Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud.

Transkript

1 Vejledning om Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen nr. 320 af 26. marts 2010 i medfør at lov om folkeskolen, LBK. Nr. 593 af 24. juni Vejledningen gælder for børn og ungeområdets skoler og SFO tilbud. Generelt om anvendelse af magt overfor børn og unge. Som hovedregel er legemlig afstraffelse, fiksering og nedværdigende behandling ikke tilladt. Grundlaget for bestemmelser om magtanvendelse er respekten for individets integritet. Princippet om den personlige friheds ukrænkelighed er lovfæstet i grundlovens 71, og anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det fremgår endvidere af FN konventionen om barnets rettigheder, at børn skal beskyttes mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade og forsømmelig behandling. Det er alene fængsler, militæret, psykiatriske hospitaler, politiet og sociale døgninstitutioner samt opholdssteder og botilbud for voksne, der har særlige magtbeføjelser. Der er særlig lovgivning for hvert af de nævnte områders adgang til at anvende fysisk magt. Indledningsvist fremhæves centrale elementer i henholdsvis retssystemets - og hospitalspsykiatriens lovmæssige muligheder for anvendelse af fysisk magt overfor børn og unge. Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud. Det skal bemærkes, at reglerne om magtanvendelse i døgntilbud er beskrevet i en selvstændig vejledning, og er derfor ikke medtaget her. Retssystemet. Det almindelige strafferetlige sanktionssystem gælder også for børn og unge, der er fyldt 15 år. Der gælder både straffelovens regler og retsplejelovens bestemmelser om strafferetlig forfølgelse herunder efterforskning, tiltalerejsning og domstolenes behandling af straffesager. De almindelige sanktionsformer finder ligeledes anvendelse. Unge under 15 år kan tilbageholdes som led i efterforskning af en forbrydelse, og straffeprocessuelle bestemmelser kan anvendes overfor børn under den kriminelle lavalder f.eks. visitation, ransagning og beslaglæggelse. Unge under 18 år, som skal afsone ubetingede fængselsdomme, får dog oftest ophold i enten sikrede institutioner eller i almindelige åbne sociale anbringelsessteder. I alle sager hvor en ung under 18 år er idømt ubetinget fængselsstraf, skal det vurderes, om der er grundlag for at anbringe pågældende på en institution. Hospitalspsykiatrien. 1

2 Bestemmelserne om frihedsberøvelse og tvang i psykiatrien gælder både voksne, umyndige og mindreårige personer. Tvangsindlæggelse må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg, eller befinder sig i en tilstand, der kan sidestilles hermed. Det er endvidere en betingelse, at det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling. De to kriterier omtales almindeligvis som henholdsvis indlæggelse på behandlingsindikation og på farlighedsindikation. Psykiatriske patienter kan tvangsfikseres, hvis den pågældende udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare. Der kan anvendes bælte hånd - eller fodremme. Der kan træffes beslutning om tvang overfor patienter, der skønnes at have behov for medicin, forudsat at patienten har en lidelse, der udsætter den pågældendes liv eller helbred for væsentlig fare. Tvangsbehandling forudsætter at personen opfylder betingelserne for tvangsindlæggelse. Det følger af Retsplejeloven, at en sigtet skal underkaste sig en mentalundersøgelse, når det vurderes af betydning for sagens afgørelse. Hvis pågældende ikke samtykker, kan undersøgelsen kun finde sted hvis retten træffer beslutning herom. Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen nr. 320 af 26. marts Lovgrundlag: Folkeskoleloven LBK. Nr. 593 af 24. juni , og Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen nr. 320 af 26. marts Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen nr. 320 af 26. marts Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt. Stk. 2. For at afværge, at elever øver vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang. Stk. 3. En elev, over for hvem der anvendes magt af den i stk. 2 nævnte karakter, kan af læreren omgående udelukkes fra klassen, udelukkelsen er betinget af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent opsyn. Stk.3. Skolens leder skal ved udelukkelse af en elev omgående underrettes af læreren, hvorefter lederen træffer de nødvendige beslutninger om de nødvendige videre foranstaltninger. Det følger af lov om folkeskolen, at skolens regler for orden og samvær skal bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål. Loven fastsætter de øvre rammer for foranstaltninger, der kan iværksættes overfor elever, der overtræder skolens ordensregler. Det fremgår af bekendtgørelsens 6, at der over for en elev, der i undervisningstiden, herunder pauser, mellemtimer m.v. ikke overholder skolens ordensregler, værdregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, kan endvidere tages følgende foranstaltninger i anvendelse: 1) Eftersidning i op til 1 time, jf. 7, stk. 1. 2) Udelukkelse fra undervisningen i optil en uge, jf. 7, stk. 2. 3) Overflytning til en parallelklasse ved samme undervisningssted under samme skole, jf. 7, stk. 3. 4) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved et andet undervisningssted under samme skole, jf. 7, stk. 4. 2

3 5) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen, jf. 7. stk.5. 6) 5) Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin, jf. 8. Beslutning om iværksættelse af foranstaltninger over for en elev træffes af skolens leder. Skolebestyrelsen fastsætter ordensregler for skolen, og kan tillige fastsætte principper for anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder ordensreglerne. Disse ordensregler skal fastsættes indenfor rammerne af bekendtgørelsens Forklaringen på, at der overhovedet står noget om legemlig straf og fysisk magtanvendelse i reglerne om folkeskolen, og på, at der står, som der gør, må til dels søges i historiske tilfældigheder. Men man kan godt forledes til at læse regelgrundlaget som om, bestemmelsen i bekendtgørelsens 10, stk. 2, giver hjemmel til udøvelse af beføjelser ud over dem, der følger af lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret, lovlig retshåndhævelse mv. En sådan læsemåde er der imidlertid ikke hold i. Udvidede magtbeføjelser ville forudsætte særlig lovhjemmel, og en sådan findes ikke. Folkeskolelovens 52 bemyndiger således ministeren til at fastsætte»almindelige regler om foranstaltninger«, herunder om overflytning, men indeholder ikke noget grundlag for udstedelse af regler om særlige magtbeføjelser eller anvendelse af særlige magtmidler. J. Vestergård april/maj De regler ministeren har fastsat, følger af bekendtgørelsen om fremme af god ro og orden i folkeskolen. Det særlige ved reglerne f.eks. i lov om social service - er, at der fastsættes regler om visse tvangsindgreb, f.eks. legemsundersøgelse eller tvangsbehandling; om anvendelse af særlige magtmidler, f.eks. isolation og fiksering; og/eller om særlige indgreb i selvbestemmelsesretten, f.eks. ved brevkontrol eller hygiejniske foranstaltninger. Baggrunden herfor er først og fremmest, at der er tale om situationer, hvor man ikke ultimativt kan reagere over for umedgørlige personer ved at skille sig af med dem. Særlige regler om udvidet adgang til fysisk magtanvendelse findes ikke på skoleområdet længere. Derimod findes der særlige regler om foranstaltninger og afgørelser, som kan iværksættes over for elever, som ikke indpasser sig af sig selv eller ved anvendelse af almindeligt anerkendte pædagogiske metoder. J. Vestergård april/maj Registreringer. På folkeskoleområdet er der ikke en lovbestemt pligt til indberetning med deraf følgende bestemmelser om sagsbehandlingsforløb på området. Bestemmelsen i bekendtgørelsens 10, stk. 2, giver som nævnt ikke hjemmel til udøvelse af beføjelser ud over dem, der følger af lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret, lovlig retshåndhævelse mv. De foranstaltninger, der kan sættes i værk efter bekendtgørelsens 6, kan alligevel være både indgribende og påvirke både barnet og omgivelserne. Det kan derfor være relevant at fastlægge interne retningsliner for registreringer af anvendelse af både disse foranstaltninger og eventuelle 10, stk. 2, situationer. 3

4 Tilsynsmyndigheden har udarbejdet et skema til brug for løbende registrering af 10, stk. 2, situationer. Det antages, at iværksættelse af 6, foranstaltninger registreres i andre sammenhænge f.eks. i elevens sag. En registrering kan bruges i forbindelse med tilsyn, herunder til udarbejdelse af statistik, og statistikken kan bruges som baggrundsmateriale for drøftelse af skoleområdets eller enkelte skolers vilkår, kultur og særlige udfordringer. Med hensyn til 10 situationer skal det bemærkes, at den/ de implicerede medarbejdere ikke har pligt til selvinkriminering. Derfor skal de implicerede medarbejdernes navne ikke nævnes i registreringsskemaet. Skemaet er udformes sådan, at der alene registreres navn på skole / SFO, hvilken type situation der har været tale om, datoen for episoden samt afledte virkninger af forløbet. Registreringsskemaet sendes til tilsynsmyndigheden så hurtigt som muligt. Tilsynsmyndigheden orienteres omgående om situationer, hvor der skal ske anmeldelse til politiet, eller hvor der er tvivl om hvorvidt der bør ske anmeldelse. Med hensyn til 10, stk. 2, situationer kan det desuden være relevant at udarbejde en mere detaljeret beskrivelse af hændelsesforløbet med henblik på orientering af forældrene og et evt. efterfølgende ansættelsesretligt forløb samt i forbindelse med indberetning af eventuel arbejdsulykkesag. Det er skolelederens opgave at sikre, at både medarbejder og elev har fået lejlighed til at bidrage med oplysninger til beskrivelsen. Skolelederen bør udarbejde beskrivelsen. Beskrivelsen skal opbevares i elevens sag på skolen. Tilsynsmyndigheden kan kontaktes med henblik på råd og vejledning om spørgsmål vedrørende både foranstaltninger efter 6, og 10. stk. 2, situationer. Særligt om nødværge straffelovens 13 og 14. Straffelovens Kap. 3 om strafbarhedsbetingelser. Reglerne om nødværge er interessante for hele børn og ungeområdet, idet disse regler kan finde anvendelse på både anbringelses skole og daginstitutionsområdet. Der findes ingen udtømmende beskrivelse af hvilke situationer, der kan berettige nødværge. Følgende kan derfor betragtes som vejledende: Med hensyn til fysisk magtanvendelse plejer man retligt set, som udgangspunkt, at sondre mellem tilfælde, som er strafbare, og situationer der gør det tilladeligt at foretage handlinger, der ellers er strafbare, f.eks. som vold, trusler, frihedsberøvelse, ulovlig tvang, tingsødelæggelse mv. I straffeloven findes der generelle bestemmelser om nødværge, nødret, lovlig retshåndhævelse mv., jf

5 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning. 14. En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. Som et bidrag til afgrænsning af den lovlige myndighedsudøvelse er føjet en bestemmelse til nødværgereglerne i 13,stk.1, og 2. Det hedder nemlig i stk. 3, at tilsvarende regler anvendes på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning. I disse situationer foreligger der ikke noget angreb. Udtrykket tilsvarende regler betyder derfor, at offentligretlig magtanvendelse skal bedømmes efter en afvejning af modstående hensyn, der ligner det, der anvises i 13. stk. 1. Da kravet om magtanvendelsens nødvendighed udtrykkeligt er gentaget i stk. 3, er det navnlig forsvarlighedskriterierne i stk. 1, der finder tilsvarende anvendelse. Af stk. 3, følger at stk. 2, om overskridelse af grænsen for det lovlige finder tilsvarende anvendelse, når der i magtanvendelsessituationen er fremkaldt skræk eller ophidselse hos den der udøver offentlig myndighed. Knud Waaben, Strafferettens almindelig del 1, (1997). side 120. I den konkrete situation må der foretages en afvejning af hvilke magtmidler der eventuelt kan anvendes. Der må givetvis anvendes mere magt, når der er tale om retshåndhævelse af et lovligt påbud. Magtmidlet skal dog afstemmes ud fra den konkrete situation jf. ovenstående. Straffelovens 13, stk. 3, vurderes relevant i relation til situationer, hvor der er tale om rømninger under forudsætning af, at der er foretaget en bedømmelse af situationen med udgangspunkt i stk. 1, og 2. Forholdet er det, at handlinger foretagne i nødværge er straffri. Dette gælder i alle tænkelige sammenhænge, og der kræves med andre ord ikke nogen særlig hjemmel for at udøve nødværge i bestemte institutioner, over for bestemte persongrupper eller i bestemte situationer. For at en handling kan bedømmes som straffri nødværge, kræver straffeloven, at den har været nødvendig og forsvarlig. Handlingen skal have været nødvendig»for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb«. Et sådant angreb kan være rettet mod hvad som helst, ikke bare en persons liv, legeme eller frihed. I princippet kan der f.eks. også udøves nødværge over for brandstiftelse, hærværk, tyveri, blufærdighedskrænkelse, fredskrænkelser og ærekrænkelser. Men i praksis er det selvsagt nødværge ved forvoldelse af fysisk skade eller tab, der er det mest relevante. Sommetider kan man bedst afværge et angreb ved at trække sig eller fjerne sig; men man kan ikke sige, at det aldrig er nødvendigt at handle i nødværge, hvis det er tilfældet. En "modhandling" kan efter omstændighederne godt være nødvendig. 5

6 Handlingen må dog ikke "åbenbart" gå ud over, hvad der er forsvarligt»under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning«. Dette krav om proportionalitet kan også betegnes som "det mindste middels princip". Hvad der ligger heri, afhænger ganske rigtigt af den konkrete situation, og der kan ikke gives præcise anvisninger på, hvor grænsen går. Det kræver loven heller ikke, at man er i stand til, for strafbarhed forudsætter som sagt en "åbenbar" overskridelse af det forsvarlige. Det indebærer dels en erkendelse af, at der må være visse frihedsgrader for udøvelsen af et skøn i den konkrete situation, ikke mindst for den der har en handlepligt i den konkrete situation, dels at tvivl ved bevisbedømmelsen kan forventes at komme den til gode, som mener at have foretaget en retsmæssig nødværgehandling. Juridisk set anlægger retten dog en objektiv målestok på grænserne for nødværge, så det tilkommer ikke den enkelte frit at anvende sin egen ideologi på det spørgsmål. Straffeloven har også på anden vis taget højde for det forhold, at det i en konkret nødværgesituation kan være svært at holde sig inden for de nævnte grænser, og man kan komme til at gå for vidt. Det er derfor bestemt, at man også er straffri i tilfælde, hvor man overskrider grænserne for lovligt nødværge,»hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse«.kilde J. Vestergård april/maj Orientering til Børne- og Ungdomsudvalget. Børne- og ungdomsudvalget orienteres om området to gange årligt. Tilsynsmyndigheden udarbejder kommenterede opgørelser på baggrund af registreringerne. 6