At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune

Transkript

1 At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune

2 Betydning af sociale relationer De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De voksenorienterede De kammeratorienterede De socialt isolerede 15 % 17 % 17 % 12 % 9 % 8 % 10 % 13 % 14 % 13 % 12 % 9 % 6 % 6 % 6 % 5 % 4 % 4 % Rasmussen og Due,

3 Hvad ved vi om hænge ud grupper? Den enkelte unge i gruppen har typiske forskellige vanskeligheder. Gruppen giver gevinster for den unge. Gruppen udvikler normer som ikke er mainstream og er typisk i konflikt med forældrenes egne normer. Gruppen udvikler derfor en accept af at risiko adfærd er OK. 3

4 Gevinst for den unge. Anerkendelse. At være noget status. Gruppens beskyttelse. Tjenester for hinanden. Kodeks. Kærlighed. Omsorg. Venskab. Kærester. 4

5 Risiko for den enkelt. Konflikter med forældrene. Kommer på kant med loven. Stå af fra skolen hvis ikke man allerede har gjorde. Gruppe pres til grænseoverskridende adfærd. Gruppe pres til vold når gruppen trues udefra. Lever på kanten i disharmoni med egne normer. Stressende hverdag. 5

6 Hvordan kan sådan en gruppe påvirkes? Kan man splitte sådanne grupper ad? Ja og Nej. Skal man lade sådan en gruppe være? Nej. Alternative strategier: 1. Via professionelle voksne Jer. 2. Via forældrene forældre netværk. 6

7 De professionelles indgangsvinkel. 1. Se den enkelte unge i gruppen som et unik individ. 2. Se ikke den enkeltes handling som den unge er. Personlighed er mange facetteret. 3. Anerkende gruppen som noget den unge få noget ud af. 4. Diskuterer gruppens problematisk adfærd med den unge. 5. Undgå at omtale gruppen som en gruppe. Forstærker gruppe tilhørelsels forhold. 6. Tilbyde den unge alternativer til gruppen. Den unge skal se en vej ud. 7

8 Indsatser som kan tilbydes individet i gruppen. Mentor ( alternativ voksen ) indsatser. Fritidsindsatser. Kombineret indsats. Fra Mentor og fritidsindsatser en guide til den gode indsats (DKR/Trygfonden, 2012) 8

9 Positive forandring som følge af indsatser. Kriminelle handlinger. Adfærd. Psyke. Rusmiddelbrug. Relationer til venner og familie. Skolegang. 9

10 Hvad kendetegner de bedste og mest pålidelige indsatser? Kontinuerlige, engagerede og støttende voksen. Fokus på at styrke unges sociale, følelsesmæssige og kognitive evner. Indsatsen skal være mindst et år. De unge skal deltag jævnlige og intens. Kontakt mindst engang om ugen. Deltagernes alder år. Lettere grad af risiko. Effekten bedst i dårlige stillede storby områder. Kortvarig indsats med fokus på unge uden synderlige kriminalitets risiko har ikke noget påviselige effekt. 10

11 Men En forebyggelsesindsats som passer til ét lokale behov passer ikke nødvendigvis andre steder! De fleste studie er fra USA passer de ind i Danmark? Enhver indsats må baseres på grundig undersøgelse af de lokale vilkår. Det mest man kan sige er: som følge af mangfoldigheden i mennesker og steder (er der) med sikkerhed nogle gode effekter af nogle mentorfritidsindsaster for nogle mennesker under nogle vilkår (Rhodes og Ryan Lowe i Rogers 2011:167) 11

12 Forældre netværk i forhold til unge i uhensigtsmæssige grupper. Bistår af en gruppe forældre til de unge i uhensigtsmæssige grupper, som erkender behov for at mødes. Et forum hvor de kan hjælpe sig selv gennem at hjælpe hinanden. Gennem fælles erkendelser og handlinger finder forældrene frem til løsninger af fælles udfordringer. Med andre ord: Empowerment (fra magtesløshed til at magte ) 12

13 Hvad kendetegner et forældre Frivillighed. netværk? Egen (midlertidig) magtesløshed som en fælles erfaring. Løsninger skabes af forældrene selv. Forældrenes egne værdier er i spil. Et lyttende forum. Håb om fremtidige handling er i centrum. 13

14 Hvordan startes der et forældrenetværk? Den professionelle bliver opmærksom på, at en gruppe unge skaber problemer for sig selv og andre. På et eller andet tidspunkt ønsker enten en eller flere forældre, at forældrene til de unge mødes. Den professionelle er garant for at det sker og at det sker i tryghed for alle

15 Etablering og gennemførelse af forældrenetværk. Den professionelle taler med alle og sikre sig accept til det første møde. Skriftlige indkaldelse neutralt sprog og sted. Helst i en weekend gerne søndag. Behagelig og afslappede atmosfærer kaffe og kage. Dagsorden vigtigt referatet lige så. Runde, runde og atter runde!

16 Lad forældre tale for sig selv! Emnerne vokser op af runderne. Fastholde fælles problemstillinger. Dynamisk indhold i dagsorden. Anden del af møderne handler om handling. Beskyttelse af mindretallet. Enighed om beslutninger. Det er forældrene som skal handle hovedsagligt

17 Områder som typiske er tidligere blevet diskuterede. Alkohol/rygning. Hash. Kriminalitet. Kammerater og gruppe dynamik. Overnatning hos andre. Komme hjem tidspunkter. Sms trafik Fester Hæng ud adfærd. Penge mellem de unge. Kan man tage til Bakken uden voksne. Indbyrdes kommunikation (forældrenes). 17

18 Lad egne erfaringer komme forældrene til gode. Forældrene ønsker relevante vejledning. Vejledning skal lægge op til yderligere refleksion og ikke slutte historien. Fasthold at dine erfaringer er til debat. Rumme at der kan tages beslutninger man er uenige i. Do not manipulate!

19 Hvad skal den professionelle have i sin personlige bagage? Nærvær. Højt faglighed. Være ydmyge Troværdighed. Omsorgsfulde. Kunne rumme forskelligheder. En tro på at handling giver forvandling

20 Hvad sker der i unge grupper når der dannes forældrenetværk? Nogle unge bruger forældrenes indblanding til at trække sig fra gruppen. Normerne i gruppen påvirkes når forældrenes fælles normer kommer i spil. Der sker indbyrdes uenighed i gruppen når de unge møder voksen som står op til udfordringer. Gruppen kan ændre sig fra at være uhensigtsmæssige til at være blot en gruppe venner. Gruppen kan gå i opløsning. 20

21 Konsekvenser for de professionelle i Furesø Kommune. Være opmærksomme på tegn på dannelse af uhensigtsmæssig grupper. Anderkende unges legitime behov for basale menneskelige behov som de finder i grupper. Sørge for at samarbejde med alle som er omkring de unge (kan sagtens være fra forskellige skoler). Tænke i flerstrengede strategier skole succes, individuelle indsats, forældre inddragelse evt. netværks arbejde. Uddannelse af flere som kan facilitere muligvis gruppe konfliktmæglere? 21