PROJEKT UNGDOMSUDDANNELSES-INSTITUTION I FURESØ KOMMUNE

Transkript

1 PROJEKT UNGDOMSUDDANNELSES-INSTITUTION I FURESØ KOMMUNE Baggrund og analyse Januar 2015

2 Baggrund for projektet Vision hvad vil vi? Furesø skal kunne tilbyde attraktive undervisningstilbud til både børn og unge. Et mere varieret uddannelsestilbud kan også bidrage til at tiltrække nye borgere til kommunen. Aftaleparterne er derfor enige om, at der i løbet af foråret 2015 skal udarbejdes en analyse af mulighederne for at etablere en eller flere ungdomsuddannelser i Furesø Budgetaftalen for

3 Formål hvorfor ungdomsuddannelses-institution i Furesø? for, at så mange unge som muligt vælger en ungdomsuddannelse Regeringens mål er, at 95 % af en årgang skal gennemfører en ungdomsuddannelse. I Furesø Kommune nås dette mål, idet 95 % af ungdomsårgangen i 2014 fik en ungdomsuddannelse (kilde: Profilmodel 2014) for, at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden for, at tiltrække nye borgere til kommunen for, at kunne tilbyde de unge en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl for, at bidrage generelt til udviklingen af erhvervsuddannelses området for, at imødekomme manglen på faguddannet arbejdskraft

4 Ungdomsledighed i Furesø Den samlede bruttoledighed for unge under 30 år i Furesø Kommune dvs. fordelt på alle ydelser udgør for de: Bruttoledige År Bruttoledige august 2015 Bruttoledigheds-procent august 2015 Udvikling i antal bruttoledige, pct Furesø årige 35 1,9-30, årige 51 7,6-3,8 Landsplan årige ,8-6, årige ,6-0,3 Når de unge fylder 18 år og modtager uddannelseshjælp inddeles de i Ungeenheden i flg. grupper: Åbenlyse uddannelsesparate: Er parate til at starte i ordinær uddannelse hurtigst muligt og gennemføre denne. Starter oftest på en erhvervsuddannelse eller på VUC, men også i nogen omfang på en gymnasial uddannelse Uddannelsesparate: Kan starte i ordinær uddannelse indenfor 1 år og gennemføre denne. Primære tilbud er virksomhedsrettede forløb, brobygning og øvrige uddannelsesmodnende forløb, som fx produktionsskole. Denne gruppe er den største og stater oftest på en erhvervsuddannelse. Aktivitetsparate: Det er unge der ikke kan starte i uddannelse indenfor et år. Målgruppen er kendetegnet ved massive og komplekse problemstillinger såsom psykiske diagnoser, misbrug, kriminalitet med mere.

5 Mulige ungdomsuddannelser Gymnasiale uddannelser Det almene gymnasie - STX Handelsgymnasiet - HHX Teknisk gymnasie - HTX HF Erhvervsuddannelser Erhvervsskole - EUD og EUX Fire fagretninger - hver med forskellige fag under : 1) Omsorg, sundhed og pædagogik: 2) Kontor, handel og forretningsservice; 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser; 4)Teknologi, byggeri og transport. Særligt tilrettelagte uddannelser Erhvervsgrunduddannelser - KUU/EGU Produktionsskole

6 Uddannelsesvalg - Fordeling af 9. klasses eleverne i 2014 (i alt 506 elever) Kilde: UU Sjælsø

7 Uddannelsesvalg - Fordeling af 10. klasses eleverne i i alt 318 elever Kilde: UU Sjælsø

8 Elevoptag på de enkelte uddannelser antal Furesø-borgere optaget i 2014 Kilde: UVMs Databank

9 Gymnasial uddannelse - Alment gymnasium Kort beskrivelse Det almene gymnasium giver ny viden inden for en bred vifte af fag, der kommer fra de tre videnskabsområder: humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Elevgrundlag I 2014 startede 232 elever med bopæl i Furesø Kommune på det almene gymnasie efter 9. klasse, hvilket svarer til ca. 46% af årgangen. I alt påbegyndte 376 Furesø-borgere en STX-uddannelse i 2014, efter fx 10. klasse, udlandsophold etc. Modelberegninger fra Ministeriets databank viser, at i gennemførte ca. 84% af de optagede elever på det almene gymnasie, som var bosat i Furesø Kommune, deres uddannelse. (Kilde: Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestilling) Udfordringer/overvejelser Der findes allerede et privat alment gymnasium Marie Kruses Skole. Det bør derfor overvejes, om der er behov for yderligere et alment gymnasium og om der vil være et elevgrundlag I 2014 valgte ca. ¼ af eleverne med bopæl i Furesø kommune Marie Kruses Gymnasium, ¼ Gladsaxe Gymnasium, ¼ Borupgaard Gymnasium og ¼ Birkerød Gymnasium. Man må forvente, at en del elever stadig vil vælge de eksisterende gymnasier i omegnskommunerne, og at man derfor skal kunne arbejde med relativt små årgange på et gymnasie i kommunen. Der bør være ca. 5-6 spor pr. årgang for at alment gymnasium er bæredygtigt. Et alment gymnasie vil være i direkte konkurrence med Marie Kruse skole, hvilket også bør overvejes Fordele/muligheder Der er et elevgrundlag ift. et alment gymnasium Man imødekommer et politisk ønske om et alment gymnasie i kommunen Man sikrer, at et stort antal unge går på en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl Evt. mulighed for at indgå i et samarbejde med Marie Kruse

10 Gymnasial uddannelse - Handelsgymnasium Kort beskrivelse I handelsgymnasiet undervises der i såvel almene fag og sprogfag som i fag, der handler om virksomheders økonomi, afsætningsmuligheder og retslige forhold. Elevgrundlag I 2014 startede 33 elever med bopæl i Furesø Kommune på handelsgymnasiet efter 9. klasse, hvilket svarer til ca. 6,5 % af årgangen. I alt påbegyndte 71 Furesø-borgere en HHX-uddannelse i 2014, efter fx 10. klasse, udlandsophold etc. (Kilde: Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestillings Databank) Udfordringer/overvejelser Der er et relativt lille elevgrundlag Der er veletablerede handelsgymnasier i både Ballerup og Lyngby samt Niels Brock i København, som i dag aftager størstedelen af Furesø-eleverne Fordele/muligheder Man imødekommer et politisk ønske om et alment gymnasie i kommunen Man sikrer, at et væsentligt antal unge går på en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl

11 Gymnasial uddannelse - Teknisk skole Kort beskrivelse På det tekniske gymnasium undervises der i såvel almene fag som i fag, der handler om teknik, teknologi og kommunikation og it. Elevgrundlag I 2014 startede 36 elever med bopæl i Furesø Kommune på teknisk skole efter 9. klasse, hvilket svarer til ca. 7 % af årgangen. I alt påbegyndte 50 Furesø-borgere en HTX-uddannelse i 2014, efter fx 10. klasse, udlandsophold etc. (Kilde: Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestillings Databank) Udfordringer/overvejelser Der er et relativt lille elevgrundlag Der er veletablerede tekniske skoler i både Ballerup, Hillerød og Lyngby, som i dag aftager størstedelen af Furesø-eleverne Fordele/muligheder Man imødekommer et politisk ønske om et alment gymnasie i kommunen Man sikrer, at antal unge går på en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl

12 Gymnasial uddannelse - HF Kort beskrivelse Hf er en almendannende og studieforberedende uddannelse på to år, der giver eleverne ny viden inden for flere fagområder. HF retter sig primært mod unge eller voksne, der ikke kommer direkte fra 9. klasse. Elevgrundlag I 2014 startede 0 elever med bopæl i Furesø Kommune på HF efter 9. klasse. I alt påbegyndte 45 Furesø-borgere en HF-uddannelse i 2014, efter fx 10. klasse (41 elever), udlandsophold etc. (Kilde: Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestillings Databank) Udfordringer/overvejelser Der er et meget lille elevgrundlag Man målretter primært uddannelsen til de lidt ældre unge Der findes i forvejen HF-uddannelser i bl.a. Herlev og Lyngby Fordele/muligheder Man imødekommer et politisk ønske om et alment gymnasie i kommunen Man sikrer, at et lille antal unge går på en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl

13 Erhvervsuddannelser EUD/EUX Kort beskrivelse En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik. Uddannelse er bygget op om fire grundforløb og et hovedforløb inde for følgende kategorier: 1) Omsorg, sundhed og pædagogik: 2) Kontor, handel og forretningsservice; 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser; 4)Teknologi, byggeri og transport EUX kombinerer erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen. Det er ikke alle uddannelsesretninger der kan tages som EUX. Der findes flere store erhvervsuddannelses-institutioner i regionen, herunder Technical Education Copenhagen (TEC), Erhvervsskolen Nordsjælland, K Nord, SOPU, CPH West, Sosu C og Københavns Tekniske skole. De aftager stort set alle elever i regionen, og har mange veletablerede studieretninger og praktikordninger. I Region Hovedstaden er der eksempler på, at lokale filialer af grundforløb får flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse. Elevgrundlag I 2014 startede 84 elever med bopæl i Furesø Kommune på erhvervsuddannelse efter 9. klasse, hvilket svare til ca. 10 % af årgangen. I alt påbegyndte 190 Furesø-borgere en erhvervsuddannelse i 2014, efter fx 10. klasse, udlandsophold etc. Der er ikke nogle specifikke opgørelser over fordelingen mellem EUD /EUX (Kilde: Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestillings Databank) Regeringens mål er, at mindst 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i I 2012 tog 6 % af de unge Furesø-borgere, der havde færdiggjort en STX, efterfølgende en erhvervsuddannelse. Fuldførelsesprocenten (modelberegnet) for elever bosat i Furesø var i periode i gennemsnit 75% for Grundforløb og 81% for Hovedforløb.

14 Erhvervsuddannelser EUD/EUX Udfordringer/overvejelser Elevgrundlaget i Furesø kommune er ikke meget stort det er derfor relevant at overveje en uddannelsesretning der kan tiltrække elever fra hele regionen. Etableringen af en erhvervsuddannelse med både Grundforløb og Hovedforløb kræver, at der vil være praktikpladser til eleverne gerne inden for kommunegrænsen. Det vil sige et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv og aftaler om praktikpladser EUX en kræver undervisning på en HTX-uddannelse sideløbende Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gennemfører ultimo 2015-primo 2016 en udbudsrunde, hvor der kan ansøges om at udbyde erhvervsuddannelser og praktikcentre. Det betyder, at der skal træffes en beslutning hurtigt, hvis Furesø Kommune skal være med i ansøgningsrunden. Fordele/muligheder Et samarbejde med en eksisterende erhvervsskole omkring en filial i Furesø kommune med egen grundforløb og evt. fagretninger. Vælge en fagretning der giver mening for kommunen og de unge Forbedre mulighederne for at imødekommen regerings mål om flere unge der gennemfører en erhvervsuddannelse Bidrage generelt til udviklingen af erhvervsuddannelsesområdet Imødekomme manglen på faguddannet arbejdskraft Imødekomme ønsket om en gymnasial uddannelse i kraft af EUX

15 Erhvervsuddannelser EUD/EUX Mulighed: Filial af eksisterende erhvervsuddannelse 1 Technical Education Copenhagen (TEC) Organisering: Technical Education Copenhagen er hovedstadens største erhvervsskole. TEC er organiseret med en bestyrelse samt en direktion. Direktør Lone Hansen, Telefon , lh@tec.dk. Filialer: Frederiksberg, Ballerup, Søborg, Lyngby og Hvidovre Uddannelser inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport med følgende fagretninger: Automatik og procesuddannelsen; Bygningsmaler; Chauffør; Cykel- og motorcykelmekaniker; Data og kommunikation; Elektriker; Elektronik-fagtekniker; Finmekaniker; Flymekaniker; Karrosserismed; Lager- og terminaluddannelsen; Lastvognsmekaniker; Lufthavnsuddannelsen; Ortopædist; Personvognsmekaniker; Serviceassistent; Skiltetekniker; Smed; Tømrer; VVS og energi Eventuelle muligheder for Furesø: Etablering af Grundforløb og/eller hovedforløb som fx: Data- og kommunikationsuddannelsen, mediegrafiker, grafisk tekniker, web-integrator, digital media, skiltetekniker, fotograf, film- og tv-produktionsuddannelsen. Uddannelsen udbydes også på Københavns Tekniske Skole.

16 Erhvervsuddannelser EUD/EUX Mulighed: Filial af eksisterende erhvervsuddannelse 2 Erhvervsskolen Nordsjælland (ESNORD) Organisering: ESNORD er et uddannelsescenter med flere afdelinger i Nordsjælland, der tilbyder en bred vifte af uddannelser. ESNORD er organiseret med en bestyrelse samt en direktion. Direktør Inge Prip, inp@esnord.dk. Filialer: Hillerød, Frederiksværk og Helsingør. Uddannelser inden for alle fire hovedområder: Bager og konditor; Bådebygger/sejlmager; Elektriker; Ernæringsassistent, Gastronom; Industrioperatør; Industritekniker; Maler; Mekaniker; Murer; Redder; Serviceassistent, Snedker, Smed; Tømrer, Teknisk designer; VVS energispecialist Eventuelle muligheder for Furesø; Etablering af Grundforløb og/eller hovedforløb som fx: Grøn innovation: Anlægsgartner, produktionsgartner, væksthusgartner, skov- og naturtekniker, anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. Uddannelsen udbydes også på Roskilde Tekniske Skole, Tilgang til uddannelsen i Region Hovedstaden se bilag Kampagne: Data- og kommunikationsuddannelsen, mediegrafiker, grafisk tekniker, webintegrator, digital media, skiltetekniker, fotograf, film- og tv-produktionsuddannelsen. Uddannelse udbydes også på Københavns Tekniske Skole.

17 Erhvervsuddannelser EUD/EUX Mulighed: Filial af eksisterende erhvervsuddannelse 3 SOPU - Hillerød Organisering: SOPU er en erhvervsskole inden for hovedområderne sundhed, omsorg og pædagogik. med i Hillerød og København. SOPU er organiseret med en bestyrelse samt en direktion. Direktør Inger Margrethe Jensen, ije@sopu.dk Filialer: Hillerød og København Uddannelser inden for hovedområde sundhed, omsorg og pædagogik: Grundforløb Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (social- og sundhedshjælper) Social- og sundhedsuddannelsen, trin 2 (social- og sundhedsassistent) Pædagogisk assistentuddannelse Eventuelle muligheder for Furesø; Etablering af Grundforløb og/eller hovedforløb

18 Særligt tilrettelagt uddannelse Produktionsskole I Kort beskrivelse Produktionsskole er for unge under 25 år, der har brug for en afklaring af interesser og evner, inden de vælger uddannelse eller job. Et produktionsskoleophold er ikke formelt kompetencegivende. Vægten er lagt på praktisk arbejde kombineret med skolefag efter behov. For at starte på en Produktionsskole skal man målgruppevurderes af en UU Vejleder. Etablering og organisering Produktionsskoler etableres ud fra et princip om lokal forankring og på initiativ fra en kommune, og er organiseret som selvstændige institutioner med egne vedtægter og egen bestyrelse, som sædvanligvis indeholder repræsentanter fra kommunen og fra andre uddannelsesinstitutioner. Staten yder tilskud til skolernes undervisning, administration og bygninger med taxametertilskud. Målgruppen for produktionsskoler i to hovedkategorier: 1) unge, som er motiveret af praktisk anlagt værkstedsbaseret undervisning, som er rettet mod erhvervsgrunduddannelserne. Ikke en entydig gruppen, men dog ofte unge hvis selvværd om det boglige er meget lille eller helt væk, og er unge der har være kendt i de offentlige fra tidligere indsatser i skoler og/eller på det sociale område. Hovedperspektivet i denne målgruppe er en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. 2) unge, som på mange måder er resursestærke, men uafklarede med hensyn til uddannelse. De kan have et uudnyttet bogligt materiale, men af forskellige årsager have tabt interesse og motivation i grundskolen. De søger ofte de skoler der tilbyder medieværksteder, drama, gøgler og andre typer at tilbud i en mere projektgørende selvrealiserende profil. Et fremtidsperspektiv i denne målgruppe kan godt være hf eller lignende ungdomsuddannelse. (Kilde: Produktionsskoleforeningen)

19 Særligt tilrettelagt uddannelse Produktionsskole II Elevgrundlag I 2015 har 80 elever (til d.d.) med bopæl i Furesø Kommune været på produktionsskole. Langt de fleste går på Produktionsskolen i Ballerup/Herlevs Produktionshøjskole (29), og ellers aftager hhv. Den Økologiske Produktionsskole, Medieskolen i Lyngby og Produktionsskolen i Frederikssund en del elever fra Furesø Kommune (Kilde: UU Sjælsø) Udfordringer/overvejelser Der er et relativt godt elevgrundlag Vigtigt at kvalificere profil og værkstedstilbud, der er relevante at etablere, så man kan tiltrække yderligere elever fra andre kommuner Der er bl.a. produktionsskoler i både Ballerup, Frederikssund, Frederiksværk og Lyngby og København. I Lyngby er det en såkaldt medieskole, hvor der er fokus på fag som film, foto, produktion etc. Fordele/muligheder Man vil kunne hjælpe de svageste elever på vej mod en uddannelse ved at kunne tilbyde et produktionsskole-ophold tæt på deres bopæl. En del produktionsskoler tilbyder ofte også en Kordineret Ungdomsuddannelse (KUU), hvilket også kunne være en mulighed i Furesø En stor del af de elever der d.d. har afsluttet deres produktionsskole er startet på en erhvervsuddannelse.

20 Særligt tilrettelagt uddannelse - Erhvervsgrunduddannelser (KUU) Kort beskrivelse KUU Den Koordinerede Ungdomsuddannelse er blev introduceret i 2015, og forventes at erstatte EGU. En KUU er målrettet de unge, der er færdig med 9. eller 10. klasse, men som ikke har forudsætninger for at begynde på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Med en KUU-uddannelse bliver man erhvervsassistent, som giver grundlag for at søge job, eller forudsætninger for at søge ind på en ungdomsuddannelse. UU henviser de unge, og i dag henvises Furesø-borgere primært til KUU Nordsjælland Vest (Produktionsskolen i Frederikssund, Frederiksværk, Helsinge), der tilbyder uddannelser inden for fem erhvervstemaer: 1)Byg og bolig; 2) Innovation og produktudvikling; 3) Kommunikation og medier, 4) Service og transport; 5) Turisme, kultur og fritid Elevgrundlag KUU blev først etableret i 2015, men inden da har tilgangen til EGU og STU været lille. Generelt set ca. under 5 elever pr. årgang fra Furesø kommune. Udfordringer/overvejelser Der er et meget lille elevgrundlag En KUU er sjældent en uddannelsesform der udbydes alene selve undervisningen foregår ofte på en produktionsskole Fordele/muligheder KUU er en god mulighed for de unge der ikke er afklarede ift. uddannelsesvalg, samt de unge der bliver visiteret fra jobcenteret/uu Sjælsø. En KUU kan udbydes på en produktionsskole Større sandsynlighed for, at de unge gennemfører en uddannelse, hvis den ligger tættere på

21 Opsummering af udvalgte muligheder Udfordringer/ overvejelser Fordele/ muligheder Mulighed for samarbejde Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Særlig tilrettelagt uddannelse STX HHX HTX EDU/EUX PRODUKTIONS- SKOLE INKL. KUU -Marie Kruse -Måske kun elever pr. årgang - Overkapacitet i Regionen mht. gymnasiekapacitet -Imødekommer politisk ønske -Ungdomsuddannelse tæt på de unges bopæl Mulighed med Marie Kruse -Handelsgymnasier i bl.a. Ballerup og Lyngby samt Niels Brock -Relativt lille elevgrundlag -Produktionsskoler i flere omegns-komm. - Kræver praktikpladser -Imødekommer politisk ønske -Ungdomsuddannelse tæt på de unges bopæl -Tekniske skoler i bl.a. Ballerup og Lyngby -Imødekommer politisk ønske -Ungdomsuddannelse tæt på de unges bopæl -Der skal tiltrækkes elever fra hele regionen -Kræver praktik-pladser -Imødekomme manglen på fagudd. arbejdskraft -Imødekomme ønsket om gymnasial udd. i kraft af EUX -Fagretninger der passer til kommunen - - Mulighed med ESNORD eller TEC Copenhagen Elevgrundlag Ja Lille Lille Ja med rette profil Lille -Bedre hjælp til de svageste unge -Fokus på at få alle i uddannelse -Mulighed for kombination af Prod. skole og KUU evt. med film/medie fokus - Særligt relevant ift. sårbare unge Nej Nej Nej Ja Ja

22 Mulig fysisk placering Kortet viser seks stationsnære lokaliserings-muligheder. En syvende mulighed er Filmstationen i Sydlejren. Den er ikke stationsnær, men kunne være en mulighed for ungdomsuddannelsesinstitutioner, der knytter sig til filmproduktion. En stationsnær lokation bør dog prioriteres. 1)Bybækskolen 2)Farum kulturhus 3)Frederiksborgvej (rådhusgrunden) 4)Ny Vestergårdsvej (Widex) 5)Værløse station (parkeringspladsen) 6)Kollekollevej (spejdergrundene) 7)(Filmstationen)

23 Overordnede projektfaser og hovedmilepæle 4. kvartal /10: Møde i projektforum 3/11 og 19/11: Styregruppemøde Fase 1 analyse og afdækningsfase Fase 2 forfølgelse af specifikke spor og forhandling af aftalegrundlag med specifikke uddannelsesinst itutioner Fase 3 forfølgelse af specifikke spor etablering af fysiske lokaler Indvielse af nyt/nye ungdomsud dannelser

24 Hvad skal vi holde os for øje Ikke alle de ønskede mål kan imødekommes af de forskellige former for ungdomsuddannelser En prioritering af målene er nødvendig for at kunne vælge den/de rigtige ungdomsuddannelse(r) Vi skal se på en uddannelsesinstitution, der er både fagligt og økonomisk bæredygtig Set ud fra elevgrundlaget bør institutionen også, uanset type, dels kunne opsuge Furesøs unge, dels være tiltrækkende for unge fra nabokommunerne At ungdomsuddannelsesinstitutionen placeres tæt på offentlig transport, gerne en stationsnær lokation hvis vi også skal tiltrække unge fra andre dele af regionen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gennemfører ultimo 2015-primo 2016 en udbudsrunde, hvor der skal ansøges om at udbyde erhvervsuddannelser og praktikcentre. Det betyder, at der skal træffes en beslutning relativt hurtigt, hvis vi skal med i en ansøgning om udbud af erhvervsuddannelser