University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Transkript

1 Udveksling til Bodø, Norge Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Cecilie Kragh Jespersen Tlf. nr Evt. rejsekammerat: Betina Winsig Hansen og Ditte Struwe Bødker Hjem-institution: University College Lillebaelt i Odense Holdnummer: SOA 10 Værts-institution/Universitet: Universitetet i Nordland Praktikplads/Hospital: Nordlands Psykiatriske Sykehus, Akutpost Sør 4. Speciale: Psykiatri Udvekslingsperiode: 29/ /11-11 Jeg valgte at tage på udvekslingsophold, da jeg altid godt har kunnet lide at rejse. Jeg elsker, at komme ud og opleve andre kulturer og se, hvordan tingene hænger sammen andre steder end i Danmark. Derudover har jeg helt inden jeg valgte studie vidst, at jeg ville på en uddannelse med gode muligheder for at komme til udlandet, enten under uddannelsen eller som færdiguddannet. For mig betyder det meget, at jeg har en uddannelse der kan bruges internationalt, da jeg gerne vil udenfor Danmark og arbejde. Til at starte med, valgte jeg Bodø, da de to andre piger jeg rejste med gerne ville der op. Det var ikke et sted jeg selv havde tænkt over, eller muligvis ville have valgt overhovedet, hvis ikke de andre havde snakket om det. Derefter tænkte jeg, at det kunne være spændende, at komme et sted hen, som man normalt ikke ville tage hen. Det ville være utroligt nemt at tage til Spanien, Portugal eller et andet mere eksotisk sted, men Bodø vil for mig aldrig være førstevalget, når man skal nogen steder hen, og derfor synes jeg det kunne være fedt, at prøve noget helt anderledes, end hvad man ellers ville gøre. Da vi valgte at tage til Norge, var der ikke rigtig nogle forberedelser mht. vacciner eller andre medicinske tests. Dog var det vigtigt, at vi inden rejsen havde anskaffet os et blåt sygesikringsbevis, samt have styr på om vores forsikringer dækkede vores ophold i Norge i tilfælde af ulykker eller andre uheldige episoder. Økonomisk havde jeg sparet op, ved at arbejde hårdt hele sommeren. 1

2 Derudover havde jeg opsagt min lejlighed, så jeg ikke sad med to huslejer. Det er dog ikke altid den optimale løsning, da vi kun var af sted i 2½ måned. Men i mit tilfælde var det oplagt. Norge er et dyrt land, så derfor var min opsparing nødvendig. Til selve rejsen, havde vi inden afrejse kigget på internetsider og i bøger omkring ture og områder der skulle opleves under vores ophold. Rent fagligt er Norge på linje med Danmark. Jeg lærte utroligt meget under mit ophold der oppe. Jeg havde hjemmefra medbragt vores studieplan, modulplan og læringsudbytter, for på den måde, at kunne vise præcis hvad jeg skulle lære under mit ophold der oppe. Under et opstartsmøde med min vejleder, vidste jeg ham disse papirer, og vi diskuterede hvordan jeg på den bedste måde kunne få mest ud af min praktik. Vi udviklede en ugeplan med fokus på de forskellige emner læringsudbytterne var kategoriseret indenfor, som jeg så kunne følge. Til at starte med blev jeg dog noget nervøs for, om jeg lærte det jeg skulle, da meget af tiden på min afdeling gik med at sidde og kigge. Da jeg var på en akutafdeling, kunne man ikke altid regne med et jævnt patienthold. Derfor kunne vi nogle uger have 3 patienter og andre 12, hvilket jo i den grad påvirker den mængde arbejde der var. Jeg snakkede med min vejleder om dette, og derfra ændrede det sig sådan, at selvom vi ikke rigtige havde nogle patienter, at tage os af, så fandt han stadig på noget jeg kunne lave og lære af. I Norge har de en anderledes måde at undervise de studerende i praktikken på. I Danmark bliver der lagt utroligt meget vægt på teoretikere og deres teorier, selvom man er ude i en praktisk situation. I Norge går de ikke så meget op i dette, og sygeplejen bliver langt mere praktisk. For mit vedkommende lærte jeg mere på denne måde. Min kontakt til min vejleder, synes jeg selv var rigtig god. Han var en ung mand på 35 år, som jeg snakkede rigtig godt sammen med, og han var god til at høre på mig, hvis der var noget jeg havde problemer med eller bare på generelle spørgsmål. Jeg synes det var rart for en gangs skyld at arbejde sammen med en mandlig sygeplejerske, da de har andre måder at gøre tingene på. Dog var der til at starte med et større kommunikationsproblem. Jeg skulle lige lære at forstå hans norske og han mit danske. Men der gik ikke længe inden vi forstod hinanden. Til at starte med synes jeg det var meget svært, at kommunikere med patienterne. For det første skulle jeg lige lære at forstå det norske. For det andet havde mange af dem en dialekt, der kunne gøre det endnu mere vanskeligt for mig at forstå. For det tredje var flere af patienterne på flere forskellige slags mediciner. Dvs. der var nogle bivirkninger ved nogen, der gjorde, at patienten mumlede og snøvlede. Endnu en ting der kunne vanskeliggøre min forståelse af dem. Dog var 2

3 næsten alle patienter meget forståelige overfor, at jeg ikke altid forstod dem, og de var mere end villige til både at gentage og omformulere sætninger, så jeg kunne forstå dem. Derudover syntes de fleste patienter også, at det var spændende med en dansker på afdelingen. Alt i alt synes jeg selv, at jeg havde en god kontakt med patienterne. Norges kultur er egentlig meget lig den danske. Der er ikke den store forskel, bortset fra, at man i Norge er mere ude i den fri natur og de har flere friluftsaktiviteter end man i Danmark har. Dette, tænker jeg, skyldes den natur de har. Der er en masse rigtig flotte fjelde til klatring og almindelige gåture i fjeldet. Mange nordmænd i Bodø benytter et nærtliggende fjeld kaldet Kaiservarden til en god løbetur. Da vi oplevede dette på vores gåtur derop, blev vi meget overraskede, og jeg synes det er ret sejt lige at tage en lille løbetur op ad fjeldet. For os var det nemlig hårdt nok i sig selv med en gåtur derop. Derudover ligger Bodø ved vandet, hvilket giver byen nogle gode muligheder for sejlture og kajak og kanoture. Selv byen Bodø, er ikke det mest spændende sted. Det er en lille by, og der sker virkelig ikke særlig meget, så man skal være en smule opfindsom. Noget vi jo meget hurtigt blev enormt overraskede over, var de enormt høje priser på madvare i Norge. Dvs. alkohol også var virkelig dyrt, så byturene var få. Det dyreste sted var på en lille bar i Tromsø længere nord på, hvor jeg så et tequilashot til 79 kr. En noget anderledes pris end i lille Danmark. Derudover kostede alt generelt bare meget mere end herhjemme. Især prisen på friske frugter og grøntsager var også høj, da man på disse steder ikke kan dyrke større mængder af frugt og grønt. Derfor er der en enorm transportomkosting der også skal dækkes når man betaler for sine madvarer. F.eks. så koster en almindelig agurk 18 kr. i Norge, mens en økologisk sniger sig op i hele 35 kr. det bliver man en smule forarget over, når man som dansker er vant til at betale 5-8 kr. for en agurk. agurkepriserne! 3

4 U niversity College Lillebæ lt Sygeplejerskeuddannelsen io dense Udsigten over Bodø fra Kaiservarden Selve Norges sundhedsvæsen ligner rigtig meget det danske. Det er betalt over sygesikringen, og alle har lige rettigheder. Noget der dog er meget anderledes fra Danmark er de store afstande. Norge er et noget større land en Danmark, og befolkningen har derfor langt til nærmeste sygehus. En rejse på 4-5 timer er ikke unormal. Det var noget jeg fandt meget interessant og bemærkelsesværdigt. I Danmark bliver der hurtigt et stort postyr, hvis der er mere end en times kørsel til nærmeste sygehus. I Norge arbejder man med helt andre længder. Noget jeg også syntes var bemærkelsesværdigt, var omgangen lægerne og sygeplejerskerne havde med hinanden. I Danmark har jeg fået det indtryk af, at lægerne er meget arrogante og overlegne overfor sygeplejersker, og omgangen med hinanden er så derefter. I Norge skelner man ikke på samme måde mellem læger og sygeplejersker. I personalestuen på denne afdelingen var stemningen utroligt god, en smule løssluppen, og alle snakkede godt sammen uanset position. Det var ikke det samme jeg oplevede i min praktik i Danmark. Som sygeplejerske i Norge er der nogle flere forskellige specielle efteruddannelser end i DK. På den afdeling jeg var, havde de fleste sygeplejersker en efteruddannelse som psykiatrisk sygeplejerske. Jeg synes det er en god måde at uddanne folk på, da man så kan pejle sin uddannelse og karriere i en mere specifik retning. Som nævnt tidligere var der ikke meget liv i Bodø som sådan. Dog var der 10 km uden for centrum et stort universitet, med mere end 6000 studerende. Vi var der ude nogle enkelte gange, og blev faktisk en smule misundelig på de studerende der ude, da det så ud til at være et rigtig godt sted, med godt studieliv. Der blev også afholdt mange arrangementer derude, også for alle internationale studenter. Ulempen var bare, at mange af arrangementerne foregik ude på universitetet på 4

5 tidspunkter, hvor vi var i praktik, og vi havde derfor ikke mulighed for at deltage i dem. At vi ikke gik ude på universitetet isolerede os en smule fra andre unge i Bodø, da vi så ikke havde samme muligheder for at skabe et netværk deroppe. Dog boede vi på et kollegium, med en hel masse andre studerende deroppe. Både norske og alle mulige andre nationaliteter. Igen var der dog en ulempe i, at de fleste der boede der, havde boet der længe og allerede kendte hinanden, og vi skulle kun bo der i 10 uger. De havde alle sammen skabt deres eget fællesskab, og det var rigtig svært at komme ind i, og blive en del af. I praktikken var det dog noget helt andet. Mine kollegaer var utroligt søde og hjælpsomme, og jeg blev inviteret med til diverse arrangementer, der blev afholdt under mit ophold. Generelt synes jeg at nordmændene var enormt gæstfri og meget venlige og søde overfor os som danske studerende. Jeg oplevede ingen uhøflige nordmænd, og alle var altid utroligt hjælpsomme. Efter at have været i Bodø, har jeg fundet ud af, at jeg var glad for jeg ikke tog der op alene. Vi havde en enormt god tur der op, og det var meget pga. at vi var 3 der tog af sted sammen. Jeg ville blive enormt ensom af at skulle være der oppe alene da, som tidligere nævnt, ikke var meget at foretage sig i Bodø. Derudover har det også hjulpet meget på vores økonomi, at vi har været tre om, at betale den utroligt dyre mad i Norge. Dog vil jeg også sige, at jeg aldrig nogensinde ville have været foruden denne oplevelse. Norge er et dejligt land, med en skøn natur og dejlige mennesker, og jeg havde en helt fantastisk oplevelse deroppe. Derudover synes jeg det var et dejligt sted, at arbejde, og mulighederne for job, er i øjeblikket bedre end i Danmark. Jeg kunne godt, når jeg er færdiguddannet, finde på at søge job deroppe for en periode. 5