Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
|
|
- Christian Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade Haderslev Tlf Fax februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir. tlf Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald 1. Indledning/Baggrund Faldulykker er den hyppigste ulykkesårsag blandt ældre og er stigende med alderen. Fald medfører øget sygelighed og dødelighed, men også tab af færdigheder og deraf behov for hjælp hos nogle resten af livet. Der foreligger god dokumentation for hvilke risikofaktorer, der har betydning for fald, og der er ligeledes mange enkeltstående faldforebyggelsesinitiativer, der angiver god dokumentation for effekt. Et gennemgående fællestræk for initiativerne er, at de fleste aldrig er blevet implementeret, grundet etablering af projektstruktur udenfor den etablerede drift. Faldulykker udgør et væsentligt folkesundhedsproblem både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Efter et fald er der evidens for en positiv effekt af, at der foretages en vurdering hos den enkelte borger med henblik på risikofaktorer for fald. Sund By Netværket har udarbejdet 8 anbefalinger, på baggrund af national og international evidens i samarbejde med centrale, nationale aktører og kommuner i Danmark: 2. Sund By Netværkets anbefalinger Sund By Netværkets 8 anbefalinger er, at kommunen: 1. Udarbejder en politik og en handleplan for den faldforebyggende indsats 2. Udarbejder klare procedurer for alt samarbejde om faldforebyggelse. Procedurerne skal beskrive det tværfaglige samarbejde internt på ældreområdet, som det tværsektorielle samarbejde mellem kommunale forvaltninger, praktiserende læger og regionen. 3. Opbygger faglig ekspertise om faldforebyggelse og etablerer et faldforebyggelsesteam eller udpeger en fagperson med særlig interesse for og indsigt i faldforebyggelse 4. Udarbejder procedurer for tidlig opsporing af ældre, der er i risiko for at falde. 5. Foretager systematisk faldregistrering og faldudredning samt sikrer sammenhængende forløb for en målrettet faldforebyggende indsats. 6. Systematisk medtænker, at ældre selvstændigt skal bevare muligheden for at opretholde et sundt og aktivt hverdagsliv 7. Formidler viden om ældre(gerontologi) til såvel sundhedspersonale som befolkningen 8. Fokuserer på ældres muligheder og ressourcer ved at bidrage til opbygning af sociale netværk samt muligheder for, at ældre kan dyrke interesser og forfølge personlige mål efter ønske og behov. 1/7
2 3. Demografi 1350 ældre i Danmark over 65 år dør som følge efter fald. I Haderslev Kommune vil det svare til ca. 14 dødsfald årligt, idet kommunens befolkningsgrundlag udgør 1% af den samlede danske befolkning får hoftebrud, hvoraf 95% er foranlediget af fald. I Haderslev Kommune vil det svare til 100 hoftebrud pr. år. De aktuelle tal i Haderslev Kommune er i perioden i niveauet fra hoftebrud hos mænd og kvinder over 60 år per år ældre over 65 indlægges efter et fald. I Haderslev Kommune svarer det til 130 ældre per år ældre over 65 år kommer på skadestuen på grund af fald. I Haderslev Kommune svarende til 450 skadestuebesøg på grund af fald per år 4. Rammer i lovgivningen og tidligere erfaringer Kommunalbestyrelsen har ansvar for at varetage opgaver om sunde rammer for levevis, etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, mens regionen har ansvar for den behandlende ifølge Sundhedslovens 119. Sønderborg Kommune, der i årene har draget erfaringer med faldforebyggelse, vil på baggrund af en evaluering af tre modeller anbefale implementering af faldforebyggelse i en model, der indebærer faldforebyggelsen bredt implementeret med faldforebyggelse, faldudredning og faldrehabilitering implementeret tæt på borgeren og med faldrehabiliteringspakker. 5. Formål med pilotprojekt ældres sundhed /faldforebyggelse i Haderslev Kommune er : - At ældre får et sundt liv ud fra princippet hjælp til selvhjælp - At ældre, ved at fokusere på faldforebyggelse kan forbedre sundhedsadfærd og funktionsniveau og derved være i stand til at opnå de afledte positive gevinster og opretholde kontakt med sit netværk - At udvikle kompetencer hos medarbejderne indenfor ældreområdet, med metoder og modeller, med kvalitative gevinster (selvhjælpsprincippet og omsorg), som danner beslutningsgrundlag for styregruppen om en implementering i øvrige dele af serviceområdet. 6. Målet med den forebyggende indsats er: - Hindre fald blandt ældre - At antallet af fald opgøres, med henblik på reduktion og målrettet forebyggelse. - At der i hvert plejedistrikt gennemføres registrering og indrapportering af fald, med henblik på afdækning af problemstillinger. - At borgere, der er faldet første gang, får værktøjer til at være aktive omkring egen sundhed. - Reducere antallet af ældre, der oplever immobilitet, isolation eller frygt for gentagne fald. - At kvalitetssikringen i projektet forventes at medføre en reduktion af gentagne fald i løbet af projektets 2. år på 20 % i de involverede plejedistrikter. De ovenstående tiltag har til hensigt at forebygge fald og funktionsbegrænsninger, social isolation og nedsat livskvalitet som følge af faldrelaterede skader, samt sikre at et nyerhvervet funktionsniveau kan opretholdes. Endvidere skal vidensniveauet om faldforebyggelse hos 2/7
3 personalet og frivillige organisationer løftes, samt øge fokus på faldforebyggelse i ældre borgeres nærmiljø. 7. Målgrupper Den generelle forebyggende indsats i form af oplysning, både som pjecer, radiospots mm., vil blive udbudt til alle borgere i kommunen, som er i alderen 65+. Der er evidens for at jo tidligere indsatsen påbegyndes, jo længere tid forbliver borgerne faldfri. Den specifikke, opsøgende, analyserende og individuelle forebyggende indsats, vil blive tilbudt de borgere, som er over 80 år, som er tilhørende de tre udvalgte plejedistrikter. Målgruppen er defineret ud fra, at der i denne gruppe er størst risiko for fald, og derfor vil man også i denne aldersgruppe hurtigst kunne måle en fremgang. Endvidere vil afgrænsningen til denne gruppe gøre det muligt at vurdere, om en langsigtet strategi for faldforebyggelse vil have en effekt. Udbyttet for denne gruppe vil umiddelbart betyde et endnu større udbytte for andre grupper, forudsat at de omkringliggende faktorer er de samme. Her tænkes på at en længere periode med fysisk aktivitet og generel sund livsstil, vil have en større effekt for generelt raskere borgere, end hvis dette er begrænset til de svageste borgere i en kort projektperiode. 8. Indsatsen Forebyggelsen tager sigte på at forebygge både det første fald, gentagne fald, og forebygge efterfølgende komplikationer. Systematisk faldregistrering fokuserer på årsager til fald, og bliver både et pædagogisk redskab og et redskab til dataindsamling ved at fokusere på de ældres faldproblemer, og et grundlag for generel kommunal forebyggelse. Forebyggelsen har tre faser: 1. Den brede borgerrettede forebyggelse gennem oplysning om ældres sundhed generelt og de faktorer, der har betydning for forebyggelse af faldulykker i hjemmet. Der vil blive gennemført en arrangementsrække, af ca. 6-8 om året i projektets levetid. Disse vil blive forestået af relevant udfører fra Afdelingen for Sundhedsfremme eller ekstern konsulent. Der vil være fokus på de ting som borgeren selv har indflydelse på, samt mulighed for ved små omlægninger at ændre på eget funktionsniveau. 2. Faldregistrering af alle faldulykker i 80+ gruppen, foretages af en sundhedsfaglig medarbejder på et skema hos borgeren. Faldudredning, der er en analyse og kategorisering af faldet og foretages af faldforebyggeren. Det er muligt, at registrere faldulykker i samme system hvor der registreres utilsigtede hændelser. Dette vil tilgodese muligheden for at trække statistik på faldulykkerne, og derudfra vurdere hvilken indsats, der vil være mest hensigtsmæssig, samt dokumentere effekterne af denne. Der er i forvejen udpeget nøglepersoner til registrering af utilsigtede hændelser, og disse vil også blive ansvarlige for registrering af fald. 3. Handleplan for de borgere der er faldregistreret udarbejdes af faldforebyggeren i samarbejde med borgeren og relevante samarbejdspartnere med henblik på forebyggelse af nye fald. 3/7
4 9. Organisering og indhold Projektet organiseres med en styregruppe, der sammensættes som følger: - Projektlederen - Ledelse og medarbejdere i Pleje og Træning - Praksiskonsulent - Medarbejder fra Sundhed og Forebyggelse Ansvarsfordeling er således: Styregruppe - Bindeled mellem projektleder og politiske udvalg Projektleder - Leder, fordeler og organiserer arbejdet i projektgruppen inden for de aftalte rammer i projektbeskrivelsen og varetager kontakten til styregruppen, program-ledelse og projektets øvrige interessenter og modtagere - Har fokus på projektdeltagernes evne til fungere sammen i et effektivt gruppearbejde og den udvikling projektgruppen gennemgår. Agerer aktivt i forhold herti.l - Motiverer og skaber fremdrift i projektgruppen, men ikke nødvendigvis enighed, og kan træffe beslutning om projektgruppens resultater og arbejdsproces, også ved evt. uenighed i projektgruppen - Foretager løbende opfølgning på projektets mål og milepæle - Er ansvarlig for evaluering af projektforløbet og projektets resultater og for løbende rapportering af fremdriften og økonomi til styregruppen Projektgruppe - Består af projektlederen samt et antal projektdeltagere, som udpeges på baggrund af nødvendige kompetencer og ressourcer - Der lægges vægt på deltagernes evne til at samarbejde i en gruppe - Udfører arbejdet i projektet - Projektdeltagerne bidrager aktivt til projektets gennemførelse, og tager medansvar for projektets samlede fremdrift - Projektdeltagerne refererer til projektlederen og ikke til deres respektive linieledere - Projektdeltagernes kommunikation til og fra projektet foregår via projektlederen - Bidrager aktivt til projektevalueringen, herunder opsamling af viden og erfaring Referencegruppe - Gruppe af interessenter, der inddrages aktivt undervejs i projektet og får mulighed for at kommentere delresultater - Har holdninger, men ikke beslutningskompetence - Er høringspart, men projektlederen beslutter, i hvilket omfang projektets aktiviteter og resultater skal tilpasses i forhold hertil - Giver råd og sparring til projektleder på løsninger i projektet a. Plejedistrikter og faldforebyggere 4/7
5 I de tre involverede plejedistrikter, der yder praktisk hjælp og personlig pleje får personalet i samarbejde med tre faldforebyggere som nøglepersoner til opgave at gennemføre faldregistrering og implementere faldforebyggende indsatser. - De, der skal uddannes til faldforebyggere, er sygeplejersker, som har taget en diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse. - Faldforebyggerne skal tilrettelægge kompetenceudvikling og uddanne SOSU-personalet i de involverede plejedistrikter, således at deres viden om faldforebyggelse og det praktiske arbejde i forbindelse hermed øges. - Der skal gennemføres systematisk faldregistrering af alle fald i alle plejedistrikter. Hertil udarbejdes skema til brug i hjemmeplejen, således at man efterfølgende kan udarbejde handleplan. - Faldforebyggelsen koordineres i samarbejde med faldforebyggerne og projektlederen. Målet er, på sigt, at forebyggelse af faldulykker bliver integreret i daglige serviceydelser. - Kompetenceudvikling er et fundament for den faldforebyggende indsats. Temaerne er faldforebyggelse, medicin og nattesøvn, kostens betydning, boligindretning, hjælpemidler, borgerens netværk og betydningen af fysisk aktivitet, som skal tænkes ind i det daglige arbejde i endnu større grad end tidligere. - Fokusmøder, hvori plejepersonalet kan drøfte de erfaringer de har gjort i arbejdet med faldforebyggelsen i praksis. Formålet er at fastholde og udvikle kompetenceudvikling med fokus på ældres sundhed og rehabilitering. - Fokusmøderne etableres i de tre plejedistrikterne. Dette skal tilsikre at flest mulige har mulighed for at møde op, samt at undervisningen foregår i et velkendt praksisnært miljø og dermed befordrer erfarings- og vidensdeling b. Andre aktører - Der forberedes et samarbejde med sundhedsafdelingen om en forebyggende indsats i forhold til motion, kost og ældres sundhed generelt, relateret til faldproblematikker. - Der gennemføres en række arrangementer, ca. 6-8 årligt, vedrørende ældres sundhed generelt, samt med fokus på de faktorer der har betydning i forhold til faldforebyggelse. - Der vil blive produceret materiale om faldforebyggelse som vil blive medbragt i sundhedsbussen, samt andre steder hvor den overordnede målgruppe færdes. - Borgere der vurderes at have behov for genoptræning, kan henvises til træning i Sundhedscenteret. - Pleje og Trænings hjemmetræningsprojekt, vil være en naturlig aktør og samarbejdspartner for faldforebyggelsen, især i forbindelse med rehabilitering efter faldulykker. - De medarbejdere, der kører forebyggende hjemmebesøg, øger fokus på de faktorer der har betydning for fald. Hermed vil man kunne forebygge en stor del af de fald, som skyldes selve indretningen i hjemmet. c. Samarbejde med frivillige organisationer - Borgere, brugere og frivillige informeres og vil blive forsøgt involveret i forebyggelse af faldulykker ved oplysning og foredrag, jf. ovenstående. Seniorråd, ældreorganisationer, ældreforeninger og brugerråd har mulighed for at være arrangør, og projektet sørger for oplægsholdere og materialer. - Samarbejde om henvisning til eksisterende tilbud - Samarbejde om etablering af nye tilbud 5/7
6 10. Evaluering Projektets indikatorer er et arbejdsredskab til at måle projektets effekt undervejs, og når projektet er gennemført. Der vil blive målt på følgende faktorer, samt deres effekter: 1. antal faldregistreringer i plejedistrikterne 2. antal indlæggelser foranlediget af fald og heraf afledte udgifter til akut behandling 3. overblik over antal og indhold i rehabiliteringsforløb med fokus på faldforebyggelse 4. antallet af tiltag med sundhedsoplysning til ældre, ældreorganisationer (Seniorråd, Handicapråd, brugerråd, ældreklubber m.m.), samt antal deltagere i disse 5. Kvalitativ analyse af medarbejdernes videns- og handlingsniveau Projektlederen udarbejder evaluering med årlig status, der fokuserer på såvel kvantitative data og kvalitative data som mål for lærings- og implementeringsprocessen. 10. Tids- og handleplan 1. halvår Projektstart. Projektorganisationen etableres, formulering af kommissorium for styregruppe. Styregruppemøde. Udvikling af værktøjskasse med faldregistrering, IT registrering mm. Planlægge kompetenceudvikling, afholde informationsmøder. Udarbejde evalueringsdesign + handleplan. Udarbejde årshjul for læring og faldforebyggende praksis i plejedistrikter. Kompetenceudvikling af faldforebyggere og medarbejdere i 3 plejedistrikter. 2. halvår Kompetenceudvikling i de involverede distrikter. Møde i styregruppe. Faldregistrering, faldudredning til evaluering. Dataindsamling. Statusrapportering, herunder vurdering af kompetenceudviklingsplanen med henblik på nye mål og aktiviteter. Udarbejdelse af handleplaner. Borgermøder. Analyse af faldregistreringer. 3. halvår Kompetenceudvikling i de involverede distrikter. Møde i styregruppe. Faldregistrering, faldudredning til evaluering. Dataindsamling. Statusrapportering, herunder vurdering af kompetenceudviklingsplanen med henblik på nye mål og aktiviteter. 6/7
7 Udarbejdelse af handleplaner. Borgermøder. Analyse af faldregistreringer. 4. halvår Kompetenceudvikling i de involverede distrikter. Møde i styregruppe. Faldregistrering, faldudredning til evaluering. Dataindsamling. Statusrapportering, herunder vurdering af kompetenceudviklingsplanen med henblik på nye mål og aktiviteter. Udarbejdelse af handleplaner. Borgermøder. Analyse af faldregistreringer. 5. halvår Evaluering og rapportering, varighed 3 måneder. 12. Økonomi Kompetenceudvikling Af SOSU-medarbejdere År 1 År 2 År Projektleder Faldforebyggere, 3 sygeplejersker Frikøb af faldforebyggere 1 dag per uge det første år, ½ dag per uge i projektets andet år. Fokusmøder er berammet til 1½ time, 10i gange årligt med 3x25 medarbejdere 7/7
Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Læs mere01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg
Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver
Læs mereEvaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.
Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i
Læs mereOpfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet
Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereKvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning
Kvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning Opgaveområde Pleje og træning Kode: SO15 Hjemmeplejen Forebyggelse af fald hos borgere i hjemmeplejen Mål At reducere antallet af fald hos borgere. At der
Læs mereDet lille skub Forebyggende hjemmebesøg CVO Årsrapport 2012
Det lille skub Forebyggende hjemmebesøg CVO Årsrapport 2012 Forebyggende medarbejdere: Anne Andersen, Tove Thorst og Vibeke Reiter Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Forebyggende hjemmebesøg i statistik
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mere2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S
2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale
Læs mere01-01-2014 31-12-2014 Politisk udvalg: Socialudvalg
Demensområdet I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemens-medicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I Danmark indikerer
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereStatusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereEtablering af national database om børns sundhed.
Bilag A. Projektbeskrivelse for: Etablering af national database om børns sundhed. Indhold 1. Baggrund for Børnedatabase-projektet 2. Formål og metode 3. Projektets organisering 4. Den tekniske løsning
Læs mereÆldre- og Handicapudvalget
Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs merePartnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje
P R O J EKTBESKRIVELSE Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje 1. Baggrund og formål KL gennemførte i 2010 sammen med en række kommuner et strategiprojekt om dokumentation af hjemmesygeplejen.
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereIndsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser
Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereRødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade
Revideret projektbeskrivelse januar 2012 Rødovre Kommunes projektbeskrivelse - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Rødovre Kommune har på baggrund af
Læs mereFremskudt sundhedsindsats
Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse
Læs mereAnsøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER
Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,
Læs mereSammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne
Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne 238 og 287 Udarbejdet af: Chefkonsulent Susanne Duus, ABT-fonden Souschef Lars Hulbæk, MedCom Projektleder Jane Clemensen, MedCom Projektleder Ingrid Lysholdt,
Læs mereNæstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -
Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereProjektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø
Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereHaderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.
Notat Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74340303 9. november 2013 Sagsident: 11/30814
Læs mereAftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014
Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereBusiness case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune
Dato: Maj 2014 1/8 Business case model for Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Projektets navn: Akutfunktion Projektets ejer: Projektleder: Afdelingsleder Mariann Mikkelsen
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mere2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3
Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereDEMENSPOLITIK 2016-17
DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs merePraksiserfaring med faldforebyggelse i Furesø Kommune. Temadag om forebyggelse af ældres faldulykker 27. Oktober 2016
Praksiserfaring med faldforebyggelse i Furesø Kommune Temadag om forebyggelse af ældres faldulykker 27. Oktober 2016, Furesø Kommune Ca. 40.000 indbyggere heraf ca. 8300 65+ årige (15-20 % kendt) Den demografiske
Læs mereOpfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013
Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Brørup Hjemmepleje Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål. At Brørup hjemmepleje Institutionens MED udvalg udarbejder
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion
Læs mereSpisevenner i Odense er med til at styrke livskvaliteten hos ældre, der modtager madservice.
Spisevenner i Odense Måltider Spisevenner i Odense er med til at styrke livskvaliteten hos ældre, der modtager madservice. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Mange ældre klarede sig godt i hjemmet,
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereAlkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte
Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereProjektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området
Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereIKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007
IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar
Læs mereRebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013
Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig
Læs mereProjekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade
Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSagsnr. 2013083548 4488 9344
Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereLedere og uddannede medarbejdere på plejehjemmene. Alle plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune.
KONTAKTPERSON PÅ PLEJEHJEM Faaborg-Midtfyn Kommune Standardbetegnelse Koordinering og kontinuitet KONTAKTPERSON Standard Der udpeges en sundhedsfaglig kontaktperson, som tilknyttes den enkelte beboer med
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereForsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det
Læs mereLunden. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til:
Lunden Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale serviceydelser og
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereTværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereVarde kommune. Demensstrategi 2013-2017
Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereImplementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune
Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune Projektgruppen: Distriktsleder Christina Bjerking Områdeleder Birthe T. Larsen Udviklingssygeplejerske Gunnel Pedersen Koordinerende akutsygeplejerske
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereIndsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske
Læs mereHANDLEPLAN I RELATION TIL RESULTATERNE FRA ORGANISATIONS EVALUE- RINGEN OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN I SUNDHED OG OMSORG OKTOBER NOVEMBER 2012
Side 1 HANDLEPLAN I RELATION TIL RESULTATERNE FRA ORGANISATIONS EVALUE- RINGEN OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN I SUNDHED OG OMSORG OKTOBER NOVEMBER 2012 Baggrund: Handleplanen tager sit afsæt i resultaterne fra
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereHøring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.
Notat Den 17.02.09 Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. fra: Tillidsrepræsentanter for ergoterapeuter og fysioterapeuter Århus Kommune Region Nord Sundhed og Omsorg Tillidsrepræsentanterne
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereForord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3
HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund
Læs mereKvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet
Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet 1. Indsatsens lovgrundlag 2. Formål med sygdomsspecifik rehabilitering Sundhedsloven 119 patientrettet forebyggelse At borgeren oplever rehabiliteringen
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs mere