Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Transkript

1 Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt at holde konferencen omhandlende vold i nære relationer. I det følgende vil der forekomme et referat af konferencen. Først vil de tre forskningsrapporter som konferencen er baseret på, blive præsenteret kort. Efterfølgende vil de vigtigste hovedpointer fra opdragsholdere og diskussioner blive inddraget. Præsentationerne fra konferencen kan du finde her. Den norske undersøkelsen: Vold og Voldtekt i Norge. Den norske rapport er publiceret i februar i år, og bygger på data fra undersøgelsen Trygghet, vold og livskvalitet i Norge og indgår som en del af regeringens handlingsplan mod vold i nære relationer. Undersøgelsen er en landsomfattende interviewundersøgelse, der omhandler mænd og kvinders oplevelse af tryghed, vold, trakassering, trusler, tab mm. samt hvordan disse oplevelser har sammenhæng med livskvalitet og helse. 49% af kvinderne som rapporterede om voldtægt, havde oplevet dette før de fyldte 18 år. 11% af kvinderne der var udsat for voldtægt, var til medicinsk undersøgelse eller behandling i den efterfølgende tid, og 29% havde aldrig informeret om voldtægten til nogen. Forekomsten af voldtægt nogen gang i løbet af livet var 9,4% hos kvinder og 1,1% hos mænd. Ud af de kvinder der oplevede voldtægt, var 44% bange for at blive alvorligt skadet eller dræbt, og 29% fik fysiske skader. Blandt respondenterne for undersøgelsen havde 10,2% af kvinderne og 3,5% af mændene oplevet seksuel kontakt, og 4% af kvinderne og 1,5% af mændene oplevet seksuel omgang, før de fyldte 13 år. Median alderen for seksuel omgang før 13 år, var åtte år. 1

2 Vold Stort set lige mange mænd, 5,1%, som kvinder 4,9%, oplevede alvorlig fysisk vold i barndommen begået af foresatte, hvor lidt flere kvinder, 15,4% end mænd, 11,2%, oplevede psykologisk vold fra selvsamme. 45,5% mænd og 22,5% kvinder rapporterede at de havde oplevet alvorlig vold mindst en gang efter de var fyldt 18 år, som forekom i forskellige relationer. Flere kvinder, 8,2%, end mænd, 1,9%, oplevede vold fra partner/tidligere partner, hvor mænd var mest udsat for vold fra ukendte, venner og bekendte. Vold og voldtægt i barndommen var højt relateret til vold senere i livet. Eksempelvis opgav en ud af tre kvinder, der var blevet voldtaget før de var fyldt 18 år, også at blive voldtaget som voksen. Af de kvinder der ikke var blevet voldtaget før de var fyldt 18 år, opgav kun en ud af 20 at have oplevet voldtægt som voksen. Psykisk helbred Både mænd og kvinder, der var udsat for vold og/eller voldtægt rapporterer dårligere psykisk helse end ikke-udsatte. Flere af dem der var blevet udsat følte skam og skyldfølelse over sig selv. Desuden var der en sammenhæng i, at jo mere vold jo større var chancerne for at de ønskede at dække over hændelsen, have dårlig selvtillid, og en følelse af, at det var selvforskyldt da de har gjort noget forkert. Rapporten konkluderer, at vold er almindeligt, men også kønsspecifikt. Kvinder er oftere udsat for seksuelle overgreb, hvor mænd oftere er offer til fysisk vold. Udsatte unge har en øget risiko for at blive offer på nyt senere i livet. Skam og skyldfølelse er meget udbredt blandt voldsofrene, og volden og overgrebene holdes hemmelige. Den svenske undersøkelsen: Våld och hälsa en befolkningsundersökning om kvinnors och mäns våldsutsatthet samt kopplingen til hälse. Den svenske rapporten er ligesom den norske, publiceret i februar i år. Med det begrænsede omfang kundskab der i dag findes om dette emne, bidrager denne rapport til væsentlig kundskabsudvikling både i et internationalt videnskabeligt perspektiv, men også i høj grad til det videreudviklende forebyggende arbejde på nationalt niveau. Rapporten vil belyse mænd og kvinders udsathed for seksuelt- fysisk og psykisk vold i et livsperspektiv. Ligeledes ønsker rapporten at oplyse om sammenhængen mellem udsathed for vold og ulige indikatorer på sygdom. 2

3 Igennem et livsforløb har 20% af de adspurgte kvinder og 5% af de adspurgte mænd, været udsat for seksuelt overgreb. Inkluderes mindre seksuelle overgreb er tallene henholdsvis 42% kvinder og 15% mænd. Af de adspurgte havde 8% af kvinderne og 3% af mændene oplevet voldtægt før de var fyldt 15 år. Ligeledes var 8% af kvinderne og 2% af mændene udsat for voldtægt i alderen år. I aldersgruppen 18 år og derover var 11% kvinder og 1% mænd udsat for voldtægt. Også i denne rapport påvises der, at de som har været udsat for seksuelt overgreb før de var fyldt 18 år, har større chance for at blive udsat for det igen i deres voksne liv. Vold 14% af de adspurgte kvinder og 5% af de adspurgte mænd har været offer for vold af deres partner. Ellers oplyses der, at der ligesom i Norge, oftere er mænd der bliver udsat for fysisk vold, end kvinder. Kvinder og mænd der er blevet udsat for fysisk vold eller trusler om selvsamme i barndommen, har større chance for at blive udsat for det i voksenlivet. Det samme gælder ved seksuelt overgreb. Blandt de kvinder der har været udsat for fysisk vold eller trusler om fysisk vold før de fyldte 18 år, var det næsten tre gange mere almindeligt at være udsat for fysisk vold eller trusler senere i livet. Blandt mændene var det seks gange mere almindeligt. Psykisk helbred Næsten en fjerdedel af kvinderne og mændene har under sin barndom oplevet psykisk vold. Kvinderne oplevede lige ofte mødrene som fædrene som gerningsmændene, hvor mændene opgav betydeligt oftere deres far end mor som gerningsmand. 26% af kvinderne og 16% af mændene der er blevet seksuelt overgrebet som barn, har PTSD symptomer, hvilket er tre gangere oftere end dem, der ikke er blevet udsat for seksuelt overgreb. Dette gælder begge køn. Depression er dobbelt så almindeligt hos dem, der har været udsat for seksuelt overgreb som barn, mod dem der ikke har. 26% af kvinderne og 27% af mændene udvikler et alkoholmisbrug, hvilket er dobbelt så almindeligt end dem, der ikke har været udsat for seksuelt overgreb. Hjerteinfarkt er to til fire gange mere almindeligt hos de kvinder, der er blevet udsat for seksuelt overgreb eller fysisk vold, end de kvinder der ikke er. Ud fra analyserne i rapporten ses der tegn på at psykisk og fysisk sygdom er mere almindeligt blandt de personer, som har været udsat vold og seksuelt overgreb. Depression er dobbelt så almindeligt for den udsatte gruppe modsat den ikke-udsatte gruppe, og depression er en af de psykiske sygdomme, som er mest almindelig blandt sygemeldinger i Sverige. Internationale studier viser, at over 90% af de personer der begår selvmord, lider af depression eller anden psykisk lidelse. De personer der bliver udsat for seksuelt overgreb, fysisk- eller psykisk vold, har derfor større chance for at udvikle fysiske og psykiske sygdomme. 3

4 EU-undersøkelsen:Violence against women. Denne rapport er en af de mest omfattende undersøgelser til dags dato på EU-plan. Rapporten præsenterer resultaterne fra kvinders forskellige oplevelser med vold. Rapporten er baseret på interviews med kvinder fra de 28 EU-tilhørende lande. Med denne rapport ønskes der at få de mænd og kvinder der har mulighed for at iværksætte og ændre de eksisterende forhold om vold, til at tage initiativ og skabe en ændring i forholdene. Vold Lidt over en ud af 10 har oplevet seksuelt overgreb før de var fyldt 15 år. En ud af 10 har oplevet en eller anden form for seksuelt overgreb, efter de var fyldt 15 år, og en ud af 20 har oplevet voldtægt. 33% af de kvinder der har oplevet seksuelt ovegreb i et tidligere eller igangværende partnerskab, har også oplevet det i barndommen. 31% kvinder har oplevet en eller flere gange at være udsat for fysisk vold efter at være fyldt 15 år. 43% af kvinderne har oplevet psykisk vold af enten nuværende eller tidligere partner. Som det fremgår af undersøgelsens resultater, kan vold mod kvinder ikke betragtes som et marginalt emne, der kun vedrører nogle enkelte kvinders liv. Hver anden kvinde der blev interviewet svarede at hun havde oplevet at blive konfronteret med en eller flere former for seksuel chikane. Vold i nære relationer er derfor mere udbredt, end hvad en umiddelbart vil tro. Nu har vi statistikkerne, og hvad så? Nogle af de spørgsmål der prøvede at blive besvaret under konferencen var, hvad gør vi nu? Vi har tallene, dataene og statistikken, men hvordan bruges dette for at opnå en forebyggende indsats fremadrettet, hvad kan vi lære af det og hvordan får vi implementeret det i vores arbejde? Flere af foredragsholderne kom med deres bud på, hvordan det fremadrettede arbejde skulle udføres. Her blev der blandt andet nævnt, at det er nødvendigt at gribe ind før uheldet er ude. Her mentes der, at det er nødvendigt at lave en forebyggende indsats, der fokuserer på at lære børn og unge at vise respekt for hinanden for at forhindre vold og den senere påvirkning af dette. Det er nødvendigt at lære lærerne, til at bruge statistik og opnå en forståelse for hvad der sker som en senere forebyggende indsats. Derudover var der stor enighed om, at det er nødvendigt at skabe opmærksomhed på problemfelterne, blandt andet gennem medierne. På denne måde vil andre 4

5 udsatte og ofre vide, at de ikke er alene og flere vil måske derfor søge efter hjælp, og flere vil blive afklaret på hvem de skal henvende sig til hvis de enten selv bliver udsat eller oplever andre blive udsat. Samtidig er det nødvendigt at spørge ofrene direkte for, hvad der ligger bag deres smerte. Flere af disse havde ikke oplevet at være blevet spurgt til eventuelle bagvedliggende faktorer fra nogle af de steder de har henvendt sig. Men noget entydigt og klart svar på, hvilke handlinger der nu skulle fuldføres var der ikke rigtig nogen der kunne give. Det er nødvendigt at erkende at disse overgreb blandt børn, unge og voksne foregår, for at kunne udføre den hjælp der er brug for. Men hvordan hjælpen og forebyggelsen skal implementeres var der ingen der kunne give et klart svar på. Alt tyder på, at vi trænger nye konferencer, der temaet kun er hvad vi gør for at forebygge og hvad vi gør for at hjælpe de, som er og har vært udsat for vold og seksuelt overgreb. Referent: KRÅDs danske praktikant, Kristine Louise Theil Nielasen 5