Evaluering af væksthuset ultimo 2008

Transkript

1 Evaluering af væksthuset ultimo 2008 KKR har gennemført en evaluering af Væksthus Midtjylland med udgangspunkt i 4 temaer: 1. den organisatoriske opdeling 2. samarbejdet med kommuner og lokale erhvervscentre 3. effekten hos vækstiværksætter og vækstvirksomheder 4. økonomien Ad 1. Organisatorisk Væksthuset er etableret med hjemsted i Århus og en afdeling i Herning. Aktuelt (december 2008) er der 21 medarbejdere (incl. deltids-engagerede administrative medarbejdere) i Århus, og 14 ansatte i Herning. Der er tale om en midlertidig, ekstraordinær situation, der er opstået som følge af pladsproblemer på Århus-kontoret (fremlejede lokaler af Alexandra Instituttet er blevet inddraget pga. udvidelser i kredsen af virksomheder omkring Alexandra Instituttet). Pr. 1. maj 2009 forventes fordelingen at være 28 medarbejdere på Århus-kontoret og ni ansatte på Herning-kontoret. Fordelingen imødekommer således (tilnærmelsesvis) den oprindelige forudsætning om en fordeling med 80%/ 20%. Væksthusets arbejdsform er i øvrigt, at konsulenterne kører ud til virksomheder/den lokale erhvervsservice. Kortet nedenfor viser som eksempel fordelingen af bevillinger i to centrale vækstforainitiativer. Opdateret geografisk fordeling af regionale bevillinger ultimo oktober 2008 (STARTmidt & VÆKSTmidt)

2 Ad 2. Samarbejdet med kommuner og lokale erhvervscentre Procesbeskrivelse enstrenget erhvervsservice i region Midtjylland Det offentlige erhvervsservicesystem (lokal og specialiseret erhvervsservice) i region Midtjylland er enstrenget; dvs. at al indkommende henvendelse fra brugerne (iværksættere og virksomheder med eller uden vækstperspektiver/-ambitioner) sker til den lokale erhvervsservice. Dette sikres bl.a. ved: Et fælles telefonnummer ( ) og en fælles overordnet hjemmeside ( Fælles markedsføring (produktblade med lokal/specialiseret logo) samt ingen branding af den specialiserede erhvervsservice som institutionel ramme overfor brugerne En fælles forståelses-/begrebsramme via fælles kompetenceudvikling, værktøjer, CRM-system og intranet Opnås der kontakt direkte mellem iværksætter/virksomhed og den specialiserede erhvervsservice uden forudgående kontakt til den lokale erhvervsservice henvises der til/underrettes den stedlige lokale erhvervsservice. Iværksættere og virksomheder med vækstambitioner visiteres videre til den specialiserede erhvervsservice (væksthuset). Henvisningsgrundlaget er som udgangspunkt et fælles screenings- /dialogværktøj og tager udgangspunkt i bl.a. følgende centrale kriterier: Iværksætteren/virksomheden er vækstpotentiel/har vækstambitioner Iværksætterens/virksomhedens behov fordrer specialiserede ydelser Iværksætterens/virksomhedens behov fordrer en kritisk masse, der ikke repræsenteres lokalt (eks. deltagelse i kollektive udviklingsforløb) Involveringen af den specialiserede erhvervsservice foregår ved, at den lokale erhvervsservice retter henvendelse til væksthuset, som så stiller de relevante specialiserede kompetencer til rådighed. Dette sker i praksis i langt de fleste tilfælde ved, at den specialiserede erhvervsservicekonsulent opsøger iværksætteren/virksomheden lokalt, og sammen med den lokale erhvervsservice såfremt det ønskes. Langt de fleste erhvervsserviceforløb resulterer i en henvisning til problemløsning, typisk privat rådgivning. Dette kan ske med tildeling af tilskud til iværksætteren/virksomheden, såfremt sagen opfylder de støtteberettigede kriterier herfor (og de fornødne programrelaterede tilbud er til stede). Erhvervsservicesagen afsluttes med opfølgning overfor iværksætteren/-virksomheden mhp. at afdække resultatet af problemløsningen og evt. nye behov hos iværksætteren/virksomheden. Overordnet kan forløbet grafisk illustreres således: 2

3 Erhvervsservicesystemet i region Midtjylland Virksomheder og iværksættere Virksomheder og iværksættere Lokal erhvervsservice (Erhvervsrådet Herning Ikast/Brande) Lokal erhvervsservice Basal Basal Specialiseret erhvervsservice (Væksthus Midtjylland) Problemløsning (Privat/off. rådgiv.) Specialiseret Specialiseret erhvervsservice (Væksthus Midtjylland) Tilbud i programform Specialiseret Problemløsning (Privat/off. rådgiv.) Tilbud i programform En af forudsætningerne for det enstrengede erhvervsservicesystem er, at iværksættere og virksomheder henvender sig i den lokale erhvervsservice, og at relevante henvises til problemafklaring i væksthuset. Af tekniske årsager det aktuelt ikke muligt at angive antal henvisninger fra den lokale erhvervsservice til Væksthus Midtjylland. Spørgeskemaer om samarbejdet Samarbejdet mellem Væksthuset og lokale erhvervscentre henholdsvis kommuner er evalueret gennem en spørgeskema til henholdsvis kommuner og den lokale erhvervsservice. De samlede besvarelser fremgår af bilag 1. Resumé af besvarelserne: Generelt fra kommunerne: Kommunerne oplever en imødekommenhed fra Væksthuset ved henvendelser og i samarbejdet. Møderne mellem kommunen/erhvervsservicecentre/væksthus i forbindelse med de årlige samarbejdsaftaler og opfølgning er væsentlige. Der er et uudnyttet potentiale i samarbejdet om satsninger i forlængelse af kommunernes erhvervsstrategier. En del kommuner skriver, at de endnu ikke har opdaterede erhvervsstrategier, men vil inddrage Væksthuset i implementeringen af initiativer for vækst-iværksættere og -virksomheder. Der er et udækket informationsbehov om tilbuddene og sammenhængene i det samlede erhvervsservice og fremmesystem. 3

4 Generelt fra den lokale erhvervsservice: Godt samarbejde efterhånden gensidigt godt kendskab til hinanden, procedurerne og arbejdsdelingen. Der er brug for øget kendskab til resultaterne af Væksthusets kontakter med virksomhederne. Det er den lokale erhvervsservice, der skal henvise til Væksthus Midtjylland mange ser frem til det nye CRM-system og ibrugtagningen, som vil medvirke til, at alle kan følge sagen fra start til slut. Der mangler information om relationen mellem Væksthuset og Vækstforum, herunder hvordan flere af initiativerne finansieres af Vækstforum og er underlagt en række formelle regler fra EU og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bedre gensidig information i forbindelse med Væksthusets kontakter til virksomheder. Der er generelt de nødvendige kompetencer blandt væksthusets konsulenter, og det er vigtigt at de fortsat er specialiserede. Stor tilfredshed med, at der udbydes kompetenceudviklingsforløb til erhvervscentre og kommuner. Mulige initiativer på baggrund af besvarelserne: Væksthusinitiativer om særlige satsninger evt. med vækstforumansøgninger med afsæt i en kritisk masse på tværs af et antal kommuner med sammenhæng til lokale politikker og satsninger. Et eksempel kunne være videntunge brancher. Væksthusinitiativer om business angels /kapitalformidling, videntunge erhverv og internationalisering. Kompetenceudviklingsforløb for kommunale erhvervsmedarbejdere i tråd med kompetenceudviklingsforløb for erhvervskonsulenter og rådgivere. Informationsmøder om nye produkter der tilbydes til vækstiværksættere og vækstvirksomheder i alle kommuner via de lokale erhvervsserviceenheder. Et samarbejde om effektmåling i hele systemet. Væksthuset har som et led i 2 vækstforumprogrammer foretaget måling af nøgletal i vejledte virksomheder. Der er fra en række kommuners side interesse for et grundlag for effektvurdering af det samlede erhvervsservicesystem både den lokale og den specialiserede i Væksthuset. Væksthus skal hjælpe virksomheder med at stille de rigtige krav til de private konsulenter og skabe overblik over dem. Øget markedsføring til vækstiværksættere og vækstvirksomheder i hele regionen. Vigtigt at Væksthuset fortsat kommer ud til virksomhederne og den lokale erhvervsservice. Der mangler bedre information om afsluttede forløb. Vigtigt med løbende kompetenceudvikling af væksthusets konsulenter. Fokus på mere strømlinet feedback til den lokale erhvervsservice. Mere tydeliggørelse af snitfladerne mellem nationale, regionale og lokale niveau. Dialog om forslag til nye aktiviteter Væksthuset må gerne tage initiativ til fælles kommunale projekter. Væksthuset må gerne være proaktive i forhold til aktualitet f.eks. indsatser der kan modvirke finanskrisens uheldige virkninger på vækstvirksomheder. Udvikling af særlige kompetencer indenfor vidensservice og lign. 4

5 Ad 3. Effektmåling af Væksthusets er Væksthuset har i forbindelse med 2 vækstforuminitiativer fulgt de vejledte iværksættere og virksomheder på en række nøgletal og sammenlignet med udviklingen i tilsvarende virksomheder. Resultaterne fremgår af Vækstredegørelse 2008 for Væksthus Midtjylland, der blev fremlagt på KKR s møde den 12. november 2008 og formidlet til kommuner og lokale erhvervscentre. Vækstredegørelsen kan ses på og Vækstredegørelsens hovedresultater (hentet fra vækstredegørelsens resumé) Væksthuset når sin målgruppe af virksomheder med vækstambitioner- og potentiale. De vejledte virksomheder performer generelt bedre end regionens SMV er i øvrigt. Dette billede går igen, hvad enten der fokuseres på de vejledte virksomheders omsætning, værditilvækst eller eksport. Den udbudte erhvervsservice i Væksthus Midtjylland rammer hovedmålgruppen, som er virksomheder indenfor industri, videnservice, forretningsservice samt bygge og anlæg. Godt 90 pct. af de vejledte virksomheder falder indenfor disse branchemæssige kategorier. Det er gældende for både gruppen af vejledte virksomheder og VÆKSTmidt deltagere. Væksthus Midtjylland er med til at styrke de vejledte virksomheder i et vækstforløb. De vejledte virksomheder i Væksthus Midtjylland oplever større vækstrater fra det år, hvor de bliver vejledt, til det efterfølgende år, hvilket vil sige fra 2007 til 2008 sammenlignet med en relevant sammenligningsgruppe af øvrige SMV er i region Midtjylland. 3. statusrapport viste, at de vejledte virksomheder var inde i et vækstforløb, inden de opnåede i Væksthuset. Væksthuset er således med til at styrke de vejledte virksomheders vækstforløb. Væksthus Midtjylland har opnået en central rolle i det samlede erhvervsservicesystem og har igangsat aktiviteter på operatøropgaver, f.eks. STARTmidt og VÆKSTmidt, i samarbejdet med relevante aktører og i forhold til at udbyde specialiseret erhvervsservice. Der er muligheder for yderligere at udvikle denne rolle. Væksthus Midtjylland bør sigte mod en større geografisk spredning af de vejledte virksomheder. Væksthuset bør i højere grad få øget kendskabet til dens tilbud i den østlige del af regionen, hvor antallet af er ikke når samme niveau som i den vestlige del af regionen. Dette vil også bidrage til at øge spredningen af VÆKSTmidt programdeltagerne. Den geografiske spredning skal dog stadig begrænses til at dække kommunerne i region Midtjylland. Det bør således også arbejdes på at begrænse antallet af til virksomheder, der er placeret udenfor regionen. Væksthus Midtjylland bør sikre bredere branchemæssig spredning i er. For de vejledte virksomheder er industrivirksomhederne overrepræsenteret. Det kan give anledning til en justering af s- og rådgivningstilbuddene, således at disse retter sig mere mod behovene hos erhvervs- og videnservicevirksomhederne, der har en højere værditilvækst per medarbejder end virksomheder i øvrige brancher. STARTmidt programdeltagerne er dog godt repræsenteret i netop denne branche med 35 pct. af deltagerne, mens andelen af VÆKSTmidt programdeltagere i denne branche er væsentligt lavere med 19 pct. af deltagerne. 5

6 Ad 4. Økonomi Væksthuset er i delvist finansieret via årlige bevilling fra Erhvervs- og Økonomiministeriet. Bevillingen og den tilhørende kontrakt dækker specialiseret erhvervsservice. Derudover er Væksthuset efter udbud operatør på en række regionale (Vækstforum) og nationale programmer, der bl.a. giver mulighed for at tilbyde virksomheder støtte til køb af privat rådgivning. Den aktuelle økonomi i Væksthus Midtjylland er således (med udgangspunkt i regnskabet for 2007, forventet regnskab 2008 og budget 2009). (kr runde ca. tal) 2007 Forventet 2008 Budget 2009 Omsætning heraf: Erhvervsservice EBST Projekt/operatørfunktion mv heraf fra Vækstforum Årets resultat