INDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32
|
|
- Jørgen Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDHOLD INDLEDNING 7 1. Kapitel ANERKENDELSE 17 Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser Kapitel ANERKENDELSE, SAMSPIL OG RELATIONER 43 Dialektik i relationer 46 Samspil og relationer Kapitel RESSOURCEORIENTERING OG AUTENTICITET 59 Autenticitet 61 Autenticitet i mødet Kapitel KONTAKT KAN MÆRKES 69 INTERSUBJEKTIVITET OG ANERKENDELSE Intersubjektivitet 70 Veje til intersubjektivitet om affektiv afstemning 73 Delagtighed og spejlneuroner automatisk at være 80 en del af hinandens oplevelser 5. Kapitel DEN GODE RELATION KAN SES OG HØRES 87 Ligeværd i hierarkiske relationer 88 En god nok professionel 91 Ikke alle relationer er udviklingsstøttende 93 Grænser for hvem, for hvad, hvorfor og hvordan? 98 Anerkendelse -2.indd 5 20/06/08 13:43:52
2 6. Kapitel KONTALT, SAMSPIL OG RELATIONER 105 FUNDAMENTET I UDVIKLING Spædbarne i samspil og relation 106 Tilknytning og indre arbejdsmodeller 112 Måder-at-være-sammen-med-andre-på 118 Relationer og selvkvaliteter 139 At justere sig uden at miste sig selv 143 Det sande og det falske selv Kapitel INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB 157 DET RELATIONELLE DILEMMA Nærhed og distance 159 Overlevelsesrettede væremåder 160 Væren, vitalitet og livsbevidsthed 165 At blive sig selv 169 Udviklingsstøttende relationer og essenskvaliteter Kapitel INDIVID OG RELATION 185 Den professionelles individualitet 186 Hvad er selvet? 190 Det organismiske og det symbolske 194 Selvafgrænsning, selvrefleksion og anerkendelse 197 Indre og ydre afgrænsning 200 Sprog, refleksivitet og erkendelse 204 Et andet sprog kreative udtryk og sammenstød med omverdenen Kapitel AT VÆRE PERSONLIG I PROFESSIONELLE 223 RELATIONER At være tilstede som subjekt 224 Anerkendelse og udviklingsstøttende relationer 229 afsluttende tanker LITTERATURLISTE 233 Anerkendelse -2.indd 6 20/06/08 13:43:52
3 INDLEDNING Anerkendelse og udviklingsstøttende relationer - det kan ingen vist være imod. Professionelle i pædagogisk og socialt arbejde vil gerne praktisere det, og vi vil alle sammen gerne have det. Relationens betydning for kvaliteten af professionelt arbejde med andre mennesker er kendt, og det er populært at tale om anerkendelse. Når den gode praksis skal beskrives, optræder anerkendelse ofte som en vigtig værdi, og som løsningen på de faglige udfordringer. Medarbejderne skal anerkende børn, unge, klienter, brugere, borgere og hinanden mere, og ledere skal anerkende medarbejdere og selv i højere grad anerkendes. Der er tilsyneladende en voldsom sult efter det gode, så der må være en mangel, som anerkendelse og gode relationer skal råde bod på. Spørgsmålet er imidlertid, hvad anerkendelse er, og hvad der skal til, for at relationer bliver udviklingsstøttende. Det er nemt at tale om anerkendelse og udviklingsstøttende relationer og udstede erklæringer. Det er udfordrende og vanskeligt at praktisere, for det indebærer, at vi møder andre mennesker og forholder os til os selv på måder, der kræver større åbenhed, mere nærvær og lavere tempo, end mange af os typisk befinder os i. At være anerkendende forudsætter desuden villighed til at blive berørt og at arbejde med, hvad vi selv bidrager med i samspil og relationer med andre mennesker det udfordrer vores evne til selverkendelse og selvrefleksion, og det udfordrer vores viden om relationer og menneskelige udviklingsprocesser. Til gen- Anerkendelse -2.indd 7 20/06/08 13:43:52
4 gæld er det nærende og udviklende for både den professionelle selv og de børn, unge eller voksne, hun arbejder med. Og det er nødvendigt, selv om det ikke umiddelbart lader sig kontrollere og udføre efter påbud. Imidlertid kan udviklingsstøttende relationer både ses, høres og mærkes. Deres kendetegn kan beskrives og betydningen måles på menneskers trivsel, udvikling og evne til at lære. At være anerkendende og bidrage til, at relationer bliver udviklingsstøttende, er ikke noget, man én gang for alle lærer på et kursus eller ved at læse en bog, men begge dele kan inspirere, være fagligt stimulerende og sætte udviklingsprocesser i gang hos både den enkelte medarbejder og i organisationskulturen. Jeg har skrevet bogen til alle, der arbejder med andre mennesker. Det gælder både studerende og professionelle med kort og lang praksiserfaring. Bogen er et resultat af mine erfaringer med undervisning, udviklingsarbejde og supervision af professionelle i pædagogisk og socialt arbejde. Den samler en række forskellige perspektiver på individets udvikling i relationer og afspejler mit faglige ståsted. Hensigten er at inspirere og bidrage til at bygge bro mellem teoretisk viden om mennesker og det konkrete arbejde, professionelle udfører i hverdagen. Derfor forankrer bogen også løbende de teoretiske perspektiver og pointer i arbejds- og refleksionsspørgsmål, eksempler og fortællinger fra praksis. Anerkendelse og relationer Anerkendelse forbindes ofte med ros, enighed og positiv bekræftelse. Når professionelle taler om, at de trænger til at anerkende hinanden mere eller til at anerkende børnene, de unge eller voksne mere, dækker det ofte over et ønske om at vende negative mønstre til positive ved i højere grad at påskønne adfærd, særlige kompetencer og kvalifikationer. Anerkendelse forstås som noget, vi giver hinanden. Det kan udspringe af en oplevelse af ikke at lykkes godt nok med indsatsen og mangle energi i personalegruppen. I de situationer har ideen om ros og positiv bekræftelse som problemløsning særligt gode kår. Man begynder typisk i både ledelse og personalegruppe at tale om, at alle skal være mere positive og øve sig i at se muligheder. At gå i gang med at lede efter det, der lykkes, og se bort fra proble- Anerkendelse -2.indd 8 20/06/08 13:43:53
5 mer kan give et mere positivt og optimistisk syn på os selv og andre mennesker. Mange har erfaret, at det kan have en god virkning at arbejde bevidst og målrettet på at ændre fokus fra mangler til muligheder. Det kan give håb for fremtiden og ny energi, og det er måske ikke så mærkeligt, for det er rart og motiverende at få ros. Imidlertid kan det også give en oplevelse af, at problemer, barrierer og smerter ekskluderes, og for nogen kan det opleves som kunstigt, som at blive reduceret til en metode eller en strategi, ligesom det kan udmønte sig i en problembenægtende praksis til skade for mennesker, der har brug for hjælp. Og til skade for den professionelles autenticitet. Når anerkendelse knyttes snævert sammen med positiv vurdering, kommer vi i fare for at give kompleksiteten i mennesker og mellem mennesker for ringe vilkår, og i iver efter kun at se det positive kan vi miste autenticitet og nærvær. At tale om anerkendelse og ressourcer må inkludere det vanskelige og smertefulde, hvis vi skal undgå, at det bliver reducerende og problembenægtende. Det betyder, at anerkendelsesbegrebet må hæves ud af en vurderende forholdemåde og bringes i direkte forbindelse med menneskers hele oplevelsesverden. Denne opfattelse af anerkendelse findes hos den norske forsker og praktiker Anne-Lise Løvlie Schibbye, og som det fremgår af den følgende præsentation af de enkelte kapitler, er det teoretiske fundament i bogen i betydeligt omfang baseret på hendes arbejde. Med Schibbye som den primære reference kan anerkendelse forstås som et fundamentalt psykologisk og eksistentielt behov hos mennesker og som et fænomen, der netop ikke knytter an til vurdering, men derimod griber vores individuelle behov for at blive set, hørt og erkendt som en levende realitet af andre mennesker i de samspil og relationer, vi indgår i. Derfor kan man ikke beskæftige sig med anerkendelse uden også at beskæftige sig med relationer mellem mennesker. Et bredt praksisfelt Bogens teoretiske fundament er sammensat af forskellige perspektiver, hvis fælles grundlag er, at de forstår det, som findes inden i mennesker som snævert sammenhængende med det, som findes imellem menne- Anerkendelse -2.indd 9 20/06/08 13:43:53
6 10 sker. Det er mit mål, at bogen skal have relevans for ethvert professionelt arbejde med andre mennesker. Fokus er dog rettet mod det pædagogiske praksisfelt set i et bredt perspektiv, og der inddrages løbende eksempler fra forskellige pædagogiske kontekster: vuggestue, børnehave, SFO, børne- og familiebehandling og socialpsykiatrien, ligesom der også er eksempler på kollegialt samspil og samspil mellem leder og medarbejder. Den professionelles opgave og måder at være til stede på er forskellig alt efter, om hun er sammen med et barn, et ungt menneske eller en voksen. Børn er som bekendt ikke små voksne, og en del af omsorgen for barnet er også, at den voksne vejleder og opdrager barnet. Det stiller sig imidlertid ikke i modsætning til anerkendelse. Tværtimod er det et udtryk for anerkendelse af, at barnet er barn og ikke voksen. Det vigtige bliver, hvordan den voksne forvalter sin autoritet. Formålet med at inddrage de forskellige praksisområder er at vise, at det at blive mødt med anerkendelse og indgå i udviklingsstøttende relationer er et almenmenneskeligt behov og nødvendigt for trivsel og udvikling hele livet. Men udformningen og den måde, man er sammen på, er selvsagt forskellig, alt efter hvem man er sammen med og hvilken situation og sammenhæng, man befinder sig i. Bogens indhold I kapitel 1, Anerkendelse, defineres og udfoldes begrebet. Anerkendelse er ikke en bestemt metode eller strategi, men kan komme til udtryk på mange måder. Det illustreres blandt andet ved hjælp af praksisfortællinger fra SFO, socialpsykiatri og børnehave. I det anerkendende møde giver vi rum til den andens oplevelsesverden, som vi forholder os åbent til, samtidig med at vi bevarer kontakten til vores egen. Kapitlet baserer sig overvejende på Anne-Lise Løvlie Schibbyes forståelse af anerkendelse, og hendes opfattelse af anerkendelsens ingredienser præsenteres og relateres til pædagogisk praksis. I kapitel 2, Anerkendelse, samspil og relationer, knyttes anerkendelsesbegrebet sammen med menneskers udvikling i samspil og relationer. Vi skaber gensidigt hinandens forudsætninger, og vi udvikles livet igennem i det relationelle rum, hvor to oplevelsesverdner mødes. Det under- Anerkendelse -2.indd 10 20/06/08 13:43:53
7 bygges med Schibbyes forståelse af dialektik i relationer. Der er en snæver sammenhæng mellem vores indre verden og vores ydre virkelighed, hvilket jeg illustrerer med en model, der er gennemgående i bogen og varieres undervejs. I kapitlet skelnes der mellem samspil og relationer. I pædagogisk praksis er opmærksomhed på den professionelles eget bidrag i samspil afgørende for udvikling af relationen, og begrebet relationskompetence defineres. Kapitlets pointer illustreres med praksisfortællinger om kontakt med forældre fra socialpsykiatri, opholdssted for unge og døgninstitution for børn. I kapitel 3, Ressourceorientering og autenticitet, problematiseres ideen om, at fokus på ressourcer indebærer, at professionelle i deres arbejde med andre mennesker udelukkende arbejder med det, der lykkes og med ros og positiv bekræftelse som pædagogisk strategi. Den ensidige fokusering på det positive er ligeså reducerende som ensidig fokusering på problemer og mangler, og relationen vil typisk stivne i et fast mønster. Tab af nærvær, autenticitet og oplevelse af et egentligt møde mellem mennesker kan være konsekvensen, til skade for både den professionelle selv og de mennesker, hun arbejder med. Det illustreres med et eksempel fra en døgninstitution for unge. Min forståelse af autenticitet og dets betydning i professionelle relationer baserer sig på Per Fibæk Laursen, Charles Taylor, Daniel N. Stern og Schibbye og vedrører også, hvad det vil sige at være personligt til stede uden at være privat. At være autentisk peger både udad mod opgaven og andre mennesker og indad mod egen motivation og indre tilstande. I kapitel 4, Kontakt kan mærkes Intersubjektivitet og anerkendelse, vises sammenhængen mellem intersubjektivitet og anerkendelse. Når vi deler oplevelsesverden, og der opstår et intersubjektivt møde, vil vi spontant vise den anden interesse, og anerkendelsens ingredienser aktiveres. Affektiv afstemning præsenteres som en vej til intersubjektivitet, der stimulerer udvikling af selvkvaliteter som selvfølelse, selvværd, selvtillid og selvregistrering, ligesom det både bidrager til overskridelse af eksistentiel ensomhed og til socialisering. Den snævre forbindelse mellem vores indre verden og oplevelser med andre mennesker gribes af begrebet intersubjektivitet. Kapitlet omhandler den automatiske involvering, mennesker har i hinandens indre tilstande, og præsenterer begreber som delagtighed og spejlneuroner. Som individer er vi på godt og ondt både adskilte og 11 Anerkendelse -2.indd 11 20/06/08 13:43:53
8 12 gensidigt forbundne og derved henviste til at blive berørte af hinanden. Det giver særlige udfordringer for professionelle i arbejdet med andre mennesker. Kapitlets teoretiske forståelse baseres overvejende på Sterns, Schibbyes og Stein Bråtens arbejder og illustreres med praksisfortællinger om kontakt med forældre, fra døgninstitution for børn, døgninstitution for unge, vuggestue og supervision på døgninstitution for voksne. I kapitel 5, Den gode relation kan ses og høres, afdækkes kendetegn ved udviklingsstøttende relationer og ved relationer, der ikke er udviklingsstøttende. At være udviklingsstøttende indebærer ikke, at den professionelle perfektionerer sin relationskompetence og stræber efter gnidningsløse samspil. Det underbygges blandt andet med Donald W. Winnicott og Schibbye. At være udviklingsstøttende indebærer derimod, at den professionelle kan indstille sig på den anden, bevare kontakten til sig selv, rumme sine egne fejltrin og er villig til at forholde sig reflekterende til de samspil, hun indgår i. Der præsenteres en række refleksionsspørgsmål, som kan bidrage til forbedring af samspil. Udviklingsstøttende relationer bæres af på den ene side åbenhed og tilgængelighed og på den anden side selvafgrænsning og overblik og involverer også den professionelles evne til at tage autoritet. Begrebet grænsesætning diskuteres, og Schibbyes skelnen mellem afgrænsende og begrænsende grænsesætning præsenteres. Kapitlet rummer praksisfortællinger fra SFO, døgninstitution for børn, børnehave og døgninstitution for unge. I kapitel 6, Kontakt, samspil og relationer fundamentet i udvikling, begrundes relationens afgørende betydning udviklingspsykologisk. John Bowlby, videreudviklinger af tilknytningsteorien og Sterns forståelse af selvets udvikling i relationer præsenteres og bringes i sammenhæng. Kapitlet trækker desuden på andre forskeres arbejde, bl.a. Bråtens og Peter Fonagys. I forbindelse med redegørelsen for tilknytningsteorien præsenteres en række refleksionsspørgsmål, der kan bidrage til individuel og fælles professionsudvikling. I forlængelse af fremstillingen af Sterns relateringsdomæner viser jeg i stikord efter præsentationen af hvert enkelt domæne forskellige mulige måder at vise anerkendelse på, og fænomenet tavs relationel viden belyses. Jeg retter særlig opmærksomhed mod den betydning, det har for det enkelte menneske, at der er forbindelse mellem det førsproglige og det sproglige. Sterns forståelse heraf bringes i dialog med Schibbyes. Anerkendelse -2.indd 12 20/06/08 13:43:54
9 En vigtig udviklingspsykologisk opgave er at kunne justere sig i samspil med andre uden at miste tag i egne oplevelser, følelser og behov. I forlængelse heraf diskuteres begreberne sandt selv og falsk selv, idet Schibbyes, Sterns og Winnicotts forståelser inddrages. De teoretiske pointer illustreres med praksisfortællinger fra vuggestue, børnehave, socialpsykiatri, døgninstitution for familier, kollegialt samspil, samspil mellem leder og medarbejder og døgninstitution for børn. I kapitel 7, Individualitet og fællesskab det relationelle dilemma, argumenteres for, at dilemmaet mellem på den ene side behov for andre menneskers accept og på den anden side behov for at udvikle egen selvstændighed og individualitet kan overskrides i det anerkendende møde i udviklingsstøttende relationer. I kapitlet redegøres for Schibbyes begreb overlevelsesrettede væremåder, der paradoksalt udvikles for at sikre vores psykologiske overlevelse, samtidig med at de låser os fast i mønstre, der hæmmer kontakt med væren og vitalitet og hindrer os i at være autentiske og nærværende. Vi hæmmes i kontakten med både vores egen unikke individualitet og med fællesmenneskelige kvaliteter. Udviklingspsykologiske perspektiver forbindes i dette kapitel med eksistensfilosofiske og -psykologiske, idet jeg sammentænker Sterns forståelse af kategoriaffekter og vitalitetsaffekter, Schibbyes livsbevidsthed, Jan Tønnes Hansens livsstyrke og Jan Brødslev Olsens essenskvaliteter. Perspektivet her er betydningen af vores kontakt med basale menneskelige kvaliteter for vores evne til at udvikle os, eksistere på vores egne betingelser, tåle modgang i det ydre og træffe valg, der er forankret i os selv. Undervejs i socialiseringen føres vi nemt væk fra det basalt menneskelige, og vi kan miste kontakten med vores individuelle og unikke indre design. Udviklingsstøttende relationer bidrager til, at vi bevarer eller genopretter kontakten. Der eksemplificeres med praksisfortællinger fra børnehave, døgninstitution og SFO. I kapitel 8, Individ og relation, fokuseres på samspillets og relationens betydning for selvets udvikling. Begrebet selvet diskuteres og defineres, og Schibbyes forståelse af selvets organisering og udvikling beskrives og sammenlignes med Sterns. Sammenhængen mellem anerkendelse og det enkelte menneskes selvfølelse og evne til selvrefleksion og selvafgrænsning vises. Kapitlet rummer arbejdsspørgsmål, som professionelle kan bruge til refleksion over eget bidrag i samspil. 13 Anerkendelse -2.indd 13 20/06/08 13:43:54
10 14 I pædagogisk praksis er ord, samtaler og dialog mellem mennesker en vigtig del af samspillet. Dette kapitel diskuterer sprogets væsen og forholdet mellem ord og oplevelser, idet der peges på, at menneskers oplevelsesverden er større end ordene om oplevelserne. Sproget er særligt betydningsfuldt for udvikling af selvafgrænsning og selvrefleksion og for vores kommunikation med hinanden, men det er ikke uden betydning, hvordan sproget bruges. Der skal en særlig form for dialog til for at få ord til at gribe oplevelser og indre tilstande. Både Schibbye og Stern viser, at sproget kan skabe afgrænsning og sammenhæng i oplevelser, men det kan også føre os væk fra vores oplevelser og bidrage til, at vi fortæller os væk fra os selv. Ord er en abstrakt udtryksform, det kunstneriske sprog og vores kreative udtryk er en mere konkret og ligger umiddelbart tættere på menneskers oplevelsesverden. De kreative udtryk kan være brobygger mellem indre oplevelser og ordene om oplevelsen. Til belysning af skabende virksomhed og det kreative sprogs betydning i pædagogisk praksis bringes Schibbyes og Sterns perspektiver i dialog med bl.a. Erich Fromms, Winnicotts og Ole Vedfelts, og der argumenteres for en pædagogisk praksis, som både giver mennesker lejlighed til selv at være æstetisk skabende og til at møde andres kunstneriske udtryk. Kapitlet rummer praksisfortællinger fra socialpsykiatrien, forældrekontakt i børnehave, supervision i specialinstitution for børn, børnehave, og vuggestue. I kapitel 9, At være personlig i professionelle relationer, retter jeg som afslutning fokus specielt mod den professionelle og betydningen af at kunne være personligt til stede i praksis uden at være privat. Det er vanskeligt at lave en endegyldig og ufravigelig skelnen, men private relationer og professionelle relationer har forskellige særtræk, som jeg kommer med bud på. At arbejde i og med relationer til andre mennesker betyder, at den professionelle involverer sig personligt, og hendes egne værdier, styrker, sårbarheder og særlige måde at være på vil løbende udfordres. En side af god professionalisme er derfor at kunne rumme egne fejltrin, så de ikke automatisk og ubevidst omformes til den andens særlige vanskelighed eller problem eller omvendt vendes til selvbebrejdelser og afmagt. Problemstillingerne illustreres og diskuteres med praksisfortællinger fra et opholdssted for unge, en døgninstitution for børn og fra kontakt med en familie til døgnanbragte børn. At være anerkendende til stede i samspil med andre mennesker og bidrage til at relationer bliver udvik- Anerkendelse -2.indd 14 20/06/08 13:43:54
11 lingsstøttende rejser en række udfordringer for den enkelte professionelle og for den organisatoriske sammenhæng og kultur, hun befinder sig i. Disse opsummeres til sidst. Praksisfortællinger Som det fremgår, inddrager jeg løbende fortællinger fra pædagogisk praksis. Det er beskrivelser, jeg har konstrueret på baggrund af mit arbejde med professionelle og deres fælles og individuelle professionsudvikling. Mange professionelle har vist mig stor tillid ved at fortælle om deres praksis og arbejde med den sammen med mig. Det er jeg meget taknemmelig for. Det har lært mig meget og betydet, at jeg har kunnet udforme fortællinger fra forskellige områder. Beskrivelserne afspejler den praksis, jeg har set på videooptagelser, de fortællinger, jeg har fået, og de temaer, vi har arbejdet med, men er konstrueret af mig og har ikke fundet sted, som de er fortalt. Hvis nogen synes at kunne genkende noget eller nogen, er det måske fordi, at det at arbejde med andre mennesker er at arbejde med det, der er fælles for os som mennesker. Formålet med beskrivelserne fra praksis er ikke at dokumentere noget bestemt, men derimod at illustrere og eksemplificere. Det er vanskeligt at formidle en levende praksis på skrift. Samspil rummer altid mere end det, vi kan videregive med sproget. Mange af mine eksempler har tre prikker efter et udsagn. Denne form er inspireret af Schibbye (2005 s. 339) og signalerer, at der er en åben, undersøgende, afventende pause hos den, der taler, og at den talende er nærværende både i forhold til sig selv og den anden. Jeg benævner typisk den professionelle som hun. Der kunne hele vejen igennem lige så godt have stået han. 15 Anerkendelse -2.indd 15 20/06/08 13:43:54
Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereÅrsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo
SOLRØD KOMMUNE BØRNEINSTITUTIONEN PARKBO Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo Kerneopgaven i Parkbo: En pædagogisk tilgang der tager vare på Barnets selvfølelse Positive udvikling Sociale kompetence
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereRessourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen
Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereHvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?
Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? 1 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række
Læs mereVores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.
Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereGældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller
Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereI dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015
Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring Pædagogisk dag - Smørblomsten Lørdag den 28. februar 2015 Kobæk Strand I dag En dag med oplæg, dialoger og gruppearbejde om rela4onskompetence
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereLe arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet
Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereKend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi
Kend din kerneopgave og kerneydelserne - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus KERNEOPGAVEN Kerneopgaven er omdrejningspunktet for enhver handling i organisationen. Den
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereFAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD
FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mere2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:
Læs mereSJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse
SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2015 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereInklusion. hvad er det????
1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereAnerkendelsens anatomi
Anerkendelsens anatomi Fra FO/fremtidsorientering 2/2008 Vores behov for anerkendelse er eksistentielt. Det vedrører det enkelte menneskes behov for at blive set og hørt på egne betingelser. At være anerkendende
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereFORMÅL MED PROCESSEN
FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs mereModul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mere2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:
Læs mere