Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket
|
|
- Gudrun Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket af 12. februar anførte vi, at vi med tilfredshed har noteret, at Greenpeace fik medhold i vores klage af 17. november 2010 fra Natur- og Miljøklagenævnet, der med deres afgørelse af 4. november 2011 ophævede miljøgodkendelse mv. til frit brændselsvalg på Avedøreværket. Og at DONG Energy efterfølgende meddelte, at de på den baggrund helt har opgivet at omstille Avedøre 2 til kulfyring. DONG Energy og Miljøstyrelsen har taget Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse til efterretning, og de mangler i den tidligere VVM-redegørelse, som klagenævnets afgørelse påpeger, vil blive indarbejdet i VVM-redegørelsen for dette projekt, for så vidt at det også er relevant for det reviderede projekt. 2 Vedrørende DONG Energy s ansøgning om at få godkendelse til øget biomasseindfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket er det vores holdning, at vi støtter en omstilling af Avedøre 1 fra kul til biomasse, og at der kan indfyres mere biomasse på et Avedøre 2 med uændret kapacitet. Men vel at mærke kun, hvis der er tale om brug af biomasse, der giver en markant CO2-reduktion og opfylder ambitiøse bæredygtighedskriterier. Vi kan derimod ikke støtte, at Avedøreværkets samlede kapacitet øges med i alt MW - fra 595 til MW på Avedøre 1, fra 100 til 125 MW på biokedlen og fra 805 til 960 MW på Avedøre 2 og den forøgede mængde biomasse, som denne opgradering vil føre til. Det er der 4 grunde til. 1. Øget kapacitet vil yderligere sænke incitamentet for at indhøste varmebesparelser udover de allerede indregnede, som i forvejen burde være mere ambitiøse. Den eksisterende kraftvarme-kapacitet har i årevis været årsagen til, at varmebesparelser i det fjernvarmedækkede Københavnsområde oftest ikke har kunnet betale sig. Med de planlagte skrotninger af noget af denne varmekapacitet (blok 7 på Svanemølleværket og blok 7 på H.C. Ørsted Værket) åbnes der op for muligheden 1 %20til%20indkaldelse%20af%20ideer%20til%20Aved%C3%B8rev%C3%A6rket% pdf D0DE1CC99/136541/ideogforslagAvedrevrket.pdf 1
2 for at indhøste betydelige varmebesparelser især i takt med den planlagte og nødvendige renovering af bygninger i hovedstadsområdet frem for en ensidigt forsyningsfokuseret strategi om blot at erstatte den reducerede manglende - varmekapacitet. 2. Øget kapacitet på det eksisterende Avedøreværk vil reducere incitamenterne for at undersøge, planlægge og etablere bedre alternativer til produktion af varme i Københavnsområdet. Dette gælder ikke mindst geotermisk varme. København er formentligt den eneste storby i verden, der er beliggende ovenpå en stor geotermisk reserve og allerede har et udbygget fjernvarmesystem. Som det nævnes i VVMredegørelsen, så findes der geotermiske reserver i det østlige Danmark, der kan dække % af fjernvarmeproduktionen i hovedstads-området i flere tusind år 3. I følge GEUS skønnes der at være en geotermisk reserve på PJ 4. I Varmeplan Hovedstaden 2 foreslår man i CO2-neutral-scenariet, at der etableres et geotermi-anlæg med en varmekapacitet på 65 MW bl.a. med henvisning til at mindske den stigende afhængighed af biomasse i varmeproduktionen 5. Men der ville kunne satses mere ambitiøst og målrettet - og etableres flere geotermianlæg i Hovedstadsområdet. På et møde hos Københavns Energi om Varmeplan Hovedstaden 2 (2. februar 2011) blev et spørgsmål om, hvorfor man begrænser sig til 65 MW, besvaret med, at det var størrelsen på ét geotermi-anlæg. De MJ/s fjernvarme, som DONG Energy vurderer, at der vil mangle frem til 2030 og som fremføres som argument for kapacitetsforøgelsen, vil alternativt kunne leveres med en kombination af mere ambitiøs satsning på varmebesparelser og geotermisk varme. 3. Øget kapacitet vil betyde et yderligere øget behov for og afhængighed af brug af bæredygtig biomasse. Mængden af bæredygtig biomasse er begrænset og vil blive yderligere begrænset i takt med, at kravene til bæredygtighed skærpes. 4. Øget kapacitet betyder en større miljøbelastning ikke mindst i forhold til Natura 2000-området Vestamager og havet syd for, som ligger klods op af Avedøreværket. Det er yderst relevant for emission og deposition af tungmetaller, da disse belastninger alt andet lige vil stige med øget indfyringskapacitet. I oplægget skrev man: I Natura 2000-området gælder særlige forpligtelser til at beskytte arter og naturtyper, der er grundlaget for udpegningen af det pågældende Nature 2000-område. Et nyt projekt må således ikke medføre negative konsekvenser for arterne og naturtyperne i udpegningsgrundlaget hverken i sig selv eller set i sammenhæng med påvirkninger fra andre eksisterende aktiviteter. I vurderingen af projektets mulige konsekvenser for Natura 2000-området vil der derfor blive lagt 3 VVM-redegørelsens afsnit 4.3.4, side s
3 vægt på kumulative effekter, dvs. konsekvenser af den samlede belastning med eksempelvis kvælstof eller kviksølv. 6 Brændselomlægning på Avedøreværket uden kapacitetsforøgelse Det fremgår af tabel 1, at forbruget af kul på Avedøreværkets blok 1 med scenarie 3 nedbringes fra 15,6 PJ til 1 PJ, at forbruget af naturgas reduceres med godt 5,6 PJ, og at forbruget af biomasse stiger med 28 PJ i forhold til i dag (0-scenariet). Men det fremgår også, at brændselsforbruget på Avedøreværket med realiseringen af de 3 scenarier øges med godt 7,8 PJ fra 30,2 PJ i 0-scenariet til 38,1 i scenarie 3 svarende til en stigning i indfyringskapaciteten på 25,9 %. Hovedparten (82,5 %) af kapacitetsudvidelsen sker med scenarie 1. Hvis DONG Energy som vi har argumenteret for fastholder samme indfyringskapacitet på Avedøreværket som i dag, så kan man alt andet lige spare indfyring af 7,8 PJ biomasse ud af de 28 PJ ekstra biomasse i forhold til i dag. Med andre ord ville en brændselsomlægning med samme reduktion i forbruget af kul og naturgas - men uden den foreslåede kapacitetsudvidelse nedbringe det i forhold til i dag ekstra behov for biomasse fra 28 PJ til 20 PJ. Tabel 1. Brændselsforbrug og brændselsfordeling i de 4 scenarier 7 PJ/år Kul Olie Naturgas Træpiller Halm Biomasse Brændsel i alt O-scenarie 15,64 0,1 7,16 5,16 2,16 7,32 30,22 Scenarie 1 14,65 0,1 2,34 17,11 2,48 19,58 36,68 Scenarie 2 6,87 0,1 2,54 25,10 2,48 27,57 37,08 Scenarie 3 1,07 0,1 1,52 32,43 2,93 35,35 38,05 I vores kommentarer af 12. februar 2012 efterlyste vi, at der blev udarbejdet et scenarie, hvor blok 1 omlægges fra kul til biomasse med uændret kapacitet på det samlede Avedøreværk. Vi finder det særdeles utilfredsstillende, at det med de konstruerede scenarier ikke er muligt at vurdere, hvor meget de miljømæssige konsekvenser kan reduceres, hvis den foreslåede brændselsomlægning skete med en uændret samlet kapacitet på Avedøreværket D0DE1CC99/136541/ideogforslagAvedrevrket.pdf 7 VVM-redegørelsen, side
4 Medindfyring af kulflyveaske i biomasse Vi finder det dybt problematisk, at indfyring af biomasse indebærer medindfyring af store mængder kulflyveaske 5 % i blok 1 og 2,5 % i hovedkedlen på blok 2. Det er helt grotesk, at man ved erstatning af kul med biomasse på Avedøreværket skal være nødt til at medindfyre kulflyveaske med opkoncentrerede mængder af tungmetaller fra kulfyring! Men DONG Energy anfører, at der ikke i dag er egnede tekniske alternativer, som kan sikre, at kedlen ikke korroderer og tilslagger samt modvirker forøget deaktivering af de- NOx-katalysatorerne 8 I VVM-redegørelsen for Brændselsomlægning på Avedøreværket fra oktober 2010 skrev man: Efter brændselsomlægningen, hvor det bliver muligt af fyre 100 % biomasse på både Blok 1 og Blok 2, kan det muligvis lade sig gøre at undgå genindfyring af kulflyveaske. Det skal dog undersøges i praksis, før det kan bekræftes. 9 Blandt mulige alternativer fremhæves især lermineraler med et lavere indhold af kviksølv - som det mest nærliggende alternativ til kulflyveaske. Men DONG Energy henviser til en række tekniske udfordringer med at fremskaffe og anvende lermineraler, som skal afklares, inden det kan afgøres, om lermineraler udgør et reelt alternativt additiv. 10 Det fremgår af ansøgningen, at den årlige mængde kulflyveaske, som skal afbrændes sammen med biomassen stiger fra 15 tons i dag (0-scenariet) til henholdsvis 25, 48 og 66 tons i scenarie 1, 2 og 3. Disse mængder ville være betydeligt mindre, hvis den ansøgte brændselsomlægning af Avedøreværket ikke også omfattede en kapacitetsøgning. Som det fremgår af tabel 2 er tungmetal-indholdet i kulflyveaske 6-11 gange større end i kul. Og fra 12 (Zink) til 1700 (Selen) gange større end i den biomasse, som kulflyveasken skal tilsættes. Tungmetalindholdet i biomasse med 5 % kulflyveaske er således fra 2 (Cadmium og Zink) til 86 (Selen) gange højere end i biomasse. Og som det er illustreret i figur 1 er tungmetalindholdet i biomasse med 5 % kulflyveaske for 9 af tungmetallerne % af, hvad det er i kul men for Cadmium og Zink er indholdet henholdsvis 14 % og 40 % højere end i kul. 8 VVM-redegørelsen, side EB041B44588/115196/Del3VVMredegrelse.pdf, side VVM-redegørelsen, side
5 Tabel 2. Tungmetalindholdet (mg/kg tør) i biomasse, kulflyveaske, biomasse med henholdsvis 5 % og 2,5 % kulflyveaske og i kul 11. Tungmetal mg/kg tør Biomasse Kulflyveaske Biomasse med 5 % kulflyveaske Biomasse med 2,5 % kulflyveaske As 0,2 54 2,89 1,55 5,2 Cd 0,13 2,3 0,24 0,18 0,21 Cr 1, ,67 4,18 10,6 Cu 1,8 75 5,46 3,63 7,5 Ni 0, ,39 2,42 8,3 Pb 0, ,04 1,33 2,8 V 0, ,60 6,46 25,8 Zn ,05 21,53 18,6 Hg 0,0038 0,36 0,02 0,01 0,06 Se 0, ,72 0,87 3,9 Mo 0,4 24 1,58 0,99 2,3 Figur 1 Kul 11 VVM-redegørelsen, side
6 Det fremgår af tabel 3, at der for alle tungmetaller bortset fra kviksølv i scenarie 2 og 3 - er tale om stigende emissioner i forhold til i dag (0-scenariet). Forøgelsen i forhold til i dag er i scenarie 3 fra 3 % (Selen) til 157 % (Zink), hvilket er særdeles problematisk i betragtning af Avedøreværkets placering i en storby og klods op af et Natura 2000-område. Tabel 3. Tungmetaller Biomasse med iblanding af kulflyveaske Forøgelse i.f.t. 0-scenariet Kg/år 0-sce. Sce. 1 Sce. 2 Sce. 3 Sce. 1 Sce. 2 Sce. 3 Cd 1,8 3,4 3,7 4,3 1,89 2,06 2,39 Hg 12,1 13,2 11 9,6 1,09 0,91 0,79 Cr 10,1 15,8 16,5 17,5 1,56 1,63 1,73 Cu 8,2 13,6 14,5 15,9 1,66 1,77 1,94 Ni 12,7 17,8 17,6 18,2 1,40 1,39 1,43 Pb 6, ,7 12,8 1,64 1,75 1,91 V 18,4 24,6 23,8 23,9 1,34 1,29 1,30 As 10 14,3 14,3 14,8 1,43 1,43 1,48 Mo 3,3 5 5,5 5,9 1,52 1,67 1,79 Se 237, ,9 1,12 1,03 0,98 Zn ,4 141,5 165,6 2,24 2,57 3,01 6
7 I vores kommentarer af 12. februar 2012 skrev vi, at det ville det være nyttigt, om man i beregningerne af tungmetal-udslippet ville specificere, hvad der specifikt skyldes den medindfyrede kulflyveaske. Med andre ord beregninger med og uden medindfyring af kulflyveaske. Og endvidere, at en sådan beregning ville give mulighed for at bedømme, hvad et muligt alternativ til tilsætning af kulflyveaske kunne betyde m.h.t. reduktion i udslippet af tungmetaller, og dermed medvirke til yderligere incitament for at finde alternativer til medindfyring af kulflyveaske. DONG Energy skal derfor have ros for, at man har imødekommet dette ønske og lavet en sådan beregning for de 3 scenarier 12, som gengivet som i tabel 4. Tabel 4 Tung- Metaller Med kulflyveaske Uden kulflyveaske Sparet udslip uden flyveaske Kg/år 0-sce. Sce. 1 Sce. 2 Sce. 3 Sce. 1 Sce. 2 Sce. 3 Sce. 1 Sce. 2 Sce. 3 Cd 1,8 3,4 3,7 4,3 2,7 2,7 3 0,7 1 1,3 Hg 12,1 13,2 11 9,6 10,7 6,1 2,9 2,5 4,9 6,7 Cr 10,1 15,8 16,5 17,5 10,2 7,7 6,5 5,6 8,8 11 Cu 8,2 13,6 14,5 15,9 9,2 7,7 7,3 4,4 6,8 8,6 Ni 12,7 17,8 17,6 18, ,4 6,8 10,6 13,8 Pb 6, ,7 12,8 7,5 6,2 5,7 3,5 5,5 7,1 V 18,4 24,6 23,8 23,9 14,1 7,5 2,8 10,5 16,3 21,1 As 10 14,3 14,3 14,8 7,9 4,4 2 6,4 9,9-12,8 Mo 3,3 5 5,5 5,9 3,3 2,6 2,7-1,7-2,9-3,2 Se 237, ,9 192,8 106,3 43,7 72,2 138,7 189,2 Zn ,4 141,5 165,6 102,1 108,6 122,9 21,3 32,9-42,7 12 VVM-redegørelsen, tabel 7.11, side 75. 7
8 Det ses af tabel 4, at tungmetaludslippet i alle scenarierne uden medindfyring af kulflyveaske i forhold til i dag (0-scenariet) for alle tungmetaller undtagen Cadmium og Zink ville indebære et mindre tungmetaludslip. Greenpeace skal opfordre til, at miljømyndigheden overvejer at betinge en godkendelse af projektet af, at DONG Energy finder et langt mindre miljøbelastende alternativ til den forudsatte iblanding af tungmetalbelastet kulflyveaske til biomassen. Bæredygtig biomasse Det er vores krav til biomasse, at produktionen af den opfylder ambitiøse bæredygtighedskriterier og at den giver en markant CO2-reduktion i forhold til det kul, som det primært skal erstatte i en overgangsperiode på kraftvarmeværker 13. I VVM-redegørelsen skriver man om udfordringerne ved biomasse bl.a. 14 : Hvor meget indfyringen af biomasse i stedet for fossile brændsler reducerer det globale CO2-udslip, afhænger for det første af hvilken form for biomasse, der er tale om, og hvordan den producers og transporteres. For det andet afhænger det af, om produktionen af eksempelvis træpiller har konsekvenser for den samlede skovmasse. Planter og træer udgør et stort lager af CO2, der som minimum bør holdes konstant, så atmosfæren ikke tilføres mere CO2. Der er udfordringer ved visse former for biomasse, som hænger sammen med den måde, som biomasseproduktionen foregår på, af sammensætningen af det lokale økosystem og af de konsekvenser, som biomasseproduktionen et sted har for arealanvendelsen et andet sted. Vurdering af biomassens bæredygtighed bør vurderes i det konkrete tilfælde. Det handler om at opstille standarder for bæredygtighed, vurdere lokale biomasseressourcer i et konkret livscyklusperspektiv og handle med de leverandører, som kan dokumentere, at deres biomasse er bæredygtig. Dette kan vi helt tilslutte os, men det er dybt bekymrende, at de indirekte klimaeffekter ved produktion af træpiller både metodisk og konkret stadig er uafklarede.. DONG Energy skriver herom: I forhold til indirekte klimamæssige konsekvenser for arealanvendelsen af øget biomasseforbrug (indirekte arealanvendelse og kulstofbinding) findes der i dag ingen anerkendt metode til at opgøre disse effekter. Og endvidere, at de 13 ity%20issues%20for%20energy.pdf on%202012/er2012.pdf, side VVM-redegørelsen, side
9 indtil en anerkendt metode foreligger, vil tage udgangspunkt i et forsigtighedsprincip baseret på bæredygtighedskriterier baseret på 8 overordnede principper, som skal: Sikre en minimumsreduktion af drivhusgasser sammenlignet med fossile brændsler Undgå reduktion af eksisterende naturlige kulstoflagre Beskytte biodiversiteten Bevare eller forbedre jordkvaliteten Bevare eller forbedre vandkvaliteten Bevare eller forbedre luftkvaliteten Ikke true produktion af mad og vand og lokal brug af biomasse Bidrage til forbedret levestandard, samt medarbejderes og lokalsamfundets velfærd Når DONG Energy skriver, at de vil sikre, at anvendelsen af træpiller som minimum reducerer de direkte drivhusgasemissioner (fremstilling, transport og afbrænding) med 80 % sammenlignet med emissionerne fra et kulfyret kraftværk, så udestår dokumentationen for, at de indirekte drivhusgas-udslip er så marginale, at der faktisk bliver tale om reelle og markante drivhusgas-reduktioner. Det er i den forbindelse særdeles problematisk, at biomasse beregningsmæssigt betragtes som et CO2-neutralt brændsel. Så længe denne praksis ikke er ændret, så må der som minimum klart gøres rede for, hvad de reelle drivhusgasreduktioner er for den konkret anvendte biomasse med indregning af både de direkte og indirekte drivhusudslip. Den manglende reduktion til atmosfæren ved brug af en given biomasse forskellen mellem den beregningsmæssige CO2-neutralitet og det faktiske udslip med direkte og indirekte udslip inkluderet må der kompenseres for med yderligere CO2-reduktioner i såvel DONG Energy s målopfyldelser (halvering af CO2/MWh i 2020 i.f.t og 85 % CO2-neutralitet i el- og varmesektoren i 2040) som i den danske målopfyldelse (40 % hjemlig reduktion af drivhusgasudslippet i 2020 i forhold til 1990). Halm kan betragtes som praktisk talt CO2-neutral, men det gælder ikke for træpiller. Og der er i forhold til regnskabet over udslippet til atmosfæren forskel på, om biomassen er produceret i Danmark, i EU eller andre steder. Indirekte drivhusgas-udslip med brug af dansk produceret biomasse indgår andetsteds i det danske drivhusgas-regnskab, selvom det ikke beregningsteknisk tilskrives afbrændingen af biomassen. Det samme ville gælde for biomasse produceret i EU, såfremt gældende LULUCF-regler ikke omgås. Men indirekte drivhusgas-udslip fra importerede træpiller fra eksempelvis USA og Canada som har valgt at stå udenfor enhver Kyoto-forpligtelse tilføres atmosfæren uden at det indgår i det danske drivhusgas-regnskab. Det er derfor særdeles bekymrende, når DONG 9
10 Energy forventer at øge importen af træpiller fra lande uden for Europa, f.eks. fra det sydøstlige USA. DONG Energy skriver endvidere, at man er i gang med at vurdere, hvordan principperne kan implementeres og hvordan der kan udarbejdes et system, der skal sikre en systematisk vurdering af deres leverandører af træpiller. Der forestår et stort arbejde for DONG Energy og også for de danske energi- og miljømyndigheder - med at dokumentere, at især de store mængder importerede træpiller kan produceres bæredygtigt og give reelle markante CO2-reduktioner. Med venlig hilsen Tarjei Haaland Greenpeace 10
Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket
12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,
Læs mereGreenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereØget biomasseindfyring på Avedøreværket
Virksomheder J.nr. MST-1274-00038 Ref. irbha Den 3. januar 2013 Øget biomasseindfyring på Avedøreværket Sammenfattende redegørelse Januar 2013 Miljøstyrelsen Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54
Læs mere17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.
13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereSKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING
DANSK BETONFORENING BETONREPARATION OG RENOVERING 2016, 2. FEBRUAR SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING - UDBYGNING AF SKÆRBÆKVÆRKET TIL BIOMASSEPRODUCERET FJERNVARME OMSTILLING AF VARMEFORSYNINGEN I TREKANTSOMRÅDET
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereEtablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk
MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereMiljøvurdering. For Øget biomasse-indfyring på Avedøreværket. Del 1 Kommuneplantillæg
Miljøvurdering For Øget biomasse-indfyring på Avedøreværket Del 1 Kommuneplantillæg Offentliggjort som forslag 8. oktober 2012 til 3. december 2013. Endeligt udstedt til Hvidovre kommune den 1. marts 2013.
Læs mereHalmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs meresolvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,
Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereFjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT
Fjernvarme Fyn - i korte træk Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Hvem er Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereMiljøgodkendelse. Brændselsomlægning på Avedøreværket
Miljøgodkendelse Brændselsomlægning på Avedøreværket DONG Energy Power A/S Kraftværksvej 53 Skærbæk 7000 Fredericia Att.: Casper Frost Thorhauge cfrot@dongenergy.dk Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-430-00178
Læs mereNotat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup
Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup Projektforslaget har efter drøftelse i Teknik og Miljøudvalget den 20. december 2011 været sendt i høring hos ejendommene i Haastrup fra
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mereBrændselsomlægning på Avedøreværket:
Brændselsomlægning på Avedøreværket: - Fleksibelt brændselsvalg og øget anvendelse af biomasse - Genindfyring af aske - Medforbrænding af affald Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Del 3 VVM-redegørelse
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereBilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereOdder Kommune Dok. 727-2010-66393 Plan 13.7.2010/CT Sag. 727-209-90049. Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August 2010. side 1
Vindmølleplanlægning Debatoplæg August 2010 side 1 Figur 1 Potentielle vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå streg) Figur 2 Prioriterede vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå
Læs mereOm brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereKLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!
KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereeklarationfor fjernvarme1990-201 14
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Læs mereStrategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.
Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereVision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025
Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereFREMTID I FJERNVARME
FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme
Læs mereDebatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016
Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående Indledning offentlighed Ideer, forslag
Læs mereMiljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET
Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013
Næsbjerg Rousthøje Årre Roust 28 FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag vedr.: Udledning af kølevand fra Vattenfall A/S Fynsværket, Havnegade 120, 5000 Odense C
Indkaldelse af ideer og forslag vedr.: Udledning af kølevand fra Vattenfall A/S Fynsværket, Havnegade 120, 5000 Odense C Indkaldelse af ideer og forslag Udledning af kølevand fra Vattenfall A/S Fynsværket,
Læs mereMiljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.
DONG Energy Kraftværksvej 3 7000 Fredericia Att: Steen Lyngvig Virksomheder J.nr. MST-1272-01480 Ref. Hecla/ripka Den 3. juli 2014 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol for Skærbækværket
Læs mereDansk Træpillekonference 2015
Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBrændselsomlægning på Avedøreværket:
Brændselsomlægning på Avedøreværket: - Fleksibelt brændselsvalg og øget anvendelse af biomasse - Genindfyring af aske - Medforbrænding af affald Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Ikke teknisk resume
Læs mereDebatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Debatoplæg VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Debatoplæg Testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune
Læs mereBaggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs merewww.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.
www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereForsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør
Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse
Læs mereAfgørelsen offentliggøres i anonymiseret form. Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning
Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning Energiklagenævnet modtog ved brev af 6. september 2002 fra Tilsynsrådet fra Nordjyllands Amt kopi
Læs mereKampen om biomasse og affald til forbrænding
til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind
Læs mereWorkshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse
Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag
Indkaldelse af idéer og forslag Øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Januar 2012 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. VVM-reglerne
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereDen fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-
Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen
Læs mereESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereFra klimasnak til handling!
Fra klimasnak til handling! Per Alex Sørensen pas@planenergi.dk DN Mariagerfjord d.24.11.2009 Why is it always me? DN Mariagerfjord d.24.11.2009 Metoden Brændsel: Kul Olie Halm Træ Affald Vind Sol Vandkraft..
Læs merewww.alcon.nu Halmfyr Kedler Skorstene Stokeranlæg
www.alcon.nu Halmfyr Kedler Skorstene Stokeranlæg Om Alcon A/S I 1978 trængte ingeniør Svend Bisgaard Kristensen til at prøve noget nyt. Han købte et skrantende smedeværksted, og da energikrisen samtidig
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereOmlægning af støtten til biogas
N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.
Læs mereEnergistyrelsens afgørelser af 21.december 2004 ophæves og hjemvises.
(CO2-kvoter) Energi E2 A/S af 18. januar 2005 over Energistyrelsen af 21. december 2004 Grundlaget for tildeling af CO2-kvoter til Svanemølleværket (EKN j.nr. 531-10) og H.C. Ørsted Værket (EKN j.nr. 531-)
Læs mere03-03-2014 14/2175 KS: AANN. BHC Miljø ApS Foldager 5 6400 Sønderborg. Påbud efter lov om miljøbeskyttelse 41
03-03-2014 14/2175 KS: AANN BHC Miljø ApS Foldager 5 6400 Sønderborg Påbud efter lov om miljøbeskyttelse 41 Sønderborg Kommune meddeler påbud til BHC Miljø ApS, Foldager 5, matrikel nr. 12d Vollerup, Ulkebøl,
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mere