Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Transkript

1 Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6 II.6. Danskuddannelse og modul...6 II.7. Dag- eller aftenhold...7 III. Forbrug af tid...8 IV. Information før start på sprogcentret...9 V. Information efter start på sprogcentret...10 V.1. Opsummering vedrørende informationer før og efter start på sprogcentret:...11 VI. Tolk...11 VI.1. Opsummering vedrørende tolkebistand:...12 VII. Motivation for at lære dansk...12 VII.1. Opsummering vedrørende motivationsfaktorer:...16 VIII. Kursisternes forhold til at lære dansk...16 VIII.1. Opsummering vedrørende nemt kursisternes forhold til at lære dansk:...18 IX. Praktik/aktivering og samspil med danskundervisning...19 IX.1. Opsummering vedrørende praktik/aktivering:...20 X. Arbejde og samspil med danskundervisning...20 X.1. Opsummering vedrørende arbejde:...21 XI. Brugertilfredshed...21 X1.1. Undervisningstempo...21 XI.1.1. Opsummering vedrørende undervisningstempo:...22 XI.2. Undervisningsmængde...23 XI.2.1. Opsummering vedrørende undervisningsmængde:...25 XI.3. Vurdering af disciplinerne...25 XI.3.1. Opsummering vedrørende vurdering af disciplinerne...35 XII. Lærerne...36 XII.1. Opsummering vedrørende lærerne:...41 XIII. Individuel læringsplan og medansvar for egen læring...41 XIV. Tilrettelæggelsesformer...43 XIV.1. Opsummering vedrørende tilrettelæggelsesformerne:...54 XV. Psykisk undervisningsmiljø...55 XV.1. Samarbejde...55 XV.1.1 Opsummering vedrørende samarbejde:...57 XV.2. Hjemmearbejde...57 XV.2.1. Opsummering vedrørende hjemmearbejde:...59 XV.3. Pres og hjælp...59 XV.3.1. Opsummering vedrørende pres og hjælp :...62 XV.4. Mobning...62 XVII. Fysisk undervisningsmiljø

2 XVII.1. Klasselokalerne...63 XVII.1.1 Opsummering vedrørende klasselokalerne:...69 XVII.2. Gangene...70 XVII.2.1. Opsummering vedrørende gangene:...72 XVII.3. Studiecentret...72 XVII.3.1. Opsummering vedrørende studiecentret:...79 XVII.4. Mediateket...80 XVII.4.1. Opsummering vedrørende mediateket:...83 XVII.5. Kantinen...83 XVII.5.1. Opsummering vedrørende kantinen:...89 XVII.6. Toiletter...90 XVII.6.1. Opsummering vedrørende toiletterne:...92 XVIII. Inventar...93 XVIII.1. Opsummering vedrørende inventar:...95 XIX. Computerne...96 XIX.1. Opsummering vedrørende computerne:...97 XX. Lugt...98 XX.1. Opsummering vedrørende lugt: XXI. Røg XXI.1. Opsummering vedrørende røg: XXII. Rengøring XXII.1. Opsummering vedrørende rengøringen: XXIII: Handicapvenlighed XXIV. Sikkerhed XXIV.1. Opsummering vedrørende sikkerhed: XXV. Undervisningsmiljø: Æstetisk XXV.1. Opsummering vedrørende det æstetiske undervisningsmiljø:

3 Brugertilfredsheds- og undervisningsmiljøundersøgelse Sprogcentret I. Metode Udvikling af spørgeskemaet: Spørgeskemaet er udviklet i samarbejde med fire sprogcentre. Spørgeskemaet er udviklet så det lever op til den nuværende lovgivning inden for området dansk som andetsprog samt lovgivningen vedrørende undervisningsmiljøvurdering. Spørgeskemaet er lixet med hensyntagen til respondenternes sproglige niveau. For kvalitetssikring er skemaet pilottestet. Spørgsmålene vedrørende sprogundervisningen er pilottestet på sprogcentret i Ålborg og på Give Uddannelsescenter, mens spørgsmålene knyttet til undervisningsmiljøvurdering er pilottestet på Give Uddannelsescenter begge pilottest er foretaget blandt kursister med målgruppens sproglige niveau. Afvikling af undersøgelsen: Før gennemførelse af undersøgelsen på sprogcentret er underviserne blevet bedt om at gennemgå en liste med ord, som respondenterne, vurderet ud fra pilottestene, kunne have problemer med. For at sikre så neutral atmosfære som muligt var det VIFIN-personale, der afviklede undersøgelsen på sprogcentret - skolens undervisere var ikke til stede i lokalet, mens kursisterne besvarede spørgsmål. Før respondenterne påbegyndte deres besvarelse, blev de i mindre grupper introduceret for undersøgelsen de blev orienteret om undersøgelsens formål og respondenternes anonymitet, om spørgsmålenes opbygning og teknikken bag besvarelse, og endelig blev de svære ord gennemgået/ repeteret. VIFIN-personalet måtte, mens kursisterne besvarede spørgsmål, hjælpe med tekniske spørgsmål og forklare ord og vendinger mens standardsvaret ellers generelt var: vi spørger om din mening - og jeg kan jo ikke vide, hvad du mener. Analysen: Der er høj besvarelsesprocent gennem hele undersøgelsen. Nogle steder er der indsat si, så kursisterne kun møder for dem relevante spørgsmål der bliver i analysen gjort opmærksom på indsatte sier, som påvirker svarprocenten. Da der er tale om et lille antal respondenter, skal analysen betragtes som et snapshot, altså en beskrivelse af forholdene på sprogcentret på afviklingstidspunktet. Grundet det lille antal er der ikke hyppige tilfælde af signifikante sammenhænge. I analysen er der foretaget kryds med relevante baggrundsvariable, men hvor der ikke konstateres sammenhæng, er dette ikke altid nævnt i selve rapporten. For at sikre anonymitet rapporteres der ikke for små grupper dette vurderes i hvert enkelt tilfælde. I tabellerne er besvarelsesprocenten markeret. 3

4 II. Baggrundsvariable II.1. Kønsfordeling Sprogcentret - Valid Antal Procent Procent Mand 59 36,4 36,4 Kvinde ,6 63,6 100,0 Over halvdelen af respondenterne er kvinder: 64% kvinder og 36% mænd. II.2. Aldersfordeling Antal Procent Valid Procent år 26 16,0 16, år 97 59,9 59, år 36 22,2 22,2 Over 54 år 3 1,9 1,9 100,0 Over halvdelen af respondenterne, nemlig 60%, ligger i aldersgruppen år. Næststørste aldersgruppe er år, der udgør ca. 1/5. 16% er år, mens kun 2% er over 54 år. 4

5 II.3. Oprindelsesregion Sprogcentret - Kursister fra Mellemøsten og Nordafrika udgør den største gruppe på godt 40%, dernæst kursister fra Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen på 30%. Den tredjestørste gruppe stammer fra Fjernøsten og udgør knap 20% af kursister. II.4. Uddannelsesmæssig baggrund Antal Procent Valid Procent 0 år 8 4,9 4,9 1-5 år 43 26,5 26,5 6-9 år 21 13,0 13, år 42 25,9 25,9 13 år eller flere 48 29,6 29,6 100,0 Respondenterne er blevet bedt om at oplyse, hvor mange år de samlet har gået i skole og været under uddannelse i deres hjemlande. Respondenterne fordeler sig primært i 3 næsten lige store grupper, der viser, at sprogcentret er meget bredt sammensat. 30% har gået i skole 13 år eller flere. Godt ¼ har gået i skole år, mens endnu ¼ har 1-5 års skolegang bag sig. 13% har gået i skole 6-9 år, og endelig har den mindste gruppe på 5% slet ikke gået i skole 1. 1 Kursister uden skolegang fra hjemlandet vil normalt være DU1 ere. Det formodes at de 8 kursister har svaret skævt på spørgsmålet f.eks. svaret på uddannelse. De 8 fordeler sig på DU2 og DU3, på aften og daghold, på køn, på nationalitet. 7 er kursister i, 1 i. 5

6 II.5. Antal år bosat i Danmark Sprogcentret - Antal Procent Valid Procent Under 1 år 10 6,2 6,2 1-3 år 70 43,2 43,2 4-9 år 63 38,9 38,9 Over 9 år 19 11,7 11,7 100,0 Den største gruppe, godt 40%, har været i Danmark 1-3 år. En næsten lige så stor gruppe har været bosat i landet 4-9 år. Godt 1/10 har været i Danmark over 9 år, mens kun 6% har været i landet mindre end 1 år. II.6. Danskuddannelse og modul Antal Procent Valid Procent DU ,3 62,3 DU ,3 33,3 Andet 2 1,2 1,2 Ved ikke 5 3,1 3,1 100,0 Antal Procent Valid Procent Modul 2 5 3,1 3,1 Modul ,4 20,4 Modul ,1 32,1 Modul ,9 30,9 Modul ,6 13,6 100,0 6

7 Målgruppen for undersøgelsen er DU 2 og DU3. Blandt respondenter, der oplyser deres DU, er 62% DU2 ere og 33% DU3 ere. Undersøgelsens målgruppe er kursister på minimum modul 3. I - har 5 kursister oplyst, at de går på modul 2. De øvrige respondenter fordeler sig på modul 4 og modul 5 som de største grupper på omkring 30% hver. Modul 3 udgør 1/5, mens modul 6 tegner sig for 14%. II.7. Dag- eller aftenhold Antal Procent Valid Procent Om dagen ,5 Om aftenen 41 25,3 25,3 Andet 2 1,2 1,2 100,0 Størstedelen af kursisterne, næsten ¾, går på daghold. På dagholdene er kvinderne noget højere repræsenteret end mændene, hvorimod kønsfordelingen på aftenholdene nærmer sig 50/50. Der er ingen sammenhæng mellem danskuddannelse og dag- eller aftenhold. 7

8 III. Forbrug af tid Transporttid til sprogcentret Mindre end ½ time ,7 66,7 ½ - 1 time 42 25,9 25,9 Mere end 1 time 12 7,4 7,4 100,0 67% klarer transporten på mindre end ½ time. 26% bruger ½-1 time på at komme til sprogcentret, mens 7% af respondenterne har mere end 1 times transporttid til sprogcentret. Antal timer på sprogcentret om ugen Mindre end 10 timer 52 32,1 32, timer 89 54,9 54,9 Mere end 15 timer 21 13,0 13,0 100,0 Godt halvdelen er på sprogcentret timer om ugen. 32% af respondenterne er på sprogcentret mindre end 10 timer om ugen., mens 13% oplyser, at de er mere end 15 timer om ugen på sprogcentret. Antal timer på hjemmearbejde om ugen Under 1 time 42 25,9 25,9 1-3 timer 72 44,4 44,4 4-7 timer 32 19,8 19,8 Over 7 timer 16 9,9 9,9 100,0 I besvarelserne på tidsforbruget til hjemmearbejde kan der ligge forskellige opfattelser af begrebet hjemmearbejde. Nogle kursister har en snæver opfattelse: det arbejde, som undervisererne har bedt dem forberede; mens andre kursister vil medregne læsning af danske aviser, det at se danske programmer i fjernsynet osv. Vi oplevede også, at nogle enkelte opfattede hjemmearbejde som arbejde i hjemmet, dvs. husligt arbejde. 44% bruger 1-3 timer. Omkring ¼ bruger under 1 time om ugen på hjemmearbejde, mens 1/5 bruger 4-7 timer. 1/10 bruger mere end 7 timer om ugen på hjemmearbejde. Køn: Der er relativt flere kvinder, der bruger 4-7 timer om ugen, mens en relativt større del af mændene bruger over 7 timer. 8

9 Dag/Aftenkursister: 60% af aftenkursisterne oplyser, at de bruger 1-3 timer om ugen på hjemmearbejde mens knap 40% af dagkursisterne svarer tilsvarende. IV. Information før start på sprogcentret I danskundervisningsloven er det fastslået, at kursisterne skal have information om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen, før de påbegynder undervisning på sprogcentret - en opgave, der hviler på sagsbehandlerne. Desuden skal de have information om danskuddannelsens indhold og opbygning Information om hvad der skal læres på sprogcenteret Ja ,2 91,4 Nej 13 8,0 8, ,2 100,0 Ikke besvaret 11 6,8 93% har besvaret spørgsmålet, om de har fået information om, hvad de skal lære på sprogcentret heraf har 91% svaret ja. Vi fik flere indikationer på, at dette spørgsmål blev opfattet anderledes end tænkt mange sagde: Ja, selvfølgelig, jeg skal jo lære dansk. Her må vi konstatere, at lixningen af spørgsmålet (danskuddannelsens indhold og opbygning = hvad du skal lære) ikke fungerede efter hensigten. Information om mødepligt Ja ,2 87,2 Nej 19 11,7 12, ,0 100,0 Ikke besvaret 13 8,0 92% har besvaret spørgsmålet, om de har fået information om mødepligt. 87% af disse oplyser, at de har fået information om, at man har mødepligt, når man er kursist på sprogcentret. Der er en lidt mindre procentdel blandt de kursister, der har arbejde, og de kursister, der går på modul 6, som oplyser, at de har fået denne information. Information om aktiv deltagelse i undervisningen Ja ,2 93,9 Nej 9 5,6 6, ,7 100,0 Ikke besvaret 15 9,3 9

10 91% har besvaret spørgsmålet, om de har fået information om, at de skal deltage aktivt i undervisningen. Heraf oplyser 94%, at de har fået denne information. V. Information efter start på sprogcentret Information om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan komme til undervisning? Ja ,5 74,8 Nej 23 14,2 14,5 Ved ikke 17 10,5 10, ,1 100,0 Ikke besvaret 3 1,9 98% har svaret på spørgsmålet, om de har fået information om, hvad de skal gøre, hvis de ikke kan komme til undervisningen. Heraf svarer 75% ja til spørgsmålet, mens knap 15% svarer nej og 11% svarer ved ikke. Modul: Der er en signifikant sammenhæng, hvor andelen af kursister der mener, at have denne information er stigende med stigende modulniveau. Dag/Aftenkursister: Der er en lidt mindre andel af dagskursisterne end aftenkursisterne, der mener, at have denne information. Kan du forstå de breve, du får fra sprogcentret? Ja ,6 96,2 Nej 6 3,7 3, ,3 100,0 Ikke besvaret 6 3,7 96% har besvaret spørgsmålet, om de kan forstå de breve, de får fra sprogcentret. Af disse svarer 96% ja. Danskuddannelse: Der er en lidt større andel af kursisterne fra danskuddannelse 3 end danskuddannelse 2, der har angivet, at de forstår brevene fra sprogcentret. Modul: Der er en signifikant sammenhæng, hvor andelen af kursister der har angivet, at de forstår de breve, de får fra sprogcentret, er stigende med stigende modulniveau. Dag/Aftenkursister: Der er en signifikant sammenhæng, hvor der er en lidt større andel af aftenkursisterne end dagkursisterne, der har angivet, at de forstår breve fra sprogcentret. 10

11 V.1. Opsummering vedrørende informationer før og efter start på sprogcentret: Langt hovedparten af kursisterne har fået informationer om aktiv deltagelse (94%), og om hvad de skal lære, før de er begyndt på sprogcentret (91%) 2 87% af kursisterne har angivet, at de har fået informationer om mødepligt. Der er en lidt mindre procentdel blandt kursister, der arbejder og kursister, der går på modul 6, der oplyser, at de har fået denne information. Langt de fleste kursister har angivet, at de forstår de breve, som sprogcentret sender dem (96%). 75% af kursisterne oplyser, at de har fået informationer om, hvad de skal gøre, hvis de ikke kan komme til undervisningen. VI. Tolk Tolk til det første møde på sprogcentret Ja 69 42,6 42,9 Nej 92 56,8 57, ,4 100,0 Ikke besvaret 1,6 Vigtigt at have en tolk med til det første møde enig 45 27,8 28,1 Enig 68 42,0 42,5 Uenig 35 21,6 21,9 uenig 12 7,4 7, ,8 100,0 Ikke besvaret 2 1,2 Næsten samtlige kursister har besvaret spørgsmålet, om der var en tolk med til deres første møde på sprogcentret. Af disse svarer 57% nej. Ser man på spørgsmålet, om det er vigtigt at have en tolk med, har også næsten samtlige kursister besvaret dette spørgsmål. Omkring 70% er enige i, at det er vigtigt at have en tolk med. Det skal bemærkes, at godt halvdelen af dem, der ikke havde tolk med, synes, det er vigtigt at have en tolk med. 2 Opmærksomheden henledes på, at der var lixningsproblemer ved spørgsmålet om indhold. 11

12 Køn: Der er en relativt større del af kvinderne, der synes, det er vigtigt at have en tolk med. Danskuddannelse: DU2 erne har desuden en noget større andel end DU3 erne af dem, der mener, det er vigtigt. Nationalitet: Det er især kursister fra Mellemøsten og Nordafrika, Syd- og Mellemamerika samt Central- og Sydlige Afrika, der synes, det er vigtigt at have tolk med. Her skal det dog bemærkes, at de to sidstnævnte grupper består af et lille antal kursister. VI.1. Opsummering vedrørende tolkebistand: 43% har haft tolk med til det første møde på sprogcentret 71% mener, det er vigtigt med tolkebistand ved dette møde. Det skal bemærkes, at godt halvdelen af dem, der ikke havde tolk med, synes, det er vigtigt at have en tolk med. VII. Motivation for at lære dansk I undersøgelsen var der angivet 8 forskellige motivationsfaktorer, som respondenterne blev bedt om at angive hvor enige de var i. I analysen er motivationsfaktorerne behandlet i rangorden efter deres score. Ønsker at kunne tale med danskere enig ,6 75,3 Enig 33 20,4 21,4 Uenig 3 1,9 1,9 uenig 2 1,2 1, ,1 100,0 Ikke besvaret 8 4,9 95% har tilkendegivet deres mening om denne motivationsfaktor, heraf er 97% enige i, at de lærer dansk, fordi de gerne vil snakke med danskere. 75% er endda meget enige med udsagnet. Køn: Kønnene vægter dette udsagn lige højt. Alder: Der er en tendens til, at de årige udtrykker en lidt højere grad af enighed (meget enig) i forhold til de øvrige aldersgrupper. Modul: Desuden fremgår det af analysen, at kursister på modul 5 og 6 oplyser en højere grad af enighed. 12

13 Ønsker arbejde enig 80 49,4 53,0 Enig 59 36,4 39,1 Uenig 11 6,8 7,3 uenig 1,6, ,2 100,0 Ikke besvaret 11 6,8 93% har taget stilling til denne motivationsfaktor. Af disse er 92% enige i, at de lærer dansk, fordi de gerne vil have arbejde. Køn: Kønnene vægter udsagnet næsten lige højt en lidt større andel af kvinderne oplyser dog, at de ikke er enige. Alder: Aldersmæssigt er en lidt større andel af de årige uenige. Skole/Uddannelsesbaggrund: Dem, der har års skolegang bag sig, udtrykker en højere grad af enighed end de øvrige grupper. Danskuddannelse: Der er ingen sammenhæng mellem danskuddannelse og denne motivationsfaktor. Ønsker dansk statsborgerskab enig 71 43,8 47,0 Enig 55 34,0 36,4 Uenig 15 9,3 9,9 uenig 10 6,2 6, ,2 100,0 Ikke besvaret 11 6,8 93% har besvaret dette spørgsmål. Af disse svarer 83%, at de er enige i, at en motivationsfaktor for at lære dansk er at kunne få dansk statsborgerskab. Dag/Aftenkursister: Andelen med statsborgerskab som motivationsfaktor er større blandt dag- end aftenkursister graden er væsentlig større hos dagkursisterne. Danskuddannelse: En større andel af danskuddannelse 2 erne end danskuddannelse 3 erne udtrykker enighed. Alder: Aldersgruppen år har den største andel af enige. Opholdslængde i DK: Det er desuden især dem, der har været i Danmark i over 4 år, der udtrykker enighed. 13

14 Ønsker en uddannelse enig 72 44,4 47,1 Enig 55 34,0 35,9 Uenig 24 14,8 15,7 uenig 2 1,2 1, ,4 100,0 Ikke besvaret 9 5,6 94% har taget stilling til dette udsagn. Heraf er 83% enige. Køn: Relativt flere mænd end kvinder udtrykker enighed. Alder: Jo ældre kursisterne er, des mindre andel udtrykker enighed. Nationalitet: Det er især kursister fra Østeuropa og tidligere Sovjetunionen samt kursister fra Fjernøsten, der er enige i dette udsagn. Skole/Uddannelsesbaggrund: Gruppen med års skolegang har den største andel enige. Danskuddannelse: En lidt større andel danskuddannelse 2 ere end danskuddannelse 3 ere oplyser, at de er enige. Dag/Aftenkursister: Desuden har aftenholdene en større andel enige end dagholdene. Ønsker at hjælpe børn enig 63 38,9 42,0 Enig 47 29,0 31,3 Uenig 25 15,4 16,7 uenig 15 9,3 10, ,6 100,0 Ikke besvaret 12 7,4 93% har besvaret dette spørgsmål. Af disse er 73% enige i, at de lærer dansk for at kunne hjælpe deres børn. Danskuddannelse: Relativt flere på danskuddannelse 2 udtrykker enighed med dette udsagn. Dag/Aftenkursister: Det er desuden i højere grad kursister på dagholdene end på aftenholdene, der erklærer sig enige i dette udsagn. Køn: Der er en relativt større del af kvinderne end af mændene, der oplyser, at de lærer dansk, fordi de ønsker at hjælpe deres børn. Alder: De to midterste aldersgrupper har en større andel enige. Opholdslængde i DK: Jo længere tid kursisterne har været bosat i Danmark, des relativt flere oplyser, at de er enige. 14

15 Ønsker at bruge uddannelse fra hjemland enig 48 29,6 32,2 Enig 39 24,1 26,2 Uenig 45 27,8 30,2 uenig 17 10,5 11, ,0 100,0 Ikke besvaret 13 8,0 92% har besvaret spørgsmålet. Heraf er 58% enige. Danskuddannelse: En væsentlig større andel 3 ere end danskuddannelse 2 ere er enige. Nationalitet: Kursister fra Fjernøsten, Vesteuropa, USA og Canada, Centrale og Sydlige Afrika samt Østeuropa og tidligere Sovjetunionen er de grupper, der har de største andele enige. Det skal dog bemærkes, at der er et meget lille antal kursister i to af de nævnte grupper. Skole/Uddannelsesbaggrund: Der er ingen sammenhæng mellem skolegang i hjemlandet og denne motivationsfaktor. Selvom en stor del af dem med længere skolegang er enige, er der samtidig også en relativt stor del af dem med meget kort skolegang, der erklærer sig enige. Sagsbehandleren siger jeg skal enig 24 14,8 16,1 Enig 45 27,8 30,2 Uenig 43 26,5 28,9 uenig 37 22,8 24, ,0 100,0 Ikke besvaret 13 8,0 92% har taget stilling til udsagnet. 46% af disse er enige. En del af disse opfattede udsagnet anderledes, end det var meningen. Flere gange var det nødvendigt at forklare, at respondenterne skulle tænke på, om det var en egentlig motivationsfaktor. Danskuddannelse: Danskuddannelse 2 erne er repræsenteret i relativt højere grad end danskuddannelse 3 erne. Køn: En større andel af kvinderne end af mændene erklærer sig enige. Alder: De to midterste aldersgrupper oplyser desuden en højere grad af enighed end de øvrige grupper. Nationalitet: Størstedelen af de enige kursister kommer fra Mellemøsten og Nordafrika, Fjernøsten samt Østeuropa og tidligere Sovjetunionen. Opholdslængde i DK: Det er især dem, der har været i Danmark 1-3 år og over 9 år, som udtrykker enighed. Skole/Uddannelsesbaggrund: Skolegang fra hjemlandet har ingen betydning. 15

16 Ikke andet at lave hjemme Sprogcentret - enig 13 8,0 8,8 Enig 32 19,8 21,6 Uenig 68 42,0 45,9 uenig 35 21,6 23, ,4 100,0 Ikke besvaret 14 8,6 Besvarelsesprocenten er her på 91% - af disse er 30% enige i udsagnet. Danskuddannelse: Der er en større andel danskuddannelse 2 ere end danskuddannelse 3 ere, der oplyser, at de er enige i dette udsagn. Nationalitet: Det er især kursister fra Mellemøsten og Nordafrika og kursister fra Østeuropa og tidligere Sovjetunionen, der har svaret enig til dette udsagn. Alder: Blandt aldersgrupperne er det de to midterste, som tegner sig for de største andele. Køn: Køn har ingen betydning. Skole/Uddannelsesbaggrund: I forhold til antal års skolegang fra hjemlandet er det gruppen 1-5 år, der har den relativt største andel af enige. VII.1. Opsummering vedrørende motivationsfaktorer: Kursisterne erklærer sig enige i motivationsfaktorerne i denne rækkefølge: Jeg vil gerne snakke med danskere (97%), Jeg vil gerne have arbejde (92%), Jeg vil gerne have en uddannelse (83%), Jeg vil gerne være dansk statsborger (83%), Jeg vil gerne hjælpe mine børn (73%), Jeg vil gerne bruge min uddannelse fra hjemlandet (58%), Min sagsbehandler siger, at jeg skal (46%), Jeg har ikke andet at lave hjemme (30%). VIII. Kursisternes forhold til at lære dansk Glad for at gå på sprogcentret enig 93 57,4 57,4 Enig 64 39,5 39,5 Uenig 4 2,5 2,5 uenig 1,6,6 100,0 Samtlige kursister har svaret på, om de er glade for at gå på sprogcentret 97% er enige (57% meget enige). Køn: Der er ikke nogen væsentlig forskel kønnene imellem i forhold til andelen, der er glade for at gå på sprogcentret, men der er en lidt større andel af de kvindelige- end de mandlige kursister, der har angivet meget enig. Nationalitet: Der er en større andel af kursisterne fra det centrale og sydlige Afrika end fra de øvrige oprindelsesregioner, der har angivet at være meget enig i, at de er glade for at gå på sprogcentret. 16

17 Danskuddannelse: Der er en lidt større andel af kursisterne på danskuddannelse 2 end danskuddannelse 3, der har angivet, at de er meget enig i, at de er glade for at gå på sprogcentret. Dag/Aftenkursister: Der er en signifikant sammenhæng, hvor der er en større andel af kursisterne fra daghold end aftenhold, der har angivet at være meget enig. Nemt at lære dansk enig 34 21,0 21,0 Enig 68 42,0 42,0 Uenig 47 29,0 29,0 uenig 13 8,0 8,0 100,0 Samtlige kursister har besvaret spørgsmålet, om det er nemt at lære dansk. Heraf er 63% enige (21% er meget enige). Danskuddannelse: Der er en større andel af danskuddannelse 3 ere end danskuddannelse 2 ere, som ikke synes, at det er nemt at lære dansk. Modul: Modul5-kursister har den største andel (48%), der ikke synes, det er nemt at lære dansk. Køn: Køn har ingen betydning for, om man synes, det er nemt at lære dansk eller ej. Alder: Der er en tendens til, at jo ældre man er, des mere uenig er man i, at det er nemt at lære dansk. Nationalitet: Kursister fra Fjernøsten er dem, der udtrykker størst uenighed med udsagnet, idet 52% af disse ikke synes, det er nemt at lære dansk. 41% af kursister fra Mellemøsten og Nordafrika synes heller ikke, det er nemt at lære dansk. Den tredjestørste gruppe inden for de uenige udgøres af kursister fra Østeuropa og tidligere Sovjetunionen samt kursister fra Mellem- og Sydamerika begge har 27% uenige. Skole/Uddannelsesbaggrund: For kursister med op til 9 års skolegang fra hjemlandet ser det ud til, at jo flere års skolegang fra hjemlandet, des mere enig er man i, at det er nemt at lære dansk. Overraskende er det derfor, at kursister med 10 års skolegang eller derover har den største andel uenige, nemlig 40%. Opholdslængde i DK: Kursister, der har været i Danmark 1-9 år, er mere uenige i dette udsagn end de to øvrige kategorier. Ofte ramt af smerter enig 28 17,3 17,8 Enig 46 28,4 29,3 Uenig 59 36,4 37,6 uenig 24 14,8 15, ,9 100,0 Ikke besvaret 5 3,1 97% har svaret på, om de ofte har smerter. Af disse svarer knap halvdelen, 47%, at de er enige, 18% er meget enige. 17

18 Køn: Relativt flere kvinder end mænd erklærer sig enige i, at de ofte har smerter. Alder: Jo ældre kursisterne er, des mere enige er de i, at de ofte har smerter. Nationalitet: Gruppen med kursister fra Mellemøsten og Nordafrika har den største andel af dem, der udtrykker, at de ofte har smerter(63,5%). Herefter kommer Østeuropa og tidligere Sovjetunionen med 47%. Skole/ uddannelsesmæssig baggrund: Der er en lidt større andel af dem med kort skolegang, der er enige. Opholdslængde i DK: Der er en tendens til, at jo længere kursisterne har boet i Danmark, des mere enige er de i, at de ofte har smerter. Danskuddannelse: Relativt flere danskuddannelse 2 ere end danskuddannelse 3 ere har ofte smerter. Dag/aften: En langt større andel af kursister på dagholdene end på aftenholdene har ofte smerter. Der er ingen sammenhæng mellem ofte smerter og nemt at lære dansk. Aktiv i undervisningen enig 65 40,1 40,1 Enig 86 53,1 53,1 Uenig 9 5,6 5,6 uenig 2 1,2 1,2 100,0 Samtlige kursister har taget stilling til, om de er aktive i undervisningen. Heraf har 93% erklæret sig enige. Lærer dansk, der kan bruges i hverdagen enig 77 47,5 47,5 Enig 76 46,9 46,9 Uenig 9 5,6 5,6 100,0 94% mener, at de lærer dansk, som de kan bruge i hverdagen. Der er ikke nogle af baggrundsvariablene som har en væsentlig effekt på dette spørgsmål. VIII.1. Opsummering vedrørende nemt kursisternes forhold til at lære dansk: Kursisterne er generelt glade for at lære dansk, og de fleste mener, de lærer dansk, som de kan bruge i hverdagen. 93% oplyser, at de er aktive i undervisningen og 63% mener, det er let for dem at lære dansk. Knap halvdelen af kursisterne har hyppige smerter. 18

19 IX. Praktik/aktivering og samspil med danskundervisning I praktik eller aktivering Ja 55 34,0 34,0 Nej ,0 66,0 100,0 34% svarende til 55 personer har svaret, at de er i praktik/aktivering nu. Køn: Relativt flere mænd end kvinder er i praktik/aktivering. Alder: Aldersgruppen år har en lidt mindre andel i praktik/aktivering end de øvrige aldersgrupper. Danskuddannelse: 42% af danskuddannelse 2 erne er i praktik/aktivering, mens det samme kun gælder for 22% af danskuddannelse 3 erne. Modul 5 har den største andel i praktik/aktivering. Skole/Uddannelsesbaggrund: Gruppen af kursister med 13 eller flere års skolegang har også en mindre andel i praktik/aktivering end dem med færre års skolegang. Nationalitet: Det er især kursister fra regionen Centrale og Sydlige Afrika samt kursister fra Mellemøsten og Nordafrika, der er i praktik/aktivering. I den første gruppe er der dog et meget lille antal kursister. Tidspunkter for danskundervisning passer til praktik/aktivering enig 16 9,9 29,6 Enig 35 21,6 64,8 Uenig 2 1,2 3,7 uenig 1,6 1, ,3 100,0 Ikke besvaret ,7 94%, er enige i, at tidspunktet for danskundervisning og tidspunktet for praktik/aktivering passer sammen. Lærer dansk som kan bruges i praktik/aktivering enig 22 13,6 41,5 Enig 28 17,3 52,8 Uenig 2 1,2 3,8 uenig 1,6 1, ,7 100,0 Ikke besvaret ,3 19

20 94% er enige i, at de lærer dansk, som kan bruges i praktik/aktivering. IX.1. Opsummering vedrørende praktik/aktivering: Der er 55 personer svarende til 34% af kursisterne der er i praktik/aktivering, hvoraf langt de fleste både mener, at tidspunktet for danskundervisningen passer med praktikken/aktiveringen, og de lærer dansk som de kan bruge i praktikken/aktiveringen. X. Arbejde og samspil med danskundervisning Har arbejde Ja 42 25,9 39,6 Nej 63 38,9 59,4 Ukendt 1,6, ,4 100,0 Ikke besvaret 56 34,6 42 personer svarende til 26% af alle kursister svarer ja til, at de har arbejde nu. Køn: En væsentlig større andel af mændene end af kvinderne har arbejde. Alder: Andelen af kursister med arbejde falder med stigende alder. Danskuddannelse: Danskuddannelse 2 ere og danskuddannelse 3 ere er ligeligt repræsenteret relativt set blandt dem, der har arbejde. Skole/Uddannelsesbaggrund: Det har ikke nogen nævneværdig betydning, hvor mange års skolegang kursisterne har fra hjemlandet. Opholdslængde i DK: Der er en tendens til, at jo længere de har været bosat i Danmark, des mindre andel har arbejde. Oprindelsesregion: Det er især kursister inden for grupperne Vesteuropa, USA og Canada, Centrale og Sydlige Afrika samt Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen, der er i arbejde. I de to førstnævnte grupper er der dog et ret lille antal kursister. Tidspunkter for danskundervisning passer til arbejdstider enig 15 9,3 36,6 Enig 19 11,7 46,3 Uenig 6 3,7 14,6 uenig 1,6 2, ,3 100,0 Ikke besvaret ,7 83% af dem, der har arbejde, er enige i, at tidspunktet for danskundervisning passer sammen med tidspunktet for deres arbejde, dvs. en lidt mindre andel end for dem, der var i praktik/aktivering. 20

21 Køn: En større andel af kvinderne end af mændene mener ikke, at tidspunkterne passer sammen. Nationalitet: Desuden er knap ¼ af de kursister fra Østeuropa og tidligere Sovjetunionen, der er i arbejde, uenige i udsagnet. Opholdslængde i DK, Danskuddannelse: Størstedelen af de uenige kursister har boet i Danmark i 1-3 år og går på DU3. Lærer dansk som kan bruges på arbejde enig 18 11,1 42,9 Enig 22 13,6 52,4 Uenig 1,6 2,4 uenig 1,6 2, ,9 100,0 Ikke besvaret ,1 95% er enige i, at de lærer dansk, som kan bruges på arbejdet. X.1. Opsummering vedrørende arbejde: 42 personer, svarende til 26% af alle kursister, er i arbejde. Af disse mener 83%, at tidspunktet for danskundervisningen passer med arbejdstiderne. 95% mener, at de lærer dansk, som de kan bruge i arbejdet. XI. Brugertilfredshed X1.1. Undervisningstempo Undervisningen går for hurtigt enig 12 7,4 7,6 Enig 60 37,0 38,2 Uenig 74 45,7 47,1 uenig 11 6,8 7, ,9 100,0 Ikke besvaret 5 3,1 97% har besvaret spørgsmålet, om undervisningen går for hurtigt. Godt halvdelen synes ikke, at undervisningen går for hurtigt. Køn: En større andel af mændene, nemlig godt halvdelen, end kvinderne er enige i udsagnet om, at undervisningen går for hurtigt. Alder: Aldersgruppen år har en større andel enige end de øvrige grupper. 21

22 Danskuddannelse: Der er en markant større andel af danskuddannelse 2 erne end af danskuddannelse 3 erne, der synes, undervisningen går for hurtigt. Modul: Der ser ud til, at andelen af enige falder med modulnummeret, dog med undtagelse af modul 6. Nationalitet: Godt halvdelen af kursisterne fra Mellemøsten og Nordafrika synes, at undervisningen går for hurtigt. 46% af kursisterne fra Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen synes det samme. Omkring 40% af kursisterne fra Fjernøsten er ligeledes enig i udsagnet. Skole/Uddannelsesbaggrund: Gruppen af kursister med 10 års skolegang eller derover har en markant mindre andel enige end grupper med færre års skolegang. Opholdslængde i DK: Andelen af enige ser ud til at stige med antal års ophold i Danmark, dog kun i forhold til ophold under 9 år. Undervisningen går for langsomt enig 14 8,6 9,1 Enig 48 29,6 31,2 Uenig 75 46,3 48,7 uenig 17 10,5 11, ,1 100,0 Ikke besvaret 8 4,9 95% af kursisterne har besvaret spørgsmålet, om undervisningen går for langsomt. Godt halvdelen er uenige. Køn: Der er en større andel kvinder end mænd, der er enige i, at undervisningen går for langsomt. Alder: Ligeledes har aldersgruppen år en større andel enige end de øvrige grupper. Danskuddannelse: En lidt større andel af danskuddannelse 3 erne end danskuddannelse 2 erne er enige i udsagnet. Over halvdelen af kursister på modul 6 er i øvrigt enige. Oprindelsesregion: Det er især kursister fra Vesteuropa, USA og Canada, Østeuropa og tidligere Sovjetunionen samt Mellemøsten og Nordafrika, der synes, undervisningen går for langsomt. Her skal det bemærkes, at førstnævnte gruppe består af ganske få kursister. Skole/Uddannelsesbaggrund: Antal års skolegang i hjemlandet ser ikke ud til at have en betydning. Opholdslængde i DK: Kursister med mere end 9 års ophold i Danmark er mindre tilbøjelige til at være enige i udsagnet. XI.1.1. Opsummering vedrørende undervisningstempo: Næsten halvdelen af kursisterne synes, at undervisningen går for hurtigt, mens en lidt mindre andel mener, at undervisningen går for langsomt. 22

23 XI.2. Undervisningsmængde Jeg har ikke nok timer om ugen enig 16 9,9 10,3 Enig 67 41,4 42,9 Uenig 64 39,5 41,0 uenig 9 5,6 5, ,3 100,0 Ikke besvaret 6 3,7 Godt halvdelen af respondenterne mener ikke, de har nok timer om ugen. 3 Danskuddannelse: Der er en langt større andel af DU2 erne end af DU3 erne, der er enige i, at de ikke har nok timer om ugen. Modul: Inden for modulerne tegner modul 4 og modul 6 sig for de største andele enige. Dag/Aftenkursister: Der er en lidt større andel af aftenholdene end af dagholdene der er enige 4. Køn: En lidt større andel af mændene end af kvinderne mener, at de ikke har nok timer om ugen. Alder: Desuden har aldersgruppen år en lidt større andel enige end de øvrige grupper. Oprindelsesregion: Gruppen af kursister fra Mellemøsten og Nordafrika har den største andel af enige(61%) Halvdelen af kursisterne fra Vesteuropa, USA og Canada samt af kursisterne fra Østeuropa og tidligere Sovjetunionen er ligeledes enige i, at de ikke har nok timer om ugen. Samme mening deler 46% af kursisterne fra Fjernøsten. Skole/Uddannelsesbaggrund: Andelen af kursister, der mener, at de har for få timer stiger med antal års skolegang i hjemlandet op til 9 års skolegang, hvorefter den falder. Opholdslængde i DK: Det er især dem, der har været bosat i Danmark under 1 år og mellem 4 og 9 år, der erklærer sig enige i, at de ikke har nok timer om ugen. Jeg har for mange timer om ugen enig 10 6,2 6,3 Enig 35 21,6 22,2 Uenig 92 56,8 58,2 uenig 21 13,0 13, ,5 100,0 Ikke besvaret 4 2,5 Godt 70% mener ikke, de har for mange timer om ugen. 3 Det skal bemærkes, at 21 personer, dvs. 13% af alle kursister, har erklæret sig enige både i, at de ikke har nok timer om ugen og at de har for mange timer om ugen. Vi bemærkede også under afviklingen, at der var nogle forståelsesproblemer med ikke nok og ændrede dette udsagn til for få til afviklingen af brugerundersøgelsen i Roskilde samt inddrog disse to udsagn i den indledende introduktion. 4 Kursisterne blev ikke spurgt om de ønskede eller kunne magte flere timer. 23

24 Danskuddannelse: Ligesom til det foregående udsagn er der en langt større andel danskuddannelse 2 ere end danskuddannelse 3 ere, der mener, at de har for mange timer om ugen. Modul: Ser man på modulerne, er den største andel i modul 6 (42%), men ellers falder andelen, der mener, de har for mange timer, med stigende modulnummer. Dag/Aftenkursister: En større andel af dagkursisterne end af aftenkursisterne mener, at de har for mange timer om ugen. Køn: En lidt større andel af mændene end af kvinderne mener, de har for mange timer om ugen. Alder: Der er en tendens til, at jo ældre kursisterne er, des større andel mener, de har for mange timer. Oprindelsesregion: Gruppen af kursister fra Mellemøsten og Nordafrika tegner sig for den største andel af dem, der mener, at de har for mange timer om ugen, idet 36% her er enige. Dernæst kommer kursister fra Mellem- og Sydamerika, hvor 1/3 er enige. Skole/Uddannelsesbaggrund: Det ser ud til, at jo længere skolegang kursisterne har fra hjemlandet, des mindre andel mener, de har for mange timer.. Opholdslængde i DK: Knap 1/3 af de kursister, der har været i Danmark over 9 år, mener at de har for mange timer, hvilket er den største andel inden for variablen antal år bosat i Danmark. Jeg har lært nok før modultest enig 23 14,2 14,4 Enig 88 54,3 55,0 Uenig 38 23,5 23,8 uenig 11 6,8 6, ,8 100,0 Ikke besvaret 2 1,2 Knap 70% af respondenterne mener, de har lært nok, når de skal til modultest. Danskuddannelse: En større del af danskuddannelse 3 ere end danskuddannelse 2 ere mener ikke, de har lært nok, før de kommer til modultest. Modul: Inden for modulerne er det modul 3, der har den største andel med næsten halvdelen, der er ikke mener, de har lært nok før modultest. Dag/Aftenkursister: Dagkursisterne har desuden en større andel uenige end aftenkursisterne. En lidt større andel af kvinderne end af mændene synes ikke, de har lært nok, før de skal til modultest. Alder: Aldersgrupperne år og år har begge en andel på næsten 40%, der ikke mener, de har lært nok før modultest. Oprindelsesregion: Næsten 40% af kursisterne fra Mellemøsten og Nordafrika og ca. 30% af dem fra Østeuropa og tidligere Sovjetunionen mener ikke, at de har lært nok før modultest. Skole/Uddannelsesbaggrund: Det er især kursister med op til 5 års skolegang fra hjemlandet, der ikke mener, de har lært nok før modultest. Opholdslængde i DK: Næsten halvdelen af dem, der har været i Danmark over 9 år, mener ikke, at de har lært nok før modultest en markant større andel end for de øvrige grupper. 24

25 XI.2.1. Opsummering vedrørende undervisningsmængde: Godt halvdelen af kursisterne mener ikke, at de har ugentlige timer nok. 70% mener ikke de har for mange timer om ugen. Det er især kursisterne fra danskuddannelse 2, der mener, at de ikke har nok timer om ugen, med det er samtidig dem, der især mener, at de har for mange timer om ugen. 70% mener, de har lært nok, før de kommer til modultest. XI.3. Vurdering af disciplinerne Jeg får nok undervisning i udtale enig 14 8,6 9,3 Enig 65 40,1 43,0 Uenig 55 34,0 36,4 uenig 17 10,5 11, ,2 100,0 Ikke besvaret 11 6,8 Der er en signifikant sammenhæng, hvor godt halvdelen er enige i, at de får nok undervisning i udtale det bemærkes, at næsten halvdelen (48%) således ikke mener, de modtager undervisning nok i udtale. Køn: Over halvdelen af kvinderne og over en tredjedel af mændene mener ikke, at de får nok undervisning i udtale. Alder: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i udtale, er faldende med stigende alder. De årige har den største andel, der mener, at de får nok undervisning i udtale - alligevel er 42% uenige i dette. Nationalitet: Kursister fra Fjernøsten og fra Mellem- og Sydamerika (kun 6 kursister i sidste nævnt kategori), har en mindre andel, der mener, de får nok undervisning i udtale. Kursisterne fra Østeuropa og det tidligere Sovjet har den største gruppe uenige. Skole/Uddannelsesbaggrund: Der er en tendens til at andelen af kursister, der er meget uenig i, at de får nok undervisning i udtale, er stigende med stigende skole- og uddannelsesmæssig baggrund. Der er en mindre andel blandt kursister med 13 eller flere års skole- og uddannelsesmæssige baggrund end hos de øvrige grupper, der mener, at de får nok undervisning i udtale. Opholdslængde i DK: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i udtale, er stigende med det stigende antal år, de har boet i Danmark med undtagelse af kursister, der har boet i Danmark i længst tid (9 år eller derover), hvor der er den mindste andel, der mener, at de får nok undervisning i dansk udtale (74% uenige). Danskuddannelse: Der er en signifikant sammenhæng. Der er flere af kursisterne på danskuddannelse 2 end 3, der mener, at de får nok undervisning i udtale. 56% af kursisterne på danskuddannelse 3 er uenige i, at de får nok undervisning i dansk udtale. Dag/Aftenkursister: Der er flere af aftenkursisterne end dagskursisterne, der mener, at de får nok undervisning i udtale. 25

26 Mine lærere er gode til at undervise i udtale enig 46 28,4 28,6 Enig 77 47,5 47,8 Uenig 34 21,0 21,1 uenig 4 2,5 2, ,4 100,0 Ikke besvaret 1,6 ¾ mener, at deres lærere er gode til at undervise i udtale. Alder: Der er en mindre andel af de 25-39årige end øvrige aldersgrupper, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i udtale. Skole/Uddannelsesbaggrund: Der er en mindre andel blandt kursister med 13 eller flere års skoleog udannelsesmæssig baggrund end blandt de øvrige grupper, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i udtale. Opholdslængde i DK: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i dansk udtale, er svagt stigende med stigende antal år kursisterne har været bosat i Danmark. Dag/Aftenkursister: Der er en lidt større andel af aftenkursisterne end dagskursisterne, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i udtale. Danskuddannelse: Der er en større andel af kursisterne på danskuddannelse 2 end danskuddannelse 3, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i dansk udtale. Nationalitet: Der er en relativ større andel af kursisterne fra henholdsvis det centrale og sydlige Afrika samt fra Fjernøsten end fra de øvrige oprindelsesregioner, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i udtale. Jeg får nok undervisning i at læse dansk enig 26 16,0 16,4 Enig 92 56,8 57,9 Uenig 30 18,5 18,9 uenig 11 6,8 6, ,1 100,0 Ikke besvaret 3 1,9 ¾ mener, de får nok undervisning i at læse dansk. Alder: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i at læse dansk, er svagt faldende med stigende alder op til 54 år. Skole/Uddannelsesbaggrund: I den lille gruppe kursister med 1-5 års skole- og uddannelsesmæssige baggrund, er den mindste andel kursister, der mener, at de får nok undervisning i at læse dansk. Der er en større andel blandt kursister med 6-9 års skole- og 26

27 uddannelsesmæssig baggrund end hos de øvrige grupper, der mener, at de får nok undervisning at læse dansk. Opholdslængde i DK: Der er en mindre andel blandt kursister, der har været bosat i Danmark i mindre end 1 år og i mere end 9 år end blandt de øvrige grupper, der mener, at de får nok undervisning i læse dansk. Nationalitet: Der er en relativ mindre andel af kursisterne fra Fjernøsten (31% uenige) end fra de øvrige oprindelsesregioner, der mener, at de får nok undervisning i at læse dansk. Modul: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i at læse dansk er stigende med højere modul. Mine lærere er gode til at undervise i at læse dansk enig 54 33,3 34,2 Enig 79 48,8 50,0 Uenig 24 14,8 15,2 uenig 1,6, ,5 100,0 Ikke besvaret 4 2,5 84% mener, at deres lærere er gode til at undervise i at læse dansk. Alder: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at læse dansk, er faldende med kursisternes stigende alder (Grundet antal er kursister over 54 udeladt). Nationalitet: Der er en større andel af kursisterne fra henholdsvis Fjernøsten og Vesteuropa, USA og Canada end de øvrige oprindelsesregioner, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at læse dansk, hvorimod andelen er mindst hos kursisterne fra Mellemøsten og Nordafrika samt fra Mellem- og Sydamerika. Skole/Uddannelsesbaggrund: Der er en mindre andel blandt kursister med 13 eller flere års skoleog uddannelsesmæssig baggrund end blandt de øvrige grupper, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at læse dansk. Danskuddannelse: Der er flere af kursisterne på danskuddannelse 2 (89% enige) end blandt kursisterne på danskuddannelse 3 (79%), der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at læse dansk. Jeg får undervisning nok i at skrive dansk enig 27 16,7 17,2 Enig 92 56,8 58,6 Uenig 27 16,7 17,2 uenig 11 6,8 7, ,9 100,0 Ikke besvaret 5 3,1 ¾ mener, de får undervisning nok i at skrive dansk. 27

28 Alder: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i at skrive dansk, er stigende med kursisternes stigende alder. Danskuddannelse: Der er en større andel af kursisterne fra danskuddannelse 2 (79%) end danskuddannelse 3 (70%), der mener, at de får nok undervisning i at skrive dansk. Mine lærere er gode til at undervise i at skrive dansk enig 49 30,2 30,8 Enig 90 55,6 56,6 Uenig 17 10,5 10,7 uenig 3 1,9 1, ,1 100,0 Ikke besvaret 3 1,9 87% mener, at deres lærere er gode til at undervise i at skrive dansk. Køn: Der er en lidt større andel af kvinderne end mændene, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at skrive dansk. Skole/Uddannelsesbaggrund: Der er en større andel af kursisterne med henholdsvis 6-9, samt 13 eller flere års skole- og uddannelsesmæssig baggrund end blandt de øvrige grupper, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at skrive dansk. Opholdslængde i DK: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at skrive dansk, er stigende med det antal år, kursisten har boet i Danmark. Modul: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at skrive dansk, er stigende med højere modul. Jeg får undervisning nok i at forstå dansk (lytte-forstå) enig 30 18,5 18,8 Enig 87 53,7 54,4 Uenig 39 24,1 24,4 uenig 4 2,5 2, ,8 100,0 Ikke besvaret 2 1,2 Knap ¾ mener, de får nok undervisning i at forstå dansk. Køn: Der er flere af mændene (80%) end af kvinderne (69%), der mener, at de får nok undervisning i at forstå dansk. Nationalitet: Der er en signifikant sammenhæng, hvor der er en mindre andel af kursisterne fra henholdsvis Fjernøsten samt Mellem- og Sydamerika end de øvrige oprindelsesregioner, der mener, at de får nok undervisning i at forstå dansk. Skole/Uddannelsesbaggrund: Der er en større andel af kursister med 6-9 års skole- og uddannelsesmæssig baggrund (95%) end de øvrige grupper, der mener, at de får nok undervisning i 28

29 at forstå dansk, mens andelen er mindst hos kursister med 13 eller flere års skole- og uddannelsesmæssig baggrund, hvor 38% ikke mener, at de får nok undervisning. Opholdslængde i DK: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i at forstå dansk, er stigende med det stigende antal år, som kursisterne har været bosat i Danmark dog falder andelen for kursister, der har været bosat i Danmark i mere end 9 år. Danskuddannelse: Der er en signifikant sammenhæng mellem danskuddannelse og kursisternes holdning til, hvorvidt de får nok undervisning i at forstå dansk. Der er flere kursister på danskuddannelse 2 (80% enige) end danskuddannelse 3 (62% enige), der mener, at de får nok undervisning i at forstå dansk, og de mener det i højere grad end kursisterne på danskuddannelse 3. Dag/Aftenkursister: Der er flere kursister på aftenhold (85% enige) end på daghold (69% enige), der mener, at de får nok undervisning i at forstå dansk. Mine lærere er gode til at undervise i at forstå dansk (lytte-forstå) enig 46 28,4 29,3 Enig 85 52,5 54,1 Uenig 25 15,4 15,9 uenig 1,6, ,9 100,0 Ikke besvaret 5 3,1 83% mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk. Alder: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk, er svagt faldende med kursisternes stigende alder. Nationalitet: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk, er relativt større for kursister fra Østeuropa, det tidligere Sovjet, samt fra Fjernøsten end fra de øvrige oprindelsesregioner. Det er blandt kursister fra Mellemøsten og Nordafrika, der er den relativt mindste andel kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk her mener 22% af kursisterne ikke mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk. Skole/Uddannelsesbaggrund: Med 100% enige er kursister med 6-9 års skole- og uddannelsesmæssig baggrund de kursister, der er mest enige i, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk. Kursister med 13 eller flere års skole- og uddannelsesmæssig baggrund er de kursister, der er mest uenige i, at lærerne er gode til at undervise i at forstå dansk (32% uenige). Opholdslængde i DK: Der er en signifikant sammenhæng, hvor andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk, er stigende des længere tid, kursisterne har været bosat i Danmark. Danskuddannelse: Der er en signifikant sammenhæng, hvor der er flere af kursisterne fra danskuddannelse 2 (88% enige) end danskuddannelse 3 (78% enige), der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk. Dag/Aftenkursister: Der er lidt større andel af aftenkursisterne end dagskursisterne, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk. 29

30 Jeg får nok undervisning i at tale dansk enig 24 14,8 15,3 Enig 78 48,1 49,7 Uenig 46 28,4 29,3 uenig 9 5,6 5, ,9 100,0 Ikke besvaret 5 3,1 65% mener, de får nok undervisning i at tale dansk. Køn: Der er en relativ større andel af kvinderne end mændene, der ikke mener, at de får nok undervisning i at tale dansk - og de udtrykker deres uenighed i højere grad end mændene. Nationalitet: Der er en større andel kursister fra Østeuropa, det tidligere Sovjet end fra de øvrige oprindelsesregioner, der mener, at de ikke får nok undervisning i at tale dansk. Skole/Uddannelsesbaggrund: Det er kursister med 6-9 års skole- og uddannelsesmæssig baggrund, der er mest enige i (84% enige), at de får nok undervisning i at tale dansk. Kursister, der har 13 eller flere års skole- og uddannelsesmæssig baggrund, er den gruppe, der er mindst enig heri (46% uenige). Opholdslængde i DK: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i at tale dansk, er stigende med stigende antal år, kursisterne har været bosat i Danmark - dog falder andelen for kursister, der har været bosat i Danmark i mere end 9 år. Danskuddannelse: Der er flere kursister på danskuddannelse 2 (70% enige) end danskuddannelse 3 (57% enige), der mener, at de får nok undervisning i at tale dansk. Dag/Aftenkursister: Der er en lidt større andel af aftenkursisterne end dagkursisterne, der mener, at de får nok undervisning i at tale dansk. Mine lærere er gode til at undervise i at tale dansk enig 41 25,3 26,5 Enig 86 53,1 55,5 Uenig 25 15,4 16,1 uenig 3 1,9 1, ,7 100,0 Ikke besvaret 7 4,3 82% mener, at deres lærere er gode til at undervise i at tale dansk. Køn: Der er en lidt større andel af kvinderne end mændene, der mener, at deres lærere er god til at undervise i at tale dansk. Alder: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at tale dansk, er størst blandt kursisterne i alderen år (86% enige) og mindst hos kursisterne i alderen år (57% enige). 30