Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform v/gitte B. Larsen.

Transkript

1 Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft. Reformen indeholder også en særlig erhvervsuddannelse for voksne (euv og som erstatter den hidtidige GVU-ordning), der er rettet mod personer på 25 år og derover. Den giver mulighed for et målrettet uddannelsesforløb, hvor deltagerne opnår kompetence på erhvervsuddannelsesniveau. Uddannelsens sammensætning, længde og indhold er afhængig af personens erfaring fra tidligere arbejde og uddannelse. Sideløbende er der fra 1. januar 2015 igangsat en beskæftigelsesreform med fokus på uddannelse for især kortuddannede. Den giver ledige der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, at starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden. Under hele uddannelsen vil den ledige få højest 80 procent af den maksimale dagpengesats med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats, og den ledige fritages for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under uddannelsesforløbet. Uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Ligeledes rummer reformen en ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse med størst behov, til erstatning for den eksisterende 6-ugers selvvalg. Der henvistes i øvrigt til det udsendte workshopmateriale. Gitte lagde herefter op til drøftelse af de udfordringer og muligheder for euv, der er i både eud- og beskæftigelsesreformen, med udgangspunkt i de udsendte spørgsmål. Hvordan kan undervisningen i euv organiseres med udgangspunkt i den enkelte elevs erfaringer? Hvordan kan realkompetencevurderingen gøres anvendelig til at fastlægge et personligt målrettet uddannelsesforløb? Der er behov med særlige (og ofte udvidede) kompetencer hos de lærere, som skal forestår realkompetencevurderinger. 1

2 Der er et problem at der lejlighedsvis gives for meget merit, så elever ikke i realiteten har grundlag for at kunne klare uddannelsen; der er behov for klarere regler for kompetenceafklaring. Der blev rejst spørgsmål om hvordan der overhovedet sikres ensartede meritter på tværs af skoler? Der er behov for præcisering af hvad der er relevant erhvervserfaring? De faglige udvalg, der har definitionsretten ift. relevant erhvervserfaring, bør præcisere dette. Det nævntes i forlængelse heraf, at der i forbindelse med frisøruddannelsen eksisterer det problem at frisørforbundet (principielt) afviser at anerkende og dermed give merit for elementer fra private frisøruddannelser, selvom elever herfra rent faktisk kan have lært noget meritværdigt. På den anden side blev der peget på at brancheråd kan bidrage med at udarbejde standardiserede meritskemaer, som supplement til skolernes materiale med henblik på ensretning af meritvurdering. Det blev understreget, at der i forlængelse af individuelle meritter ofte vil opstå logistiske problemer - især på mindre skoler, som samtidigt kan resultere i kan resultere i økonomiske udfordringer ved varierende undervisningsbehov. Der blev peget på at individuelt designede forløb på i projektorganiseret undervisning (f.eks. model: en elev =en klasse) i et stort lokale, som en model for undervisningsdifferentiering; konkret har man forsøgt at samkøre hovedforløb 1 og 3 samt h2 og h4. I forhold til samspil mellem euv (og AMU) og beskæftigelsesreformen, blev det fremhævet tilgangen til euv, bygger etablere godt samarbejde mellem skoler og jobcentre; og der er grundlag for at udvikle samspillet mellem forbundets områder ift. opgaven, f.eks. at der også gives adgang til danskuddannelse Et bedre samarbejde mellem skoleformerne på forbundets områder kunne systematiseres (f.eks. regionalt) Det blev nævnt, at i forbindelse med de såkaldte 6-ugers velvalgte uddannelse kan der samkøres forskellige hold for eksempel fra landsdækkende eller regionale positivlister med andre AMUforløb. Det blev desuden fremhævet at det er et problem kun et forløb pr person uagtet forløbets længde, sådan man f.eks. ikke kan kombinere et køkkenhygiejne- og et ergonomikursus. Dette udgør en reel barrierer for den beskæftigelsesrettede uddannelsesindsats. 2

3 hvad betyder nye målgrupper og eventuelle krav til undervisningsdifferentiering i forhold til såvel lærerressourcer som -kompetencer? Der er et udbygget behov for at lærerne rustes til at håndtere nævnte samkøring af hold. Det er en model, som er krævende og udfordrende for lærere og lærerkompetencer. Noget kan afhjælpes ved solid lærererfaring og videreformidling af erfaringer ved kollegial oplæring, sideløbende med anvendelse af materiale, som skal gøre elever selvkørende. Men det er samtidigt nødvendigt med systematisk kompetenceudvikling af lærerne for at kunne løse de nye opgaver med den nødvendige kvalitet. Kontanthjælpsreform udgør også en særlig motivationsudfordring, idet mange, også knap så uddannelsesparate, af økonomiske årsager tvinges til at påbegynde uddannelse. (hvordan?) kan der udvikles Standardiserede hovedforløb for voksne der er mindst 10 % kortere end det tilsvarende hovedforløb for de unge. For især små skoler udgør økonomien en udfordring, når der skal etableres særlige standardiserede forkortede hovedforløb for voksne. GVU lykkedes (når den blev anvendt) fordi en elev kunne indplaceres på eksisterende hold udfordring med nye forløb Med forkortede hovedforløb bliver det en udfordring at fastholde kvaliteten i euv. Det er nødvendigt at der afsættes tilstrækkelig undervisning for at nå de formulerede uddannelsesmål. I forbindelse med forkortede forløb, er det decideret farligt for kvaliteten, hvis forkortelsen opnås ved at voksne bare får 10 % fri. Det blev fremhævet at blanding af unge og voksne ikke nødvendigvis er en ulempe, idet aldersblandede hold også kan være både berigende og understøtte målretning af undervisningsforløb både for unge og voksne. Det kræver dog at (især) antallet af unge er balanceret og de er motiverede 3

4 Bilag Korte fakta om EUV EUV har 3 overordnede målgrupper: Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring Voksne med relevant erhvervserfaring eller med tidligere gennemført uddannelse Voksne uden relevant erhvervsfaring eller forudgående uddannelse Optagelse Adgangskravene for at blive optaget på en erhvervsuddannelse for voksne er de samme som for optagelse på en erhvervsuddannelse for unge. Det vil sige et karaktergennemsnit på mindst 02 eller tilsvarende i både dansk og matematik. Realkompetencevurdering Et uddannelsesforløb tilrettelægges på baggrund af en realkompetencevurdering, der gennemføres i forbindelse med optagelse. Denne vurdering består af en generel vurdering og en individuel vurdering. Den generelle vurdering bygger på faste kriterier for, hvad der vurderes som to års relevant erhvervserfaring i forhold til den pågældende uddannelse. Den bygger også på, hvilken erhvervserfaring og forudgående uddannelse der i øvrigt skal godskrives i erhvervsuddannelsen. Grundlaget for den generelle vurdering er offentligt tilgængeligt for samtlige uddannelser og fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Den individuelle vurdering består af en individuel vurdering af dine tidligere erhvervede kompetencer. Det kan være uddannelse og erhvervserfaring, der ikke fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen og kompetencer, der er tilegnet på andre måder. Den individuelle vurdering afgør, om dit uddannelsesforløb kan afkortes yderligere. Tilrettelæggelse Grundforløbet: - personer på 25 år eller derover, skal ikke gennemføre grundforløbets 1. del. - Det er realkompetencevurderingen, der afgør om og hvor meget af grundforløbets 2. del, der skal gennemføres. - opfyldes kriterierne for mindst to års relevant erhvervserfaring, startes direkte på det standardiserede hovedforløb. Grundforløbets 2. del, som nogle voksne skal gennemføre helt eller delvist, er det samme forløb som for erhvervsuddannelse for unge (eud). Hovedforløbet: De standardiserede hovedforløb for voksne, der svarer til et hovedforløbsniveau, udvikles af de faglige udvalg. Realkompetencevurderingen afgør, om der kan ske en afkortning af forløbet. 4

5 Fagene i de standardiserede hovedforløb fremgår af uddannelsesordningen for de enkelte uddannelser og består af fag fra hovedforløbet for unge og AMU-fag. Standardiserede hovedforløb for voksne De faglige udvalg har til opgave at udvikle de standardiserede hovedforløb for voksne inden for de rammer, der fastsættes af Undervisningsministeriet. De standardiserede hovedforløb for voksne vil fremgå af uddannelsesbekendtgørelserne for de pågældende uddannelser, der bliver offentliggjort i 1. kvartal Hvis de faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb for voksne, tilrettelægger uddannelsesinstitutionen et forløb, der er mindst 10 % kortere end det tilsvarende hovedforløb for de unge. Realkompetencevurdering for fagfolk Realkompetencevurderingen gennemføres som led i optagelsen med udgangspunkt i på forhånd fastlagte kriterier for to års relevant erhvervserfaring og standardgodskrivning. Det er skolerne, der gennemfører selve realkompetencevurderingen under anvendelse af de regler om godskrivning og afkortning, der er fastsat af de faglige udvalg i uddannelsesbekendtgørelsen. De faglige udvalg træffer afgørelse om afkortning af praktikuddannelsen på baggrund af ansøgerens erhvervserfaring, der ikke fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Skolerne foretager den konkrete vurdering i forhold til yderligere afkortning som følge af anden undervisning, der ikke er omfattet af uddannelsesbekendtgørelsen. Korte fakta om elementer i beskæftigelsesreformen: Regional uddannelsespulje på årligt 100 mio. kr. til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Der afsættes en regional uddannelsespulje på samlet 100 mio. kr. årligt, så flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb specifikt inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder. Kommunerne kan med midler fra uddannelsespuljen få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste. Der udarbejdes regionale positivlister for puljen blandt andet med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og i samarbejde med fx VEU-centrene og andre uddannelsesudbydere, jobcentre, a-kasser og brancheorganisationer. Derudover skal de regionale positivlister godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd. Der skal være mulighed for, at den regionale positivliste kan omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Pulje på årligt 150 mio. kr. til at give arbejdsløse med færrest eller forældede kompetencer et reelt uddannelsesløft. Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. årligt, så ledige med størst behov får mulighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært. Puljen giver mulighed for, at ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden. Puljen omfatter ledige, der tilstrækkelig erhvervserfaring til at påbegynde et uddannelsesforløb i spor 1 og spor 2 med skolepraktik på den nye erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Under hele uddannelsen vil den ledige få højest 80 procent af den maksimale dagpengesats med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats, og den ledige fritages for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under uddannelsesforløbet Det er jobcentret, der i dialog med den ledige beslutter, om uddannelsesløftet skal igangsættes, og hvad indholdet skal være. 5

6 Uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse med størst behov. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse afskaffes for ledige med videregående uddannelser. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med en kort videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Retten til seks ugers jobrettet uddannelse opnås fra første ledighedsdag, og ledige kan kun deltage i ét samlet kursusforløb. Såfremt den ledige ønsker at benytte retten til jobrettet uddannelse tidligt i ledighedsforløbet, skal den ledige efter sin cv-samtale i a-kassen til en samtale i jobcentret hurtigst muligt og senest en uge efter den ledige anmoder om det. Her kan jobcentret rådgive og vejlede om valg af uddannelse fra positivlisten. En landsdækkende positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse fastsætter, hvilke kurser det er muligt at få i ordningen. Positivlisten fastlægges med afsæt i de nuværende AMUkurser samt relevante uddannelsestilbud til KVU ere i form af udvalgte kurser på akademiniveau. Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til kurser på positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger. Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to måneders ledighed. For ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse forudsætter det 12 måneders forudgående ledighed, hvis arbejdspladsen skal have tilskuddet. Tilskuddet til virksomheder, som ansætter en ledig som voksenlærling, forhøjes fra 30 kr. til 40 kr. i timen. Tilskudsperioden udvides samtidig for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, så virksomhederne kan få tilskud under hele uddannelsesforløbet. Aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen fastholdes på 25 år, hvilket er i overensstemmelse med aldersgrænsen for den nye erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering sænkes fra de nuværende 50 til 0 procent for dagpengemodtagere. Driftsrefusionen for ordinær uddannelse forbliver op til 50 procent som i dag. En fjernelse af driftsrefusionen for øvrig vejledning og opkvalificering skal medvirke til, at den enkelte kommune i højere grad anvender ordinær uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud og kun bruger øvrige vejledning og opkvalificering, hvis det vurderes at være særligt egnet til at hjælpe den ledige i job. I forlængelse af omlægningen af driftsrefusionen afsættes en pulje på 20 mio. kr. årligt til at understøtte indsatser for ledige med særlige udfordringer. Ledige uden uddannelse tilbydes læse-, skrive og regnekurser af jobcentret, hvis den ledige selv efterspørger det, og en læse-, skrive- og regnetest viser behov for det. Kurset kan bestå af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive og regnekursus i form af et forberedende voksenundervisningstrin (FVU). Ledige under 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, testes altid for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen påpeger problemer, fården unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning. Ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering med henblik på uddannelse og job, hvor de kan få vurderet og få papir på deres uformelle kvalifikationer opnået via erhvervsdeltagelse. Realkompetencevurderingen finansieres af jobcentret og foretages af en ordinær uddannelsesinstitution under enten voksenuddannelses-(vuc), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelses- ( EUD) eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU). 6