14. OVERSIGT OVER BILAG

Transkript

1 14. OVERSIGT OVER BILAG Bilag 1: Spørgeskema... 2 Bilag 2: Resultat af spørgeskemaet... 5 Bilag 3: Sekundæe data Bilag 4: Syv stadier i det kvalitative interview Bilag 5: Interviewguide Bilag 6: Transskription af interviews Bilag 7: Økologisk markedsnotat (Udpluk) Bilag 8: Coops fem fokusområder Bilag 9: Bæredygtighedsrapport, Året der gik (Udpluk) Bilag 10: Ansvarlighedsmagasin, "Vores Ansvar" (Udpluk) Bilag 11: Folder, "Klima på menuen" Bilag 1

2 Bilag 1: Spørgeskema Side: Valg af dagligvarebutik 1. I hvilke af følgende detailbutik gør du oftest dine dagligvareindkøb? (Vælg venligst maks. 2 butikker) Irma Salling SuperBrugsen Dagli'Brugsen Bilka Føtex Kvickly LokalBrugsen Netto Fakta Side: Valg af dagligvarebutik 2. Hvilke faktorer er i spil i dit valg af dagligvarebutik? (Vælg venligst maks de 3 vigtigste) Beliggenheden Kvaliteten af produkterne Udvalget af produkter generelt Udvalget af økologiske produkter Udvalget af discountprodukter Priserne Egen bager- og slagterafdelinger Serviceniveauet Kædens omdømme Side: Vigtigheden af den sociale ansvarlighed 3. Er det vigtigt for dig som forbruger, at detailkæderne Dansk Supermarked og Coop Danmark tager et socialt ansvar? (såsom bidrager til velgørende formål globalt og nationalt, har Fairtrade og økologiske varer på hylderne, er medspillere i klima-, miljø- og sundhedsdebatten mv.) Ja, det er vigtigt Nej, det er jeg ligeglad med Ved ikke Bilag 2

3 Side: Aktiviteter, kommunikation og politikker indenfor social ansvarlighed 4. Hvad finder du som forbruger vigtigt i forbindelse med detailkædernes sociale ansvar? (Vurdér på en skala fra 1-3) 3: Meget 1: Ikke vigtigt 2: Vigtigt Ved ikke vigtigt Bidragene til velgørende organisationer (fx landsindsamlinger, knappen ved flaskeautomaten mv.) Udvalget af egne ansvarlige mærker (fx Änglamark, Levevis og Minirisk) Udvalget af FairTrade, allergivenlige og økologiske produkter Udgivelse af forbrugermagasin med fokus på bæredygtighed og ansvarlighed Bidrag til lokalsamfundet (fx støtte til lokalsporten, fritidsinstitutioner, foreninger mv.) Mangfoldighed og ligestilling i medarbejderstaben Anvendelsen af bæredygtigt materiale i fremstillingen af tilbudsaviser Handler og tager medansvar i regeringens planer for reducering af CO2, mere bæredygtighed mv. Medlemskab af en europæiske sammenslutning til udbredelsen af social ansvarlighed Afrapportering af ansvarligheden (Bæredygtighedsrapport) Side: Frontløbere for socialt ansvar 5. Hvilken detailkæde vurderer du er længst fremme og bidrager mest i forhold til social ansvarlighed? (Forklar gerne i kommentarfeltet, hvad din begrundelse er for dit svar) Dansk Supermarked (Bilka, Føtex, Salling og Netto) Coop Danmark (SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, LokalBrugsen, Kvickly, Fakta og Irma) Der er ingen forskel på de to detailkæder Begge detailkæder burde bidrage endnu mere Ved ikke Hvorfor? Bilag 3

4 Side: Valg og fravalg af dagligvarebutikker i forhold til social ansvarlighed 6. Ville du som forbruger fravælge dagligvarebutikker, hvis de ikke bidrager og udviser socialt ansvar? Ja Nej Ved ikke Hvis ja, hvorfor? Side: Afsluttende spørgsmål I hvilket europæisk land tror du der sælges den største mængde af økologiske varer pr. indbygger? Tyskland Danmark Norge Sverige Frankrig Side: Din alder 8. Hvad er din alder? Side: Dit køn 9. Hvilket køn er du? Mand Kvinde Side: Geografisk bopæl 10. I hvilken region bor du? Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Bilag 4

5 Bilag 2: Resultat af spørgeskemaet Bilag 5

6 Bilag 6

7 Bilag 7

8 Bilag 8

9 Bilag 9

10 Bilag 3: Sekundære data Undersøgelse fra Nielsen: Coops image vs. Dansk Supermarked fra Undersøgelsen er hentet fra Maja Rosenstocks Ph.D-afhandling: CSR hvor svært kan det være. Bilag 10

11 Bilag 11

12 Undersøgelser fra FDB Analyse: Forbrugernes opfattelse af hvilken dagligvarekæde, der gør mest for at fremme henholdsvis forbrugernes sundhed, klimavenlige varer, etisk handel og forbruget af økologiske og miljøvenlige varer. Udviklingen fra Bilag 12

13 Statistikker fra Danmarks Statistik: Udviklingen af detailomsætningen af økologiske fødevarer fra Statistikker fra Danmarks Statistik: Udviklingen af detailomsætningen af økologiske fødevarer delt op på varegrupper fra Bilag 13

14 Bilag 4: Syv stadier i det kvalitative interview 1. Tematisering: På dette stadie handler det om at få formuleret formålet med undersøgelsen og beskrive de emner, der skal undersøges, før interviewet påbegyndes. Undersøgelsens hvorfor og hvad bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan stilles. 2. Design: I designfasen skal undersøgelsen designes med henblik på at nå det ønskede resultat. Her tages alle syv stadier i betragtning før interviewet indledes. 3. Interview: Interviewet gennemføres på grundlag af interviewguiden og med vores overordnede formål med undersøgelsen for øje. Samtidig skal vi tage højde for interviewsituationens mellemmenneskelige forhold. 4. Transskribering: I denne fase skal interviewet transskriberes fra mundtlig tale til skreven tekst for at forbedrede interviewet til analyse. 5. Analyse: Vi skal afgøre på grundlag af undersøgelsens formål og emne og interviewmaterialets karakter, hvilke analysemetoder, der er velegnede til interviewet. 6. Verificering: På dette stadie skal validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden fastslås. Det handler om at vurdere undersøgelsens gyldighed og pålidelighed. 7. Rapportering: I den sidste fase skal undersøgelsens resultater og anvendte metoder kommunikeres i en læselig rapport (Kvale 1997: 95). Bilag 14

15 Bilag 5: Interviewguide 1. Når jeg siger social ansvarlighed, hvad kommer du så til at tænke på? 2. Min undersøgelse viser, at langt størstedelen mener, at det er vigtigt, at virksomhederne tager et socialt ansvar, men at man ikke fravælger en butik, hvis denne ikke tager et socialt ansvar. Hvordan tror du det kan være? Hvilke forhold tror du kan gøre sig gældende her? 3. Hvad tror du får en virksomhed som Coop til at tage et socialt ansvar? (Eksempelvis forventninger og krav fra omverden, en integreret del af virksomhedsprofilen mm.) 4. Møder du aspekter af social ansvarlighed, når du gør dine daglige indkøb? Hvilke? Er du bevidst om butikkens ageren indenfor ansvarlighedsområdet? 5. Hvilke kommunikationsplatforme eller kanaler rammer dig bedst? (Facebook, reklamer, websites, annoncer, fladskærme i butikker mm.) Bilag 15

16 Bilag 6: Transskription af interviews 1. Kvinde, 23 år, salgsassistent Når jeg hører ordet social ansvarlighed kommer jeg til at tænke på virksomheder i forhold til, hvilke leverandører de har. Altså hvilke arbejdsforhold leverandørerne har, om de eksempelvis har børnearbejde. Jeg synes også, at det er vigtigt, at det materiale, der bliver brugt til indpakning er miljørigtigt og kan genbruges. Jeg mener, at Coop er med til at sende et signal til os forbrugerne om, at de er en virksomhed, der tænker på miljøet, fordi vi forbrugere i dag tænker meget mere over sådan noget, og derfor tror jeg, at de lægger så meget vægt på det. Dét med, at emballage er miljøvenlig ser jeg som vigtig. Det berører jo også mig personligt på en måde, da jeg selv skal tænke over, hvor meget og hvilket affald, jeg egentlig har samt hvilke spande, det kommer i. Coop er derved med til at vise vejen frem, idet de er en virksomhed, der arbejder for at skåne miljøet gennem forskellige aktiviteter. Det er jo også rigtig godt, at tilbudsaviserne og Samvirke bliver tykt på miljøvenligt materiale. Jeg bruger rigtig meget Facebook, hvor jeg blandt andet er medlem af de grupper, hvor der er konkurrencer, som jeg kan deltage i. Eksempelvis gruppen Super Brugsen. Derudover har jeg også deres app, hvor jeg kan se de nyeste tilbud. Det benytter jeg mig rigtig meget af. Så det er primært de digitale medier, der fanger mig. 2. Mand, 26 år, studerende, Cand.mag Når jeg tænker på CSR kommer jeg automatisk til at tænke på store organisationer. Dem der har råd til det, og fordi det ser godt ud for virksomhederne. Eksempelvis velgørenhed, hvor de giver lidt til andre. CSR handler om at forbedre image og sælge mere. Man køber et brand, når man køber et produkt, der eksempelvis er fremstillet miljørigtigt. Det kan være en måde forbrugerne markedsføre sig selv på. Det er lidt et paradoks det her med at vi mener, at det er vigtigt med CSR, men at vi ikke handler ind de steder, hvor de rent faktisk gør det. Men jeg ville nok heller ikke fravælge en butik. Jeg lægger ikke mærke til dem, der ikke gør, men lægger mærke til dem, der gør. Men jeg kan godt finde på at købe økologi, men det er nok for at få det bedre med mig selv. Jeg er nok lidt et vanemenneske, hvad angår dagligvareindkøb. Jeg tror, at Coops engagement i CSR er en kombination af forskellige forhold. Det handler naturligvis om hvilke forventninger stakeholderne har, men det er ikke kun af moralske forpligtelser, men det handler også om at tjene penge og differentiere sig fra konkurrenterne. Jeg ser ikke meget om Coop CSR-aktiviteter. De burde kommunikere mere klart og tydeligt om deres CSR, men det er en vanskelig disciplin. Når det ikke er synligt nok, bliver det også automatisk svært at blive bevidst om det, og dermed bliver det også svært at vælge forretning ud fra det. Bilag 16

17 Jeg bliver nok mest ramt gennem tilbudsaviserne. Jeg læser dem ikke så tit, men når jeg gør, får jeg lyst til at gå ind i en butik. Hvis det fremgik mere af en reklame, at det handlede om CSR, kunne det være jeg ville tænke mere over det. Men jeg tror alt i alt, at jeg er lidt svær at ramme for en virksomhed som Coop der handler med dagligvarer. 3. Kvinde, 33 år, Concept manager Når jeg tænker på social ansvarlighed handler det om, hvordan man bruger energien i virksomheden. Derudover forbinder jeg det også med de leverandører, som virksomheden gør brug, altså om der eksempelvis forekommer børnearbejde. Social ansvarlighed handler for mig også om, hvordan virksomheden agerer i det land, som man operer i. Samtidig skal man også have et fokus på lokalsamfundet, eksempelvis i forhold til vandforbrug, CO2-forbrug mv. Det, at forbrugeren ikke fravælger en butik, der ikke tager et socialt ansvar kan handle om gennemskueligheden. Det kan være svært for forbrugeren at gennemskue, hvilke produkter, der er fremstillet efter bogen og hvilke, der ikke er, når der ingen mærkninger er på. Naturligvis giver de økologiske og miljørigtige produkter en vejledning. Social ansvarlighed kan være diffust for forbrugeren. Derudover kan det også handle om, at ét er det, vi siger, og noget andet er det, vi gør. Coop var en af de første til at lave kampagner på økologi. Der blev sat fokus på det, og de har derved været frontløbere. De har set det som vigtigt at skabe en profil, der differentierer dem fra de andre. Konkurrencemæssigt er det en fordel for dem ved, at de kunne skille sig ud. Jeg mener, at man i dag faktisk taler mere omkring bæredygtighed frem for økologi. Altså det er bedre at handle med landmanden på den anden side af hækken, frem for at handle med landmænd i Spanien på trods af den økologiske drift. Jeg mener, at Coop gør noget rigtig godt i form af deres Coop Plus program. Jeg modtager nogle indholdsrige mails. Derudover læser jeg også tilbudsaviser en gang imellem. Herigennem kunne Coop man også fortælle noget mere om, hvad de gør indenfor social ansvarlighed. Derved kunne det være, at forbrugeren fik en bedre forståelse af social ansvarlighed ved at det bliver konkretiseret mere. 4. Kvinde, 25 år, specialestuderende, Cand.ling.merc Jeg tænker helt klart miljø, allergivenlige produkter, minus forurening, bedre arbejdsvilkår i u- lande, genbrug/bæredygtighed. Det skal også være en win-win situation for både virksomheden og forbrugerne. Forbrugeren skal få noget ud af, eksempelvis give 2 kr. ekstra for et produkt, hvor der ikke er parabener i. Jeg tror grunden til, at vi forbrugere ikke fravælger butikker, der ikke tager et socialt ansvar blandt andet er fordi jeg vurderer, at CSR stadig er et nyt felt det er ikke blevet en integreret del af sprogbruget blandt forbrugerne, og social ansvarlighed er svær at sætte præcise ord på. Derudover tror jeg, at det har noget at gøre med, at vi er vanemennesker og gør det, som vi plejer at gøre. Vi handler ind der, hvor det er nemmest. Det er godt, hvis butikken tager et socialt ansvar, men det er ikke en nødvendig for os forbrugere i en indkøbssituation. Bilag 17

18 Grunden til at Coop tager et socialt ansvar, er en kombination af mange ting. CSR er den nye trend, men det har samtidig noget at gøre med, at man kan skabe sig en identitet. Man kan tiltrække et bestemt segment gennem social ansvarlighed. Men jeg tror, at virksomheden gør det ligeså meget af lyst som af tvang for at være konkurrencedygtige på markedet. Jeg mener, at mærket Änglamark er et stærkt ansvarligt brand for Coop, og mærket er blevet kendetegnet for Coop. For mig bliver CSR visualiseret igennem Änglamark-produkterne det bliver håndgribeligt. På den måde formår Coop at gøre CSR konkret. Med hensyn til kommunikationskanaler, så tror jeg, at jeg er svær at ramme for dagligsvarebutikkerne. Jeg er vanemenneske, og handler de steder, som jeg plejer. Men jeg kunne godt finde på at tage Samvirke med hjem, eller læse tilbudsaviserne igennem en gang imellem. Bilag 18

19 Bilag 7: Økologisk markedsnotat Bilag 19

20 Bilag 20

21 Bilag 21

22 Bilag 22

23 Bilag 8: Coops fokusområder Tina Lynglund, Cand.ling.merc. Bilag 23

24 Bilag 24

25 Alle ovenstående fem print screen er fra coops online ansvarlighedssider: Bilag 25

26 Bilag 9: Bæredygtighedsrapport, Året der gik Bilag 26

27 Bilag 27

28 Bilag 28

29 Bilag 29

30 Bilag 30

31 Bilag 10: Ansvarlighedsmagasin, Vores Ansvar Bilag 31

32 Bilag 32

33 Bilag 33

34 Bilag 34

35 Bilag 35

36 Bilag 11: Folder, Klima på menuen Bilag 36

37 Bilag 37

38 Bilag 38