Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
|
|
- Harald Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den Link: Hvad er dannelse. I Den store danske encyklopædi står der, at dannelse er et af de vanskeligste begreber at få hold på, og rigtigt er det, at dannelsesbegrebet er omfattende. Men så svært er det nu heller ikke. Forestillingen om dannelse er en græsk opfindelse, der dækker over den revolutionerende opdagelse, at mennesket kan forbedre sig selv og sit liv gennem at uddanne sig. Dannelse betyder både selve processen, selve uddannelsen, og så det mål, som processen eller uddannelsen skal føre frem til. Dannelse er både en pædagogik og en etik, hvor etik skal forstås i den brede, græske forstand, nemlig i betydningen det harmoniske menneske og det gode liv, dvs. godhed i det hele taget og ikke kun i forhold til det andet menneske som i dag. Det er min opfattelse, at skal man tale om dannelse, bør man starte med at tale om dannelse som mål og først dernæst om pædagogikken, om vejen derhen. Processen, pædagogikken, dækkes af det græske ord paideia; men målet, etikken, er i stedet indeholdt i det græske ord areté. Areté oversættes ofte med ordet dyd, hvilket skal forstås som duelighed eller dygtighed. Hvad skal et menneske du til, dvs. være god til, hvordan skal mennesket være for at leve det gode liv, det er det centrale spørgsmål i den græske etik. Sådan opstår den først med Sokrates og fortsætter videre hos Platon, hos Aristoteles, hos epikuræerne og hos stoikerne, en mere end år sammenhængende tradition. Spørgsmålet i den græske tænkning om mennesket er altså, hvilke dyder, hvilke dygtigheder, bør mennesket være i besiddelse af for at blive dét menneske, det ideelt kan og bør være, og for at leve dét liv, det ideelt kan og bør leve. Kort sagt, hvilken dannelse bør et menneske være i besiddelse af for at leve op til den bedste udgave af mennesket. Den græske etik benævnes oftest som en dydsetik, men burde med en bedre betegnelse kaldes for en dannelsesetik. Dannelse forstået som mål svarer altså til den græske forestilling om dyden eller rettere dyderne. Som man kan se, er der tale om, hvordan mennesket og dets liv bør være, altså om værdier og idealer. Når nyhumanisten, Wilhelm von Humboldt, mange århundreder
2 2 senere, i begyndelsen af 1800-tallet, taler om at forædle ånden, og at det ikke kun handler om viden og tale, men om karakter og handlen, så er det den græske dydsforestilling, der genformuleres. Når Humboldt taler om Bildung durch Wissenschaft, om dannelse gennem videnskab, er det et ekko, en genklang af Sokrates tale om dyd gennem viden. Og det vigtige er her - for en moderne betragtning -, at videnskabsforestillingen hos Humboldt - og i det hele taget i begyndelsen af 1800-tallet - mere ligner den klassiske filosofi, end den ligner, hvad vi i dag forstår ved videnskab. Den moderne videnskab og herunder naturligvis også de humanistiske videnskaber stiller ikke længere spørgsmål som: hvad er det gode liv? eller: hvad er det gode menneske? Alle spørgsmål om værdier og idealer i betydningen, hvad er de rigtige værdier, hvad er de rigtige idealer, er udelukket fra videnskaben. Eller med andre ord al normativitet er udelukket. Moderne humanistisk videnskab - som al anden moderne videnskab - skal udelukkende holde sig til fakta og kendsgerninger, til det faktuelle og til det deskriptive. Bildung durch Wissenschaft, dannelse gennem videnskab, peger altså bagud - tilbage til den græske filosofi og ikke fremad mod de moderne humanistiske videnskaber. Og grunden til, at det er vigtigt at gøre opmærksom på denne historiske sammenhæng, er, at ønsker man dannelse i gymnasiet, kan det ikke bare gøres med en øget faglighed, fordi øget faglighed i en nutidig sammenhæng blot betyder mere af den moderne videnskabelighed, og den har meget lidt at gøre med dannelse. Den moderne videnskabeligt baserede faglighed er ikke tilstrækkelig, den er kun én blandt andre forudsætninger for dannelse. Vil man oversætte Humboldts dannelse gennem videnskab til en moderne forståelig form, skulle det i stedet hedde dannelse gennem filosofi. Så meget om dannelsens hvad. Hvorfor dannelse ganske kort. I debatten om dannelse kommer ofte den opfattelse til udtryk, at dannelse er lidt af en luksus, der da kan være udmærket -, men først når man har lært alt det nyttige. Men intet kan være mere forkert. Dannelse er det nyttigste og nødvendigste af alt. Uden dannelsen giver det slet ikke mening at tale om nytten af kundskaber.
3 3 En kort beskrivelse af nutidens ungdom ville være en øget patologisering, en øget infantilisering og en altomfattende subjektivisering. Diagnosticeringens og sygeliggørelsens stigning, altså patologiseringen, kan man læse om hos psykologiprofessor Svend Brinkmann. Infantiliseringen kan man konstatere i mange sammenhænge. RUC-historikeren Jakob Feldt har i en kronik i Weekendavisen beskrevet uselvstændigheden hos nutidens studerende. Paradoksalt nok har han i en anden kronik i WA også kraftigt ironiseret over fortalerne for dannelse, der ifølge Jakob Feldt er udtryk for et humaniora, der er åndeliggjort til at lære at være, det vil sige humaniora som et højskoleophold. At koble uselvstændigheden med manglen på dannelse er åbenbart ikke faldet Jakob Feldt ind. Subjektiviseringen, at alt er subjektivt og intet mere rigtigt end noget andet og ingen kan have mere ret end alle andre, er i dag - paradoksalt nok - den gældende norm. Hvis ikke man deler den, er man intolerant og bedrevidende og i sidste instans et dårligt menneske. Og det kan udarte sig helt ud i det groteske: Da jeg forleden forsøgte at forklare en elev om noget så grundlæggende som logikkens selvmodsigelsesprincip, og at det bliver man nødt til at overholde, hvis man vil kommunikere med andre eller overhovedet tænke, fik jeg som svar tilbage fra den fornærmede elev, at jeg havde min logik, og han havde sin. The rest is silence. Konkluderende sagt: Det er min opfattelse at skellet mellem det studieforberedende og det almendannende i gymnasiet er kunstigt. Dannelse er det mest studieforberedende af alt og ikke mindst det mest livsforberedende af alt. Det udannede menneske er det uselvstændige menneske, lukket inde i sin egen lille subjektivitet, det er det eksistentielt svage og udsatte menneske. Og studieegnet er det i hvert fald ikke. Hvordan dannelse i gymnasiet. Jeg er ikke fortaler for at vende tilbage til et tidligere gymnasium. Jeg er heller ikke fortaler for det nuværende reformgymnasium, selv om det kan have sine kvaliteter, i det mindste sine gode intentioner. Jeg vil gerne frem til et nyt gymnasium, et gymnasium, der går på to ben så at sige, - og ikke et gymnasium, der kun hopper på et ben som i dag. På den ene side er der ingen tvivl om, at der behov for et gymnasium, der som i dag forsøger at give den viden, de kompetencer og de færdigheder, som det moderne samfund har brug for. Det er nyttesynspunktet i dets traditionelle betydning. Og her
4 4 er en øget faglighed påkrævet, dvs. faglighed i moderne videnskabelig forstand. Det er gymnasiets ene ben. Men der er nyttesynspunktet i den mere omfattende betydning, sådan som jeg beskrev det før, nemlig vigtigheden af at få dannelsen opprioriteret, dvs. at indføre et dannelsesgymnasium, hvorved jeg forstår gymnasiets andet ben. Organisatorisk vil indførelsen af dannelsesgymnasiet faktisk ikke være den store revolution. Det første punkt bør være en revision af faget almen studieforberedelse, forkortet AT. AT har i dag to hovedformål: 1. et tværfaglighedssigte og 2. et videnskabsteoretisk sigte (og hertil kommer som noget nyt et innovationssigte, som jeg ikke vil komme ind på her). Det mest nyskabende, nemlig videnskabsteorien, har også været det mest udskældte. Indførelsen har da også været en fiasko. Og det har det af den simple grund, at man har ønsket, at alle lærere skulle undervise i det, og da de af gode grunde ikke har været i stand til det - videnskabsteori er en filosofisk disciplin og absolut ikke en af de letteste, hvorfor det også kun har ført til amatørisme, så har man fra centralt hold, dvs. ministerium og fagkonsulenter, forsøgt at reducere videnskabsteori til blot at være et spørgsmål om metoder, nemlig sådan som de anvendes i de enkelte fag. Men det har ikke noget med videnskabsteori at gøre. Også tværfaglighedssigtet har været en fiasko. Intentionen har været udmærket, nemlig ønsket om at skabe helhedsforståelse hos eleverne frem for en opsplittet og fagopdelt viden, men tværfaglighed forstået som helhedsforståelse er en videnskabsteoretisk misforståelse. Det kan jeg ikke komme videre ind på her, men man kan læse mere om det hos K.E. Løgstrup, der bedre end nogen anden tænker har vist umuligheden af en helhedstænkning baseret på videnskaben. Tværfagligheden i AT er derfor ikke andet end flerfagligt arbejde med forskellige emner - eller sager, som det hedder -, og reelt er det, hvad man i gamle dage kaldt temauger. Og hertil kommer, at flerfagligheden i AT oftest kommer før eleverne har opnået tilstrækkelig faglighed. Løsningen på AT s problem, ønsket om helhedsforståelse, og den væsentlige del af løsningen på den manglende dannelse, er en kraftig nedtoning af det tværfaglige,
5 5 altså det der reelt kun er et flerfagligt samarbejde, og en udvidelse af videnskabsteorisigtet til også at omfatte de andre centrale filosofiske discipliner, ikke mindst etikken. Hermed ville den centrale ide i Humboldts dannelsestanke for første gang nogensinde være indført i det danske gymnasium. Filosofi er det, der ikke har kunnet blive til videnskab, det, der ikke har kunnet videnskabeliggøres. Filosofi har derfor bevaret helhedssigtet i modsætning til videnskabens fagspecialisering. Filosofi stiller alle de grundlæggende spørgsmål, som ethvert menneske og ikke mindst unge mennesker må stille sig selv: hvad er et menneske? hvad er det for en verden, jeg er i? findes der noget, der er sandt og i givet fald: hvordan finde det? Og ikke mindst stiller filosofien de normative spørgsmål, som moderne videnskab ikke kan: hvad er det gode menneske? hvad er et godt liv? hvordan behandle andre mennesker? og i dag også hvordan behandle naturen? og videre hvad er det gode samfund? og hvad er skønhed og kunst, og hvilken betydning har de? Ikke at lade unge få en kvalificeret undervisning i disse grundspørgsmål, det er at lade ungdommen i stikken, det er at lade den sejle sin egen sø. Ikke at give unge mulighed for at blive konfronteret med de svar, den vestlige filosofiske tradition er rig på, det er at lade dem forblive i deres egen lille private og narcissistiske verden. Det var en både uddannelsesmæssig og dannelsesmæssig katastrofe, da man afskaffede Filosofikum på universiteterne i Filosofikum trængte til en revision, men ikke til en afskaffelse. Det ser imidlertid ikke ud til, at den bliver genindført trods forsøgene herpå. Men det er også for sent først at blive introduceret til filosofi, når man går på de videregående uddannelser. Det bør ske allerede på ungdomsuddannelserne. Den norske filosofiformidler, Jostein Gaarder, har endda argumenteret for, at det bør ske allerede i børnehaveklassen. Det andet vigtige element i et dannelsesgymnasium bør være at give litteraturen en mere central rolle i sprogfagene, først og fremmest i danskfaget. Den gode og klassiske litteratur bør tilbage i fagene, og tiden må afsættes til det. Og ikke kun er det vigtigt, hvad man læser, men også hvordan man læser. Vægten bør flyttes fra det videnskabelige arbejde med litteraturen til det, man kunne kalde den personlige eller eksistentielle tilgang til litteraturen. I stedet for analysemodeller og videnskabelige teorier, der lægges ned over teksterne, bør det centrale være dialogen med tekstens livsforståelse. Hvad siger teksten om livet? og om det at være menneske? og hvad kan jeg lære af det? det bør være de centrale spørgsmål.
6 6 Gymnasieelever skal ikke være litterater; de skal dannes, de skal være selvstændige, livsduelige mennesker. Videnskabeliggørelsen af arbejdet med litteratur - og af humaniora generelt - betyder ofte en reduktion af litteraturen og af de historiske fænomeners betydning og værdi. De reduceres og relativeres til blot at være virkninger af deres betingelser, af deres årsager. Men dermed relativerer man alt til ikke mere at have nogen egenværdi. Og den uundgåelige konsekvens heraf er nihilismen, en nihilisme, der er den absolutte modsætning til al dannelsestænkning. Det var, hvad jeg kunne nå på den tildelte tid. Jeg ville gerne have sagt mere - både om arbejdet med litteratur og om arbejdet med den historiske dimension i de humanistiske fag, men tiden er ikke til det. Men jeg har også fået sagt det vigtigste. Når Humboldt taler om dannelse som arbejdet med filosofi, litteratur, kunst og videnskab i nævnte rækkefølge, så er rækkefølgen ikke tilfældig. Uffe Steen, lektor på Aalborg Katedralskole og Aalborg Studenterkursus. Om samme emne:
Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt 1 Talepapir ved foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 5-4-2016 Forslag til revision af faget Almen Studieforberedelse i
Læs mereEr det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet
Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereVelkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen
Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion
Læs mereNATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:
DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL! Uddannelsesleder Marianne B. Johansen Tlf. 8923 4017 mbj@silkets.dk
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereLEMNISKATEN - et udviklingsværktøj
LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,
Læs mereS o l r ø d G y m n a s i u m
S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereI Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereI gymnasiet går man allerede til eksamen i innovation. INNOVATION I GYMNASIET
I gymnasiet går man allerede til eksamen i innovation. INNOVATION I GYMNASIET Maja Bødtcher-Hansen Københavns Universitet, Humaniora, TEACH BAGGRUNDEN EN REFORM AF GYMNASIET Reformen 2005 Undervisningsbeskrivelser
Læs mereLæreren som vejviser lærerroller inden for humaniora
Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFolkeskolen.dk November 2014
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 44 Offentligt Folkeskolen.dk November 2014 on. 5. nov. 2014 kl. 16:07 Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen Censorrapporten
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereDanske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET
Danske Malermestre Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET 2 Ansættelsessamtalen Tekst: Niels Håkonsen Layout: Henrik Terney Forsidefoto: Kirsten Bille 1. udgave, 1. oplag Danske
Læs mereLars Bundgaard Sørensen
Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 17 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 17 Offentligt 1 Videnskabsteori i gymnasiet. En af nyskabelserne i 2005-reformen var indførelsen af undervisning i videnskabsteori. En sådan undervisning
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereUendelige rækker og Taylor-rækker
Uendelige rækker og Taylor-rækker Thomas Bolander, DTU Informatik Matematik: Videnskaben om det uendelige Folkeuniversitetet i København, efteråret 200 Thomas Bolander, FUKBH 0 s. /24 Forhold mellem endelighed
Læs mereM A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y
ANALYSE M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ADVICE A/S COPYRIGHT 2010 24/08/10 BAGGRUND OG HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereModul Kommunikation og ledelse, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs mereAT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g
Almen studieforberedelse AT årgang 2015-2018 Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Synopsis og mundtlig eksamen i 3.g : Karakteren tæller 1½ gang i gennemsnittet! Mange fag og lærere involveret Langsom opbygning
Læs mereBilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne overordnet set har et positivt syn på kvaliteten af
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereKompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik
Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.
Læs mereBegreb og metode i dansk. Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen
Begreb og metode i dansk Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen Dansk i flerfagligt samarbejde: - en klassisk skepsis: redskabsredukgonen Vi vil have et danskfagligt indhold - men hvad er
Læs mereDin tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017
Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så
Læs mereABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG
FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereHurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider
Teknologi Fag og læsning (htx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668646 Forfatter(e), Signe Søndergaard Irminger, Thorleif Bundgaard, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Karin Kirkegaard Rasmussen,
Læs mereFra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereFølgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde
Læs mereI er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.
DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 206 om hvorvidt det er Naalakkersuisuts opfattelse, at
Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen Inuit
Læs mere2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:
4.2. Finter Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation. Angrebsspillet
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereTillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,
Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det
Læs mereElevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14
Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du
Læs merePædagogisk differentiering flere veje til samme mål
Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereGymnasiereformen til kritisk gennemsyn
Artikel til Klassikerforeningens Meddelelser Forventet udgivelse sidst i februar 2009 Gymnasiereformen til kritisk gennemsyn Indledende bemærkninger Indledningsvis skal det understreges, at denne artikel
Læs mereStrategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle
Strategiimplementering: Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle - Evaluering og udvikling af virksomhedens strategiimplementerings kompetencer Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereVil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:
Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereKan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?
Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø
Læs mereLogisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.
Logisk set Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) logos dialog Aristoteles (384-322 f.kr) analytikken
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereMøllehjul. oktober/november 2012. Lejrskoler. Lys på cyklerne
Der er nu gået et par måneder af skoleåret, så det er på tide med et Møllehjul med en omtale af mange af de ting, der arbejdes med og i perioden er arbejdet med på skolen. Vi er startet på den nye struktur
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mere10. KLASSE GRUNDFORLØB
10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mere11.000 unge tager folkeskolefag om
7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det
Læs mereVIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen
VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereLevende ord Græsk, latin, oldtidskundskab
Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab ISBN 87-89504-40-2 Redaktion: Henrik Bolt-Jørgensen (ansv.) Ivar Gjørup Susanne Høeg Finn Jorsal Knud Erik Staugaard Chr. Gorm Tortzen Udgivet af Klassikerforeningens
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 295 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 295 Offentligt Aalborg, 02.09.2013 PK/bha_UVM_09_2013 Undervisningsminister Christine Antorini Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereHelt Alene? - udsatte unges overgange til voksenlivet. SFI København den 24. maj 2016. Cand. jur. Bente Adolphsen
Helt Alene? - udsatte unges overgange til voksenlivet SFI København den 24. maj 2016 Programpunkter 1. Efterværn start: hvad var meningen? 2. Generelle problemstillinger i hovedtræk Lovændringer på det
Læs mereBog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?
Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum
Læs mereLæreruddannelsen i kritisk belysning
www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereReferat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16
Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Til stede: Bent Engelbrecht (BE), Lars Bluhme (BL), Jette Navntofte (JN), Erik Hygum (EH), Karsten Geertsen (KG), Hans Kjeldsen (HK), Mathias Egholm (ME),
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereSociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.
Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000
Læs mereMan må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.
SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereDe målrettede, de kritiske og de resignerende
De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereFejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 79 Offentligt December 2015 Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende International Baccalaureate, bedre kendt blot som
Læs mere