Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse

Transkript

1 Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse Finn Diderichsen MD PhD Afdelingen for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1

2 Middellevetid Australia Denmark Norway Estonia Sweden Russia Dias 2 Department of Public Health, UCPH

3 Dødsårsager Døde per

4 Voksende ulighed i middellevetid for 30-årige efter uddannelse. Kvartiler Mænd Kilde:Brønnum-Hansen & Baadsgaard. BMC Public Health 2012;12:994 År År År År Differens kvartil kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Dias 4

5 Større ulighed efter indkomst er både årsag til og effekt af sygdom. Mænd År År År Differens kvartil kvartil 2. kvartil kvartil 4. kvartil Dias 5

6 Kønsulighed i middellevetid opdelt på indkomst- og uddannelses-kvartiler 8,0 8,0 7,0 7,0 6,0 6,0 5,0 5,0 4,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Indkomst kvartiler ,0 2,0 1,0 0,0 Udannelses kvartiler kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Dias 6

7 17 european countries: Income inequality (Gini) and educational inequality in mortality (per ). Excess mortality Low vs. High education Euro GBD SE CZ HU ES LI PO SE DK NO FI NL AU FR SW SP IT UK Gini coefficient (Eurostat) Dias 7

8 De som dør i dag voksede op i et andet Danmark Indkomstfordeling (Gini) Danmark Kilde Viby-Mogensen ,6 0,55 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0, Dias 8

9 De udenlands fødte er ikke en del af forklaringen. Dødelighed Kilde: Nørredam et al: BMC Publ Health 2012;12:757 Oprindelsesland Mænd Kvinder Asien 0,35* 0,40* Østeuropa 0,47* 0,62 Tidl. Jugoslavien 0,50 0,58 Irak 0,27* 0,45 Mellemøsten 0,45* 0,36* Nordafrika 0,31* 0,30* Sydlige Afrika 1,12 0,83 Alle indvandrere 0,44* 0,43* Dansk født 1 (ref.) 1 (ref.) Dias 9 * P<0,001

10 De fleste dødsårsager har samme gradient år Sverige. Erikson & Thorsander EuJPH 2008;18: Mænd Kvinder Dias 10

11 Dødsårsager som skaber ulighed mellem 1. og 4. kvartil. Danmark Aldersstand-. Døde Kilde: K.Juel NIPH Mænd Kvinder 500 Injuries Other diseases Respiratory Cardiovasc Cancer Dias 11

12 Ulighed i kroniske sygdomme (OR med mellemlang videregående uddannelse=1. Sundhedsprofil Department of Public Health, UCPH 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Diabetes Rygsygdom KOL Langv psyk. Allergi Hjertekrampe Slidgigt 0 Grundskole Kort udd. Mellem videreg. Lang videreg. Dias 12

13 Ulighed i multisygdom. Andel (%) med 3 eller flere langvarige sygdomme. Sundhedsprofil Region Hovedstaden. Lang videregående Mellem videregående Kort videregående Kort uddannelse Grundskole Dias 13

14 Af 1000 unge på 16 år dør 15 inden de bliver 40 år. Af dem som ikke får mere end grundskole dør 25 inden de er 40 Af dem som får en lang videregående uddannelse dør 5 Få dødsfald - men toppen af et meget ulige fordelt isbjerg Dias 14

15 Voldsom stigning i andel unge år som rapporterer søvnbesvær Department of Public Health, UCPH

16 Social ulighed i unges psykiske helbred Stor ulighed i forekomst af langvarige psykiske problemer blandt unge år Kilde: Sundhedsprofil 2013 Dias 16

17 Andel (%) med meget generende smerter de sidste 14 dage år. Sundhedsprofil Department of Public Health, UCPH Grundskole Kort videregående Lang videregående Dias 17

18 18 Sygdomsbyrdens største diagnoser. Daly per GBD 2010 Kilde: 1 Lænderygsmerter 2 Iskæmisk 3 KOL 4 Lungekræft 5 Slagtilfælde 6 Depression 7 Faldulykker 8 Diabetes mellitus 9 Alkoholisme 11 Colorektal kræft Alzheimers 14 Trafikulykker 15 Brystkræft 16 Selvmord Department of Public Health, UCPH År tabt i for tidlig død (YLL) År tabt i nedsat funktionsev ne (YLD) Per

19 19 Få årsager dominerer sygdomsbyrden Department of Public Health, UCPH

20 Risikofaktorernes sygdomsbyrde DALY per GBD Tobaksrygning Usund kost Forhøjet blodtryk Overvægt Fysisk inaktivitet Alkohol Forhøjet fasteglukose Forhøjet kolesterol Arbejdsmiljø Luftforureninger Illegale stoffer SE DK Department of Public Health, UCPH

21 Department of Public Health, UCPH 21

22 Andel (procent) med forskellige arbejdsmiljøproblemer 2005.Kilde NFA Ufaglært Faglært Funktionær Ledende funktionær Tunge løft Træk og skub Gentagne bevæg Lav indflydelse Små udviklingsmuligheder Emotionelle krav Ofte arbejde hurtigt Dias 22

23 Voksende diskrepans mellem helbred og arbejdskrav? Helbred Gennemsnit (%) Ulighed (SII) Dårligt selvvurderet helbred 6,2 5,1 12,0 15,3 Langvarig begrænsning pga. sygdom 4,6 6,2 5,6 11,2 Søvnbesvær 10,1 18,3 5,2 8,7 Træthed 10,4 30,0-2,3 2,1 Arbejdsmiljø Ofte tunge løft 28,7 30,9 36,2 45,9 Ofte forvredne arbejdsstillinger 28,7 31,2 27,7 30,5 Kan ofte ikke nå alle arbejdsopgaver 18,8 29,0-16,9-17,5 Ringe indflydelse over arbejdet 13,9 14,4 27,4 14,9 Dias 23

24 Risikofaktorer forstærker hinandens effekt Conroy et al: EHJ 2003;24:987 Department of Public Health, UCPH 24

25 25 Der er mange steder i årsagskæden hvor man kan gribe ind Department of Public Health, UCPH

26 26 Fire grader af omkostningseffektivitet Department of Public Health, UCPH Omkostningsbesparende Meget omkostningseffektiv Omkostningseffektiv Ikke omkostningseffektiv Udgifter mindre en besparelser DKK per forebygget DALY DKK per forebyg. DALY > DKK per forebygget DALY

27 27 Hvad giver mest sundhed for pengene? (1) Department of Public Health, UCPH

28 28 Hvad giver nest sundhed for pengene?(2) Department of Public Health, UCPH

29 29 Hvad får vi ud af forebyggelsen? Eksempler fra Københavns kommune: Department of Public Health, UCPH

30 Forebyggelse kan reducere omkostninger til sundhedsydelser: To eksempler fra Københavns Kommune: Tobak og iskæmisk hjertesygdom (IHD) Reduktion i meromkostninger til sundhedsydelser i 2028 opgjort i 1000 nutids kr. Rygerprævalens reduceret til 4% Ydelse Mænd Kvinder Kommune Region Lægemidler (region, kommune, patient) I alt (i nutids kr.) Tobak og kronisk obstrutiv lungesygdom (KOL) Reduktion i meromkostninger til sundhedsydelser i 2028 opgjort i 1000 nutids kr. Rygerprævalens reduceret til 4% Ydelse Mænd Kvinder Kommune Region Lægemidler (region, kommune, patient) I alt (i nutids kr.) Department of Public Health, UCPH 30

31 To perspektiver: Ulighed i risiko for at blive syg og Ulighed i konsekvenser af at være syg Dias 31

32 Andel (%) kontanthjælpsmodtagere som er i behandling for psykisk lidelse er fordoblet Der er er stadig 20% i alderen år som står udenfor arbejdsstyrken og det bliver en gradvis sygere gruppe absolut og i relation til de beskæftigede Dias 32

33 Procent andel som er nervøs eller stresset. Sundhedsprofil Beskæftiget 10,1 11,0 Arbejdsløs 24,4 17,0 Kontanthjælp mm 26,3 43,0 Førtidspension 31,1 29,4 Dias 33

34 Et eksempel på ulighed i behandlingens resultat Ulighed mellem kort vs. mellem/lang uddannelse i kræftoverlevelse Dalton et al : Eur.J.Cancer 2008;44: års overlevelse for kort uddannede Mænd Kvinder Lungekræft -30% -10% Tyktarmskræft -9% -6% Brystkræft - -8% Prostatakræft -19% - Alle kræftformer -23% -19% Årsagerne kan være mange: Ulighed i tobaksrygning, multisygdom, adgang, ventetid, kvalitet mm Dias 34

35 Effekt på andel (%) i beskæftigelse 3 år efter diagnose (Thielen K et al JCSU 2014 in press) Brystkræft Kort uddannelse Uden justering -7,8-14,2-3,5 Yderligere effekt af brystkræft for dem med kort uddannelse Justering for Kræft stadie og andre sygdomme -7,8-7,0-4,4 Dias 35

36 Effekt på andel (%) i beskæftigelse 3 år efter diagnose Depression og angst Kort uddannelse Uden justering -38,1-21,3 3,2 Yderligere effekt af depression for dem med kort uddannelse Justering for andre sygdomme -21,3-9,4 1,3 Dias 36

37 Procent % Department of Public Health, UCPH Genoptræningsydelser med afgifter Tre patientgrupper: funktionelle lidelser, psykiske (angst/depression), skader i bevægeapparat Andel (%) som har besøgt fysioterapeut Lav indkomst Middel indkomst Høj indkomst Funktionel Psykisk Skader Befolkning Dias 37

38 Procent % Department of Public Health, UCPH Andel (%) som har besøgt psykolog Lav indkomst Middel indkomst Høj indkomst 2 0 Dias 38 Funktionel Psykisk Skader Befolkning

39 The Inverse Care Law (Julian Tudor Hart 1971) 30% af landets praktiserende speciallæger findes i Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Hørsholm, Frederiksberg og Østerbro. Det giver en lægetæthed på 104 per i landets rigeste kommuner sammenlignet med ca. 15 i øvrige kommuner Dias 39

40 Tak for ordet! Dias 40