurderer, at niveauet er særdeles godt, mens 68 pct. vurderer, at niveauet er i orden. Overordnet set vurderer 74 pct. af virksomhederne altså, at standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer er tilfredsstillende, mens 12 pct. finder standarden utilfredsstillende. Hvordan vurderer du generelt standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer? % 1 7% Niveauet er særdeles godt 11% 1% Niveauet er i orden Niveauet er ringe Niveauet er særdeles ringe 13% Ved ikke Antal respondenter:

5 Blandt de 100 lærlinge, som har deltaget i denne del af undersøgelsen, svarer en tredjedel, at de ikke synes, at standarden på skolens udstyr er i orden. Fakta om undersøgelsen Undersøgelsen bygger på svar fra virksomheder og 100 lærlinge. 53 pct. af virksomhederne uddanner lærlinge. Virksomhederne fordeler sig geografisk således: 16 pct. i Region Hovedstaden, 18 pct. i Region Sjælland, 29 pct. i Region Midtjylland, 11 pct. i Region Nordjylland og 26 pct. i Region Syddanmark. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, ser medarbejderstaben således ud: 3 pct. har 1 ansat, 38 pct. har 2-4 ansatte, 34 pct. har 5-9 ansatte, 15 pct. har ansatte, 7 pct. har ansatte og 3 pct. har mere end 50 ansatte. Følgende organisationer har deltaget i undersøgelsen: Danske Malermestre, Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, dofk Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, Foreningen af Auto- og Industrilakerere, Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark og Danske Anlægsgartnere. Kontakt Chefkonsulent Heike Hoffmann, tlf , hoffmann@hvr.dk. Kommunikationschef Frederik Faurby, tlf , faurby@hvr.dk. Håndværksrådet, september