Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl GENERELLE OPLYSNINGER

Transkript

1 Velfærdsministeriet Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl GENERELLE OPLYSNINGER A Projektets/aktivitetens titel: Skriv titel her: Norddjurs - Sluk smøgen, ud med røgen B I hvilken kommune har projektet postadresse i? Skriv kommunenavn her: Norddjurs Kommune C Ansøger: Sæt kryds: X Kommunal Frivillig forening Region Selvejende institution Privat Anden Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer: CVR-nummer: eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer: Ansøgers* navn Norddjurs Kommune Gadenavn, nr. Torvet 3 Postnr. & By 8500 Grenaa Telefonnummer pm@norddjurs.dk *En ansøger defineres her som kommune, region, selvejende institution, frivillig forening, privat eller anden. Navn på Pia Moldt kontaktperson Gadenavn, nr. Kirkestien 1 Postnr. & By 8961 Allingåbro Telefonnummer pm@norddjurs.dk D Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud. Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn Pia Moldt *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. Side 1 af 6

2 E Hvilket beløb søges der om fra puljen? Udfyldes kun for perioder i overensstemmelse med projektperioden. Se afsnit om projektperiode i vejledningen. Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År I alt *Et projektår defineres her som 12 måneders periode. Specificeret budget skal udfyldes ved hjælp af regnearket, som er omtalt i vejledningens afsnit Budget i Praktiske oplysninger. F Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre af Velfærdsministeriets puljer eller fra andre tilskudsgivere? Hvis ja, angiv nedenstående: Velfærdsministeriets puljenavn: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. J.nr.: Andre tilskudsgivere: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. Side 2 af 6

3 PROJEKTOPLYSNINGER 1 Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring, skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen. Norddjurs Kommune ønsker at opbygge en systematisk tobaksforebyggelsesindsats til socialt udsatte, herunder brugere af væresteder, varmestuer og sociale caféer mm. Indsatsen skal målrettes til målgruppen og foregå i de miljøer, hvor de socialt udsatte færdes til dagligt. Formålet med projektet er at reducere andelen af rygere subsidiært at nedsætte forbruget af tobak blandt socialt udsatte i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune har i perioden gennemført projekt Norddjurs en røgfri kommune med støtte fra Sundhedsstyrelsen. Dette projekt havde til formål at reducere antallet af rygere, at forebygge rygestart og at udbrede røgfrie miljøer. Det er politisk besluttet, at samtlige indsatser i projektet driftforankres. Projekt Norddjurs en røgfri kommune har kun meget lidt beskæftiget sig med socialt udsatte, hvorfor dette projekt vil være et rigtig godt supplement til de igangværende indsatser på tobaksområdet. 2 Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist de personer, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppen i vejledningen. Målgruppen består af borgere tilknyttede forskellige dagtilbud, væresteder og aktivhuse i Norddjurs Kommune. Det drejer sig om borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og voksne med særlige sociale problemer. Der er således tale om voksne med varige problematikker, men med stor spredning i funktionsniveau. Målgruppen lever i samfundets yderkanter, har ofte har et dårligt helbred, men oplever samtidig barrierer i forhold til selv at tage initiativ til en sundere livsstil. Målgruppen har sjældent tilknytning til det etablerede arbejdsmarked og drager som udgangspunkt ikke nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne. Typisk indgår disse borgere heller ikke i familiemæssige eller andre sociale sammenhænge, hvorfor værestederne spiller en væsentlig rolle for disse brugernes sociale liv. 3 Antal forskellige brugere*: Angiv hvor mange forskellige brugere, der forventes at være omfattet af projektet. Projektår** Fra Til Antal forskellige brugere Dag Md. År Dag Md. År Pr. uge Pr. måned I perioden I alt 95 *En bruger defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet. **Et projektår defineres her som 12 måneders periode, som tælles fra projektets starttidspunkt. 4 Beskriv på hvilken måde antal brugere vil blive opgjort? I skal beskrive, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. F. eks. ved registrering. I Norddjurs Kommune er der ca. 250 brugere tilknyttet de forskellige væresteder. Deraf ryger ca. 90 % svarende til 225 brugere. Sundhedsprofilundersøgelsen fra Region Midtjylland viser, at 42 % af voksne rygere i alderen år ønsker støtte eller hjælp til rygestop (Larsen, Nordvig og Søe, Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland). Sundhedsprofilundersøgelsen indbefatter en almen befolkning, og det vurderes, at andelen af socialt udsatte, der ønsker støtte eller hjælp til rygestop, er lavere. Derimod forventes det, at flere vil melde sig til rygestopkurserne, hvis de bliver opfordret til dette direkte af personalet på værestedet, samt at rygestopindsatsen vil have en afsmittende virkning hos andre brugere, der ikke har tilmeldt sig i første omgang, således at flere får lyst til at melde sig til et rygestopkursus på sigt. Da der ikke foreligger nogen opgørelse af andelen af rygere blandt socialt udsatte, der ønsker hjælp og støtte til rygestop, tages der udgangspunkt i de 42 % svarende til 95 brugere. Det vurderes, at en vis andel af personalet på værestederne også er rygere. Disse skal naturligvis også have tilbud om hjælp til rygestop, hvis der er interesse for det. Der eksisterer i forvejen tilbud om hjælp til rygestop i Norddjurs Kommune, som personalet kan benytte sig af, men der gøres en ekstra indsats i projektperioden for at gøre personalet opmærksom på disse tilbud og dermed få personalet til at deltage i tilbuddene. Der udarbejdes både en kvantitativ og en kvalitativ evaluering af projektet. Side 3 af 6

4 Projektet har dermed følgende kvantitative succeskriterier: 95 brugere deltager på et rygestopkursus, dvs. der afholdes mindst 12 rygestopkurser i projektperioden. Da der er mulig for, at hver enkelt bruger kan deltage på et rygestopkursus op til tre gange, ansøges der om afholdelse af 36 rygestopkurser. 40 % af brugerne gennemfører et rygestopkursus. En opgørelse fra Rygestopbasen viser, at dette tal er 48 % for en almen befolkning over en periode på de seneste 6 måneder, mens det er hele 58 % over en samlet periode på de seneste 2 år. Succeskriteriet sættes her lavere målgruppen taget i betragtning. 35 % af brugerne er røgfri ved rygestopkursets afslutning. Ovennævnte opgørelse fra Rygestopbasen viser, at dette tal er 38 % for en almen befolkning over en periode på de seneste 6 måneder, mens det er hele 49 % over en samlet periode på de seneste 2 år. Det betyder, at de rygere, der er tilbage, har sværere ved at holde op. 10 % af brugerne er røgfri ved opfølgning 6 måneder efter rygestopkurset. Ovennævnte opgørelse fra Rygestopbasen viser, at dette tal er 12,3 % for en almen befolkning over en periode på de seneste 6 måneder, mens det er hele 30,8 % over en samlet periode på de seneste 2 år. 30 % af brugere har nedsat forbruget af tobak. Ovennævnte opgørelse fra Rygestopbasen viser, at dette tal er 36 % for en almen befolkning over en periode på de seneste 6 måneder. Der skal forud for projektets opstart gennemtænkes procedurer for, hvornår et evt. andet og tredje rygestopkursus skal tilbydes, og der skal indtænkes yderligere succeskriterier i forhold til, hvorvidt brugerne tager imod et evt. andet og tredje kursus. Det forventes, at stopraten vil være højere, jo flere rygestopkurser en bruger deltager på. Antallet at deltagere på rygestopkurser vil systematisk blive opgjort via indrapportering til Rygestopbasen. Det skal endvidere overvejes, om der kan gøres en særlig indsats over for de ca. 10 % af brugerne på værestederne, der ikke ryger, således at der skabes et opbakkende og støttende røgfrit miljø. Der gennemføres desuden en kvalitativ undersøgelse af brugernes holdningsændring i forhold til rygning som følge af projektet. Denne undersøgelse vil bygge på interviews eller spørgeskemaer, og det forventes, at udsagn fra den enkelte bruger kan bidrage til yderligere viden på området. 5 Køn: Er projektet målrettet? Se afsnit køn skal tænkes ind i projekterne i vejledningen Sæt kryds: Kvinder Mænd X Både kvinder og mænd 6 Projektets SMART-sikre mål på brugerniveau: Det SMART sikrede mål er en konkretisering af projektets formål og skal bruges til at styre projektet. Se afsnit Vejledning til udarbejdelse af ansøgning i vejledningen. Det primære mål med projektet er, at brugerne på værestederne holder op med at ryge eller nedsætter deres tobaksforbrug. Det er ligeledes hensigten med projektet, at indsatserne skal være geografisk dækkende, således at der er tilbud om hjælp til rygestop på samtlige otte væresteder i Norddjurs Kommune. Endvidere er det hensigten, at metodeudvikling, registrering og evaluering fungerer, således at projekt Norddjurs - Sluk smøgen, ud med røgen bidrager til ny viden på området. Specifikt: Der uddannes 12 rygestoprådgivere. Disse rekrutteres så vidt muligt blandt de ansatte. Dette skal sikre en fortsættelse af rygestopforløbet efter projektperioden samt sikre, at den enkelte målgruppes specifikke behov for støtte under og efter forløbet imødekommes. Som led i Norddjurs Kommunes strategi for arbejdet med social ulighed i sundhed kan det nævnes, at det er vigtigt at koncentrere indsatsen om brugerens oplevelse i forhold til brugerens behov og synspunkter. Der vil således så vidt muligt blive lagt vægt på brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde som midler til at forbedre indsatsen. Det vil endvidere være vigtigt at respektere, at brugeren ofte har en række problemer af Side 4 af 6

5 konkret art, som står i vejen for den mere langsigtede tænkning og planlægning, som rygestop-aktiviteter kan rumme. Brugeren kan have en anden opfattelse af problemers sammenhænge, alvor og behov for løsninger, og rygestoprådgiveren kan således kan blive nødt til at acceptere den ikke-mest-logiske eller den fagligt mindre forsvarlige løsning såsom en reducering af tobaksforbruget frem for et totalt rygestop, som til gengæld er i overensstemmelse med brugerens kultur (Forebyggelsespolitisk råd, 2000: Forebyggelse for samfundets udsatte grupper. Forebyggelsespolitisk råds beretning København: GS Grafik, Lundgren og Andersen ). Målbarhed: Det forventes, at 95 brugere deltager på et rygestopkursus, at 40 % af deltagerne gennemfører et rygestopkursus, at 35 % af brugerne er røgfrie ved kursusafslutning, at 10 % af brugerne er røgfri ved opfølgning 6 måneder senere samt at 30 % reducerer deres tobaksforbrug (se afsnit 4). Der anvendes skemaer fra Rygestopbasen. Accept: Brugeren vil blive mødt med accept i forhold til sin rygning og vil være medbestemmende i forhold til eget mål i rygestopprocessen. Realistisk: Ved at rekruttere rygestoprådgiverne blandt personalet på værestederne muliggøres en specifik og realistisk målsætning og tilrettelæggelse af rygestopkurserne. Således mødes hver enkelt bruger med et tilpasset tilbud for netop at fremme den maksimale effekt ud fra realistiske mål. Tidsafgrænset: Der foretages som minimum målinger ved kursusstart, ved kursusslutning og 6 måneder efter kursusafslutning i henhold til Rygestopbasen. Det skal endvidere undersøges, om der skal foretages flere opfølgninger, eksempelvis allerede efter 3 måneder samt yderligere efter et år, da det vurderes, at der er et større behov for opfølgning hos målgruppen end i en almen befolkning. 7 Dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, hvilke resultater I opnår. Det registreres hvor mange rygestoprådgivere, der uddannes. Rygestoprådgiverne hjælper og understøtter brugerne i at udfylde skemaerne til Rygestopbasen med registrering af persondata, rygeadfærden, data omkring køn, alder, civil status og beskæftigelse mm. ved kursusstart. Endvidere registrerer rygestoprådgiveren, om deltagerne er røgfri ved kursusafslutning subsidiært tobaksforbruget. Der følges som minimum op på deltagerne 6 måneder efter kursets afslutning (se punkt 6). Når data er indsamlet, vil disse blive analyseret statistisk i forhold til deltagelse og personlige karakteristika (køn, alder, uddannelse, socialklasse mm.). Resultatet sammenlignes med andre veldokumenterede projekter. Derudover analyseres kvalitative data både af hensyn til en retroperspektiv analyse af tiltaget og samtidig en fremadrettet metodeudvikling, som dokumenteres ved at sammenholde med de kvantitative data. 8 Aktiviteter og tidsplan: For at opnå målene/resultaterne, skal I iværksætte forskellige aktiviteter. Beskriv kort de centrale aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Beskriv sammenhængen mellem aktiviteterne, og hvordan aktiviteterne bidrager til opnåelsen af målene/resultaterne. Tidsplanen for aktiviteter skal udarbejdes. Se afsnit Vejledning til udarbejdelse af ansøgning i vejledningen. Der skal i projektperioden uddannes 12 rygestoprådgivere på de forskellige væresteder, da disse medarbejdere har det største kendskab til brugerne. Det formodes, at medarbejderne kan være med til at motivere og støtte brugerne til rygestop / nedsættelse af tobaksforbrug under og efter rygestopkurset. Uddannelsen af rygestoprådgiverne vil omfatte et grundkursus i Rygeafvænning i grupper efter Kræftens Bekæmpelses koncept samt et suppleringskursus i Rygning og social ulighed, således at rygestoprådgiverne klædes bedst muligt på i forhold til at løfte opgaven (se også punkt 6). Efter uddannelse af rygestoprådgivere skal der afholdes rygestopkurser for brugerne på de respektive væresteder. Det forventes, at rygestopkurserne vil resultere i, at brugerne enten helt holder op med at ryge eller nedsætter tobaksforbruget, jf. punkt 4. Tids- og aktivitetsplan: Samlet tidsramme for projektet Planlægning af det samlede projekt Side 5 af 6

6 Ansættelse af projektkoordinator Nedsættelse af styregruppe og evt. arbejdsgrupper Uddannelse af 12 rygestoprådgivere (grundkursus + suppleringskursus) Udvikling af evalueringsdesign, herunder kvalitetssikring vedr. indrapportering til rygestopbasen Afholdelse af rygestopkurser Evaluering af indsatserne og beslutning om videreførelse i permanent drift 9 10 Dokumentation af aktiviteter: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, at aktiviteterne blev gennemført. Der anvendes skemaer fra Rygestopbasen til brug for dokumentation af aktiviteterne (se punkt 4, 6 og 7). Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens rolle, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Projektet forankres i Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune, som også har projektkoordinatorfunktionen. Derudover nedsættes en faglig styregruppe, der har ansvaret for at planlægge, implementere og evaluere projektet. I denne styregruppe forventes ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra diverse væresteder at deltage samt medarbejderrepræsentanter fra Sundhedsafdelingen, herunder projektkoordinatoren. Endelig nedsættes en gruppe, der skal planlægge og gennemføre metodeudviklings- og evalueringsopgaven. En rundringning til de forskellige væresteder i Norddjurs Kommuner viser, at der er et behov for og stor opbakning til projektet. 11 Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb: Beskriv kort hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. I Norddjurs Kommune er det med den afsatte pulje på ca. 3 mio. kr. til sundhedsfremme og forebyggelse fra 2007 til 2010 politisk prioriteret, at der skal gøres en sundhedsfremme og forebyggende flerstrenget indsats. Tobaksforebyggelse og rygestopindsatser i alle variationer vil spille en væsentlig rolle i den samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Ikke mindst fordi der er evidens for, at indsatsen virker. Det forventes, at afholdelse af rygestopkurser for brugerne kan fortsætte efter tilskudsperiodens udløb, da der netop i projektperioden er sikret de fornødne kompetencer decentralt til varetagelsen af denne opgave, herunder sikre forankringen. Note til budgetskema punkt 1: Det forventes, at der skal bruges ekstra medarbejderressourcer på evalueringen af projektet det sidste år udover ¼ stilling. Disse medarbejderressourcer medfinansierer Norddjurs Kommune. Note til budgetskema punkt 7: Der ansøges om nikotinsubstitution ud fra et skøn på, at det gennemsnitlige tobaksforbrug er 15 cigaretter / dag, hvilket vil koste ca. 30 kr. i nikotinsubstitution / dag med en nedtrapningsperiode på ca. 3 måneder svarende til 2.700,- kr. / ryger. Det forventes, at ikke alle rygere har brug for / vil tage imod nikotinsubstitution, men til gengæld vil der være mulighed for også at tilbyde nikotinsubstitution ved andet og tredje kursus. Der søges derfor om støtte til, at 95 personer kan få nikotinsubstitution. Note til budgetskema punkt 11: Der ansøges om støtte til udgifter ifm. uddannelse af rygestoprådgivere: Grundkursus 3 dage: 4.200,- x 12 deltagere = ,- Suppleringskursus 1 dag: 2.600,- x 12 deltagere = ,- I alt: ,- kroner Side 6 af 6