Notat. 18. maj Uddannelsens indhold og virksomhedernes behov

Transkript

1 18. maj 2015 Notat csh Uddannelsens indhold og virksomhedernes behov Beklædningshåndværkeruddannelsen som den ser ud i dag har eksisteret siden 29. juni Det vil sige, at den uddannelse som vi kender i år har 10 års jubilæum i juni Uddannelsen giver den færdiguddannede kompetencer i at kunne indgå i processen fra design til fremstilling og kvalitetskontrol af færdige beklædningsprodukter. Der er i uddannelsen vægt på at beklædningshåndværkeren kan modeludvikle, opsy samt produktions- og kvalitetsbeskrive hele kollektioner inden for et valgt produktspeciale. Udgangspunktet i uddannelsesmodellen er, at den færdigudlærte beklædningshåndværker skal kunne sy, men at de sytekniske kompetencer primært tjener det formål at kunne sætte den færdigudlærte i stand til at kunne sammenkæde arbejdet mellem design, modeludvikling, produktmodning, fremstilling og kvalitetskontrol af beklædningsprodukter. Hensigten i uddannelsesmodellen er at skabe en generalist inden for beklædning, frem for en specialist. Beklædningshåndværkeruddannelsen før juni 2005 Før juni 2005 eksisterede der en helt anden model for beklædningshåndværkeruddannelsen. Her var der mulighed for at vælge mellem fire specialer, og hvert speciale sigtede på at give specialistkompetencer inden for et mere afgrænset fagligt område. I uddannelsesmodellen var der følgende fire specialer: 1) Buntmager, herunder delkompetence som håndsyer 2) Modelsyer, herunder delkompetence som beklædningsoperatør 3) Modist 4) Skrædder Uddannelsen var bygget op, så der var en ret stor fællesmængde af grundfag og områdefag, nemlig i alt 16 uger. Derudover var der i alt 5 ugers specialefag, 4 ugers valgfrie specialefag og 5 ugers valgfag. Antallet af skoleuger var således det samme som i dag, men der var i højere grad mulighed for faglig specialisering, end hvad der gælder i dag. Mange af områdefagene knyttede sig mest til den håndværksbaserede del af uddannelsens fagområder. Denne uddannelsesmodel blev nedlagt, fordi der ikke var virksomheder nok, der kunne uddanne inden for de enkelte specialer. Beklædningshåndværkeruddannelsen i dag hvad er status Den nuværende uddannelse til beklædningshåndværker anvendes både af virksomheder som arbejder meget håndværksbaseret og af virksomheder, som har mere industriel tilgang til beklædningsproduktion. Sidstnævnte har sjældent produktion i Danmark, og det er for dem derfor helt afgørende, at beklædningshåndværkeren udvikler en faglighed i forhold til at kunne understøtte produktions- og udviklingsprocesser, som går på tværs af nationale grænser og kulturer. Side 1/10

2 Det faglige udvalg har igennem det senest års tid haft en vedvarende dialog med skrædderlauget vedr. uddannelsesdækningen af de håndværksbaserede virksomheders kompetencebehov. Mange af disse virksomheder har ikke samme fokus på at uddanne generalister med stærke processtyringskompetencer, ligesom hos mere industrielt orienterede virksomheder. Det faglige udvalg værdsætter denne debat og er meget lydhøre for at tilpasse den nuværende uddannelsesmodel, såfremt der er en kritisk masse af virksomheder i forhold til at praktikdække nye uddannelsesområder. De håndværksbaserede virksomheder hvad er deres særlige udfordringer i forhold til beklædningshåndværkeruddannelsen? Kritikken fra flere håndværksbaserede virksomheder er, at eleverne lærer for lidt om de håndværksbaserede discipliner på skolen, og at de har for lidt tid til at træne disse kompetencer både på skolen og i praktikken. Kritikken er sådan set berettiget, men vidner måske også om, at ikke alle virksomheder helt er klar over, hvor omfattende uddannelsen er blevet ændret. Som uddannelsen er i dag, så er det vigtigt, at eleven opnår nogle beklædningsfaglige generalistkompetencer, f.eks. i forhold til produktudvikling, processtyring, dokumentation mv. Disse kompetencer skal eleven trænes i, uanset hvilket profilområde de måtte vælge at dykke nærmere ned i. I den nye uddannelsesmodel har udvalget meget bevidst fravalgt begrebet specialefag og i stedet indført begrebet profilfag. Dette for at signalere, at den faglige specialisering er mindre omfattende, end hvad der var gældende i den gamle uddannelsesordning. Med den nuværende uddannelsesordning er det kort sagt valgt at privatisere noget af uddannelsesdækningen af de håndværksmæssige kompetencer. Den håndværksvirksomhed som tegner en uddannelsesaftale om at uddanne en beklædningshåndværker kan med andre ord ikke forvente at kunne uddanne en elev, som har den samme faglige specialisering inden for et bestemt håndværk, som f.eks. man selv har fået igennem sin egen uddannelse. Det er vigtigt, at denne pointe formidles til virksomhederne. Og at det understreges, at dette er et nødvendigt kompromis for at få en del af håndværket uddannelsesdækket via en offentligt finansieret uddannelse. For som situationen er pt. med meget få tilbageblevne håndværksbaserede virksomheder, er det ikke realistisk at forvente en væsentligt større uddannelsesdækning af de håndværksbaserede discipliner, end hvad der gælder i dag. Det er oplevelsen, at nogle håndværksbaserede virksomheder ikke er fuldt ud klar over, hvilke paradigmeskift der faktisk er sket i forhold til beklædningshåndværkeruddannelsen. Det er vigtigt, at skolerne, som jo er i kontakt med potentielle praktikvirksomheder og ofte deltager i processen omkring tegning af en uddannelsesaftale, er gode til at forklare, hvad der er muligt og ikke muligt med det uddannelsesprodukt vi har på hylden i dag. Det er bedre at forklare virksomheden, hvad de reelt får og hvordan de kan bruge det som de får, end at de tegner en aftale for derefter at få bristet deres forventninger til eleven. Side 2/10

3 En måde, som man kan forklare virksomhederne det paradigmeskifte, som er sket, er ved at vise følgende grafiske illustration af forandringen: Uddannelses- Generalist dækning før kompetencer 2005 Buntmager i forhold til produktudvik ling og produktionsstyring Skrædder Modist Modelsyer Uddannelsesdækning efter 2005 Det er sekretariatets vurdering, at de håndværksbaserede virksomheder stadig kan få gavn af elever, også inden for rammerne af den nuværende uddannelsesmodel. Dette kan se ved, at virksomheden støtter eleven i at afklare, hvilke deldiscipliner eleven har forudsætninger for at lære i sin praktikperiode og også kan nå at lære på den tid, der er sat af til praktikken. På den måde kan mester stadig bruge lærerforholdet på en konstruktiv måde, dog uden forventning om, at eleven kan lære alle virksomhedens faglige discipliner i løbet af sin lærertid. Det er også vigtigt at understrege over for virksomheden, at eleven kan bidrage til innovationsprocesser i virksomheden, såfremt man er lydhør over for de nye vinkler på udviklings- og produktionsprocessen som eleven måtte have lært i skoleundervisningen. Et særligt problemområde for de håndværksbaserede virksomheder er, at de ofte oplever, at de ikke passer så godt ind i de praktikmål, som er defineret for uddannelsen. Forklaringen på dette er, at vi som en offentlig godkendt erhvervsuddannelse er nødt til at opstille nogle praktikmål, som en bred vifte af praktikvirksomheder kan honorere. Dette er ikke nødvendigvis det samme, som at vi ikke kan bruge de kompetencer de håndværksbaserede virksomheder kan give eleven. Det er blot et spørgsmål om, at vi er nødt til at beskrive kompetencerne på et mindre detaljeret niveau for at kunne inkludere mange forskellige virksomheder i vores uddannelse. Dette budskab er vigtigt at formidle til de håndværksbaserede virksomheder. Nogle praktikvirksomheder giver udtryk for, at de oplever, at beklædningshåndværkeruddannelsen er blevet meget bureaukratisk, fordi der skal dokumenteres mere omkring virksomhedens praktikforhold, end der måske skulle i gamle dage. Som det er i dag, skal virksomheden dokumentere/registrere deres praktikforhold på tre forskellige måder: Side 3/10

4 1) Skema til at blive godkendt som praktikvirksomhed: Her skal virksomheden angive, hvilke arbejdsopgaver, der udføres, og hvor ofte disse opgaver udføres 2) Partsaftale: Her skal praktikvirksomheden redegøre for, hvilke arbejdsopgaver eleven forventes at komme til at arbejde med 3) Opfyldelse af praktikmål: Virksomheden skal formelt registrere, at eleven har opfyldt de praktikmål der er for uddannelsen. De facto er det ikke en procedure som anvendes i dag. Den kan blive nødvendig at udføre, såfremt vi fremadrettet ser en øget brug af delaftaler De tre dokumentationsformer tjener tre forskellige formål. Skema 1) anvendes til at vurdere, at virksomheden har den fornødne faglige bredde til at uddanne elever inden for beklædningshåndværkeruddannelsen. Skema 2) er en måde at bevidstgøre virksomheden om, hvad de er forpligtet til at oplære eleven i. Skema 3) er en dokumentation af, hvad eleven faktisk er blevet oplært i. Det er vigtigt, at virksomheden bliver gjort opmærksom på, at alle tre skemaer tjener deres eget formål i forhold til at kvalitetssikre elevens uddannelsesforløb. Opsamling fra fagkonference 15. januar 2015 På fagkonferencen den 15. januar 2015 fik repræsentanter fra hhv. skrædderne og industrien mulighed for at tilkendegive, hvad de synes, at det faglige udvalg skal inddrage af ideer i beklædningshåndværkeruddannelsen. De to interessenters input fremgår af tabellen på side 5. Side 4/10

5 BILAG 1 Tabel: I den nye uddannelse vil vi gerne, at det Faglige Udvalg inddrager følgende ideer: Skrædderne Industri Drop tekniske tegninger Vægt profilfag forskelligt Censorer skal vælges efter deres speciale Skoleperioderne skal ændres: o Trin 1: 10 uger 5 uger 10 uger o Trin 2: 5 uger 5 uger Opret en ny produktprofil med mulighed for to specialer: o Skrædder o Industri Anderkend håndsyning som en disciplin Mere syning (i uddannelsen) Mindre dokumentation (i uddannelsen) Vægte tilretning i uddannelsen Faglig engelsk bør afsluttes med en prøve (ikke en eksamen) ½ års grundforløb 1 års grundforløb håndværkeruddannelsen 1½ års speciale inden for o Industri o Skrædder Kendskab til mønster, konstruktion Talentudvikling Forretningsforståelse, evt. differentieret i forskellige retninger Målrettede fag/forløb, så virksomhed får mere indflydelse på valgfrie speciale Syning (maskinproduktion) Deling af uddannelse evt. på hovedforløb Vælge profil tidligere Faget IT lægges under dokumentation Elevlønnen er for høj, i hvert tilfælde i starten Funktionel design Funktionel udvikling Værdikæden Indesign Intelligente tekstiler Cross management Grafisk design Præsentationsteknik Forædling af materialer Photoshop Certificeringer/standarder Optimering af materiale kendskab Design/business Industrielle syteknikker Mere teknisk viden og forståelse Kommunikation: dele viden mellem virksomhed og uddannelse Industri Illustrator Bæredygtighed Kulturforståelse Side 5/10

6 BILAG 1 Herudover har sekretariatet modtaget følgende skriftlige indlæg: Til det faglige udvalg Først og fremmest tak for en meget spændene fagkonference, og tak for at I havde givet Skrædderlauget plads i programmet. I havde vedlagt et fint postkort i vores muleposer hvis vi følte at der var noget vi ikke fik sagt. Den følelse sad jeg med på vej hjem i toget. Jeg havde mine 5 minutter, men jeg føler desværre ikke, at jeg fik formuleret mig ordentlig. Derfor sender jeg nu et elektronisk postkort. Her er hvad jeg ville have sagt. Mit navn er Karina Mott, jeg er indehaver af Mott skrædderi i København, jeg er klassisk herreskrædder og viderefører et traditionelt håndværk. Måske tænker i, at skrædderi hører til en svunden tid og at der ikke er brug for det i fremtiden, men jeg mener at skrædderi netop passer ind i samtiden og i fremtiden. Hvordan det? Det er efterhånden gået op for jordens befolkning at vi har begrænset resourcer og at vi kan ikke blive ved med at overproducere. Tøj industien er en af de mest forurenende industrier i verden, og derfor har flere forbrugere bevæget sig væk fra køb og smid væk mentalitet. De søger tøj der holder mere end en sæson, tøj der er produceret lokalt, er autentisk og individuelt Alt det opfylder skrædderiet 100 %. For mig, handler skrædderi om den individuelle tilskærings-og tilretningskunst som giver en fantastisk pasform og tager højde for kundens kropsholdning og bevægelser. For at sy tøj som bliver smukkere med tiden, kræver det, at materialerne og sømmene er en god kvalitet, at indlægget kan arbejde med kroppens fugt og varme og at skrædderens presseteknikker er i top. Dette mener jeg er det vigtigste på de 3 års elevtid som skrædder. Inde for alle fag søger man specialister, hvem skal i fremtiden sy couture kjolerne, de fantastiske kostumer på Det Kongelige Teater, galauniformerne og pænt tøj til folk der ikke passer ind i en standart størrelse? Det er vigtigt at give elever på skrædderuddannelsen en grund forståelse for teknikker, materialer og maskiner og give dem mulighed for at se og prøve de rigtige teknikker og mærke den bedste kvalitet. Kun på den måde, ved de hvornår de afviger det. Som selvstændig skrædder får jeg en del uopfordrede ansøgninger. Et fællestræk er, at alle kalder sig for skræddere, både elever der søger praktik under uddannelse eller færdiguddannet beklædningshåndværkere. Det er som om de nærmest på trods holder fast i titlen, selvom skrædderuddannelsen er nedlagt. Min oplevelse er at eleverne meget gerne vil bruge skrædder titlen, da der er mange der ikke kan identificere sig med at være beklædningshåndværker. En mulighed kunne være at eleverne starter grundforløbet samlet så alle får de samme sy-tekniske grundprincipper for derefter at vælge retning inden for industri eller skrædderi. Elevernes pensum og svendeprøve skal formuleres efter deres fag retning. Hvis Industien kunne koncentrerer sig på to skoler og skrædderi, teater, små systuer kan koncentrer sig på 'en skole det vil kun gavne alle. Nu er mine 5 min vist snart gået, tak fordi I ville lytte. Side 6/10

7 BILAG 1 Hvad har det faglige udvalg gjort for at imødekomme ønskerne fra fagkonferencen? Det faglige udvalg har udviklet to nye valgfrie uddannelsesspecifikke fag, som styrker elevernes muligheder for at specialisere sig inden for hhv. industri og skrædderi. I forhold til skrædder-delen er udviklet det nye fag produktsyning 1 og produktsyning 2, på hhv. trin 1 og trin 2. Ved at lave dette fag får elever, som ønsker at specialisere sig inden for skrædderi en ekstra mulighed for at gøre det. Indholdet af disse to nye fag er som følger: Produktsyning 1 Begynder Vejledende 2 uger varighed Mål 1 Eleven kan specialisere sig inden for valgt fagområde ved at designe/produktudvikle, snitudvikle og forarbejde et eller flere produkter 2 Eleven kan opsy finesser/delemner, anvende presseteknikker ved hjælp af relevante maskiner og redskaber 3 Eleven kan vælge materialer til et eller flere produkter 4 Eleven kan udføre og dokumentere materialekalkulation ressourcebevidst Produktsyning 2 Rutineret Vejledende 2 uger varighed Mål 1 Eleven kan specialisere sig inden for valgt fagområde ved at designe/produktudvikle, snitudvikle og forarbejde et eller flere produkter 2 Eleven kan opsy finesser/delemner, anvende presseteknikker ved hjælp af relevante maskiner og redskaber 3 Eleven kan anvende relevante hånd- eller maskinteknikker inden for det valgte fagområde 4 Eleven kan vælge materialer og indlægsmaterialer inden for det valgte fagområde 5 Eleven kan udføre og dokumentere materialekalkulation ressourcebevidst 6 Eleven kan snitudvikle, opsy og tilrette/forme produkter inden for det valgte fagområde. 7 Eleven kan foretage finish Side 7/10

8 BILAG 1 I forhold til industri-delen er udviklet to nye kurser inden for indkøb, som skal understøtte nogle af de kompetencebehov, som industrien gav udtryk for på fagkonferencen. Indholdet af disse to nye fag er som følger: Indkøb 1 Begynder Vejledende 1 uge varighed Mål 1 Eleven får kendskab til indkøb af tekstilmaterialer og de tilhørende administrative opgaver 2 Eleven får kendskab til priskontrol og kalkulation 3 Eleven får kendskab til kvalitetsnormer Indkøb 2 Begynder Vejledende 1 uge varighed Mål 1 Eleven kan tilrettelægge og gennemføre indkøb af tekstilmaterialer og de tilhørende administrative opgaver 2 Eleven kan udføre indkøbsfunktioner i overensstemmelse med gældende kvalitetskrav 3 Eleven kan varetage almindelig forekommende arbejdsfunktioner inden for indkøbsfunktioner Skal der udvikles ydereligere inden for uddannelsens rammer? Sekretariatet har analyseret realiserbarheden af de forskellige forslag, som fremkom på fagkonferencen den 15. januar på TEKO. Forslagene er blevet delt op i tre kategorier, som har fået hver sin farvekode: Rød=forslag som ikke kan realiseres inden for den nuværende uddannelsesmodel Gul= forslag som muligvis kan realiseres helt eller delvist inden for den nuværende uddannelsesmodel Grøn= forslag som kan realiseres helt inden for den nuværende uddannelsesmodel Ud fra denne model har inddelt forslag på følgende måde: Side 8/10

9 BILAG 1 Forslag fra skrædderne Kategori Rød=forslag som ikke kan realiseres inden for den nuværende uddannelsesmodel Forslag Drop tekniske tegninger Censorer skal vælges efter deres speciale Skoleperioderne skal ændres: o Trin 1: 10 uger 5 uger 10 uger o Trin 2: 5 uger 5 uger Anderkend håndsyning som en disciplin Faglig engelsk bør afsluttes med en prøve (ikke en eksamen) ½ års grundforløb 1 års grundforløb håndværkeruddannelsen 1½ års speciale inden for o Industri o Skrædder Kendskab til mønster, konstruktion Talentudvikling Gul= forslag som muligvis kan realiseres helt eller delvist inden for den nuværende uddannelsesmodel Vægt profilfag forskelligt Opret en ny produktprofil med mulighed for to specialer: o Skrædder o Industri Mindre dokumentation (i uddannelsen) Grøn= forslag som kan realiseres helt inden for den nuværende uddannelsesmodel Mere syning (i uddannelsen) Vægte tilretning i uddannelsen Kendskab til mønster, konstruktion Forslag fra skrædderne Kategori Rød=forslag som ikke kan realiseres inden for den nuværende uddannelsesmodel Forslag Forretningsforståelse, evt. differentieret i forskellige retninger Målrettede fag/forløb, så virksomhed får mere indflydelse på valgfrie speciale Deling af uddannelse evt. på hovedforløb Vælge profil tidligere Elevlønnen er for høj, i hvert tilfælde i starten Gul= forslag som muligvis kan realiseres helt eller delvist inden for den nuværende uddannelsesmodel Syning (maskinproduktion) Faget IT lægges under dokumentation Præsentationsteknik Photoshop Design/business Side 9/10

10 BILAG 1 Grøn= forslag som kan realiseres helt inden for den nuværende uddannelsesmodel Funktionel design Funktionel udvikling Værdikæden Indesign Intelligente tekstiler Cross management Grafisk design Forædling af materialer Certificeringer/standarder Optimering af materiale kendskab Industrielle syteknikker Mere teknisk viden og forståelse Kommunikation: dele viden mellem virksomhed og uddannelse Industri Illustrator Bæredygtighed Kulturforståelse Side 10/10

11 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker Udstedt af det Faglige Udvalg for Beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 497 af 22/04/2015 om uddannelsen til beklædningshåndværker 2. Der er pr. 1. august 2015 sket følgende ændringer: Der er indskrevet følgende ændringer i uddannelsesordningen for beklædningshåndværkeruddannelsen: Etablering af erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Ændring i fordelingen af valgfag, således at der fremadrettet er 2 ugers valgfag på trin 1 og ingen valgfag på trin 2 Grundfaget Læring, kommunikation og samarbejde er udfaset Det valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag produktprofil 1 på trin 1 udgår Der er oprettet to nye valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag på trin 1: faget indkøb 1 (1 uge) og faget produktsyning 1 (2 uger) Der er oprettet to nye valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag på trin 2: faget indkøb 2 (1 uge) og faget produktsyning 2 (2 uger) Nye praktikmål 3. Uddannelsens formål og opdeling Uddannelsens trin 1 giver eleven en bred og grundlæggende kompetence i forhold til fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter. Uddannelsens trin 2 giver mulighed for specialisering og fordybelse i specifikke typer af tekstil- og beklædningsproduktion. 4. Uddannelsens struktur EUD Ved indgåelse af uddannelsesaftale skal der foretages valg mellem trin 1 Tekstil- og Beklædningsassistent eller trin 2 Beklædningshåndværker. Nedenstående uddannelsesstruktur for de to trin er vejledende. 1

12 Tekstil- og Beklædningsassistent (trin 1), 2 år og 6 mdr. Grundforløb Hovedforløb GF 1 20 uger GF 2 20 uger Skole 10 uger Skole 10 uger Praktik Praktik Grundforløb GF 1 20 uger GF 2 20 uger Beklædningshåndværker (trin 2), 3 år 6 mdr. Hovedforløb Skole Skole Skole 10 uger 10 uger 5 uger Praktik Praktik Praktik Praktik Skole 5 uger EUV (+25 år) Varigheden af EUV-forløbet kan være væsentlig kortere end EUD afhængig af elevens tidligere uddannelse og relevante erhvervserfaring. For voksne elever med noget relevant erhvervserfaring vil uddannelsen til beklædningshåndværker (trin 2) typisk have en varighed på ca. 2½ år. Det anbefales, at skoleperioderne i EUV-forløbet er af kortere varighed. Dermed kan den voksne elev opnå en balance mellem skoleuddannelse, praktikuddannelse og familie/privatliv. Eksempel på EUV forløb for Beklædningshåndværker (trin 2), 2 år og 6 mdr. Grundforløb Hovedforløb 2 Skole op til 20 uger Skole 9 uger Skole 9 uger Skole 4 uger Skole 5 uger Praktik Praktik Praktik Praktik 5. Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved, at uddannelsens grundfag, obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne 1-3 bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. På beklædningshåndværkeruddannelsen regnes alle de valgfri uddannelsesspecifikke fag som valgfri specialefag Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Det skal bemærkes, at skemaerne 1-2 kun indeholder fagrækken for skoledelen. Praktikmålene fremgår af et særligt skema, skema 3, som er fælles for alle elever, hvor praktik indgår i uddannelsen. 2

13 Valgfrie uddannelsesspecifikke fag kan gennemføres i forbindelse med eller uafhængigt af de anførte skoleperioder (eventuelt som erhvervsrettet påbygning). Valgfrie uddannelsesspecifikke fag vælges i samråd med praktikvirksomhed og skolen. Valget skal sikre, at eleven kan opnå tilstrækkelig sammenhæng mellem skoleundervisning og praktisk arbejde i praktikken til at opnå uddannelsens kompetencemål. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, Det gøres ved at erstatte fag i skema 1 og 2 med tilsvarende fag fra tabellen Fag med valgfrit højere præstationsniveau. Fagets højere niveau erstatter det obligatoriske niveau og fagets bidrag til kompetencemålene undervejs i hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt af uddannelsesordningen, som findes på Beskrivelse af uddannelsens grundfag, herunder formål, faglige mål, indhold og niveauer samt øvrige rammer er angivet i gældende bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Det er uddannelsens formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som beklædningshåndværker med profil inden for enten produktion, design eller konstruktion (trin 2) eller delkompetence som tekstil- og beklædningsassistent (trin 1). Kompetencen som beklædningshåndværker omfatter både de aktuelle, konkrete fagligt erhvervsrettede kvalifikationer i form af færdigheder og paratviden, og de almene og personlige kompetencer. Sidstnævnte er en forudsætning for at kunne deltage hensigtsmæssigt i virksomhedsrelaterede samarbejds- og problemløsningsopgaver. Personlige kompetencer er ligeledes centrale for udvikling af mere langtidsholdbare kvalifikationer, og for at kunne tilegne sig nye kompetencer gennem beskæftigelse og gennem videreuddannelse. Uddannelsen skal omfatte såvel praktisk som teoretisk undervisning med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specifikke kompetencer. Uddannelsen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges således, at den i videst muligt omfang afspejler arbejdsfunktioner, arbejdsorganisering og teknologi m.v., der er karakteristisk for tekstilog beklædningsindustrien. og beviser mv. Grundlaget for beklædningshåndværkeruddannelsen er mål og fagbeskrivelsen for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således grundlag for svendeprøvebedømmelsen for hhv. trin 1 og trin 2. 3

14 Svendeprøve trin 1 (Tekstil og Beklædningsassistent) Eksamensprojektopgaven består af et praktisk orienteret projekt, der indeholder kompetencemål fra det ved lodtrækning udtrukne obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag og praktikmålene. Eleven får den sidste uge af det sidste skoleophold stillet til rådighed til løsning af eksamensprojektopgaven. Det er det faglige udvalg, som en gang årlig udtrækker hvilket obligatorisk uddannelsesspecifikt fag, der skal indgå i eksamensprojektet i hhv. det første halve år og i det andet halve år af den pågældende periode. Det faglige udvalg giver besked om lodtrækningens resultat til de eksamensansvarlige på skolerne, som søger for, at eleverne først bliver bekendt med hvilket obligatorisk uddannelsesspecifikt fag, der er udtrukket 3 uger inden indsendelse af eksamensskitsen. Svendeprøven aflægges normalt tidligst 3 måneder før udlæringsdatoen og aldrig mere end 6 måneder før udlæringsdatoen. Prøven finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. n foretages af 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg samt en lærer (eksaminator) udpeget af skolen. Skuemestrene er til stede alene under bedømmelsen af eksamensprojektopgaven. Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 3-4 uger før svendeprøven. Skolen modtager kopi af iværksættelsespapirerne. For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Det Faglige Udvalg for Beklædning kan medtages ved bedømmelsen. Skolen skal informere elever og praktikvirksomheder om eksamensprojektopgaven seneste 2 måneder før start på sidste skoleperiode. Informationen skal afklare elev og virksomhed om kravene og mulighederne i forbindelse med afviklingen af det praktisk orienterede projekt. Eleven skal indsende skitse til eksamensprojektet senest 1 mdr. før skolestart. Skolen skal tilbagemelde godkendelse af eksamensskitsen til elev og virksomhed senest 2 uger før skolestart. Hvis eleven ikke udarbejder en eksamensskitse, stiller skolen en bunden opgave til eleven med et tilsvarende niveau. De specifikke krav til skolens informations og høringspraksis i forbindelse med eksamen er beskrevet i den særlige vejledning om eksamen, trin 1, udgivet og løbende opdateret af det Faglige Udvalg for Beklædning. Indholdsmæssige krav til eksamensskitsen: Eksamensskitsen skal indeholde følgende elementer: Fagområder, der indgår i eksamensprojektet (obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag) Elementer fra praktikuddannelsen, som indgår i projektet Beskrivelse af projektidé og det planlagte produkt suppleret med arbejdstegning og materialevalg 4

15 Tidsplan for projektforløbet Kopi af partsaftale Indholdsmæssige krav til eksamensprojektopgaven Eksamensprojektopgaven skal indeholde 1 produkt og 1 rapport udarbejdet på dansk. Der stilles følgende krav til de to elementer: Produktet: Skal indeholde opgaver fra det ved lodtrækning fundne obligatoriske uddannelsesspecifikke fag samt opgaver fra de valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag og valgte praktikelementer Rapporten: Skal have følgende indhold: Forside med navn og titel Indholdsfortegnelse Eksamensskitse inklusiv partsaftale (skal placeres forrest i rapporten og være udtagelig) Forord med beskrivelse af praktikvirksomhed(er) Indledning med ideoplæg og begrundelse for valg af fag og emner Konklusion på arbejdsprocessen og produktet Ved bedømmelsen af eksamensprojektet giver de to skuemestre og eksaminator samlet én karakter, hvori følgende vægtede bedømmelseselementer indgår: 5

16 Del Kursus-og projektdel Emne/ område Det valgte produkt Produkt, obligatorisk uddannelsesspecifikt fag, valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag og praktikelementer Rapport (den skriftlige del) skriterier De første 3 punkter gælder kun såfremt de pågældende fag udtrækkes. Modeludvikling, tilretning & arbejdstegning (modelkonstruktion 1) Materialevalg, materialeegenskaber og materialedokumentation (materialekendskab 1) Produktudvikling, kollektionsoplæg og farvevalg (design og produktudvikling 1) Følgende skal indgå: Opsyet produkt Produkt- og procesdokumentation Faglig indsigt i forhold til produktdokumentationen Valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag vurderes i forhold til de fagområder, der indgår i projektet I bedømmelsen indgår den faglige indsigt fra den mundtlige fremlægning Konklusion Forside med navn og titel Rapporten indeholder: forord, indledning, indholdsfortegnelse, sidenummer, eksamensskitse med partsaftale, produktdokumentation, beskrivelse af eksamensprojektets procesforløb og konklusion Læsbarhed, orden og opstilling Kopier af rapporten Vægtnings % Den mundtlige del Fremtoning og form Fremlægning Selvstændig og fyldestgørende præsentation 5% Total Eksamensprojektet 100 % I forbindelse med den mundtlige fremlæggelse af eksamensprojektet gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og de valgte metoder og derved til yderligere at demonstrere sine tekniske- og faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. Svendeprøve trin 2 (Beklædningshåndværker) Eksamensprojektet består af et praktisk orienteret projekt, der indeholder kompetencemål fra de bundne og valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag, profilfag (øvrige valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag) og praktikmålene. Eleven får den sidste uge af det sidste skoleophold stillet til rådighed til løsning af eksamensprojektet. Prøven finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. n foretages af 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg samt en lærer (eksaminator) udpeget af skolen. Skuemestrene er til stede alene under bedømmelsen af eksamensprojektopgaven. Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 3-4 uger før svendeprøven. Skolen modtager kopi af iværksættelsespapirerne. 85 % 10 % 6

17 For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Det Faglige Udvalg for Beklædning kan medtages ved bedømmelsen. Skolen skal informere elever og praktikvirksomheder om eksamensprojekt seneste 2 måneder før start på sidste skoleperiode. Informationen skal afklare elev og virksomhed om kravene og mulighederne i forbindelse med gennemførelse af eksamensprojektet. Eleven skal indsende skitse til det praktisk orienterede projekt senest 1 mdr. før skolestart. Skolen skal tilbagemelde godkendelse af eksamensskitsen til elev og virksomhed senest 2 uger før skolestart. Hvis eleven ikke udarbejder en eksamensskitse, stiller skolen en bunden opgave til eleven med et tilsvarende niveau. De specifikke krav til skolens informations og høringspraksis i forbindelse med eksamen er beskrevet i den særlige vejledning om eksamen, trin 2 udgivet og løbende opdateret af det Faglige Udvalg for Beklædning. Indholdsmæssige krav til skitsen til eksamensprojektopgaven: Projektet skal mindst indeholde følgende elementer Fagområder, der indgår i projektet (profilfag samt bundne og valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag) Praktikuddannelsens elementer Beskrivelse af projektide og det planlagte produkt Tidsplan og partsaftale Indholdsmæssige krav til eksamensprojektopgaven Eksamensprojektopgaven skal indeholde mindst 1 produkt og 1 rapport udarbejdet på dansk. Der stilles følgende krav til de to elementer: Produktet: Skal indeholde opgaver fra profilfag (øvrige valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag), bundne og valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag og praktikelementer Rapporten: Skal have følgende indhold Navn og titel Forord med beskrivelse af praktikvirksomheden Eksamensskitse inklusiv partsaftale (skal placeres forrest i rapporten og være udtagelig) Indholdsfortegnelse Indledning med ideoplæg Beskrivelse af opgaveløsning i forhold til de valgte fag og emner Konklusion på sammenhængen mellem eksamensskitsen og det færdige resultat. Opfølgning på eksamensprojektets tidsplan Konklusion på arbejdsprocessen og produktet 7

18 Ved bedømmelsen af eksamensprojektet giver de to skuemestre og eksaminator samlet én karakter, hvori følgende vægtede bedømmelseselementer indgår: Del Kursus-og projektdel Emne/ område Produkt Profilfag (øvrige valgfrie uddannelsespecifikke specialefag), bundne og valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag og praktikelementer skriterier Vurderes i forhold til eksamensprojektskitsen samt de aktuelle opgaver for de fagområder, der indgår i projektet Faglig indsigt i forhold til produktdokumentationen Den faglige indsigt fra den mundtlige fremlægning af eksamensprojektet Konklusion Vægtnings % 85 % Den mundtlige del Rapport (den skriftlige del) Forside med navn og titel Rapporten indeholder: forord, indholdsfortegnelse, sidenummer, indledning, eksamensskitse med partsaftale, produktdokumentation, beskrivelse af eksamensprojektets procesforløb og konklusion Refleksioner over sammenhængen mellem eksamensskitsen og det færdige resultat (konklusion) Refleksioner over den aktuelle læring (konklusion) Læsbarhed, orden og opstilling Kopier af rapporten 10 % Fremlægning Selvstændig og fyldestgørende præsentation Fremtoning og form 5 % Total Eksamensprojektet 100 % I forbindelse med bedømmelsen af eksamensprojektet gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og de valgte metoder og derved til yderligere at demonstrere sine tekniskeog faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. 8

19 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Trin 1 Tekstil- og beklædningsassistent Trin 2 Beklædningshåndværker Grundfag 2 uger 1 uge Engelsk 1 F 2 uger X Iværksætteri og innovation 19 F 1 uge X Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 12 uger 2 uger Trin 1 Tekstil- og Beklædningsassistent Materialekendskab 1 2,4,8 Begynder 1 uge X 1335 Modelkonstruktion 1 2,4,10 Rutineret 2 uger X 9843 Produktfremstilling 1 2,3,4,5,11,12 Rutineret 3,5 uger X 9844 Dokumentation 1 2,4,5,14,15,16,17 Begynder 1,5 uger X Design og produktudvikling 6,7,8,9,13,17 Rutineret 3 uger X Faglig IT 7,15 Begynder 1 uge X Trin 2 Beklædningshåndværker Dokumentation 2 18 Rutineret 1 uge X 1343 Teknisk Sprog 1,18 Begynder 1 uge X Valgfrie uddannelsesspecifikke fag 4 uger 3 uger Trin 1 Tekstil- og Beklædningsassistent 1344 Logistik 5,13,15,17 Begynder 1 uge X 1345 Boligtekstiler 9,11,12,13 Begynder 2 uger X 9

20 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Trin 1 Tekstil- og beklædningsassistent 1347 Reklamation, fejlretning 5,11,16 Begynder 1 uge X og kvalitetskontrol Modens historie 1 6,9 Begynder 1 uge X 1349 Tilretning 1 10 Begynder 1 uge X 1350 Tilskæring 1 12 Begynder 1 uge X 1351 Salg og markedsføring 1,3 Begynder 1 uge X Design 1 6,9 Begynder 1 uge X 1353 Modistprofil 1 9,11,12,13 Begynder 2 uger X 1354 Buntmagerprofil 1 9,11,12,13 Begynder 2 uger X Kvalitet og dokumentation 2,4,5,14,15,16 Rutineret 1 uge X 1361 Produktfremstilling 2 2,4,6,7,11,23,24 Avanceret 2 uger X Produktsyning 1 9,11,12,13 Begynder 2 uger X Indkøb 1 1,4,5,8,13 Begynder 1 uge X Trin 2 Beklædningshåndværker Trin 2 Beklædningshåndværker 3674 Modelkonstruktion 2 22,23 Rutineret 2 uger X 1357 Design 2 20,21 Rutineret 2 uger X Materialekendskab 2 20,24 Rutineret 1 uge X 9851 Design og produktudvikling 20,21 Avanceret 2 uger X Produktfremstilling 2 21,24,25 Avanceret 2 uger X 1362 Reklamation, fejlretning og kvalitetskontrol 2 21,23 Begynder 1 uge X 10

21 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Trin 1 Tekstil- og beklædningsassistent Trin 2 Beklædningshåndværker 1363 Tilretning 2 21,25 Begynder 1 uge X 1364 Tilskæring 2 21,25 Begynder 1 uge X 1365 Salg og markedsføring 19,20,23,24 Begynder 1 uge X Faglig IT 2 18 Rutineret 1 uge X 1367 Modistprofil 2 24,25 Avanceret 3 uger X 1368 Buntmagerprofil 2 24,25 Avanceret 3 uger X 9848 Design, stil og mode 20,21 Rutineret 2 uger X Produktsyning 2 22,23,24,25 Rutineret 2 uger X Indkøb 2 19,20,23,24 Begynder 1 uge X Øvrige valgfrie uddannelsesspecifikke fag (profilfag) Trin 2 Beklædningshåndværker 1369 Design-profil 18,20,21 Avanceret 3 uger X 1371 Konstruktion-profil 18,22,23 Avanceret 3 uger X Produktion-profil 18,24,25 Avanceret 3 uger X Antal ugers valgfag 2 uger 1 uge Antal skoleuger i alt 20 uger i alt 10 uger i alt 3 uger 11

22 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk.3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard 1369 Design-profil Ekspert 3 uger 1369 Design-profil Avanceret 1371 Konstruktion-profil Ekspert 3 uger 1371 Konstruktion-profil Avanceret Produktion-profil Ekspert 3 uger Produktion-profil Avanceret Materialekendskab 2 Avanceret 1 uge Materialekendskab 2 Rutineret 12

23 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Trin 1 Tekstil- og beklædningsassistent Trin 2 Beklædningshåndværker Grundfag 2 uger 1 uge Engelsk 1 F 2 uger X Iværksætteri og innovation 19 F 1 uge X Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 12 uger 2 uger Trin 1 Tekstil- og Beklædningsassistent Materialekendskab 1 2,4,8 Begynder 1 uge X 1335 Modelkonstruktion 1 2,4,10 Rutineret 2 uger X 9843 Produktfremstilling 1 2,3,4,5,11,12 Rutineret 3,5 uger X 9844 Dokumentation 1 2,4,5,14,15,16,17 Begynder 1,5 uger X Design og produktudvikling 6,7,8,9,13,17 Rutineret 3 uger X Faglig IT 7,15 Begynder 1 uge X Trin 2 Beklædningshåndværker Dokumentation 2 18 Rutineret 1 uge X 1343 Teknisk Sprog 1,18 Begynder 1 uge X Valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag 4 uger 3 uger Trin 1 Tekstil- og Beklædningsassistent 1344 Logistik 5,13,15,17 Begynder 1 uge X 1345 Boligtekstiler 9,11,12,13 Begynder 2 uger X 1347 Reklamation, fejlretning og kvalitetskontrol 1 5,11,16 Begynder 1 uge X 13

24 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Trin 1 Tekstil- og beklædningsassistent 1348 Modens historie 1 6,9 Begynder 1 uge X 1349 Tilretning 1 10 Begynder 1 uge X 1350 Tilskæring 1 12 Begynder 1 uge X 1351 Salg og markedsføring 1,3 Begynder 1 uge X Design 1 6,9 Begynder 1 uge X 1353 Modistprofil 1 9,11,12,13 Begynder 2 uger X 1354 Buntmagerprofil 1 9,11,12,13 Begynder 2 uger X Kvalitet og dokumentation 2,4,5,14,15,16 Rutineret 1 uge X 1361 Produktfremstilling 2 2,4,6,7,11,23,24 Avanceret 2 uger X Produktsyning 1 9,11,12,13 Begynder 2 uger X Indkøb 1 1,4,5,8,13 Begynder 1 uge X Trin 2 Beklædningshåndværker Trin 2 Beklædningshåndværker 3674 Modelkonstruktion 2 22,23 Rutineret 2 uger X 1357 Design 2 20,21 Rutineret 2 uger X Materialekendskab 2 20,24 Rutineret 1 uge X 9851 Design og produktudvikling 20,21 Avanceret 2 uger X Produktfremstilling 2 21,24,25 Avanceret 2 uger X 1362 Reklamation, fejlretning 21,23 Begynder 1 uge X og kvalitetskontrol Tilretning 2 21,25 Begynder 1 uge X 1364 Tilskæring 2 21,25 Begynder 1 uge X 14

25 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Trin 1 Tekstil- og beklædningsassistent Trin 2 Beklædningshåndværker 1365 Salg og markedsføring 19,20,23,24 Begynder 1 uge X Faglig IT 2 18 Rutineret 1 uge X 1367 Modistprofil 2 24,25 Avanceret 3 uger X 1368 Buntmagerprofil 2 24,25 Avanceret 3 uger X 9848 Design, stil og mode 20,21 Rutineret 2 uger X Produktsyning 2 22,23,24,25 Rutineret 2 uger X Indkøb 2 19,20,23,24 Begynder 1 uge X Øvrige valgfrie uddannelsesspecifikke fag (profilfag) Trin 2 Beklædningshåndværker 1369 Design-profil 18,20,21 Avanceret 3 uger X 1371 Konstruktion-profil 18,22,23 Avanceret 3 uger X Produktion-profil 18,24,25 Avanceret 3 uger X Antal skoleuger i alt 18 uger i alt 9 uger i alt 3 uger 15

26 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard 1369 Design-profil Ekspert 3 uger 1369 Design-profil Avanceret 1371 Konstruktion-profil Ekspert 3 uger 1371 Konstruktion-profil Avanceret Produktion-profil Ekspert 3 uger Produktion-profil Avanceret Materialekendskab 2 Avanceret 1 uge Materialekendskab 2 Rutineret 16

27 SKEMA 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Praktikmål Der indsættes én række pr. praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Trin 1 Tekstilog Beklædningsassistent Trin 2 Beklædningshåndværker Produktion 1 4,10,11,12,14,15 X Arbejdsmiljø og miljø 1 2,8 X Kvalitet og dokumentation 4,5,7,15,16 X Forretningsforståelse 1 4,8,9,13 X Kommunikation og samarbejde 1,3,7 X Projekt og udviklingsarbejde 6,9,13,14 X Produktion 2 18,19,20,21,22,23,24,25 X Arbejdsmiljø og miljø 2 20,22,23,24,25 X Kvalitet og dokumentation 18,20,22,23,25 X Forretningsforståelse 2 19,20,21,22,23,24,25 X Kommunikation og samarbejde 18,19,22,23,25 X Projekt og udviklingsarbejde 18,19,20,21,22,23,24,25 X Profil 20,21,22,23,24,25 X 17

28 Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles for alle elever i hovedforløbet, gennemgår eleverne følgende skolefag og praktikmål: Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, trin 1 Materialekendskab 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge Mål 1 Eleven får kendskab til materialers egenskaber og behandlingsmuligheder og kan definere kvalitetskrav 2 Eleven kan foretage og dokumentere hensigtsmæssige materialevalg på baggrund af tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske faktorer 3 Eleven kan beskrive fremstillingen af relevante materialer samt forarbejdningsmuligheder Modelkonstruktion 1 Rutineret Vejledende varighed 2 uger Mål 1 Eleven kan anvende måltagning/målskema 2 Eleven kan udføre grundkonstruktioner 3 Eleven kan foretage modeludvikling og tilretning 4 Eleven kan fremstille produktionsfærdige mønstre 5 Eleven kan udføre arbejdstegninger Produktfremstilling 1 Rutineret Vejledende varighed 3,5 uger Mål 1 Eleven får kendskab til principper for fremstilling af forskellige produkttyper 2 Eleven kan anvende og vedligeholde de mest anvendte maskintyper inden for branchens produktionsområder 3 Eleven kan sammensætte og afprøve metoder/teknikker til fremstilling af et produkt 4 Eleven kan foretage valg af metoder/teknikker under iagttagelse af opsatte miljø-, arbejdsmiljø-, effektivitets og kvalitetskrav og synliggøre dette i sit produkt 5 Eleven kan fremstille forholdsvis simple produkter og deltage i produktionsplanlægning Dokumentation 1 Vejledende varighed Begynder 1,5 uger 18

29 Mål 1 Eleven kan udføre teknisk tegning 2 Eleven kan definere kvalitetskrav og tolerancer på produkter og processer 3 Eleven får kendskab til kvalitetskontrol 4 Eleven får kendskab til den skriftlige og mundtlige kommunikation i forbindelse med produktmodning og produktion 5 Eleven kan udarbejde blanketter til produkt- og procesdokumentation 6 Eleven kan planlægge og fremstille produkter 7 Eleven får indsigt i fordele og ulemper ved produktion i udlandet Design og produktudvikling 1 Rutineret Vejledende varighed 3 uger Mål 1 Eleven får kendskab til relevante designbegreber inden for tekstilindustrien 2 Eleven kan arbejde med konceptbeskrivelse 3 Eleven kan arbejde med tegneteknikker til præsentationsmateriale 4 Eleven kan udvise innovative og kreative kompetencer ved at omsætte inspiration til praktisk løsning 5 Eleven kan arbejde ressourcebevidst med design - og produktudviklingsopgaver og foretage hensigtsmæssigt materialevalg 6 Eleven kan vælge og anvende værktøjer, programmer og materialer i forbindelse med planlægning og fremstilling af et beklædningsprodukt 7 Eleven har kendskab til materialekalkulation til et planlagt produkt 8 Eleven har kendskab til priskalkulation til et planlagt produkt 9 Eleven udviser forståelse for proportioner, farver og materialets betydning for godt beklædningsdesign Faglig IT 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge Mål 1 Eleven får kendskab til relevante tegneprogrammer, billedbehandlingsprogrammer og dokumentationsprogrammer 2 Eleven får kendskab til filhåndtering og konvertering af filer 3 Eleven kan udføre simple arbejdstegninger og teknisk tegning elektronisk 19

30 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag trin 2 Dokumentation 2 Rutineret Vejledende varighed 1 uge Mål 1 Eleven kan udarbejde procesbeskrivelse, arbejdstegning og teknisk tegning i forbindelse med produktdokumentation 2 Eleven kan udføre kvalitetskontrol 3 Eleven kan selvstændigt udarbejde dokumentation på produktionsprocesser 4 Eleven har indsigt i kvalitets- og miljøhensyn i fremstillingsforløbet 5 Eleven kan anvende almindeligt anvendte kvalitetsstyringssystemer 6 Eleven får kendskab til kvalitetsstyring og kvalitetssikring 7 Eleven kan kommunikere ved hjælp af fagterminologi og teknisk tegning Teknisk sprog Begynder Vejledende varighed 1 uge Mål 1 Eleven kan anvende de mest almindelige fagudtryk 2 Eleven kan læse og udarbejde arbejdsbeskrivelser og branchetypiske blanketter 3 Elven kan kommunikere skriftligt ved brug af IT-programmer 4 Eleven kan kommunikere teknisk sprog mundtligt Valgfrie uddannelsesspecifikke fag, trin 1 Logistik Begynder Vejledende varighed 1 uge Mål 1 Eleven får kendskab til og kan deltage i produktionsplanlægning 2 Eleven får kendskab til beregning af produktionsudstyr og personale 3 Eleven får kendskab til beregning af råvarebehov 4 Eleven får indsigt i papirgangen i en virksomhed 5 Eleven får indsigt i omkostningsbehov og styring 6 Elven kan udarbejde blanketter til produkt- og procesdokumentation 7 Eleven kan dokumentere en produktionsproces 20

31 Boligtekstiler Begynder Vejledende varighed 2 uger Mål 1 Eleven har kendskab til fremstilling af boligtekstiler inden for gardiner, sengetøj, møbler og tilbehør 2 Eleven kan betjene relevante maskiner og udstyr og fremstille et eller flere boligtekstiler 3 Eleven har kendskab til kvalitetskrav og kvalitetskontrol i forhold til boligtekstiler 4 Eleven har kendskab til materialets funktion og egenskaber inden for boligtekstiler 5 Eleven kan foretage materiale og priskalkulation i forhold til produkt af forskellige boligtekstiler 6 Eleven kan vejlede kunder om valg af materialer og produkttype inden for boligtekstiler Reklamation, fejlretning og kvalitetskontrol 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge Mål 1 Eleven får kendskab til reklamationsmodtagelse 2 Eleven får kendskab til håndtering af reklamationssager 3 Eleven udfører kvalitetskontrol og fejlregistrering 4 Eleven kan modtage og registrere reklamationer 5 Eleven kan deltage i fejlretning Modens historie 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven får kendskab til karakteristika indenfor dragt, hovedtøj, skotøj, accessories og de mest anvendte materialer, farver og snit inden for de enkelte stilperioder 2 Eleven kan foretage en tidstypisk snitudvikling fra en udvalgt stilperiode og opsy et emne Tilretning 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge Mål 1 Eleven får kendskab til lettere tilretning 2 Eleven får kendskab til at analysere og vælge metode til tilretning 3 Eleven kan foretage simple tilretninger 4 Eleven kan foretage finish på detaildele 21