Uddannelsesbog. For sygeplejestuderende i 6. modul Medicinsk ambulatorium SVS Grindsted Lunge/kardiologi

Transkript

1 Uddannelsesbog For sygeplejestuderende i 6. modul Medicinsk ambulatorium SVS Grindsted Lunge/kardiologi Udarbejdet af afdelingens sygeplejersker Klinisk vejleder Lene Brodersen Marts 2010 Rev. Nov.2011

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Velkommen til medicinsk ambulatorium SVS Grindsted...3 Velkommen til medicinsk ambulatorium SVS Grindsted...4 Introduktion til medicinsk ambulatorium...4 Medicinsk ambulatoriums forventninger til den studerende i modul Afdelingens personlige og kollegiale forventninger...5 Afdelingens faglige forventninger...5 Afdelingens forventninger til dit ansvar for egen læring...5 Sundheds-og sygeplejeaktiviteter i medicinsk ambulatorium...6 Lungemedicin...6 KOL...6 Astma...7 Kardiologi...8 Kardiale rytmeforstyrrelser...8 Iskæmisk hjertesygdom...9 Forhøjet blodtryk...9 Pædagogiske/kommunikative overvejelser...10 Plan for din tid i medicinsk ambulatorium, med fokus på lungesygdomme og kardiologiske sygdomme...11 Litteraturhenvisning...13 Bilag Værdigrundlag for medicinsk ambulatorium

3 Velkommen til medicinsk ambulatorium SVS Grindsted Med denne uddannelsesbog vil vi gerne byde dig velkommen til medicinsk ambulatorium SVS Grindsted. Vi glæder os til at samarbejde med dig, og håber du får et lærerigt og spændende forløb i afdelingen. Bogen her er et supplement til den individuelle studieplan, som du kender fra tidligere moduler i uddannelsen, og du skal benytte både denne bog og den individuelle studieplan i din kliniske uddannelse hos os i medicinsk ambulatorium. Introduktion til medicinsk ambulatorium Medicinsk ambulatorium har patienter indenfor følgende specialer: Diabetes Kardiologi Lungemedicin Gastromedicin Almen medicin Der er ansat: 6 sygeplejersker 1 social og sundhedsassistent 2 kliniske diætister Der er desuden dagligt en medicinsk sekretær i afdelingen. Speciallægerne betjener deres respektive specialer og er fra såvel Grindsted som Esbjerg Sygehus Se endvidere se under medicinsk område Grindsted - ambulatorium. Dine arbejdstider vil være fra kl Fri i weekend og på helligdage. Dine studiedage planlægges løbende afhængig af patienterne. 4

4 Medicinsk ambulatoriums forventninger til den studerende i modul 6. Afdelingens personlige og kollegiale forventninger Afdelingen forventer at du følger uniformsetiketten i afd. Det vil sige ren kittel hver dag, ingen smykker på fingre og arme, se endvidere Du skal også bære et synligt navneskilt. Det forventes at du indgår i et tværfagligt samarbejde med læger, sekretærer, diætister, sengeafdelingen og primær sundhedstjeneste. Derfor skal du følge afd. værdigrundlag (bilag 1) i alle de situationer som er aktuelle for dig. Du vil blive tildelt opgaver i vores teamfunktion og det forventes derfor, at fravær pga. sygdom eller andet meldes rettidigt til afd. dvs. sygemelding inden kl og raskmelding senest kl. 13, dagen før arbejdet atter kan genoptages på tlf eller Afdelingens faglige forventninger Du skal opnå dit læringsudbytte for modul 6, i forhold til en eller to patientgrupper i afdelingen. Afdelingens forventninger til dit ansvar for egen læring At du: Viser interesse, er engageret og medansvarlig for eget studie. Sætter dig ind i, benytter, og udviser ansvarlighed for den individuelle studieplan og de studieredskaber der findes i afdelingen. Er opsøgende, nysgerrig, undrende, handlende og velforberedt, til såvel det daglige arbejde som planlagte samtaler. Er åben og ærlig omkring dine forudsætninger og forventninger, så din vejleder kan hjælpe dig mest optimalt, mens du er i afdelingen. Kender dit kompetenceniveau. Deltager i undervisning og refleksion sammen med andre studerende og den kliniske sygeplejelærer. 5

5 Sundheds-og sygeplejeaktiviteter i medicinsk ambulatorium På Sydvestjysk sygehus har vi en fælles teoretisk referenceramme, glig%20referenceramme Referencerammen giver fælles baggrund for sygeplejen, med afsæt i anerkendte forfatters synspunkter. Dertil kommer afdelingens Værdigrundlag (bilag 1). Konkrete retningslinier for sygeplejen i afdelingen kan findes på Infonettet ( m Lungemedicin I lungeambulatoriet modtages bl.a. patienter med KOL og astma til samtale med lungespecialister, og der laves forskellige undersøgelser, som du kan deltage i sammen med din vejleder. Du vil ikke få mulighed for, at være med til alle de sygepleje og behandlende opgaver der er. Sammen med din vejleder udvælger I de mest relevante i forhold til dit læringsudbytte og de patienter der kommer i ambulatoriet de pågældende dage. Nedenstående punkter er tænkt som inspiration for dig og din vejleder i udvælgelsen af relevante sygeplejeopgaver i lungeambulatoriet. KOL Sygdommens natur Undersøgelser Basal lungefunktionsundersøgelse (LFU) Lungefunktionsundersøgelse med reversibilitet (LFU m. reversibilitet) SAT-måling Ilttitrering Ekspectorat prøve Medicinsk behandling af KOL Iltbehandling til KOL patienter Komplikationer til KOL Rygning og KOL KOL og livskvalitet KOL Rehab Undervise KOL patienter i: Ernæring Motion Inhalationsteknik Vejrtrækningsøvelser Ekspectorat 6

6 Studiespørgsmål vedrørende KOL patienter: Hvilke overvejelser/forberedelser gør du dig inden du skal lave LFU med en patient? Hvilke symptomer er der på forværring af KOL? Hvad skal patienten have viden omkring i forhold til sin KOL? Hvordan afklarer du patientens inhalationsteknik? Hvornår skal en KOL patient tilbydes ilt behandling i hjemmet? Hvornår skal en KOL patient tilbydes KOL rehabilitering? Astma Sygdommens natur Undersøgelser Basal lungefunktionsundersøgelse (LFU) Lungefunktionsundersøgelse med reversibilitet Peakflow-måling Priktest Blodprøver Medicinsk behandling af Astma Astma og motion Undervise astma patienter i: Hjemme peakflow-måling og reaktion på udsving Inhalationsteknik/brug af lungemedicin Sanering af luftvejsirritanter i pt s eget hjem Studiespørgsmål vedrørende astma patienter: Hvilke faktorer/irritanter kan forværre en astma? Hvordan kan en astma patient selv holde øje med sin Astma? Hvad er forskellen i symptomer på astma og KOL Hvilke sammenhænge er der mellem astma og høfeber (allergi)? 7

7 Kardiologi I kardiologisk ambulatorium modtages bl.a patienter til udredning for besvimmelser, patienter med uregelmæssig hjerterytme og iskæmiske hjertesygdomme, hvor ilt forsyningen til hjertet er nedsat. Ligeledes modtages patienter med mistanke om forhøjet blodtryk og patienter med hjertesvigt som evt. har behov for justering af den medicinske behandling. Du vil ikke få mulighed for, at være med til alle de sygepleje og behandlende opgaver der er i ambulatoriet. Sammen med din vejleder udvælger i de mest relevante i forhold til dit læringsudbytte og de patienter der kommer i ambulatoriet de pågældende dage. Nedenstående punkter er tænkt som inspiration for dig og din vejleder i udvælgelsen af relevante sygeplejeopgaver i kardiologisk ambulatorium. Kardiale rytmeforstyrrelser De forskellige rytmeforstyrrelser Undersøgelser Lifecard (hjertebåndoptager) R-test (hjertebåndoptager) Ekkokardiografi EKG Carotismassage Medicinsk behandling af kardiale rytmeforstyrrelser DC-konvertering Marevanbehandling og kontrol af denne Ablation og pacemakerbehandling Studiespørgsmål vedrørende patienter med kardiale rytmeforstyrrelser: Hvilke symptomer kan patienten opleve på kardiale rytmeforstyrrelser? Hvilke overvejelser gør du dig inden du skal påsætte lifecard eller R-test på en patient? Hvilke forholdsregler er der mellem kost og marevanbehandling? Hvilke sammenhænge er der mellem kardiale rytmeforstyrrelser, kosten, rygning og motion? 8

8 Hvad er KFTT/ INR og i hvilken sammenhæng bruges resultatet? Hvordan kan en kardial rytmeforstyrrelse influere på patientens hverdag? Iskæmisk hjertesygdom De forskellige iskæmiske hjertesygdomme Undersøgelser Ekko Arbejdstest EKG Røntgen af thorax Hjerteenzymer Undersøgelser udenfor huset (Hjerte-CT, Myokardieskintigrafi, KAG) Medicinsk behandling af iskæmisk hjertesygdomme Symptomer på iskæmisk hjertesygdom Rehabilitering/genoptræning til iskæmisk hjertesyge patienter Forebyggelse af hjertekarsygdomme Livskvalitet og iskæmisk hjertesygdom Studiespørgsmål vedrørende patienter med kardiale rytmeforstyrrelser: Hvilke risikofaktorer har en afgørende rolle for iskæmisk hjertesygdom? Hvad gør rygning ved kroppen i forhold til iskæmisk hjertesygdom? Hvad er din rolle i forhold til patientens medicinske behandling? Hvilke psykiske reaktioner/signaler kan der vise sig i forbindelse med iskæmisk hjertesygdom? Forhøjet blodtryk Blodtrykkets fysiologi BT grænseområde Risikofaktorer Undersøgelser Døgnblodtryksmåling Ekko EKG Medicinsk behandling Undervise patienten i sammenhænge mellem livsstil og BT Konsekvenser ved forhøjet BT Studiespørgsmål vedrørende patienter med forhøjet BT: Hvilke symptomer kan der være på forhøjet BT? Hvordan kan et forhøjet BT behandles uden medicin? Hvilke årsager kan der være til for højt BT? 9

9 Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til diabetes og BT? Pædagogiske/kommunikative overvejelser Uanset hvilken af de ovenstående sundheds og- sygeplejeaktiviteter du skal arbejde med, får du brug for pædagogiske og kommunikative redskaber. Mødet med patienten, din dataindsamling og valg af pædagogiske redskaber har betydning for om sygeplejen og vejledningen bliver individuel og nærværende for patienten. Vi skal huske at lunge/kardiologiske sygdomme kan være kroniske sygdomme. Det betyder at patienten løbende har brug for hjælp, til at udbygge hans/hendes viden og handlekompetencer, i forhold til varetagelsen af den daglige behandling og det at skulle leve livet med en kronisk sygdom. Udfordringen som professionel består i at tage udgangspunkt i patienten og dennes behov, så den planlagte pleje/vejledning hurtigt kan justeres, hvis patienten har andre behov end dem du havde forudset i din planlægning. Overvej nedenstående emner i planlægningen af din vejledning og sygeplejefaglige opgaver: Dine mål/delmål for vejledningen/sygeplejehandlingen Dine mål/delmål for patientens viden og handlekompetencer. Inddrag dit kendskab til patienten samt patientens syn på sygdom. Inddrag patientens viden og handlekompetencer. De relationelle forhold til patienten (d.v.s. hvordan er dit forhold til patienten og hvordan skal i samarbejde) Undervisningsform (deduktiv/induktiv) Hvordan lære patienten bedst? ( se, høre, føle ) Kommunikationsfærdigheder o Aktiv lytning o Formidling af information og viden o Kropssprog o Åbne og afslutte samtalen (se Eide og Eide 2008; s ) De fysiske rammers betydning. Hvorledes vil du sikre dig, at patienten har forstået din vejledning/undervisning? 10

10 Plan for din tid i medicinsk ambulatorium, med fokus på lungesygdomme og kardiologiske sygdomme Periode Deltagelse Emne Uge 1 Introduktion Uge 2 4 Professionsudøvelsesfasen Uge 5 6 Professionsudøvelsesfasen Observerende Den studerende oplever de forskellige former for ambulatorievirksomhed. 1.studiesamtale afvikles. Den individuelle studieplan anvendes i hele den kliniske periode Perifert deltagende Den studerende opøver fortløbende handlekompetencer i forhold til enkelte arbejdsprocedure, afhængig af patient klientellet. 2. studiesamtale afvikles Refleksion over skriftlig praksisbeskrivelse. Deltagende sammen med sygeplejerske Arbejder målrettet efter studieaftale. Den studerende er nu aktiv i forbindelse med identificering af sygeplejefaglige problemstillinger, planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejen. 3. studiesamtale afvikles Refleksion over skriftlig praksisbeskrivelse. Organisatorisk struktur Kulturen/værdigrundlaget i afdelingen. Sygeplejerskens funktion, arbejdsområde og samarbejdsrelationer. Måling af BT, puls, vægt og højde. Lungefunktions undersøgelser. Påsætning og aftagning af hjertebåndoptager (Lifecard, R-test) Videreudvikling af emnerne fra uge 2-4 Evt. Arbejds EKG og døgnblodtryksmålinger. Vejledning og undervisning i forhold til KRAM faktorerne. 11

11 Uge 7 10 Professionsudøvelsesfasen Arbejder selvstændigt/deltagende med sygeplejerske Arbejder målrettet efter studieaftale. Deltager og opøver gradvist sine sygeplejefaglige kompetencer. Arbejder selvstændigt i forhold til aftalte specifikke sygeplejeopgaver. Refleksion over skriftlig praksisbeskrivelse. Intern klinisk prøve afvikles. 4. studiesamtale afvikles hvis den studerende ønsker det Sygeplejefaglige aktiviteter afhængige af patientklientel og hvad der har været arbejdet med i de foregående uger. Vejledning og undervisning i medicin compliance. Mulighed for observerende praktik i andre specialer i afdelingen. 12

12 Litteraturhenvisning Afdelingens patient informationsmateriale. Arborelius Elisabeth; Hvorfor gør de ikke som vi si r. Ringkøbings amts sundhedsfremme afdeling (er i afdelingen) Eide Hilde, Eide Tom; Kommunikasjon i relasjoner Samhandling, konfliktløsning, etikk. Gyldendal Norsk Forlag Oslo 2.udgave 2008 Holen Mari, Winther Bodil; Akut, Kritisk og Kompleks Sygepleje. Munksgaard 2009 (er i afdelingen) Kamp Nielsen Birthe; Sygeplejebogen 2 Klinisk sygepleje Gads Forlag Moll Lill, Lange Peter. Dahl Hellquist Birthe: KOL, sygdom, behandling og organisation. Munksgaard 1. udgave 2011 (er i afdelingen). Region syddanmarks infonet: m Schulze Svend, Schroeder Torben V. ; Bassisbog i Sygdomslære Munksgaard (Er i afdelingen) Spirometri. En praktisk vejledning, med fokus på KOL og astma. Udgivet i samarbejde med GlaxoSmithKline maj 2008 (er i afdelingen) Undervisningsmateriale til KOL rehabilitering. Udgivet af Pfizer og Boehringer Ingelheim; Lær at leve godt med KOL modul 1: Vejrtrækning, energiforbrug og afslapning, marts 2011 Lær at leve godt med KOL modul 2 : Forebyggelse og kontrol af symptomer, nov Lær at leve godt med KOL modul 3: Dine symptomer og behandlingsplan, marts Lær at leve godt med KOL modul 4: Sådan opnår du et godt heldbred, marts Lær at leve godt med KOL modul 5: Tag dig tid til at opleve de gode sider af livet, marts Lær at leve godt med KOL modul 6: Dit træningsprogram, marts Udleveres ved studiestart i afdelingen Bilag Bilag 1: Værdigrundlag for medicinsk ambulatorium 13

13 Bilag 1 Værdigrundlag for medicinsk ambulatorium Værdigrundlaget for medicinsk ambulatorium er udarbejdet med det formål at skabe et fælles udgangspunkt for sygeplejen og sikre en kontinuerlig faglig udvikling og refleksion i afdelingen. Med værdigrundlaget kan vi sætte ord på, hvor vi vil hen, og hvad der er vigtigt for os for at nå ønskede mål for en god kvalitet for patient, personale og organisation. Hensigten med værdiggrundlaget er dermed også, at det understøtter Mål og Værdier for SVS, anbefalingerne fra Patientens møde med sundhedsvæsnet, sygeplejefaglig referenceramme for SVS samt afdelingens kompetenceprofil. Afdelingens værdigrundlag er udarbejdet i forlængelse af SVS overordnede mål og værdier og er derfor opdelt i samme fire kvalitetsområder: Patientoplevet kvalitet, sundhedsfaglig kvalitet, organisatorisk kvalitet og personale oplevet kvalitet. Derudover refererer værdigrundlaget til de overordnede værdier for organisationen. Åbenhed, ansvarlighed, professionalisme, udvikling, respekt. PATIENTOPLEVET KVALITET Overordnet mål: At patienterne møder en omsorgsfuld kompentence, hvor de mellemmenneskelige relationer kommer til udtryk i behandlingen og plejen. For at opnå dette overordnede mål, er det i vores afdeling en værdi at jeg: Er medvirkende til at patienten møder venligt og imødekommende personale straks ved ankomsten og vises til rette med information om forløb og evt. ventetid. præsenterer mig med fulde navn og titel ved første møde med patienten. tiltaler patienten med for -eller efternavn efter patientens ønske. Går patienten fordomsfrit i møde og søger at anerkende patientens livssituation, så vi finder et fælles udgangspunkt for det videre forløb. lytter til og spørger til patientens opfattelse af egen sygdomssituation med det formål at kende patienten og forstå betydningen af sygdommen for patientens liv. husker at alle spørgsmål har mening, for den der spørger. viser forståelse for den enkelte patients livskvalitet og værdighed. Medvirker til at patienten får en oplevelse af kontinuitet under forløbet. Dette indebærer at informationer fra patienten føres i Harmoni og/eller journal, så patienten ikke skal svare på de samme spørgsmål igen og igen. at patienten møder så få fagpersoner som muligt under forløbet, idet vi tilstræber at fastholde en kontaktsygeplejerske-ordning. kontinuitet mellem sektorerne (hjemmeplejen, egen læge og sygehus) at de aftaler, der er indgået med patienten overholdes. at jeg sikrer mig, at patienten ved udskrivelse eller afslutning er orienteret om det videre forløb, kommende behandling, kontrol, opfølgning, rehabilitering osv. og har forstået dette. 14

14 at jeg i relevante situationer udreder hvem der er patientens pårørende og hvorvidt de må inddrages i forløbet. Til stadighed inddrager og informerer patienten om planlægning, undersøgelser, resultater, behandling og pleje. Dette indebærer at patienten forud for besøget har fået at vide hvor lang tid besøget forventes at tage. patienten orienteres ved et hvert møde, om hvad der skal ske. jeg er ærlig overfor patienten omkring afvigelser fra det planlagte forløb. patientforløbene planlægges med minimal uforudset ventetid både eksternt og på tværs af afdelingen. ambulante tider aflyses kun undtagelsesvis og bookes ikke før den endelige lægeplan foreligger. Indhenter en grundig anamnese og giver en information som tager udgangspunkt i patientens virkelighed og relaterer til dennes dagligdag, så han/hun kan se en mening og sammenhæng i egen livs- og sygdomssituation og kan tage medansvar herfor. taler et sprog patienten forstår. er opmærksom på at bruge patientens ressourcer og tilpasser sygeplejen til den enkelte. udleverer relevant skriftligt materiale som supplement og følger mundtligt op på dette. Omtaler patienten med respekt såvel i personalets interne dialog som i dialogen, hvor patienten er tilstedeværende. overholder tavshedspligten og behandler fortrolige oplysninger med diskretion. tilstræber at samtalen foregår uden den kan overhøres af andre. respekterer patientens blufærdighed. er opmærksom på at patientens ønske om medinddragelse kan ændre sig gennem forløbet. sætter grænser overfor chikanerende og truende adfærd. Yder støtte til pårørende under ambulant besøg, samt ved dødsfald. SUNDHEDSFAGLIG KVALITET Overordnet mål: Vore kerneydelser og information skal være baseret på den nyeste evidens baserede viden eller best practise. For at opnå dette overordnede mål, er det i vores afdeling en værdi at jeg Er medvirkende til at udvikle og diskutere sygepleje opsøger og medvirker til at implementere den nyeste dokumenterede viden. forpligter mig til at deltage i afdelingens udvikling. er faglig opdateret og bruger denne faglighed i dagligdagen. sætter min viden i spil og igangsætter refleksion og læring i afdelingen. observerer og dokumenterer fagligt velbegrundet. 15

15 I min løsning af opgaver er kvaliteten i centrum. tager initiativ til egen kompetenceudvikling. prioriterer en høj faglig standard i afdelingen. anvender den Sygeplejefaglige Referenceramme. ORGANISATORISK KVALITET Overordnet mål: At vi som en del af Sydvestjysk Sygehus, står for en effektiv sygehusdrift og kender og repræsenterer organisationen loyalt. For at opnå dette overordnede mål, er det i vores afdeling en værdi at jeg: Påtager mig et medansvar for en effektiv sygehusdrift. er velorienteret om hvad der foregår i afdelingen og i organisationen, samt ved hvem jeg refererer til. repræsenterer organisationen loyalt og respektfuldt. medvirker til at udvikle strukturer af arbejdsgange både internt i afdelingen samt tværfagligt. anvender sygehusets og afdelingens ressourcepersoner. er med til at sikre at vi har de nødvendige og tilstrækkelige redskaber til at løse de stillede opgaver indenfor de rammer vi får stukket ud. anvender informationsystemerne på SVS (intranet, inotes) i min dagligdag. overholder sikkerhedsreglerne i afdelingen. anvender ressourcer og materialer ud fra en faglig og økonomisk synsvinkel. overholder drifts-, overenskomst- og lokalaftaler. PERSONALEOPLEVET KVALITET Overordnet mål: At vores afdeling er en attraktiv arbejdsplads, hvor alle tager medansvar for trivsel og udvikling. For at opnå dette overordnede mål, er det i vores afdelingen en værdi at jeg Tager medansvar for at alle trives godt i afdelingen. er opmærksom på at rose mine kolleger. husker på at godt humør smitter - det gør dårligt også. giver plads til individualisme og til humor. hilser på både kollegaer og samarbejdspartnere. er opmærksom på kollegaers kropssprog og signaler. ikke bagtaler min kollega. møder til tiden. tænker mig om, før jeg afbryder en kollega i en samtale eller handling. lytter til min kollega, når han/hun taler. er loyal over for kollegaers beslutninger, når de er fagligt velbegrundede. respekterer den enkeltes grænser. i særlige situationer kan sige fra overfor arbejdsopgaver. 16

16 Møder med en positiv indstilling til at løse arbejdsopgaver. rydder op efter mig selv og medvirker til at afdelingen fremstår imødekommende og ryddelig. deltager i de forskellige sjove såvel som sure pligter i afdelingen. Er med til at forme en kultur, hvor konstruktiv kritik er en del af hverdagen. kan give og modtage konkret og konstruktiv kritik. er åben for at lære af egne og andres fejl. reflekterer over egne og kollegaers handlinger. er lydhør og åben overfor nye ideer og tanker. både hjælper og beder kollegaer/samarbejdspartnere om hjælp, hvis der er brug for dette. deler min viden med andre og medvirker til erfaringsudveksling. Er åben overfor forandringer samt bidrager til opfølgning heraf. fokuserer på muligheder fremfor begrænsninger og opsøger nødvendig information om disse forandringer. 17