Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet
|
|
- Marie Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 14. marts 2012 J.nr MT Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet Der er i stigende grad fokus på dimittendledigheden. Bl.a. har flere ministre anbefalet, at universiteternes kandidater søger job i Netto, uagtet at der er meget få ledige jobs både i Netto og i andre virksomheder, der beskæftiger ufaglærte. En del af debatten har derudover sat spørgsmålstegn ved, om universiteterne gør nok for at få deres dimittender i beskæftigelse. Nærværende notat er et forsøg på at belyse for det første baggrunden for debatten: Hvad ved vi generelt om det nuværende og fremtidige arbejdsmarked for akademikere? For det andet beskriver notatet nogle af de initiativer på universiteterne, der mere eller mindre direkte søger at fremme dimittendernes beskæftigelsesmuligheder. Afslutningsvis beskrives nogle af de barrierer, der forhindrer universiteterne i at gøre mere for at lette overgangen til arbejdsmarkedet. For at kunne lave et så retvisende notat som muligt har Danske Universiteters sekretariat dels foretaget noget desk research for at finde relevante, forholdsvis nye rapporter og ledighedsstatistikker, dels sendt en forespørgsel til Danske Universiteters udvalg vedr. dimittenders overgang til arbejdsmarkedet, som består af repræsentanter fra de otte universiteters karrierevejledninger. Arbejdsmarkedet for akademikere i Danmark Overordnet set er akademikernes ledighed forholdsvis lav sammenlignet med den generelle ledighed. Den sæsonkorrigerede ledighed blandt alle akademikere var for januar 2012 således 4,5 % (AC s Ledighedsstatistik), hvorimod bruttoledigheden ligger på 6,0 % af den samlede arbejdsstyrke for januar 2012 (Danmarks Statistik). For dimittendernes vedkommende ser det mere problematisk ud. Således er bruttoledigheden (inkl. aktiverede, løntilskud mm.) for dimittender med en kandidatalder under et år på 24,7 % (AC s Ledighedsstatistik, januar 2012). Dog ses et markant fald i forhold til dimittender med en kandidatalder på et til to år. Bruttoledigheden for denne gruppe var således i januar 2012 på 10,8 %. Flere analyser og prognoser viser samtidig, at der vil mangle højtuddannet arbejdskraft i Danmark i løbet af relativt få år inden for alle hovedområder. Bl.a. har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet en rapport fra 2011, der påviser en markant mangel på højtuddannet arbejdskraft i Danmark inden for de kommende ti år. Under overskriften Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke påpeger rapporten, at der i 2020 vil mangle personer med en lang videregående uddannelse. Der vil derimod være overskud på hhv ufaglærte og med udelukkende en gymnasial uddannelse i bagagen. Nedenstående figur fra nævnte rapport tyder på, at der vil være et stigende uddannelsesunderskud frem mod 2020 i forhold til efterspørgslen. Her er der målt på det samlede antal år, et uddannelsesforløb varer. Selvom der ses en
2 stigning i uddannelsesniveauet generelt, vil det ikke dække arbejdsmarkedets efterspørgsel. Det skal dog nævnes, at AE i januar 2012 har lavet en ny analyse sammen med AC ved navn Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover. Denne analyse viser et stærkt stigende udbud af akademisk arbejdskraft (alt efter hvilke basisantagelser man tager om det nuværende uddannelsesniveau, seneste profilmodel og opfyldelse af 25 %-målsætning). Analysen påpeger bl.a., at der årligt skal skabes nye akademikerjobs (netto) i perioden for at undgå stigende akademikerarbejdsløshed, og i perioden skal der årligt skabes ca (netto) nye jobs for at imødekomme udbuddet. Behovet for akademisk arbejdskraft er således afhængigt af mange faktorer og er derfor ikke entydigt. Kilde: Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke AE-rådet, april 2011 DEA og Centre For Economic and Business Research foretog i 2010 en analyse af højtuddannedes betydning for en virksomheds produktivitet. Rapporten konkluderer, at kandidater fra alle typer lange videregående uddannelser har en signifikant positiv effekt på en virksomheds produktivitet (uanset studieretning). Nedenstående tabel viser bl.a., at når en virksomhed inden for eksempelvis fremstilling ansætter en humanist, bidrager vedkommende med, hvad der svarer til 1,9 ansatte uden uddannelse. Overordnet set bidrager akademikere med, hvad der svarer til ca. to personer uden videregående uddannelse (varierende fra 1,7 til 3,2). Kilde: Produktivitet og videregående uddannelse DEA og Centre For Economic and Business Research, marts TFP = Totalfaktorproduktivitet. 2
3 Undersøgelsen Employers perception of graduate employability foretaget af Eurobarometer i 2010 viser, at langt størstedelen af danske arbejdsgivere (96 %) er tilfredse eller meget tilfredse, hvad angår nyuddannedes kompetencer. Undersøgelsen er foretaget som en telefonrundspørge blandt 7036 virksomheder i de 27 EU-lande. Kilde: Employers perception of graduate employability, Eurobarometer, november 2010 Rundspørgen fra Eurobarometer peger desuden på, at danske arbejdsgivere i højere grad end andre europæiske arbejdsgivere efterspørger generalister, der er omstillingsparate og har veludviklede samarbejdsevner. Det er således kun 25 % af de adspurgte danske arbejdsgivere, der påpeger et særligt behov for sektorspecifikke kompetencer i de næste 5-10 år. Kilde: Employers perception of graduate employability, Eurobarometer, november
4 Danske arbejdsgivere ligger derimod i top, hvad angår efterspørgslen på omstillingsparate kandidater, der kan indgå i nye sammenhænge. Kilde: Employers perception of graduate employability, Eurobarometer, november 2010 Uddannelsernes tilrettelæggelse og indhold Der er på universiteterne flere processer, som sikrer, at der tages højde for arbejdsmarkedsrelevans i uddannelsesplanlægning og -tilrettelæggelse. Akkrediteringsprocessen stiller meget detaljerede krav til, at universiteterne beskriver behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Således skal universiteterne nøje redegøre for beslægtede uddannelsers ledighedsfrekvens, når et universitet søger om at få akkrediteret en ny uddannelse, ligesom beskæftigelsestal for en etableret uddannelse er et væsentlig parameter i den løbende akkrediteringsproces af uddannelser (turnusakkrediteringen). Siden 2007-ændringen af Universitetsloven har universiteterne skullet inddrage aftagerpaneler i akkrediteringsprocessen. Universiteterne bruger aftagerpaneler på mange forskellige niveauer og måder i forlængelse af den generelle dialog med erhvervslivet. Inddragelsen af aftagerpanelmedlemmer benyttes også til meget andet end akkreditering, bl.a. i forbindelse med karrierearrangementer, overordnet strategiarbejde og internationalisering af uddannelserne (publikationen Aftagerpaneler, Danske Universiteter, juni 2011). Employability eller erhvervsparathed er et vigtigt fokuspunkt for den internationale Bologna-proces, der har til formål at sikre mere sammenhæng i de deltagende landes uddannelsessystemer. Landenes ministre og uddannelsesinstitutioner har forpligtet sig på at fremme employability og på at sikre, at de studerende får viden, evner og kompetencer, som de kan bruge på arbejdsmarkedet og i livet efter endt uddannelse. De deltagende lande arbejder med at implementere en række forskellige værktøjer, der skal fremme Bologna-processens målsætninger. Det har bl.a. ført til, at der er blevet indført såkaldte læringsmål på de danske uddannelser. Læringsmål beskriver, hvilket udbytte de studerende skal have af de enkelte fag og af uddannelsen i sin helhed. På den måde bliver det mere synligt for den studerende og for kommende arbejdsgivere, hvilke evner og kompetencer den studerende har med i bagagen. 4
5 Et andet vigtigt fokus for Bologna-processen er at gøre det nemmere for studerende at bevæge sig over grænser. Arbejdsgiverne efterspørger i stigende grad, at de studerende kan tale fremmedsprog, og at de kan begå sig i andre kulturer. Bologna-processen er med til at fremme, at de studerende får bedre mulighed for at tage udlandsophold og derigennem tilegne sig disse kompetencer. Et nyt initiativ på AU ARTS er indførelsen af profilfag på de kulturvidenskabelige uddannelser. De studerende skal på kandidatdelen (fra 2012) vælge profilfag inden for de fem kategorier: underviser, kommunikation, undersøgelsesdesign, kulturformidling og organisation samt entrepreneurship svarende til 30 ECTS. Til bl.a. underviserprofilen hører et obligatorisk praktikforløb som fx gymnasielærer. Profilfagene forventes at medføre en højere grad af arbejdsmarkedsorientering fra de studerendes side. Med udgangspunkt i de fem profiler oprettes karrierekredse, hvor de studerende kan få mere viden om de forskellige karriereprofiler via oplæg fra alumner og aftagerrepræsentanter. Et fokusområde på flere universiteter er inddragelsen af case competetions i undervisningen. Et relateret eksempel er den årlige Venture Cup, der tager udgangspunkt i et samarbejde på tværs af universiteterne. De studerende konkurrerer om den bedste idé inden for fem kategorier, og juryerne sammensættes af repræsentanter fra universiteter og erhvervsliv. Grøn Dyst er et andet eksempel fra DTU, hvor de studerende får ECTS-point for deres deltagelse i konkurrencen ud over muligheden for at få del i den samlede præmiesum på kr. Konkurrencen blev afholdt første gang i 2010 og planlægges gentaget i Iværksætteri er også et fokusområde for mange af universiteterne i forbindelse med tilrettelæggelse af uddannelser. Flere universiteter tilbyder således integrerede uddannelsesforløb i entrepreneurship inden for forskellige fagområder. Derudover har KU oprettet Katalyst, et center som har særligt fokus på iværksætteri inden for humaniora. AU har oprettet et Studentervæksthus, der skal gøre det lettere for studerende og dimittender selv at skabe deres første job. Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL) er et samarbejde mellem KU, DTU og CBS. En af de primære aktiviteter er et sommerskoleforløb i form af en innovation camp, hvor studerende fra forskellige studieretninger kommer med løsningsforslag til en aktuel problemstilling leveret af en virksomhed. De studerende kan meritoverføre 7,5 ECTS-points ved at bestå forløbet, som omfatter ca. 50 studerende om året. Virksomhederne betaler kr. for at deltage, og de skal afsætte en virksomhedsrepræsentant til at deltage i dele af forløbet. Dette sikrer, at de studerende kan sparre med virksomheden om potentialet i deres løsningsforslag. Karriereservices og kontakt til arbejdsmarkedet Alle universiteterne har karrierevejledninger forankret på enten fakultets- eller centralt niveau, og alle universiteterne tilbyder løbende vejledning om valgfag, praktikophold, udlandsophold, studiejobs og mentorordninger, som er væsentlige faktorer i forhold til at minimere dimittendernes ledighedsrisiko. Derudover afholder samtlige universiteter kurser i bl.a. CV-skrivning, jobsøgning generelt og jobsamtaler. Disse indgår som en del af den mere klassiske studie- og karrierevejledning. Der er yderligere en række initiativer, som flere af universiteternes karrierevejledninger tilbyder. Mange har fx oprettet en job- og/eller projektbank, hvor der skabes kontakt mellem studerende og virksomheder, og hvor virksomhederne byder ind med cases til projektsamarbejde. Derudover er der mere direkte formidling af studiejobs og fuldtidsjobs. CBS har netop oprettet en mere internationalt orienteret jobbank (CBS Careergate) for at åbne op for de mange jobmuligheder, som både Danmark og udlandet har at byde på. IT-Universitetet i København arbejder på en digital løsning, hvor studerende og virksomheder kan mødes om oplæg til projektbeskrivelser. Det bliver således også muligt for studerende at byde ind med gode projektbeskrivelser, som virksomhederne kan blive inspireret af. 5
6 Ligeledes er der flere company dating -arrangementer (bl.a. hos AU og DTU), hvor studerende og virksomheder mødes til en kort dialog om mulighederne for studiejobs, praktikophold, projektsamarbejder og jobs til nyuddannede i en given virksomhed. Flere arbejder også med et job shadow -koncept (bl.a. KU, AU og DTU), som består i, at en studerende følger en ansat i en aftagervirksomhed i 1-2 dage. De studerende bliver skarpere på, hvilke kompetencer de kan tilbyde en virksomhed, eller hvilken retning de gerne vil dreje deres uddannelse i gennem det resterende studieforløb. En anden mulighed for at forbedre dialogen mellem de studerende og erhvervslivet er at afsætte en fast ugentlig dag til at invitere forskellige aftagerrepræsentanter til at holde et oplæg om deres virksomhed eller branche. På AU Business and Social Science er der fx torsdagsbesøg af en aftager kl , hvor studerende og en aftagerrepræsentant kan mødes til en uforpligtende dialog. Flere universiteter afholder en form for brancheaften i samarbejde med relevante fagforeninger og interesseorganisationer. LIFE på KU har fx en sådan i samarbejde med Landbrug og Fødevarer, hvor der ud fra forskellige oplæg informeres om karrieremuligheder inden for bl.a. biotek. Der er også steder, fx på det Naturvidenskabelige Fakultet på KU, hvor man vælger at lave en samlet udslusningspakke. Her er der praktisk fokus på overgang til arbejdsmarkedet, bl.a. opfordrede og uopfordrede ansøgninger, jobsamtaler, oplæg og dialog om virksomheders forventninger til dimittender, a-kasser, fagforeninger, oplæg fra alumner, kompetenceafklarende forløb, orientering om ph.d.-uddannelsen, gymnasielærervejen, netværksdannelse og projektledelse. Af mere enkeltstående initiativer har AAU udvalgt ni ledighedstruede uddannelser (tre fra SAMF, tre fra HUM og tre fra NAT) til ekstra semiobligatorisk vejledning. Dette giver mulighed for at lave nogle meget målrettede forløb, der passer ind i den generelle uddannelsesplanlægning. Det gør det også muligt for universitetet at få de studerende til at forholde sig til deres efterfølgende arbejdsliv tidligere i uddannelsesforløbet. Et andet initiativ, der forsøger at gøre de studerende opmærksomme på det efterfølgende arbejdsliv er RUC s Eportfolio, hvor de studerende igennem deres studieforløb uploader projekter, rapporter, videoer og andet relevant materiale, som kan bruges i den efterfølgende jobsøgningsproces. Eportfolioen fungerer således som en platform for formidling af den studerendes faglige profil. SDU prioriterer i høj grad at lave opsøgende arbejde, hvor Karrierecentrets ansatte agerer som virksomhedskonsulenter med særligt fokus på SMV er i Region Syddanmark. I 2011 besøgte Karrierecenteret således 238 virksomheder for at informere om, hvilke problemstillinger universitetsstuderende og -kandidater kan hjælpe til med i forhold til den enkelte virksomheds behov. AAU har et andet overordnet initiativ kaldet Jobstrategi. Initiativet er et EU-støttet projekt (søgt via Vækstforum), hvor universitetet ved dimittenddato sender de nye kandidater en invitation til en individuel samtale. På baggrund af denne udarbejdes bl.a. en person-profil-analyse. Derudover tilbydes kandidaten forskellige kurser i fx opstart af egen virksomhed. Hovedformålet er at gøre en indsats inden for de første 13 uger, som er grænsen for, hvornår jobcenter, a-kasse og anden aktør begynder deres forløb. Derudover har AAU kontakt med mange virksomheder i lokalområdet og laver i den forbindelse en del jobformidling af de nye kandidater. 6
7 AU har i samarbejde med Region Midt et initiativ om fastholdelse af international arbejdskraft, hvor karrierevejledningen tager på virksomhedsbesøg for at informere om, hvad de internationale kandidater kan bidrage med. SDU har et lignende projekt på vej ved navn International Brainstormers, som bl.a. skal øge andelen af internationale studerende, der vælger at bosætte sig i Danmark efter uddannelsen. Projektet har fokus på employability hos de internationale studerende og skal bl.a. sikre en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og danske arbejdsmarkedsforhold, allerede mens de læser på SDU. SDU, RUC og Region Sjælland samarbejder om et socialfondsprojekt, der skal øge samarbejdet mellem universiteterne og SMV er i region Sjælland. Projektet tager udgangspunkt i en række af samarbejder mellem studerende og virksomheder begyndende med fx et projektskrivningssamarbejde, som kan fortsætte til fx et studiejob eller en fuldtidsstilling. Barrierer Flere påpeger, at den primære barriere er af økonomisk karakter. I de fleste karrierevejledninger er det forholdsvis få ansatte, der både skal sørge for at bygge bro til erhvervslivet generelt og rådgive de studerende individuelt om deres karrieremuligheder. De særlige initiativer og midler, der har været afsat fra ministerierne til at fremme dimittenders overgang til arbejdsmarkedet, er i høj grad gået til fagforeninger og a-kasser og i ret begrænset grad til universiteterne. Et resultat af dette er, at der oftest går 13 uger, før dimittenderne bliver tilbudt hjælp efter opnåelse af en kandidatgrad. En del af løsningen kunne være bedre muligheder for, at universiteter i samarbejde med arbejdsmarkedets parter kan finde alternative løsninger for de enkelte studerende inden for de første 13 uger. En anden væsentlig problemstilling er, at det forekommer meget vanskeligt at få de studerende til at tænke over beskæftigelsesmuligheder, før uddannelsen er ved sin afslutning. Flere universiteter har initiativer, der søger at få de studerende i tale tidligere, så der kan foretages eventuelle ændringer i toning eller valgfag, men det er svært, når de studerende har større fokus på eksamen og studiejobs. En sidste markant barriere er det manglende kendskab til, hvad en akademiker kan tilbyde særligt i SMV erne. Akademikerkampagnen ved AC og særlige initiativer på nogle af universiteterne er med til at øge kendskabet, men der er stadig et stort potentiale i at udvide akademikernes arbejdsområde hos denne type virksomheder. 7
Cand. erhvervs. parat.
Cand. erhvervs. parat. 2 Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44 1171 København K September 2012 Illustrationer: Colourbox: Forside, s. 8, s. 14, s. 17, s. 20 Charlotte Katrine Melchiorsen, KU:
Læs mereNYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side
Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereNyuddannedes ledighed 2004-2006
Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereFlere akademikere i job 2016
Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs mereVALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser
VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc
Læs mereUndersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser - 2014. www.fsr.dk
udviklingen på HD-uddannelser - 2014 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereStuderendes studie og jobsøgning
2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereDimittendundersøgelsen 2014
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse
Læs mereFaktaark: Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereDen danske universitetssektor - kort fortalt
Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereSamarbejde med studerende/ ansættelse af færdiguddannede. Virksomhedskonsulent Louise Heidemann
Samarbejde med studerende/ ansættelse af færdiguddannede Virksomhedskonsulent Louise Heidemann KarriereCentret Formål i forhold til studerende Motivere studerende til at overveje job og karriere gerne
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereDimittendundersøgelse 2011
DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereRespondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 5,3% 4-8 år 3 15,8% 9-13 år 5 26,3% 14-19 år 7 36,8% 20 år eller mere 3 15,8% I alt 19 100,0%
Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 5 26,3% Asiatisk 2 10,5% Afrikansk 3 15,8% Nordeuropæisk 2 10,5% Vesteuropæisk 1 5,3% Østeuropæisk 3 15,8% Sydeuropæisk 1 5,3% Anden 2 10,5% I alt 19 100,0%
Læs merePh.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012
KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015
Læs mereDimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK
Dimittendundersøgelse 2015 - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Undersøgelsens formål og opbygning... 5 1.2 Dimittendundersøgelsens gennemførelse... 5 1.3
Læs mereNotat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale
Notat Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale (FI) har fået foretaget en særkørsel på Danmarks Statistiks registerbaserede iværksætterdatabase,
Læs mereReformarbejdet på de videregående uddannelser
Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereKANDIDATUNDERSØGELSEN 2015
Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereAarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas
Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,
Læs mereNYHEDSBREV NOVEMBER 2007. Praktikplads i hjertet af Odense. Side
Praktikplads i hjertet af Odense Lena Sørensen tog udfordringen op og søgte gennem Viden til Vækst en opslået praktikstilling i kommunikationsafdelingen hos Odense Kommune, hvor hun i dag er med til at
Læs mereStyrk din uddannelse - byg bro til din fremtid
RUC Roskilde Universitet Styrk din uddannelse - byg bro til din fremtid [01] Til alle RUC ere [02] Studentervæksthuset SHEIK [03] Projektsamarbejde & praktik [05] Iværksætteri & innovation [07] Kompetence
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereDimittendundersøgelse 2011
D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående
Læs mereJAs arbejdsmarkedspolitik
JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der
Læs mereHvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereTEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET
TEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET TEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN DISPOSITION FOR PRÆSENTATIONEN 1. Udfordringer for akademikerne 2. Den nuværende akademikerindsats
Læs mereStrategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016
Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.
Læs mereTak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for bachelorer.
Kære bachelor fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for bachelorer. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for bachelorer, der
Læs mere1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...
Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0
Læs mereJA s uddannelsespolitik
JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken
Læs mereAfsluttende rapport. Projekt Jobstrategi
Afsluttende rapport. Projekt Jobstrategi AAU På AAU er alle hovedaktiviteter og milepæle i Projekt Jobstrategi gennemført og opnået for samtlige projektperioder, hvilket skyldes en intensiv indsats over
Læs mereKVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM
Læs mereBachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling
December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereProjektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag
Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Fastholdelse af udenlandske studerende. 1. marts 2012 31. marts 2015. Journalnummer: 1-33-76-22-20-08
Resultatkontrakt Vedrørende Fastholdelse af udenlandske studerende 1. marts 2012 31. marts 2015. Journalnummer: 13376222008 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg
Læs mereSammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015
School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at
Læs mereTak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater.
Kære kandidat fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for kandidater, der
Læs mereMiddelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien
Læs mereBilag om studievalg - universitetsuddannelser 1
14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser
Læs mereOverskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013
Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra
Læs mereSlagelsemodellen - en model for det gode samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv
Slagelsemodellen - en model for det gode samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv Astrid Jensen Campusleder Kirsten Lambert Campuskoordinator SDU i tal Studerende : 28.000 Odense : 21.200 Kolding :
Læs mereAkademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet
Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og
Læs mereNyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016
Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet
Læs mereK A N D I D ATundersøgelsen
K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15
Læs mereOFFENTLIGE ORGANISATIONER. sdu.dk/erhverv
OFFENTLIGE ORGANISATIONER sdu.dk/erhverv VI HAR JERES NÆSTE MEDARBEJDER! Vi tilbyder en bred vifte af muligheder for markedsføring og kommunikation, direkte kontakt med de studerende og en øget synlighed
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereFTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud
01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereBilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2
Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet
Læs mereExecutive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk
Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Fastholdelse af udenlandske studerende. JOBmidt. [1. maj 2009 31. december 2011] Journalnummer: 1-33-76-22-20-08
Resultatkontrakt Vedrørende Fastholdelse af udenlandske studerende JOBmidt [1. maj 2009 31. december 2011] Journalnummer: 1-33-76-22-20-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling
Læs mereStatus på det internationale arbejde i Horsens Kommune
Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby
Læs mereBeskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008
Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.
Læs mereSUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK
SUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK Nærværende notat er tænkt som et supplement til forståelse af politikpapiret. Notatet har ingen politisk indflydelse, og bliver ikke opdateret efter
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereBachelor/diplomingeniørundersøgelsen
Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser
Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Januar 2009-1 - Dokumentation i forbindelse med kriterium 4 og 6 Universiteterne skal i dokumentationsrapporterne
Læs mereOptagelse i MA som nyuddannet
Optagelse i MA som nyuddannet A-kassen for højtuddannede 2008/09 Magistrenes Arbejdsløshedskasse Optagelse i MA Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) er a-kassen for dig, der er uddannet inden for det humanistiske,
Læs mereBeskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland
Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereAftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet
Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København
Læs mereLedighedsstatistik, februar 2015
221 224 227 221 231 234 237 231 241 244 247 241 251 254 257 251 261 264 267 261 271 274 277 271 281 284 287 281 291 294 297 291 211 214 217 211 2111 2114 2117 2111 2121 2124 2127 2121 2131 2134 2137 2131
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereIndhold. Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44 1171 København K www.dkuni.dk
Aftagerpaneler 2 Indhold Forord s. 3 Kort om aftagerpaneler s. 4 Formål, regler og krav s. 5 Sammensætning s. 6 Start og løbende samarbejde s. 8 Funktioner og opgaver s. 9 Udvikling af uddannelserne s.
Læs mere