1 Dialogmøde mellem Ældrerådet og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om budget 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Dialogmøde mellem Ældrerådet og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om budget 2016"

Transkript

1 1 Dialogmøde mellem Ældrerådet og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om budget Bilag: Bevilling 52 bevillingsaftale DokumentID:

2 Bevillingsaftale 2016 Bevillingsaftale for bevilling 52 Sundhedsområdet Bevillingsaftalen er indgået mellem Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og afdelingschefen for bevilling bevilling 52 Sundhedsområdet. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2016: Bæredygtig økonomi Attraktiv kommune Borgere, organisationer og erhvervsliv møder fagprofessionelle Tage hånd om de mest sårbare Sundhedsfremme og forebyggelse Bæredygtig miljø- og klimaindsats Målene for bevilling 52 Sundhedsområdet skal ligeledes understøtte Sundheds- og Forebyggelsesudvalget pejlemærker: At sikre en positiv udvikling i borgernes sundhedstilstand og oplevelse af livskvalitet gennem sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatser Særlig at have fokus på at styrke sundhedstilstanden for udsatte borgere og dermed mindske uligheden i sundhed At sikre fokus på sundhedsfremme og forebyggelse overalt i Silkeborg Kommune At skabe sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af sektorer med borgeren i centrum Mål for bevilling 52 Sundhedsområdet På de følgende sider fremgår målene for bevilling 52 Sundhedsområdet, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Mål Handlinger Succeskriterium Det nære sundhedsvæsen Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på lighed i sundhed med afsæt i Sundhedsaftalen (internt fokus) Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune med afsæt i Sundhedsaftalen(eksternt fokus) At styrke de nære sundhedstilbud gennem samarbejdet med de praktiserende læger og fokus på overgange mellem sygehus og kommune. Herunder tilknytning af praktiserende læger til plejecentre. Øge fokus på rekruttering og henvisninger til forebyggende tilbud fra hospital og almen praksis En proaktiv indsats for de mest plejekrævende borgere, således de oplever mere sammenhængende forløb mellem sygepleje, træning, Antallet af forebyggelige indlæggelser reduceres med 15 procent ligesom den kommunale medfinansiering for de pågældende grupper nedbringes.

3 Bevillingsaftale 2016 pleje og omsorg. Større lighed i Sundhed Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Sikre at borgere får en sammenhængende og koordineret indsats i forløb, der går på tværs i de kommunale afdelinger og på tværs af sektorerne. Fokus på borgerens mestringsevne og effekten af de kommunale indsatser. Udvælgelse/fastholdelse af målrettede indsatser på baggrund af Hvordan har du det? Herunder er særligt storrygerindsats og alkohol relevante, jf. handleplan for sundhedsfremme og forebyggelsespolitikken. Fokus på forebyggelse og bekæmpelse af ensomhed gennem forskellige aktivitetsgrupper, hvor borgene kan mødes om fælles interesser og aktiviteter. Grupperne oprettes i samarbejde med frivillige. Fokus på trivsel og bevægelse i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. Fokus på De 7 nationale mål for danskernes sundhed, herunder: 1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2. Flere børn skal trives og have god mental sundhed 3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4. Flere skal vælge et røgfrit liv 5. Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Borgerens mestringsevne og handlekompetence styrkes gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser At reducere ensomheden hos borgere og dermed medvirke til at øge livskvaliteten.

4 Bevillingsaftale Færre børn skal være overvægtige 7. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen. Forebygge overvægt blandt børn bl.a. gennem tæt samarbejde ml. Sundhedshuset og sundhedsplejen. Mål på min. 70 forløb i 2016 og vægttab i 80 % af forløbene. Den attraktive organisation Fremme en kultur, der skaber nye tankegange. Udvikle en økonomisk bæredygtig organisation Styrke sårbare gravides mestrings- og forældreevne psykisk socialt og sundhedsmæssigt gennem et tidligt sammenhængende forløb (jf. indsats beskrevet i Sundhedsaftale ) Fokus på at tage udgangspunkt i de gode ideer, der opstår hos medarbejdere og ledere samt at realisere de gode ideer i samarbejde. Fokus på borger- og pårørende inddragelse og samskabelse med frivillige At antallet af genindlæggelser falder At den gravide og partner styrkes i at være omsorgsfulde forældre, der tager vare på sig selv og barnet under og efter graviditeten Der skabes nytænkende løsninger i dagligdagen med effekt for borgere og medarbejdere.

5 Bevillingsaftale 2016 Forudsætninger Bevillingsaftalen har til formål: at fastlægge hvordan udvalget konkretiserer Byrådets mål, som de fremgår af Oplæg til målaftale. at synliggøre fokusområder inden for fagområdet. at præcisere, hvilke politiske forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. 1. Økonomisk oversigt Nedenstående er en økonomisk oversigt for bevillingen. Ønskes mere detaljerede oplysninger om økonomiske baggrundsvariable, henvises til budgetforudsætningerne for bevillingen. Netto 1000 kr. i 2016 prisniveau Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter Åbne pædagogiske tilbud, legestuer m.v Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Voksen-, ældre-, og handicapområdet Tjenestemandspensioner I alt Anlæg 2. Aktuelle udfordringer De aktuelle udfordringer på bevilling 52 Sundhedsområdet skal ses i sammenhæng med udfordringerne på bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering og bevilling 73 Ældreområdet. På Sundhedsområdet fokuseres der særlig på: Sammenhængende forløb Innovation og Velfærdsteknologi Frivillige og medborgerskab

6 Bevillingsaftale 2016 Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats Sammenhængende forløb Igennem flere år er der sket en ændring i hvilke opgaver som henholdsvis kommunen og regionen varetager. Det skyldes bl.a. Region Midtjyllands Omstillingsplan, som har betydet væsentligt færre indlæggelsesdage og hurtigere udskrivninger fra sygehusene. Tendensen er at hospitalerne bliver stadig mere specialiserede, at forløbene accelereres, og at der arbejdes med at omlægge indsatsen fra indlæggelser til ambulant behandling. De accelererede forløb på hospitalerne med tidligere udskrivelse eller omlægning fra stationær til ambulant behandling øger efterspørgslen på ydelser i kommunerne. Sundhedspersonalet i kommunerne får i stigende grad nye og mere komplicerede plejeopgaver, og løser i større omfang deciderede sundhedsopgaver, fordi det vurderes at være samfundsmæssigt mest fordelagtigt og bedst for borgerne, at indsatsen foregår på det lavest effektive omkostningsniveau (LEON-princippet). Borgeren skal behandles og plejes i nærmiljøet, hvis muligt, og helst undgå at skulle på sygehuset. Det nære sundhedsvæsen stiller krav til et øget samarbejde og koordinering mellem kommune, praktiserende læger og sygehuse, således at kommunen kan være med til at skabe sammenhængende forløb for borgerne. Sundhedsaftalen er det centrale aftaleredskab imellem region og kommunerne. Sundhedsaftalernes formål er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommune. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Sundhedsaftalerne er gældende for alle dele af den kommunale virksomhed, og udover ældreområdet, er også handicap- og psykiatriområdet, PPR, sundhedsplejen mv. vigtige aktører i forhold til at påvirke sundhedsudgifterne. I Aftale om kommunernes økonomi for 2015 beskrives det, at Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever, at almen praksis, sygehusene og den kommunale plejesektor samarbejder og sikrer gode, sammenhængende patientforløb. Målet er også for 2016 at mere sammenhængende forløb for borgere kan være med til at sikre: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Innovation og Velfærdsteknologi For at imødegå udfordringerne på sundhedsområdet er det nødvendigt, at innovation er en naturlig del af dagligdagen i Silkeborg Kommune. Der skal skabes nyt, som er nyttigt, og som samtidig bliver omsat til praksis, så borgerne oplever en merværdi. Der er f.eks. behov for nye løsninger til, hvordan borgerne kan behandles og plejes i hjemmet. En velfærdsteknologisk løsning kan også være et eksempel på en innovativ løsning. Frivillige og medborgerskab Frivillige ressourcer er ligeledes med til at imødegå udfordringerne på sundhedsområdet. Byrådet i Silkeborg Kommune har i 2012 vedtaget en frivilligstrategi, hvor formålet er: At øge samarbejdet mellem frivillige og fagpersoner, fordi kommunen ønsker: Et aktivt medborgerskab, hvor det giver mening og glæde for den enkelte at hjælpe hinanden og tage ansvar. Frivillige kan medvirke til at fremme sundheden og øge livskvaliteten hos borgere ved at understøtte et aktivt liv.

7 Bevillingsaftale 2016 Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats Udviklingen af det nære sundhedsvæsen i kommunen stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer i forbindelse med den forebyggende indsats og tidlig opsporing af sygdom. Ved tidlig opsporing er det muligt tidligere, om nødvendigt, at iværksætte pleje og behandling. Dermed reduceres sandsynligheden for svære sygdomsforløb, store funktionsnedsættelser og dermed antallet af indlæggelser. Det er til gavn for borgere og kommunen. I 2016 vil der fortsat være stort fokus mestring, det vil sige at borgerene bevarer, styrker og udvikler sine ressourcer. Samtidig er forventningen, at den rehabiliterende tilgang i en vis grad kan mindske efterspørgslen efter ydelser, fordi de ældre borgere bliver mere selvhjulpne. Den rehabiliterende tilgang skal derfor være med til at imødegå, at der bliver markant flere ældre borgere i Silkeborg Kommune de kommende år, som modtager offentlig hjælp. I Silkeborg Kommune er der vedtaget en Sundhedsfremme- og forebyggelsespolitik. Sundhedsfremme- og forebyggelsespolitikken har fire særlige indsatsområder: Lige muligheder for sundhed Gode vaner så tidligt som muligt Liv og oplevelser Mental sundhed og trivsel Herudover arbejdes der med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som kredser om følgende emner: Alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed, tobak og seksuel sundhed, indeklima i skoler, hygiejne, mad og måltider, solbeskyttelse, overvægt, euforiserende stoffer og ulighed i sundhed. Stigende udgifter til vederlagsfri fysioterapi udgør en også en udfordring på Sundhedsområdet. Silkeborg Kommunes udgifter til af vederlagsfri fysioterapi har været stigende siden Kommunerne overtog myndigheds- og finansieringsansvaret i 2008 for den vederlagsfri fysioterapi fra regionerne. Kommunen har ingen myndighed på området. Det er de praktiserende læger, der henviser borgere til vederlagsfri fysioterapi, og praktiserende fysioterapeuter, som behandler dem. Kommunen finansierer området. 3. Beskrivelse af serviceniveau Træning og vederlagsfri fysioterapi Serviceniveauet for træning er beskrevet i kvalitetsstandarder, som er tilgængelige på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Hjemtagning af specialiseret hjerterehabilitering fra Hospitalsenheden Midt gennemføres med start 1. januar Der tilbydes vederlagsfri fysioterapi til børn i kommunalt regi i samarbejde med Videnshus Dybkær. Tilbuddet gives på baggrund af lægehenvisning, og forældrene har frit valg af privat eller kommunal leverandør. Der er ligeledes etableret kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi til beboere på plejecentre. Idræt om Dagen Idræt om Dagen vil fortsat tilbyde en række idrætsaktiviteter for borgere, der har dagen til rådighed. Sundhedsplejen Siden oktober 2013 har Sundhedsplejen tilbudt tidligt barselsbesøg, såfremt familien er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen samt efter hjemmefødsler.

8 Bevillingsaftale 2016 Aflæggelse af tidligt barselsbesøg sker på 4-5 dagen efter fødslen. Sundhedsplejen oplever, at familierne er glade for tilbuddet og tager imod det. Indsatsen ser ud til at virke forebyggende på genindlæggelser. Samarbejdet med fødestederne fungerer efter hensigten. Fra 1. august 2014 er tilbuddet om opstart af mødregrupper til førstegangsfødende borfaldet, idet de får tilbud om at deltage i familieiværksætterne. Der fortsættes med at blive tilbudt oprettelse af mødregrupper for flergangsfødende. Kommunal Tandpleje Børne-unge tandpleje 0-18 år Tandplejen råder i 2016 over 6 behandlingsklinikker og en række forebyggelses- og undersøgelsesklinikker fordelt i områderne Gjern, Them og Silkeborg. I Kjellerupområdet varetages tandplejen af 4 private tandklinikker efter aftale med Silkeborg Kommune. Omsorgstandpleje Omsorgstandpleje gennemføres på plejecentrene og i borgernes eget hjem samt på de 6 behandlingsklinikker. Specialtandpleje Specialtandpleje gennemføres på Dybkærklinikken ved Dybkærskolen og i samarbejde med Region Midt i den Regionale Specialtandpleje i Viborg. Der henvises i øvrigt til Silkeborg Kommunes hjemmeside, Tandplejen. 4. Opfølgning på mål og budget Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres marts, juni og oktober. Der gøres endvidere status i forbindelse med regnskabsafslutningen. Derudover kan der forekomme ad-hoc opfølgninger efter behov. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes.

9 1 Dialogmøde mellem Ældrerådet og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om budget Bilag: Bevilling 52 budgetforudsætninger DokumentID:

10 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 52 Sundhedsområdet Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven dækker over Idræt om Dagen som er et sundhedsfremmende og forebyggende motionstilbud for alle voksne over 18 år, der har dagtimerne til rådighed. Tilbuddet har særlig fokus på foreningsløse og motionsuvante borgere heriblandt pensionister og borgere med kroniske sygdomme. Der tilbydes ca. 30 forskellige aktiviteter samt en del enkeltstående arrangementer ligesom Idræt om Dagen også er en aktiv del af ældreprojekter såsom Mestring af egen sundhed og Borgernetværket imod ensomhed. Der er over deltagere årligt, og Idræt om Dagen er ligeledes en aktiv del af IF Silkesind og Motionsvenner i Silkeborg Kommune samt en integreret del af kommunens forløbsprogrammer. For at sikre en sammenhæng arbejder forløbsprogrammer og Idræt om dagen sammen Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Funktionen indeholder kommunale træningsudgifter både for træning efter serviceloven og udgifter til genoptræning efter sundhedsloven. Udgifterne er samlet på funktion genoptræning, idet der i selve opgaveudførelsen ikke vil blive skelnet mellem træning efter forskellige lovgrundlag, da personalet og træningsfaciliteterne ofte vil være de samme. Under budgettet til træningssektionen hører: Midler afsat til at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre samt kommunernes indsats over for mennesker med en kronisk sygdom som følge af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Herudover koordination af hjerneskadeområdet. Ambulant genoptræning på Remstruplund og i Kjellerup Indtægter fra Region Midtjylland til dialysepatienter (jf. sundhedsaftalen). Udgifter til køb af træningsydelser hos private udbydere og kompleks genoptræning af børn på Videnshus Dybkær Udgifter til decentral træning som foregår i faciliteter på plejecentrene, hvoraf ca. halvdelen dækker opgaver efter serviceloven, ca. en fjerdedel opgaver efter sundhedsloven og den resterende fjerdedel vedrører konsulentfunktioner såsom forflytningsvejledning. Udførelse af mestringspakke til borgere, der får helt eller delvist afslag på hjemmehjælp og som har et træningspotentiale i forhold til en eller flere konkrete hverdagsaktiviteter. Budgettet dækker tillige udbredelse af mestringstilgangen i plejen gennem konsulentfunktion for områderne. Udgifter til specialiseret ambulant genoptræning til patienter, hvor genoptræning er så specialiseret, at den foregår på hospitalet. Udgifterne omfatter således den kommunale medfinansiering af genoptræning varetaget på hospitalerne. Der er i budget 2016 indarbejdet en besparelse på træningsområdet på 2,6 mio. kr. Reduktionen er en videreførelse af effektiviseringer fra 2015 og udmøntes på baggrund af analyser af bl.a. træningsområdet, der er gennemført i efteråret 2014 til sommeren Analyserne har vist et effektiviseringspotentiale bl.a. som følge af ændrede arbejdsgange. Implementeringen af de ændrede arbejdsgange blev igangsat ultimo 2014 og løber frem til medio Ved at hjemtage specialiseret hjerterehabilitering fra Hospitalsenheden Midt forventes en udgiftsreduktion på kr. Den afsatte pulje til lænde-ryg forløbsprogrammet er reduceret, da opgaven løses inden for det afsatte budget for decentral træning.

11 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 52 Sundhedsområdet Vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Funktionen dækker udgifter til vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeuter eller tilbud i kommunalt regi. Det er de privatpraktiserende læger, der henviser til tilbuddet. Det er den privatpraktiserende læge, der sammen med de privatpraktiserende fysioterapeuter og patienten fastsætter ydelsesniveauet. Ordningen om vederlagsfri fysioterapi er i udgangspunktet målrettet personer med svært fysisk handicap. I 2008 er ordningen udvidet, således at den også omfatter personer med progressive sygdomme tidligere i sygdomsforløbet, hvor de endnu ikke har udviklet et svært fysisk handicap. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner. Kommunerne overtog i 2008 myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi fra regionerne. Finansieringen adskiller sig fra finansieringen af andre kommunale ydelser i og med, kommunen ikke har adgang til at definere et serviceniveau, da visiteringen sker på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering fra den praktiserende læge. Siden Silkeborg Kommune overtog den vederlagsfri fysioterapi i 2008, er udgifterne steget støt år for år. Budgetniveau 2016 svarer til budget 2015-niveau og derudover 1 procents effektivisering. Det bemærkes, at det forventede aktivitetsniveau forventeligt vil være højere, hvorfor budgetniveauet vil blive genvurderet i forbindelse med risikoanalysen for budget Kommunal tandpleje kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Funktionen dækker over: - Børne- og ungetandpleje 0-18 år - Omsorgstandpleje Sundheds- og Omsorgsafdelingen - Specialtandpleje Handicap og Psykiatriafdelingen. Desuden er der et tandplejeprojekt for socialt udsatte i Silkeborg kommune, som er finansieret ved satspuljemidler. Den kommunale tandpleje i Silkeborg Kommune står desuden for drift af Tandklinikken på Statsfængslet Østjylland ved Horsens, som er statslig finansiering via Kriminalforsorgen. Børne- og ungetandpleje 0-18 år Den kommunale tandpleje har i 2016 seks behandlingsklinikker og en række undersøgelsesog forebyggelsesklinikker fordelt i områderne Gjern, Them og Silkeborg. I Kjellerupområdet varetages tandplejen af 4 private tandklinikker efter aftale med Silkeborg Kommune. Omsorgstandpleje Sundheds- og Omsorgsafdelingen Funktionen dækker udgifter og indtægter ved omsorgstandpleje. Omsorgstandpleje er forebyggende og behandlende tandpleje til voksne personer, der på grund af deres helbred kun vanskeligt kan gøre brug af de almindelige tandplejetilbud. Egenbetalingen for omsorgstandpleje fastættes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

12 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 52 Sundhedsområdet Det forventede antal brugere for henholdsvis 2015 og 2016 er ca Målgruppen er i høj grad ældre over 85 år og borgere med demens. Specialtandplejen Handicap- og Psykiatriafdelingen Funktionen dækker udgifter og indtægter ved specialtandplejen. Specialtandpleje er forebyggende og behandlende tandpleje til fysisk og psykisk handicappede, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Specialtandplejen er placeret på Dybkær-klinikken. Det forventede antal brugere i 2016 er 260, hvoraf 50 behandles i den Regionale specialtandpleje (bl.a. behandling i narkose) i henhold til aftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland Sundhedsfremme og forebyggelse kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Funktionen indeholder udgifter til sundhedsfremmende og forebyggende initiativer. Under denne funktion drives Sundhedshuset og sundhedsbussen. Funktionen indeholder endvidere midler afsat til en række allerede vedtagne projekter samt en pulje til nye projekter. Sammen med udgifter til staben for Sundhedsfremme og forebyggelse, udgør det midlerne til gennemførelse af Sundhedsfremme- og Forebyggelsespolitikken, og den deraf udarbejdede sundhedshandleplan. Staben skal sikre implementering af de 11 forebyggelsespakker, sundhedsaftalen, en række projekter og en række indsatser målrettet særligt sårbare borgere på tværs af kommunens afdelinger. Funktionen indeholder også kommunale udgifter til forløbsprogrammer for kronisk sygdom. I sundhedsaftalerne i Region Midtjylland er det aftalt at udvikle forløbsprogrammer for kronisk sygdom, hvilket er en udmøntning af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Forløbsprogrammerne dækker også rehabiliteringstilbud til borgere med kræft (del af Kræftplan lll) samt, hjerte-karsygdom, Type 2 diabetes, lænderygsmerter og depression. Funktionen indeholder også afholdelse af udgift til betaling for konsulenthonorar i forbindelse med implementeringen af projekt Sammenhænge for alle. Udgifter forventes afholdt i 2016 og 2017, men at der er budgetlagt med udgiften i årene Kommunal sundhedstjeneste kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Budgetbeløbet dækker alle udgifter og indtægter vedrørende Sundhedsplejen undtagen udgifter til åbne pædagogiske tilbud, legestuer m.v. ( ) samt udgifter til tjenestemandspensioner ( ). Budgetrammen til Sundhedsplejen er afsat med baggrund i antallet af børn i aldersgruppen 0-16 år, og der er i 2016 indregnet en effektiviseringsgevinst på 1 %. Inklusiv i budgetrammen er 1 mio. kr. afsat til projektet Familieiværksætterne.

13 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 52 Sundhedsområdet Andre sundhedsudgifter kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto På denne funktion afholdes udgifter på baggrund af sundhedslovens 238, som dækker: Kommunale udgifter til hospiceophold Plejetakst for færdigbehandlede patienter (somatik og psykiatri) Taksten er i kr. pr. døgn for både hospiceophold og færdigbehandlede patienter. Hospiceophold er en læge-henvist ydelse. Udgifterne til hospice varierer meget fra år til år, da antallet af patienter og den tid, patienterne opholder sig på hospice varierer fra år til år. I 2011 blev Silkeborg Kommune afregnet for sengedage på hospice og for dage i I 2013 var antallet af dage faldet til 1.111, mens antallet af dage var faldet yderligere i 2014 til 958 sengedage på hospice. På trods af det tidligere fald i antallet af sengedage hospiceophold budgetteres der med en øget udgift, da der i 2015 forventes en stigning antallet af sengedage på hospice. Derfor budgetteres udgiften til hospiceophold i 2016 med sengedage, hvilket svarer til et budget på godt 2,45 mio. kr. I forhold til udgifterne til færdigbehandlede patienter er der ligeledes en variation i forbruget, om end forbruget har stabiliseret sig fra På baggrund af forventet stigning i 2015 estimeres en udgift på kr. svarende til ca. 167 færdigbehandlingsdage i alt for somatik og psykiatrien. Dette er under forudsætning af, at der ikke er færdigbehandlede patienter i psykiatrien, da disse borgere ofte er færdigbehandlet i adskillige dage, inden de kan hjemtages til det rette tilbud Åbne pædagogiske tilbud, legestuer m.v kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Budgetbeløbet dækker udgifter i forbindelse med pasning af tosprogede børn og til et særligt tilbud til unge udsatte mødre, begge dele organiseret under Sundhedsplejen Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Funktionen dækker over udgifter til sygeplejedepot, udgifter vedrørende patientsikkerhed og tilskud til pensionistforeninger. Fordelingen mellem de forskellige udgifter ses i nedenstående tabel: Patientsikkerhed 192 Tilskud til pensionistforeninger 592 Sygeplejedepot 493 I alt 1.277

14 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 52 Sundhedsområdet Forebyggende indsats for ældre og handicappede kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til diverse aktivitetstilbud, Rosengårdcentret, Al-huset, Sorringhus, Voel Seniorby og forebyggende hjemmebesøg. Rosengårdcentret er et åbent center, hvor målgruppen er kommunens pensionister og efterlønsmodtagere. Budgettet omfatter udgifter til aktivitet og køkkenpersonale samt udgifter til drift af disse bygninger. Forebyggende hjemmebesøg foretages i henhold til Servicelovens 79a. Kommunen er forpligtet til at borgere over 75 år modtager mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg. Formålet med hjemmebesøgene er, en drøftelse af borgerens aktuelle livssituation og eventuelle behov for hjælp til at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet. Forebyggende hjemmebesøg Al-huset 371 Rosengårdscentret Sorringhus 160 Voel Seniorby 47 I alt Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Budgettet for Hjælpemidler er sammensat af følgende hovedgrupper: Støtte til køb af bil m.v Optiske hjælpemidler Arm- og benproteser Ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj Inkontinens- og stomihjælpemidler Andre hjælpemidler IT-hjælpemidler og IT-forbrugsgoder 400 Forbrugsgoder 100 Hjælp til boligindretning 950 Støtte til individuel befordring (servicelovens 117) 10 Tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil Betaling andre offentlige myndigheder 630 Hjælpemiddeldepot I alt Budgettet for hjælpemiddeldepotet dækker over udgifter til drift af hjælpemiddeldepotet på Lyngbygade. På depotet foretages reparation og vedligeholdelse af hjælpemidler, herunder personaleudgifter til vedligeholdelse, udbringning m.m.

15 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 52 Sundhedsområdet I budget 2016 er der indarbejdet indkøbsbesparelser på kr. på kompressionsstrømper og handsker. Samtidig er der i budget 2016 tilført kr. vedrørende den demografiske udvikling. Hjælpemiddelområdet skal i øvrigt ses i sammenhæng med udgiften på Voksen-, ældre-, og handicapområdet, som dækker over udgifter til administrativt personale for hjælpemidler Voksen-, ældre-, og handicapområdet kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto På denne funktion afholdes udgifter til administrativt personale for hjælpemidler. Hjælpemiddelsektionen varetager specialistfunktioner på syn- og taleområdet, som tidligere har været Region Midtjyllands opgave. Pr. 1. januar 2013 er høreområdet flyttet tilbage til regionen. Desuden omfatter hjælpemidler en række generalist og administrative opgaver i forhold til sagsbehandling på hjælpemiddelområdet jf (hjælpemidler, biler m.m.). Der er i budget 2016 indarbejdet en besparelse på hjælpemiddelområdet på i alt kr. Reduktionen er en videreførelse af effektiviseringer fra 2015 på kr. samt besparelse på som følge af ny struktur i Sundhed & Omsorg Tjenestemandspensioner kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Funktionen dækker tjenestemandspension til tandpleje og kommunal sundhedstjeneste.

16 1 Dialogmøde mellem Ældrerådet og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om budget Bilag: Bevilling 52-3 Ændringsskema DokumentID:

17 ÆNDRINGER FRA 2015 TIL Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget kr. i 2016-prisniveau Bevilling: 52 Sundhedsområdet Budget Nettobevilling i budget Ændringer i forhold til budget Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 524 *Øvrige ændringer Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Ændret fordeling af effektivsering fra Hjemtage specialiseret hjerterehabilitering fra Hospitalsenheden Midt Reduktion i pulje til lænde-ryg forløbsprogrammet *Øvrige ændringer Vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut Fastholdt på budget 2015-niveau Kommunal tandpleje Effektivisering Demografi Sundhedsfremme og forebyggelse Konsulenthonorar i forbindelse med implementeringen af projekt Sammenhænge for alle *Øvrige ændringer Kommunal sundhedstjeneste Effektivisering Andre sundhedsudgifter *Øvrige ændringer Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv. 588 *Øvrige ændringer Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede *Øvrige ændringer Forebyggende indsats for ældre og handicappede *Øvrige ændringer Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring

18 ÆNDRINGER FRA 2015 TIL Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget kr. i 2016-prisniveau Bevilling: 52 Sundhedsområdet Budget Indkøbsbesparelser (kompressionsstrømper og handsker) Demografi *Øvrige ændringer Voksen-, ældre- og handicapområdet Ændret fordeling af effektivsering fra Besparelse som følge af ny struktur *Øvrige ændringer Tjenestemandspension *Øvrige ændringer *Øvrige ændringer dækker bl.a. over pris- og lønfremskrivninger, samt mindre justeringer på enkelte Ændringer i alt i forhold til budget 2015: I alt:

19 1 Dialogmøde mellem Ældrerådet og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om budget Bilag: Bevilling 56 budgetforudsætninger DokumentID:

20 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 56 Kommunal medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering er opdelt i følgende grupper: Stationær somatik Ambulant somatik Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Praksissektoren (sygesikring) Genoptræning under indlæggelse Den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering er fastsat ud fra følgende cirkulærefastsatte afgrænsninger: Bopælskommunen medfinansierer borgernes forbrug af sundhedsområdet Medfinansieringen omfatter al somatisk og psykiatrisk behandling som finansieres af en region, herunder udgifter til genoptræning ydet til patienter under indlæggelse Medfinansieringen omfatter desuden ydelser leveret af praktiserende sundhedspersoner Der opkræves ikke medfinansiering af ydelser til personer, der ikke har bopæl her i landet eller til personer, hvor udgifterne til behandling afholdes af andre end regionerne Værdien af regionernes forbrug af sygehusydelser opgøres på baggrund af DRG- og DAGS-takster Værdien af regionernes forbrug af sygesikringsydelser opgøres på baggrund af honorarer på behandlingstidspunktet, der er fastsat i overenskomsterne for praktiserende sundhedspersoner Takster og maksimumgrænser for medfinansiering i 2015, 15-pl Behandlingsområde Medfinansieringens størrelse Stationær behandling 34 pct. af DRG-takst. Maks kr. pr. indlæggelse Somatisk aktivitet på private og offentlige Ambulant behandling 34 pct. af DAGS-takst. Maks kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter er kr. sygehuse Genoptræning under 70 pct. af genoptræningstakst indlæggelse Færdigbehandlede patienter Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn 60 pct. af sengedagstakst. Maks Stationær behandling Psykiatrisk aktivitet på kr. pr. indlæggelse private Ambulant behandling 30 pct. af besøgstakst og offentlige sygehuse Færdigbehandlede patienter Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn Almen læge 10 pct. af honorar på grundydelser Aktivitet i praksissektoren Speciallæge Øvrig sygesikring 34 pct. af honorar. Maks kr. pr. ydelse 10 pct. af honorar pr. ydelse (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling) Budgetforslaget for 2016 for den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering tager udgangspunkt i budgettet for Budgetforslaget vil blive opdateret, når der foreligger en økonomiaftale for 2016 mellem regeringen og KL samt KL s skøn for Silkeborg Kommunes medfinansiering.

21 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 56 Kommunal medfinansiering Budgettet er øremærket til den kommunale medfinansiering og ikke kan omplaceres til andre formål. Afvigelser i forhold til budgetforudsætningen finansieres af/tilføres Byrådet/kassen ved regnskabsaflæggelsen. Som følge af reglerne om loft på kommunal medfinansiering sker der en tilbagebetaling af medfinansieringen fra regionerne til kommunerne såfremt regionerne opkræver flere penge end loftet tilsiger. Pengene fordeles til alle kommuner efter bloktilskudsfordelingsnøglen også selv om det kun er én region der overskrider loftet.

22 3 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 30. juni Bilag: Budgetopfølgning bevilling 51 detaljeret DokumentID:

23 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 30. juni 2015 Opfølgning på bevillingsmål Unge mandlige kontanthjælpsmodtagere og sundhed: Fokus på unge mandlige kontanthjælpsmodtagere og deres sundhed med henblik på udvikling til selvforsørgelse enten gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Gruppen af unge mænd på kontanthjælp har en særlig interesse, idet erfaringen viser, at der skal arbejdes med gruppen på tværs, hvis unge i denne målgruppe skal nås, således at de kan klare siselv på sigt. Deres problemer er mangeartede og spænder fra brug af rusmidler og alkohol til at have problemstillinger med depressioner, stress og deraf dårlig hygiejne, ringe sundhedstilstand som fx dårlig tandhygiejne og ensomhed. Handlinger: Der skal arbejdes med handeplaner, der indeholder konkrete sundhedsmæssige tiltag for den enkelte, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde med Socialsektionen, Jobcentret, Sundhed og Omsorg, Familiesektionen, Socialpsykiatrien og netværk/frivillige. Succeskriterium: At den udvalgte målgruppe får samlet kommunens støtte i én handleplan. Status: Der er etableret et tværfagligt forum, der arbejder med, hvordan indsatserne kan spille sammen på tværs. Fokuspunkter er inddragelse af borgerne, og hvordan kompetencerne hos medarbejdere og borgere kan spille sammen omkring de sundhedsmæssige udfordringer og dermed skabe sammenhæng. Arbejdet med at etablere en samlet handleplan er i fremdrift. Handleplanen og arbejdsgangene i forbindelse hermed forventes at være færdige i efteråret 2015 til efterfølgende implementering. De øvrige fokuspunkter videreudvikles efterfølgende i en tværgående arbejdsgruppe og med inddragelse af borgere. 31/3 30/6 31/10 31/12 Unge mødre: Med det formål at støtte unge mødre i at opnå en tilværelse, hvor uddannelse og ordinær beskæftigelse anses som naturligt led i deres fremtidige udvikling med opvækst af deres børn, ydes en massiv støtte på tværs af sektorer samt inddragelse af frivillige og netværk i fælles indsatser. For at imødegå problemer hos unge enlige mødre er målet, at inddrage de unge mødre og deres netværk i indsatsen, der skal føre til et liv med øget livskvalitet, uddannelse og på sigt selvforsørgelse. Handlinger: Der arbejdes med handleplaner, hvor borgeren og netværk er aktive i udformning og efterfølgende handling. Planen bakkes op af relevante professionelle som eksempelvis bostøtte, 31/3 30/6 31/10 31/12

24 mentorer og myndighed. Der er endvidere etableret et tre-årigt familieprojekt på tværes af sektorer, der blandt andet imødeser målgruppen af unge mødre, der ses at indgå i handlinger for bevillingsmålet. Succeskriterium: At 25% flere unge mødre end i 2014 starter i uddannelse. Der et tale om et fælles mål på tværs af Socialsektionen, og endvidere arbejdes der på tværfagligt med Familiesektionen samt relevante samarbejdsparter. Status: Der er etableret et samarbejde mellem Støtte-og Vejledningsafdelingen og Sundhedsplejen om unge mødre. I Sundhedsplejen er der i forvejen fokus på området, og det fælles samarbejde om målgruppen forventes at føre til, at målet om at få 25% flere unge mødre i uddanelse bliver opfyldt. Udsatte housing-first: Med Silkeborg Kommunes udformning af tilbud til udsatte efter Servicelovens 110 er det et mål at opnå en bedre kvalitet end det hidtidige forsorgstilbud, og derigennem skabe positiv udvikling for målgruppen af udsatte og klæde dem på til bedre at kunne klare eget liv. Erfaringerne med hjemløse og funktionelle hjemløse, som ofte ses i 110 tilbuddene er, at de opleves at have massive problemer udover hjemløsheden. Disse problemer er mangeartede, og der ses ofte misbrugsproblemer, psykiske og dårlig sundhedstilstand og hygiejne som eksempelvis ringe tandhygiejne. Handlinger: Der etableres et tilbud til udsatte primært i Silkeborg Kommune, der har til formål at støtte de særligt udsatte i mestring af eget liv. Der tages udgangspunkt i principperne i housing-first, og fokuserer på støtte i eget hjem. Der skabes hermed grundlag for at bevare tilknytning til netværk og vante omgivelser, og der forventes dermed nedbringelse i antallet at indskrivningstiden i 110-tilbud. Der udarbejdes individuelle handleplaner med alle borgere, og der forventes tæt samarbejde mellem myndighed og udfører i udførelsen af planerne. Via brugerundersøgelser undersøges borgernes oplevelse af tilbuddet. Succeskriterium: Nedbringelse af antallet af indskrivningstiden med 20 % i forhold til tidligere år. Der følges løbende op på målene og brugertilfredshed. Brugerundersøgelserne anvendes til at optimere det enkelte tilbud, udfra hvad borgeren oplever giver værdi og tilfredshed. Status: Forsorgstilbuddet Borgergade åbnede som planlagt den 1. juni. På grund af voldsomme lugtgener i tre af værelserne, har det kun været muligt at indskrive tre borgere indtil videre. Der arbejdes med løsning af lugtproblemet, og det forventes, at 31/3 30/6 31/10 31/12

25 alle pladser kan være besat pr. 1. spetember Vi arbejder som planlagt med housing-first metoder, og forventer, at de første borgere snart flytter i egen bolig med støtte. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Beboelse Driftsikring af boligbyggeri Andre sundhedsudgifter Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Øvrige sociale formål Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter

26 Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt øvrig drift Bevilling 51 Social service i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Beboelse -435 Vi har budgetteret med 2 boliger. Den øgede flygtningemængde betyder, at vi har haft udgifter til klargøring af boliger på Oustruplund, samt huslejeudgifter til i alt 8 boliger Botilbud med særlige sociale problemer SL Antallet af borgere i forsorgstilbud er uændret i forhold til budgettet. Der har været flere borgere, som ikke har egen bolig, hvor der kan opkræves egenbetaling for logi. Dette medfører flere indtægter end forventet Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede -250 Vi har et stigende pres på døgnbehandling. En del af den samlede udgift til døgnbehandling finansieres i 2015 af puljemidler. Vi forventer samelde merudgifter på ca. 250 t.kr Behandling af stofmisbrugere (servicelovens 101 og sundhedslovens 142) 700 Vi har lavet en organisationsændring på området, som betyder en anden fordeling mellem udfører og administration. Herudover omlægges en del af indsatsen, således at der kan opnås et samlet mindreforbrug på 700 t.kr., som primært skal anvendes til dækning af merforbruget på bostøtte.

27 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Som forventet har vi haft en øget tilgang til bostøtte og botilbud. Den øgede tilgang skyldes blandt andet kontanthjælpsreformens massive indsats på ungeområdet, som har medført tilgang til bostøtteområdet. Vi oplever samtidig, at sagerne på 85 og 107 er blevet mere komplekse, hvor den enkelte borger har brug for mere støtte end tidligere. Dette har samlet øget udgiften på området Kontaktperson - og ledsageordning 200 Vi har lavet en organisationsændring på området, som betyder en anden fordeling mellem udfører og administration.vi forventer et mindreforbrug på 200 t.kr., som primært skal anvendes til dækning af merforbruget på bostøtte Støtte til Frivilligt Socialt Arbejde -240 Merforbrug skyldes, at der ikke er afsat midler til dækning af frivillig centrets husleje. Opfølgning på økonomi anlæg Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 51 Social service i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug

28 4 Budgetopfølgning for bevilling 59 Social service - institutioner pr. 30. juni Bilag: Budgetopfølgning bevilling 59 detaljeret DokumentID:

29 Budgetopfølgning for bevilling 59 Social service - institutioner pr. 30. juni 2015 Opfølgning på bevillingsmål Unge mandlige kontanthjælpsmodtagere og sundhed: Fokus på unge mandlige kontanthjælpsmodtagere og deres sundhed med henblik på udvikling til selvforsørgelse enten gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Gruppen af unge mænd på kontanthjælp har en særlig interesse, idet erfaringen viser, at der skal arbejdes med gruppen på tværs, hvis unge i denne målgruppe skal nås, således at de kan klare siselv på sigt. Deres problemer er mangeartede og spænder fra brug af rusmidler og alkohol til at have problemstillinger med depressioner, stress og deraf dårlig hygiejne, ringe sundhedstilstand som fx dårlig tandhygiejne og ensomhed. Handlinger: Der skal arbejdes med handeplaner, der indeholder konkrete sundhedsmæssige tiltag for den enkelte, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde med Socialsektionen, Jobcentret, Sundhed og Omsorg, Familiesektionen, Socialpsykiatrien og netværk/frivillige. Succeskriterium: At den udvalgte målgruppe får samlet kommunens støtte i én handleplan. Status: Der er etableret et tværfagligt forum, der arbejder med, hvordan indsatserne kan spille sammen på tværs. Fokuspunkter er inddragelse af borgerne, og hvordan kompetencerne hos medarbejdere og borgere kan spille sammen omkring de sundhedsmæssige udfordringer og dermed skabe sammenhæng. Arbejdet med at etablere en samlet handleplan er i fremdrift. Handleplanen og arbejdsgangene i forbindelse hermed forventes at være færdige i efteråret 2015 til efterfølgende implementering. De øvrige fokuspunkter videreudvikles efterfølgende i en tværgående arbejdsgruppe og med inddragelse af borgere. 31/3 30/6 31/10 31/12 Unge mødre: Med det formål at støtte unge mødre i at opnå en tilværelse, hvor uddannelse og ordinær beskæftigelse anses som naturligt led i deres fremtidige udvikling med opvækst af deres børn, ydes en massiv støtte på tværs af sektorer samt inddragelse af frivillige og netværk i fælles indsatser. For at imødegå problemer hos unge enlige mødre er målet, at inddrage de unge mødre og deres netværk i indsatsen, der skal føre til et liv med øget livskvalitet, uddannelse og på sigt selvforsørgelse. Handlinger: Der arbejdes med handleplaner, hvor borgeren og netværk er aktive i udformning og efterfølgende handling. Planen bakkes op af relevante professionelle som eksempelvis bostøtte, 31/3 30/6 31/10 31/12

30 mentorer og myndighed. Der er endvidere etableret et tre-årigt familieprojekt på tværes af sektorer, der blandt andet imødeser målgruppen af unge mødre, der ses at indgå i handlinger for bevillingsmålet. Succeskriterium: At 25% flere unge mødre end i 2014 starter i uddannelse. Der et tale om et fælles mål på tværs af Socialsektionen, og endvidere arbejdes der på tværfagligt med Familiesektionen samt relevante samarbejdsparter. Status: Der er etableret et samarbejde mellem Støtte-og Vejledningsafdelingen og Sundhedsplejen om unge mødre. I Sundhedsplejen er der i forvejen fokus på området, og det fælles samarbejde om målgruppen forventes at føre til, at målet om at få 25% flere unge mødre i uddanelse bliver opfyldt. Udsatte housing-first: Med Silkeborg Kommunes udformning af tilbud til udsatte efter Servicelovens 110 er det et mål at opnå en bedre kvalitet end det hidtidige forsorgstilbud, og derigennem skabe positiv udvikling for målgruppen af udsatte og klæde dem på til bedre at kunne klare eget liv. Erfaringerne med hjemløse og funktionelle hjemløse, som ofte ses i 110 tilbuddene er, at de opleves at have massive problemer udover hjemløsheden. Disse problemer er mangeartede, og der ses ofte misbrugsproblemer, psykiske og dårlig sundhedstilstand og hygiejne som eksempelvis ringe tandhygiejne. Handlinger: Der etableres et tilbud til udsatte primært i Silkeborg Kommune, der har til formål at støtte de særligt udsatte i mestring af eget liv. Der tages udgangspunkt i principperne i housing-first, og fokuserer på støtte i eget hjem. Der skabes hermed grundlag for at bevare tilknytning til netværk og vante omgivelser, og der forventes dermed nedbringelse i antallet at indskrivningstiden i 110-tilbud. Der udarbejdes individuelle handleplaner med alle borgere, og der forventes tæt samarbejde mellem myndighed og udfører i udførelsen af planerne. Via brugerundersøgelser undersøges borgernes oplevelse af tilbuddet. Succeskriterium: Nedbringelse af antallet af indskrivningstiden med 20 % i forhold til tidligere år. Der følges løbende op på målene og brugertilfredshed. Brugerundersøgelserne anvendes til at optimere det enkelte tilbud, udfra hvad borgeren oplever giver værdi og tilfredshed. Status: Forsorgstilbuddet Borgergade åbnede som planlagt den 1. juni. På grund af voldsomme lugtgener i tre af værelserne, har det kun været muligt at indskrive tre borgere indtil videre. Der arbejdes med løsning af lugtproblemet, og det forventes, at 31/3 30/6 31/10 31/12

31 alle pladser kan være besat pr. 1. spetember Vi arbejder som planlagt med housing-first metoder, og forventer, at de første borgere snart flytter i egen bolig med støtte. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 59 Social service - institutioner i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

32 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Botilbud til personer med særlige sociale problemer Der har været engangsudgifter til istandsættelse og anskaffelser i forbindelse med etablering. Det nye forsorgstilbud Borgergade 27 har modtaget de første borgere fra i døgntilbud. Der har ikke været fuld indskrivning fra starten på grund af lugtgener fra virksomheden nedenunder. Der foventes fuld belægning fra august/september Der genereres derfor et underskud på ca. 1. mio. som jfr. gældende regler skal indregnes i taksterne senest i Midlertidige botilbud -296 Der er overført et underskud fra 2014 på 113 t.kr. Dette indregnes efter gældende regler i taksten for Jobcentret har i en periode ikke aftaget det antal mentortimer, som var forventet i forbindelse med budgetlægningen. Dette giver et merforbrug på området.

33 5 Orientering om nye retningslinjer og lovgivning på misbrugsområdet Bilag: Notat om de nye kliniske retningslinjer på alkoholområdet 2015 DokumentID:

34 27. maj 2015 Notat vedr. den nye nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed 2015 Sundhedsstyrelsen udgav, i marts 2015 en national klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed. Formålet med den nye retningslinje er at højne og ensarte kvaliteten af den specialiserede alkoholbehandling i Danmark. Overordnet set giver de nye kliniske retningslinjer ikke anledning til grundlæggende ændringer i tilrettelæggelsen af alkoholbehandling i Silkeborg Kommune. Rusmiddelcenter Silkeborg (RCS) arbejder på de fleste områder efter de samme antagelser og i samme retning som den kliniske retningslinje udstikker. Alligevel har anbefalingerne givet anledning til at vurdere indsatsen og undersøge om der er basis for justeringer. I følgende kan findes en kort beskrivelse af Rusmiddelcenter Silkeborg (RCS) tiltag i forhold til de 5 områder i den nationale kliniske retningslinje. 1. Familieorienteret alkoholbehandling og rådgivning til pårørende Sundhedsstyrelsen anbefaler (stærk anbefaling) at der tilbydes familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholbehandling og familie. Der er allerede opmærksomhed på, at den familieorienterede alkoholbehandling bør styrkes. Derfor har RCS igangsat et projekt sammen med Familieafdelingen, der har til formål at styrke dialog og samarbejdet. RCS har fået tildelt puljemidler fra sundhedsstyrelsen til dette projekt og modtager ca kr. årligt i 2015 og 2016 til formålet. Herunder bl.a. udarbejdelse af en procedure for at vurdere om det er relevant at tilbyde alkoholbehandling i familiesager og udarbejdelse af fælles handleplaner. Sundhedsstyrelsen anbefaler (stærk anbefaling) at der tilbydes rådgivning/vejledning til pårørende til alkoholafhængige. RCS tilbyder individuel rådgivning og vejledning af pårørende i et vist omfang, men har ikke særligt tilrettelagte forløb for pårørende af alkoholmisbrugere. Der kan imidlertid ikke prioriteres ressourcer til at udrulle en systematisk pårørenderådgivning, men RCS overvejer, hvilke andre veje til at styrke støtten til pårørende, Rusmiddelcentret har en ambition om at styrke indsatsen overfor pårørende, og vil senest i efteråret 2015 fremlægge en plan med henblik på dette. 2. Individuel samtalebehandling versus samtalebehandling i grupper Sundhedsstyrelsen konstaterer i sine anbefalinger at samtalebehandling til alkoholafhængige både kan gives som gruppebehandling og som individuel behandling, da man ikke kan påvise forskelle i effekten. Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski (26680) Sagsnr.: EMN Job- og Borgerservice Søvej 1 Søvej Silkeborg Tlf.:

35 RCS tilbyder primært individuel samtalebehandling, men også dagbehandling i grupper i faste forløb. Endvidere tilbyder RCS psykoeducation i grupper et forløb som de fleste der indskrives i alkoholbehandling følger. RCS gør opmærksom på, at samtalebehandling i grupper kan udvides, hvis behovet øges. Det er imidlertid ikke tilrådeligt at tvinge borgere i gruppebehandling, da der er evidens for at borgerens frie valg af metode er en afgørende faktor for behandlingens effekt. 3. Behandlingstilbud til alkoholafhængige med sociale problemer Døgn- og dagbehandling kan ifølge Sundhedsstyrelsen begge overvejes i forhold til borgere, som har sociale problemer i tilgift til alkoholmisbrug, men der er ikke påvist forskel i effekt i forhold til selve alkoholproblemet. Rusmiddelcenter Silkeborg visiterer i særdeleshed borgere, der er dobbeltbelastede, til døgnbehandlingen. Anvendelsen af døgnbehandling er begrænset til 7-10 årlige behandlingsforløb. Der er ikke planer om at øge antallet af døgnforløb, da der ikke er ressourcer til dette, og effekten er tillige usikker. Der tilbydes derudover intensive 4-ugers dagbehandlingsforløb i gruppe som del af det faste tilbud. Der er relativt mange borgere med alvorlige sociale problemer (20-25%) i den ambulante behandling, og det kan være vanskeligt for denne målgruppe, at profitere af traditionel alkoholbehandling og indgå i den gruppebaserede dagbehandling. Indsatsen overfor målgruppen består ofte i støtte (bostøtte eller personstøtte). Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen at overveje brug af CRA (Community Reinforcement Approach) fremfor standard alkoholbehandling, til borgere med flere sociale problemer udover misbrug. Der er dele af CRA som indgår i den behandling der tilbydes i dag, eksempelvis den motiverende samtale og anerkendende tilgang, ligesom der bygges på en analyse af drikkemønster. Det nye alkohol- og stoffrie værested friheden vil kunne være et vigtigt bidrag til at skabe netværk og positive fælleskaber uden alkoholen, og skabelse af sådanne, og muligheden for at finde positive aspekter i livet som ikke er knyttet til at drikke er vigtige elementer i CRA. Der er ikke umiddelbart planer om at implementere CRA i behandlingen i manualiseret form. 4. Farmakologisk behandling Sundhedsstyrelsen anbefaler at begrænse brugen af disulfiram (antabus), samt at udelade brugen af disulfiram uden samtidig samtalebehandling. Anbefalingerne vedr. antabus giver anledning til at justere RCS praksis omkring brugen af antabus. Fremover vil RCS arbejde på at begrænse brugen så meget som muligt. Anbefaling af antabus skal altid være et resultat af en grundig overvejelse, og som udgangspunkt i en tidsbegrænset periode aftalt i samarbejde med borgeren. Side 2

36 Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere at tilbyde acamprosat (Campral som er trangdæmpende) som supplement til samtalebehandling. Rusmiddelcenter Silkeborg har siden 1. januar tilbudt Campral som supplement til samtalebehandlingen. 5. Varighed af behandlingsforløb og efterbehandling Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man overvejer at planlægge struktureret behandling af tre måneders varighed, hvorefter man vurderer behovet for yderligere behandling. På samme måde anbefales det at overveje at tilbyde efterbehandling. Begge anbefalinger er således ganske forsigtige, ligesom den evidens, der er for anbefalingerne karakteriseres som meget lav. Behandlingsforløbene ved Rusmiddelcenter Silkeborg er i dag ikke struktureret efter en fast slutdato, men behandlingsforløb evalueres løbende. RCS har besluttet at indføre en mere struktureret behandlingstilgang i den første del af behandlingen, således at et behandlingsforløb aktivt skal besluttes forlænget, hvis det går ud over 3-4 måneder. Kilder: National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsens quickguide i tillæg til National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Silkeborg Kommunes Kvalitetsstandard for behandling for Stof- og Alkoholmisbrug Side 3

37 5 Orientering om nye retningslinjer og lovgivning på misbrugsområdet Bilag: National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed 2015 DokumentID:

38 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015

39 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: Alkoholafhængighed, alkoholbehandling, alkoholmisbrug, alkoholoverforbrug, alkoholproblem, alkoholisme, efterbehandling, alkoholefterbehandling, familiebehandling, familieorienteret alkoholbehandling, ægtefællebehandling, pårørendebehandling, behandling af familie, behandling af ægtefælle, behandling af pårørende, kognitiv terapi, alkoholrehabilitering. Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Versionsnummer: 1.0 Versionsdato: 3. marts 2015 Format: PDF Udgivet af Sundhedsstyrelsen, marts Elektronisk ISBN: / 84

40 Indhold 1 Indledning Formål Afgrænsning af patientgruppe Målgruppe Emneafgrænsning Patientperspektivet Juridiske forhold 9 2 Familieorienteret eller individuel alkoholbehandling Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 13 3 Rådgivning af pårørende uden den alkoholafhængige Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 17 4 Alkoholbehandling i grupper eller individuelt Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 19 5 Døgnbehandling eller dagbehandling Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 22 6 Community Reinforcement Approach (CRA) eller standardbehandling til socialt udsatte Fokuseret spørgsmål 22 3 / 84

41 6.2 Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 26 7 Struktureret samtale og behandling med disulfiram eller struktureret samtale alene Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 29 8 Struktureret samtale og behandling med disulfiram eller disulfiram alene Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 30 9 Struktureret samtale og behandling med acamprosat eller struktureret samtale alene Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Struktureret samtale og behandling med naltrexon eller struktureret samtale alene Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Struktureret samtale og behandling med nalmefen eller struktureret samtale alene Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens 37 4 / 84

42 11.7 Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Varighed af ambulant alkoholbehandling: Tre måneder eller længere Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Efterbehandling Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 44 Referenceliste 45 Bilag 1: Baggrund 56 Bilag 2: Implementering 57 Bilag 3: Monitorering 59 Bilag 4: Opdatering og videre forskning 60 Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode 62 Bilag 6: Fokuserede spørgsmål 63 Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 75 Bilag 8: Søgebeskrivelse og flow charts 78 Bilag 9: Evidensvurderinger 80 Bilag 10: Arbejdsgruppen og referencegruppen 81 Bilag 11: Forkortelser og begreber 84 5 / 84

43 EVIDENSENS KVALITET DE FIRE NIVEAUER Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Se også: og bilag 7 og 9. Høj ( ) Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat ( ) Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav ( ) Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. Meget lav ( ) Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. ANBEFALINGENS STYRKE Stærk anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling for interventionen, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er marginalt større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved en eksisterende praksis, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Svag/betinget anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Stærk anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod interventionen, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet retningslinjen. Anbefalingen kan være enten for eller imod. Anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefalinger svagere end de evidensbaserede, uanset om de er stærke eller svage. For en uddybende beskrivelse se bilag 7. 6 / 84

44 Centrale budskaber Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie ( ). Tilbyd rådgivning/vejledning til pårørende til alkoholafhængige ( ). Samtalebehandling til alkoholafhængige kan gives i et gruppeformat eller i et individuelt format, da der ikke er fundet forskel i effekten af de to formater ( ). Døgn- og dagbehandling kan begge overvejes som behandlingsformat ved alkoholafhængighed, da der ikke er fundet forskel i effekt for målgruppen ( ). Overvej CRA (Community Reinforcement Approach) fremfor standardbehandling til alkoholafhængige, der er socialt udsatte ( ). Anvend kun disulfiram sammen med samtalebehandling efter nøje overvejelse, da effekten af disulfiram på alkoholafhængighed er usikker, og der kan være bivirkninger ( ). Det er ikke god klinisk praksis at give superviseret disulfiram-behandling uden samtidig at tilbyde et struktureret samtaleforløb til personer med alkoholafhængighed. Tilbyd acamprosat som supplement til samtalebehandling til alkoholafhængige ( ). Overvej at tilbyde naltrexon som supplement til samtalebehandling til alkoholafhængige ( ). Anvend kun nalmefen sammen med samtalebehandling til personer med alkoholafhængighed efter nøje overvejelse, da effekten af nalmefen er usikker, og der kan være bivirkninger ( ). Overvej at planlægge struktureret alkoholbehandling af tre måneders varighed. Herefter vurderes behov for yderligere struktureret behandling ( ). Overvej at tilbyde efterbehandling efter et struktureret alkoholbehandlingsforløb til alkoholafhængige ( ). 7 / 84

45 1 Indledning 1.1 Formål Formålet med denne nationale kliniske retningslinje er at højne og ensarte kvaliteten af den specialiserede alkoholbehandling i Danmark, både de offentligt finansierede og de private tilbud. Herudover skal retningslinjen medvirke til hensigtsmæssige forløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering mellem tilbud. 1.2 Afgrænsning af patientgruppe Retningslinjen omhandler behandling af voksne over 18 år med alkoholafhængighed (se kriterier for alkoholafhængighed i bilag 1), hvor alkoholafhængighed fremfor eventuel afhængighed af stoffer udgør hovedproblemet. En mindre andel af de personer, som henvender sig til en alkoholbehandlingsinstitution, opfylder ikke kriterierne for alkoholafhængighed, men har en skadelig brug af alkohol. Disse personer er generelt også omfattet af retningslinjen. Dog vedrører anbefalingerne om medicin kun personer, der opfylder kriterierne for alkoholafhængighed (kapitel 7-11). Det har ikke været muligt inden for de givne rammer at give specifikke anbefalinger for børn og unge i aldersgruppen år, ældre eller for gruppen med samtidig svær psykisk sygdom (her defineret ved forekomsten af psykotiske symptomer) eller svær intellektuel reduktion (udviklingshæmmede). Gruppen med både svær psykisk sygdom og alkoholproblemer er emne for en anden kommende national klinisk retningslinje. 1.3 Målgruppe Denne retningslinje henvender sig til en bred vifte af behandlere, herunder personale i alkoholbehandlingsinstitutioner (læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og pædagoger mv.), alment praktiserende læger og andre beslutningstagere indenfor området. Sekundært henvender retningslinjen sig til sygehuspersonale og personale i kommunerne, der hyppigt møder personer med alkoholafhængighed. Viden om evidensbaseret alkoholbehandling skal øge opmærksomheden på at henvise personer med alkoholafhængighed til specialiseret alkoholbehandling. 1.4 Emneafgrænsning Den nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger ( punktnedslag i forløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Det er vigtigt at understrege, at retningslinjen kun beskæftiger sig med udvalgte dele af behandlingsindsatsen på alkoholområdet. Der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse af evidensbaseret alkoholbehandling. Retningslinjen er således ikke dækkende for hele behandlingsforløbet, men et tillæg til den øvrige litteratur på området, herunder bl.a.: 8 / 84

46 Alcohol Use Disorders (NICE, 2010): Spørg til alkoholvaner (Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, 2010): Kvalitet i alkoholbehandling (Sundhedsstyrelsen, 2008): Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering (Sundhedsstyrelsen, 2006): EEF45B825399AF.ashx Arbejdsgruppen har valgt at se på behandlinger, der vil være relevante for langt de fleste personer, der henvises til en alkoholbehandlingsinstitution (familieorienteret behandling, individuel behandling versus behandling i grupper, medicinsk behandling, varighed af behandlingen og efterbehandling) samt behandlinger, der overvejende er målrettet personer med både alkoholafhængighed og sociale problemer (dag- versus døgnbehandling samt Community Reinforcement Approach (CRA)). Til vurdering af de enkelte behandlingers effekt har arbejdsgruppen valgt at fokusere på de outcomes (udfald), som arbejdsgruppen vurderer som de vigtigste. Det er derfor ikke alle outcomes, der er beskrevet i de kliniske studier, som er medtaget i denne retningslinje. 1.5 Patientperspektivet Patientforeningernes paraplyorganisation Danske Patienter har været indbudt til at deltage i referencegruppen og til at afgive høringssvar, men har afslået tilbuddet, jf. bilag Juridiske forhold Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og personer med alkoholproblemer samt andre med interesse for området kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at fore- 9 / 84

47 trække, fordi den passer bedre til patientens situation og ønsker. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten, når de vælger behandling. 2 Familieorienteret eller individuel alkoholbehandling 2.1 Fokuseret spørgsmål Er der bedre effekt af familieorienteret alkoholbehandling end individuel alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed? 2.1 Anbefaling Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie ( ). 2.2 Praktiske råd og særlige patientovervejelser De evidensbaserede metoder indenfor familieorienteret alkoholbehandling består hovedsageligt af forskellige former for kognitiv adfærdsterapeutisk parterapi. Der bygges dog på en systemisk forståelsesramme, idet hele familien tænkes at være berørt af og involveret i alkoholproblemerne, ligesom hele familien skal indgå i de forandringer, der skal til for at opnå en varig effekt af behandlingen. Selvom de inkluderede studier primært er udført på par, vurderer Sundhedsstyrelsen, at man også med fordel kan inddrage andre pårørende som søskende eller forældre i behandlingen (1). Ofte vil man planlægge nogle individuelle samtaler med den alkoholafhængige inden og/eller sideløbende med, at partner inddrages. Der ses desuden tendenser til, at det kan være afgørende for et positivt udfald, at parret er forpligtet på hinanden og/eller kan motiveres til at forpligte sig på forholdet og/eller familien (2,3). Evidensen gælder kun for familier, hvor det er én af forældrene, der har alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen har udgivet en publikation om familieorienteret alkoholbehandling (4). I nyere forskning inddrages moduler, der har særligt fokus på forældrefunktionen som en del af den adfærdsterapeutiske kognitive parterapi (5,6). Evidensen ser anderledes ud for familier, hvor det er et barn/ung, der har alkoholproblemer. Her synes det udbytterigt at inddrage hele familien i familieterapi (7-9). 2.3 Baggrund for valg af spørgsmål Forskning tyder på, at der er god effekt af familieorienteret alkoholbehandling (10), men det tilbydes kun i nogen udstrækning i Danmark (11). Der er behov for større viden om, hvilken type af familieorienteret alkoholbehandling der er bedst dokumentation for. 10 / 84

48 2.4 Litteratur Evidensgrundlaget bestod af otte randomiserede kontrollerede forsøg (6,12-19) fra NICEs guideline, n=970 (20). Den opdaterende søgning fandt ingen nye relevante studier. Link til flow charts findes i bilag Gennemgang af evidens Den fundne litteratur omfattede kun kognitiv adfærdsterapeutisk parterapi og ikke familieterapi i traditionel forstand med hele familien. Litteraturen viser, at familieorienteret behandling øger familiens og partners trivsel ved behandlingsafslutning (og ved 6-12 måneders follow-up, data ikke vist), ligesom det øger andelen af afholdende dage ved et års follow-up. Børns trivsel var kun undersøgt i et enkelt studie, som fandt en ikke signifikant tendens til bedre trivsel ved familieorienteret alkoholbehandling sammenlignet med individuel alkoholbehandling. Der var ikke forskel mellem behandlingerne med hensyn til frafald og alkoholindtag pr. drikkedag. 2.6 Oversigt over evidens Familieorienteret alkoholbehandling sammenlignet med individuel behandling for alkoholafhængighed Patient eller population: Personer med alkoholafhængighed Setting: Specialiseret alkoholbehandlingsinstitution Intervention: Familieorienteret behandling Kontrol: Individuel alkoholbehandling Outcomes Absolut effekt (95% CI) Relativ Antal Kvalitet af Kommentar Baseline Effekten i interventionsgruppen (studier) (GRADE) (95% CI) deltagere evidensen risiko Individuel Familieorienteret behandling behandling Familiefunktion målt af den afhængige (Dyadic Adjustment Scale), efter behandlingen Trivsel hos partner/familiefunktion målt af partneren, (Dyadic Adjustment Scale), efter behandlingen Trivsel hos børn (Children's pediatric symptom list), efter behandlingen Trivsel hos børn (Children with open cases with child protective services for target child), efter behandlingen 300 pr I interventionsgruppen var den gennemsnitlige familiefunktion (målt af den afhængige) 0.47 standard deviation højere (0.11 til 0.82 højere) I interventionsgruppen var den gennemsnitlige familiefunktion (målt af partneren) 0.32 standard deviation højere (0.05 til 0.59 højere) I interventionsgruppen var den gennemsnitlige Children's pediatric symptom list 3 point lavere (10.94 lavere til 4.94 højere) 300 pr (78 til 1000) RR 1 (0.26 til 3.81) 280 (6 studier) (6,13-16,18) 278 (6 studier) (6,13-16,18) moderat 1 moderat 1 47 (1 studie) lav 1,2 (15) 20 (1 studie) lav 1,2 (6) 11 / 84

49 Vold (Spousal Violence Male-to-Female Days Any Violence), efter behandlingen Vold (Spousal Violence Female-to-Male Days Any Violence), efter behandlingen Frafald af alle årsager 143 pr Andel afholdende dage, opgjort efter behandlingen Det gennemsnitlige antal dage med vold i interventionsgruppen var 0.24 dage lavere (2.18 lavere til 1.7 højere) Det gennemsnitlige antal dage med vold i interventionsgruppen var 0.14 dage lavere (2 lavere til 1.72 højere) 174 pr (106 til 289) Afholdende i interventionsgruppen opgjort efter interventionen var 0.16 standard deviation lavere (0.44 lavere til 0.13 højere) RR 1.22 (0.74 til 2.02) 20 (1 studie) lav 1,2 (6) 20 (1 studie) lav 1,2 (6) 313 (4 studi- lav 1,3 er) (12,17-19) 214 (3 studier) (6,12,17) moderat 1 En lavere standard deviation indikerer en bedre effekt på afholdenhed Andel afholdende dage, ved 1 års follow-up Afholdende i interventionsgruppen opgjort ved 1 års follow-up 0.54 standard deviation lavere (0.81 til 0.27 lavere) 245 (4 studier) (6,12,17,19) moderat 1 En lavere standard deviation indikerer en bedre effekt på afholdenhed. Andel afholdende dage ved 2 års follow-up Afholdende i interventionsgruppen opgjort ved 2 års follow-up 0.34 standard deviation lavere (1.05 lavere til 0.37 højere) 34 (1 studie) lav 1,2,4 (17) En lavere standard deviation indikerer en bedre effekt på afholdenhed Alkoholindtag pr. drikkedag, efter behandlingen Alkoholindtag pr. drikkedag, ved 1 års follow-up Tid til alkoholindtag ikke rapporteret Se kommentar I interventionsgruppen var alkoholindtaget pr. drikkedag efter interventionen 0.38 standard deviation lavere (0.95 lavere til 0.2 højere) I interventionsgruppen var alkoholindtaget pr. drikkedag ved 1 års follow-up 0.11 standard deviation lavere (0.71 lavere til 0.49 højere) Se kommentar Kan ikke estimeres 48 (1 studie) lav 1,4 (18) 43 (1 studie) Meget (19) lav 1,2,5 Se kommentar *Baseline-risikoen er baseret på medianen af risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier; hvis der er valgt andre niveauer af baseline-risiko, er disse forklaret i tilhørende fodnoter. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baseline-risikoen og den relative effekt af intervention CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko 1 Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome 2 Kun et studie 3 95%CI indeholder ingen effekt og er bredt 4 95%CI indeholder ingen effekt og kun et studie 12 / 84

50 5 12-trins behandling (anvendes ikke professionelt i Danmark) 2.7 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Værdier og præferencer Andre overvejelser Kvaliteten af evidensen for de kritiske outcomes om familiefunktion, partners trivsel (i relation til parforholdet) og procent dage afholdende efter et år er moderat, mens kvaliteten af evidensen er lav for de kritiske outcomes om frafald og børns trivsel. Den samlede kvalitet af evidensen er derfor lav. Familieorienteret alkoholbehandling øger både den alkoholafhængiges og partners trivsel i relation til forholdet/familien. Familieorienteret alkoholbehandling øger antallet af dage med afholdenhed og mindsker muligvis mængden af indtaget alkohol ved de lejligheder, hvor der drikkes. Der er sparsom viden om effekten af familieorienteret alkoholbehandling på vold og børns trivsel. Der er ingen kendte skadevirkninger af familieorienteret alkoholbehandling. Familieorienteret alkoholbehandling er en præferencefølsom behandling. Nogle foretrækker først at modtage individuel behandling, inden familien inddrages. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at behandleren er opmærksom på mulighederne for at inddrage familien på et senere tidspunkt. Andre ønsker slet ikke, at familien inddrages. Ligeledes vil nogle pårørende ikke ønske at deltage i behandlingen. Der er få efteruddannelsesmuligheder indenfor kognitiv familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Der er således behov for at styrke fokus på den kognitive familieorienterede alkoholbehandling. Nogle alkoholafhængige har ingen pårørende. 2.8 Rationale for anbefaling Sundhedsstyrelsen har valgt at give en stærk anbefaling for kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling, selvom kvaliteten af evidensen samlet set er lav. Dette skyldes, at kvaliteten af evidensen vedr. partners og familiens trivsel samt afholdenhed er moderat, og at denne evidens viser, at kognitiv familieorienteret alkoholbehandling øger familiens samt partners trivsel og andelen af dage med afholdenhed hos den alkoholafhængige sammenlignet med individuel behand- 13 / 84

51 ling. Samtidig har familieorienteret alkoholbehandling ingen kendte skadelige virkninger. 3 Rådgivning af pårørende uden den alkoholafhængige 3.1 Fokuseret spørgsmål Indebærer professionel rådgivning/vejledning af pårørende, at den alkoholafhængige kommer tidligere i behandling, og øger det trivslen hos de pårørende/i familien? 3.2 Anbefaling Tilbyd rådgivning/vejledning til pårørende til alkoholafhængige ( ). 3.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Pårørende påvirkes af alkoholproblemer blandt de nærmeste og kan som følge heraf opleve et behov for rådgivning og vejledning. Rådgivning er især anvendeligt i forhold til pårørende til drikkende, der ikke har erkendt et problematisk forhold til alkohol eller til behandlingsresistente alkoholafhængige. Der arbejdes som oftest med en partner, men også forældre og søskende kan inddrages. Rådgivningen har til formål at skabe øget trivsel hos den pårørende samt forandringer i den pårørendes tanker og adfærd, sådan at den drikkende motiveres til at begynde i alkoholbehandling og/eller ændre drikkeadfærd. Community Reinforcement Approach and Family Training (CRAFT) er en manualbaseret metode (21) med seks faste temaer, der typisk gennemgås over 12 sessioner. Det kan foregå i grupper eller individuelt. Den pårørende undervises i en adfærd, der via positive incitamenter kan motivere den drikkende til at starte i alkoholbehandling. Der er udviklet en selvhjælpsbog til pårørende til alkoholafhængige på engelsk, der skal støtte op om arbejdet under sessionerne (22). 3.4 Baggrund for valg af spørgsmål Der er behov for viden om, hvorvidt professionel rådgivning til pårørende til alkoholafhængige, der ikke er motiverede for alkoholbehandling, kan få den alkoholafhængige i behandling, og om det øger trivslen hos de pårørende og i familien (23). 3.5 Litteratur Evidensgrundlaget bestod af fem randomiserede kontrollerede forsøg, n=294, fra to systematiske reviews (24-28). Link til flow charts findes i bilag Gennemgang af evidens Litteraturen viser, at professionel rådgivning til pårørende til alkoholafhængige øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige kommer i behandling sammenlignet med ingen rådgivning eller selvhjælpsgrupper til pårørende. Hertil kommer øget trivsel hos den pårørende gennem bedre coping og en ikke signifikant tendens 14 / 84

52 til færre depressive symptomer. Der er ikke fundet forskel i effekt på familiefunktion eller alkoholindtag ved professionel rådgivning sammenlignet med ingen rådgivning eller selvhjælpsgrupper til pårørende. Tre studier var baseret på CRAFT-metoden (25,26,28) og to på kognitive teknikker (24,27). Studierne baseret på kognitive teknikker underviste de pårørende i at tackle eller cope med den stress og frustration, som samlivet med den alkoholafhængige gav anledning til. Studierne baseret på CRAFT-metoden var primært rettet mod at få den alkoholafhængige i behandling ved at bruge den pårørende som facilitator. Der blev i disse studier ikke undervist i coping-strategier, men i hvordan den pårørende kunne beskytte sig mod vold. 3.7 Oversigt over evidens Professionel rådgivning til pårørende af alkoholafhængige sammenlignet med ingen rådgivning eller selvhjælpsgrupper Patient eller population: Pårørende til personer med alkoholafhængighed Setting: Specialiseret alkoholbehandlingsinstitution Intervention: Professionel rådgivning Kontrol: Ingen rådgivning eller selvhjælpsgrupper. Outcomes Absolut effekt (95% CI) Relativ Baseline Effekten i interventions- (95% CI) risigruppen ko Kontrol Rådgivning til pårørende Hvor mange pårørende stopper før tid af forskellige årsager Procent dage afholdende hos den alkoholafhængige, efter rådgivningsindsats Genstande pr. drikkedag hos den alkoholafhængige, efter rådgivningsindsats Pårørendes trivsel (Coping skillfulness, Spouse Situation Inventory), efter rådgivningsindsats Pårørendes trivsel (Beck`s Depression skala), efter rådgivningsindsats 0 pr Andel alkoholafhængige der op pr. starter behandling op til 3 måneder efter endt rådgivningsindsats Familiefunktion efter rådgivningsindsats (Family Cohesion Score) 58 pr (0 to 0) Det gennemsnitlige procent dage afholdende efter intervention var 4 % lavere (18.92 lavere til højere) Det gennemsnitlige antal genstande pr. drikkedag efter interventionen var 0.36 genstande højere (3.01 lavere til 3.73 højere) Den gennemsnitlige score af Spouse situation Intervention i interventionsgruppen var 0.33 point højere (0.2 til 0.46 højere) Den gennemsnitlige Becks Depressions score efter interventionen var 1.82 point lavere (3.92 lavere til 0.28 højere) 626 pr (206 to 1000) Den gennemsnitlige Family Cohesion score i interventionsgruppen var 0.38 point lavere (1.3 lavere til 0.54 højere) RR 5.78 (1.04 til 31.98) RR 3.13 (1.03 to 9.49) Antal Kvalitet af Kommentar deltagere (GRADE) evidensen (studier) 243 (3 studier) (25-27) moderat (1 studie) lav 1,2 (27) 104 (1 studie) lav 1,2 (27) 110 (1 studie) lav 1,2 (27) 234 (3 studier) (25-27) 142 (3 studier) (25,26,28) 125 (2 studier) (25,26) moderat 1 moderat 1 lav 1,3 Højere score indikerer en bedre coping hos pårørende Lavere score indikerer færre depressionssymptomer hos pårørende Højere score indikerer bedre sammenhørighed i familien 15 / 84

53 Familiefunktion efter rådgivningsindsats (Family Conflict Score) Den gennemsnitlige Family Conflict Score i interventionsgruppen var 0.35 point højere (0.42 lavere til 1.12 højere) 125 (2 studier) (25,26). lav 1,3 Højere score indikerer et højere konfliktniveau *Baseline-risikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier; hvis der er valgt andre niveauer af baseline-risiko, er disse forklaret i tilhørende fodnoter. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baseline-risikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko 1 Problemer med manglende blinding 2 Kun et studie 3 Bredt 95%CI 3.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Værdier og præferencer Andre overvejelser Kvaliteten af evidensen for det kritiske outcome om opstart af den alkoholafhængige i behandling er moderat, mens den er lav til moderat for det kritiske outcome om den pårørendes trivsel afhængig af, om trivsel måles ved coping eller depressive symptomer. Samlet er evidensen således lav til moderat. Professionel rådgivning til pårørende øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige kommer i behandling. Herudover medfører det øget trivsel hos den pårørende gennem bedre coping og en ikke signifikant tendens til færre depressive symptomer. Der er ikke fundet forskelle i effekt på familiefunktion ved en professionel rådgivningsindsats sammenlignet med ingen indsats/selvhjælpsgrupper til pårørende. Der var større frafald blandt de pårørende, der fik professionel rådgivning i forhold til ingen rådgivning/selvhjælpsgrupper, hvilket er forventeligt, da man pr. definition ikke kan frafalde ingen rådgivning. Der er ingen kendte skadevirkninger ved professionel rådgivning til pårørende. Pårørende, der selv henvender sig til en behandlingsinstitution med henblik på at få råd og vejledning, vil formentlig være motiverede for professionel rådgivning. Det er præferencefølsomt, om pårørende ønsker individuel rådgivning eller rådgivning i grupper. Der mangler viden og uddannelse i CRAFT-metoden i Danmark. Der er behov for at synliggøre tilbud til pårørende til alkoholafhængige, sådan at flere pårørende henvender sig for at få råd og vejledning. 16 / 84

54 3.9 Rationale for anbefaling Der er god evidens for, at professionel rådgivning til pårørende øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige kommer i behandling sammenlignet med ingen rådgivning eller selvhjælpsgrupper til pårørende. Herudover kan det øge de pårørendes trivsel gennem bedre coping og evt. bidrage til færre depressive symptomer. Professionel rådgivning til pårørende har ingen kendte skadevirkninger og vurderes at være mindre præferencefølsomt blandt pårørende, som selv henvender sig til en behandlingsinstitution med henblik på at få råd og vejledning. 4 Alkoholbehandling i grupper eller individuelt 4.1 Fokuseret spørgsmål Hvad har bedst effekt: Samtalebehandling i grupper eller individuel samtalebehandling? 4.2 Anbefaling Samtalebehandling til alkoholafhængige kan gives i et gruppeformat eller i et individuelt formalt, da der ikke er fundet forskel i effekten af de to formater ( ). 4.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Sundhedsstyrelsen foreslår, at man overvejer at adskille grupper med henholdsvis afholdenhed og reduceret forbrug som målsætning for behandlingen fremfor at behandle borgere med forskellige målsætninger i samme gruppe. 4.4 Baggrund for valg af spørgsmål Samtalebehandling er en stor del af alkoholbehandlingen. Der er påvist effekt af såvel individuel samtalebehandling som samtalebehandling i grupper, og begge behandlingsformater anvendes i Danmark (29). Det er dog uklart, hvilket behandlingsformat (gruppe eller individuel) der er mest effektivt. 4.5 Litteratur Evidensgrundlaget bestod af fire randomiserede kontrollerede forsøg, n=847 (30-33). Arbejdsgruppen fandt ikke relevante systematiske reviews. Link til flow charts findes i bilag Gennemgang af evidens Alle studier tilstræbte at give den samme type af behandling (guided self-change, kognitiv terapi, tilbagefaldsforebyggelse) i henholdsvis et individuelt og et gruppeformat. Der var ingen forskel i effekten af de to formater med hensyn til frafald, genstande pr. drikkedag eller procent dage med afholdenhed. Der var dog flere med 17 / 84

55 et relativt lavt alkoholindtag (op til 20 genstande pr. uge) blandt de individuelt behandlede ved 3-9 måneders opfølgning. 4.7 Oversigt over evidens Gruppebehandling sammenlignet med individuel behandling for alkoholafhængighed Patienter eller population: Personer med alkoholafhængighed Setting: Specialiseret alkoholbehandlingsinstitution Intervention: Gruppebehandling Kontrol: Individuel behandling Outcomes Absolut effekt (95% CI) Relativ Baseline risiko Effekten i interventionsgruppen (95% CI) Frafald af alle årsager Gennemsnitligt alkoholindtag, genstande/uge efter 7 måneders opfølgning Genstande pr. drikkedag under behandling og op til 3 måneder efter Genstande pr. drikkedag 12 måneder efter behandlingen Procent dage afholdende under behandlingen Individuel Gruppe 285 pr pr (200 to 365) 7 genstande/uge højere (1.38 lavere til højere) 0.07 genstande lavere (0.76 lavere til 0.62 højere) 0.47 genstande højere (0.31 lavere til 1.24 højere) 0.11% lavere (8.62 lavere til 8.4 højere) RR 0.95 (0.7 to 1.28) Antal deltagere (studier) Kvalitet af evidensen (GRADE) 442 (2 studier) lav 1,2,3 (30,33) 106 (1 studier) meget (33) lav 1,4,5 210 (1 studie) (30) lav 1,5 327 (2 studier) meget (30,32) lav 1,6,7 210 (1 studie) (30) lav 1,5 Kommentar Procent dage afholdende 12 måneder efter behandlingen 4.77% lavere (13.56 lavere til 4.02 højere) 188 (1 studie) (30) lav 1,5 Afholdende/moderate rate (<20 genstande/uge), 3-9 måneder efter behandlingen 419 pr pr (235 til 369) RR (0.56 til (2 studier) moderat 1 (31,33) 0.88) *Baseline-risikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier; hvis der er valgt andre niveauer af baseline-risiko, er disse forklaret i tilhørende fodnoter. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baseline-risikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko 1 Problemer med blinding og skjult allokering 2 I Sobell et al. var der indsatser mod at formindske drop-out til dem, der modtog gruppebehandling, men ikke til dem, der fik individuel behandling. 3 Alkohol- og stofafhængige (udelukkende alkohol: 80% Sobell, 17% Marques) 4 Alkohol- og stofafhængige, udelukkende alkohol: 17% 5 Et enkelt studie 6 Alkohol- og stofafhængige, uvist hvilken andel med udelukkende alkohol 7 Brede 95%CI 18 / 84

56 4.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Værdier og præferencer Andre overvejelser Kvaliteten af evidensen for det kritiske outcome om frafald er lav, mens evidensen for det kritiske outcome om procent dage afholdende efter et år er meget lav. Samlet set er kvaliteten af evidensen derfor meget lav. Der er ikke fundet forskelle i effekten af behandlingen på de kritiske outcomes afhængig af, om behandlingen gives i et individuelt eller i et gruppeformat. Dog ses flere med et relativt lavt alkoholindtag (op til 20 genstande pr. uge) blandt de individuelt behandlede ved 3-9 måneders opfølgning. Nogle vil ikke behandles i grupper fx på grund af social angst. Andre vil foretrække gruppebehandling fremfor individuel behandling på grund af muligheden for at dele erfaringer med andre, som har en lignende problematik. Derfor bør begge behandlingsformater tilbydes. Gruppeformatet kan give den alkoholafhængige et netværk af andre alkoholafhængige, som er afholdende. 4.9 Rationale for anbefaling Der blev ikke fundet forskel i effekten af behandlingen på de kritiske outcomes afhængig af, om behandlingen gives i et individuelt eller i et gruppeformat. Der vil være forskel på de alkoholafhængiges præferencer, hvorfor begge behandlingsformater bør tilbydes. 5 Døgnbehandling eller dagbehandling 5.1 Fokuseret spørgsmål Hvad har bedst effekt: Døgnbehandling eller dagbehandling? 5.2 Anbefaling Døgn- og dagbehandling kan begge overvejes som behandlingsformat ved alkoholafhængighed, da der ikke er fundet forskel i effekt for målgruppen ( ). 19 / 84

57 5.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Sundhedsstyrelsen foreslår, at man som udgangspunkt tilbyder ambulant behandling til personer med alkoholafhængighed. Personer med sociale problemer udover alkoholafhængighed (fx arbejdsløshed, dårligt netværk og hjemløshed) kan dog have brug for et mere intensivt behandlingstilbud i form af dag- eller døgnbehandling. Til alkoholafhængige med store sociale problemer som fx hjemløshed og/eller anden psykisk sygdom vil Sundhedsstyrelsen foreslå døgnbehandling fremfor dagbehandling, da det vurderes, at denne gruppe formentlig vil få større udbytte af (mindre frafald ved) døgnbehandling. Der mangler dog god forskning på området, hvorfor beslutningen om dag- eller døgnbehandling må bero på en individuel vurdering. Et ambulant behandlingsforløb defineres i overensstemmelse med det Nationale Alkoholbehandlingsregister som et forløb, hvor klienten ikke overnatter på institutionen. Planlægges en behandling, hvor klienten møder tre eller flere gange om ugen i tre eller flere timer/sessioner ad gangen, defineres dette som dagbehandling. Døgnbehandling defineres som et intensivt behandlingsforløb, hvor klienten optager en normeret sengeplads. 5.4 Baggrund for valg af spørgsmål Spørgsmålet er valgt, fordi der mangler viden om, hvorvidt dag- eller døgnbehandling er mest effektivt. En dansk MTV-rapport om alkoholbehandling fra 2006 fandt ikke forskel på effekten af ambulant behandling og døgnbehandling, og derfor anbefales ambulant behandling som førstevalg til den overvejende del af alkoholafhængige (29). Ligeledes er der evidens for, at ambulant behandling og dagbehandling er ligeværdige med hensyn til effekt (34). Dag- og døgnbehandling kan dog være relevant til personer med sociale problemer (fx arbejdsløshed, dårligt netværk og hjemløshed) eller til alkoholafhængige med flere fejlslagne behandlingsforsøg bag sig, hvor mere intensiv behandling og støtte er nødvendig. 5.5 Litteratur Evidensgrundlaget bestod af fire randomiserede kontrollerede forsøg med i alt personer fra NICEs guideline (20,35-38). Link til flow charts findes i bilag Gennemgang af evidens Alle studier sammenlignede dag- og døgnbehandling af 4-5 ugers varighed. Der sås ingen forskel i effekten af dag- og døgnbehandling med hensyn til afholdenhed og alkoholindtag pr. drikkedag. Dog sås et mindre frafald ved døgnbehandling sammenlignet med dagbehandling i et studie blandt alkoholafhængige, hvoraf halvdelen af populationen var hjemløse (35). 20 / 84

58 5.7 Oversigt over evidens Døgnbehandling sammenlignet med dagbehandling for alkoholafhængighed Patienter eller population: Personer med alkoholafhængighed Setting: Specialiseret alkoholbehandlingsinstitution Intervention: Døgnbehandling Kontrol: Dagbehandling Outcomes Absolut effekt (95% CI) Relativ Baseline risiko Effekten i interventionsgruppen (95% CI) Dagbehandling Døgnbehandling Frafald af alle årsager 361 pr pr (187 til 306) RR 0.67 (0.52 to 0.85) Antal Kvalitet af Kommentar deltagere evidensen (studier) (GRADE) 646 (1 studie) lav 1,2 (35) Lapse (ikke afholdende) efter 12 måneder 520 pr pr (457 til 650) RR 1.05 (0.88 to 1.25) 393 (2 studier) (36,38) moderat 3 Alkoholindtag pr. drikkedag ved 3 måneder Social funktionsevne 12 måneder efter behandlingsstart 5 ikke rapporteret Til alkoholindtag 5 - ikke rapporteret Det gennemsnitlige alkoholindtag pr. drikkedag ved 3 måneder i kontrolgruppen var 5.05 genstande pr. drikkedag Det gennemsnitlige alkoholindtag pr. drikkedag ved 3 måneder i interventionsgruppen var 0.01 standard deviation højere (0.34 lavere til 0.37 højere) Se kommentar Se kommentar Kan ikke estimeres 4 - Se kommentar Se kommentar Kan ikke estimeres (1 studie) moderat 2 (37) *Baseline-risikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier; hvis der er valgt andre niveauer af baseline-risiko, er disse forklaret i tilhørende fodnoter. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baseline-risikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko 1 Både alkohol- og stofafhængige 2 Kun et studie 3 Bredt 95%CI 4 Vi fandt ikke evidens for dette outcome 5.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Kvaliteten af evidensen for det kritiske outcome om andel afholdende 12 måneder efter behandlingsstart er moderat, mens kvaliteten af evidensen for det kritiske outcome om frafald er lav. Samlet er kvaliteten af evidensen derfor lav. 21 / 84

59 Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Værdier og præferencer Andre overvejelser Der er ikke fundet forskelle i effekten af dag- og døgnbehandling med hensyn til afholdenhed og alkoholindtag pr. drikkedag. Dog ses der lavere frafald ved døgnbehandling i et studie, hvor halvdelen af populationen var hjemløse. Der vil være forskel på, om alkoholafhængige foretrækker døgn- eller dagbehandling. Boligsituation, fysisk og psykisk helbred, tilknytning til arbejdsmarkedet og socialt netværk vil formentlig spille ind. Alkoholafhængige med enten dårligt fysisk eller psykisk helbred, lang transporttid og/eller et spinkelt socialt netværk kan have svært ved at møde op hver dag eller næsten hver dag til dagbehandling. 5.9 Rationale for anbefaling Der er ikke fundet forskelle i effekten af dag- og døgnbehandling med hensyn til afholdenhed og alkoholindtag pr. drikkedag. Der er dog nogen evidens for, at døgnbehandling medfører lavere frafald blandt alkoholafhængige med store sociale problemer. Sammenlignet med døgnbehandling vil dagbehandling give mulighed for at træne ændrede alkoholvaner, mens borgeren bor i sit normale nærmiljø. Omvendt kan der være indikation for døgnbehandling, hvis personen udover alkoholafhængighed har flere psykosociale belastninger, færdes i et miljø med mange drikkende eller har flere fejlslagne behandlingsforsøg bag sig. 6 Community Reinforcement Approach (CRA) eller standardbehandling til socialt udsatte 6.1 Fokuseret spørgsmål Er der bedre effekt af Community Reinforcement Approach (CRA) end standardbehandling/struktureret samtalebehandling til alkoholafhængige, der er socialt udsatte? 6.2 Anbefaling Overvej CRA (Community Reinforcement Approach) fremfor standardbehandling til alkoholafhængige, der er socialt udsatte ( ). 22 / 84

60 6.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser CRA er en protokolbaseret behandling (39,40). CRA kan formentlig være særlig hensigtsmæssig for borgere, som har problemer på flere områder i livet udover alkoholafhængigheden. Det skyldes, at CRA ikke blot har fokus på at afhjælpe alkoholafhængigheden, men også på at styrke den alkoholafhængiges inddragelse i samfundet, fx ved at den alkoholafhængige får et arbejdsliv, et ædru netværk og et mere velfungerende familieliv. Der er fokus på at styrke de aktiviteter, hvor alkohol ikke spiller en rolle i den alkoholafhængiges liv. CRA styrker således ikke blot afholdenhed, men også perspektiverne ved at forblive ædru. 6.4 Baggrund for valg af spørgsmål CRA fremhæves ofte som en behandlingsmetode, der er særlig velegnet til socialt udsatte borgere med alkoholproblemer (20,41), men anvendes endnu ikke i Danmark. Der er behov for at afdække, om der foreligger evidens for effekten af CRA, der tilsiger, at denne behandlingsmetode bør anvendes i større udstrækning, end det er tilfældet i dag. 6.5 Litteratur Evidensgrundlaget bestod af tre randomiserede kontrollerede forsøg fra et review (42-45). Desværre var det kun muligt at inddrage resultater fra to af studierne i beregningen af det samlede effektestimat, da de nødvendige data (standard deviations) ikke er oplyst i studiet af Azrin et al. (45). I alt var n=343 (43,44). Link til flow charts findes i bilag Gennemgang af evidens Studiernes intervention var alle baseret på CRA-protokoller (39,40). I studiet af Smith et al. fik personerne i interventionsgruppen tilbudt dels adfærdsorienteret behandling og dels sociale aktiviteter til at understøtte afholdenhed og hjælp til at søge arbejde (43). I dette studie var studiepopulationen hjemløse alkoholafhængige. I studiet af Miller et al. fik interventionsgruppen seks til otte sessioner, der fokuserede på at identificere højrisikosituationer og på at lære at tackle disse samt lære sociale færdigheder, få hobbier, opbygge et ædru netværk og komme i arbejde, hvis man var arbejdsløs (44,46). I dette studie var studiepopulationen sammenlignelig med den population, som man typisk ser i en alkoholbehandlingsinstitution. Der var mindre frafald ved CRA end ved standardbehandling. Frafald var defineret som manglende fuldførelse af mindst tre behandlingssessioner. Der var en ikke signifikant tendens til færre drikkedage efter seks måneder ved CRA i forhold til standardbehandling. Omvendt var der en ikke signifikant tendens til flere afholdende personer ved standardbehandling efter seks måneder i forhold til CRA, men ingen forskel efter måneder. Der var modstridende resultater i forhold til graden af reduktion af indtaget alkoholmængde. Studiet af Azrin et al. viste større afholdenhed og mindre indtaget alkoholmængde efter seks måneder hos dem, der fik CRA, i forhold til dem, der fik standardbehandling (45). 23 / 84

61 6.7 Oversigt over evidens CRA sammenlignet med standard behandling til socialt udsatte med alkoholafhængighed Patient eller population: Socialt udsatte med alkoholafhængighed Setting: Specialiseret alkoholbehandlingsinstitution Intervention: CRA Kontrol: Standard behandling Outcomes Absolut effekt (95% CI) Relativ Baseline Effekt i interventionsgruppen (95% CI) risiko Standard behandling CRA Antal deltagere (studier) Kvalitet af Kommentar evidensen (GRADE) Frafald: Personer der ikke fremmødte til mindst 3 behandlingssessioner Det gennemsnitlige antal drikkedage/uge ved 6 måneder Det gennemsnitlige antal drikkedage/uge ved måneder Genstande/uge ved 12 måneder Totalt antal genstande de første 6 måneder Totalt antal genstande i hele perioden måneder Personer afholdende ved 6 måneder 261 per afholdende personer per per 1000 (73 to 224) Det gennemsnitlige antal drikkedage/uge ved 6 måneder i interventionsgruppen var 0.71 dage lavere (1.72 lavere til 0.31 højere) Det gennemsnitlige antal drikkedage/uge ved måneder i interventionsgruppen var 0.34 dage lavere (1.85 lavere til 1.17 højere) Det gennemsnitlige antal genstande/uge i interventionsgruppen ved 12 måneder var genstande lavere (19.9 til 2.26 lavere) Det gennemsnitlige totale antal genstande de første 6 måneder i interventionsgruppen var genstande højere (18.62 lavere til 48.4 højere) Det gennemsnitlige totale antal genstande måneder i interventionsgruppen var genstande højere (22.05 lavere til højere) 288 afholdende personer per 1000 (194 til 430) RR 0.49 (0.28 til 0.86) 237 (1 studie) (44) 286 (2 studier) (43,44) 293 (2 studier) (43,44) 106 (1 studie) (43) 180 (1 studie) (44) 187 (1 studie) (44) RR (0.45 til 1) (1 studie) (44) lav 1,2 meget lav 1,3,4,5 meget lav 1,3,5 lav 1,2 lav 1,2 lav 1,2 lav 1,2 24 / 84

62 Personer afholdende ved måneder Tid til recidiv 6 - ikke rapporteret 272 afholdende personer per 1000 Se kommentar Social funktionsevne 6 Se kommentar - ikke rapporteret Addiction severity index 6 ikke rapporteret Se kommentar 253 afholdende personer per 1000 (155 til 408) Se kommentar Se kommentar Se kommentar RR 0.93 (0.57 til 1.5) Kan ikke estimeres 6 Kan ikke estimeres 6 Kan ikke estimeres (1 studie) (44) lav 1,2 *Baseline-risikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier; hvis der er valgt andre niveauer af baseline-risiko, er disse forklaret i tilhørende fodnoter. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baseline-risikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko 1 Problemer med frafald og manglende blinding 2 Kun et studie 3 Heterogenicitet, I 2 var 84% 4 Heterogenicitet, I 2 var 72% 5 Bredt 95%CI 6 Vi fandt ikke evidens for dette outcome 6.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Værdier og præferencer Andre overvejelser Kvaliteten af evidensen for begge de kritiske outcomes om frafald og procent afholdende efter 12 måneder er lav. Samlet set er kvaliteten af evidensen således lav. Der er mindre frafald ved CRA fremfor standardbehandling. Evidensen er uklar med hensyn til effekten af CRA på afholdenhed og indtaget alkoholmængde sammenlignet med standardbehandling. Der er ingen kendte skadevirkninger af CRA. Alkoholafhængige med et spinkelt socialt netværk, dårligt fysisk/psykisk helbred og/eller alkoholafhængige, der ikke har haft gavn af standardbehandling, vurderes at ønske CRA, som i højere grad involverer den alkoholafhængiges netværk og fokuserer på flere aspekter af den alkoholafhængiges liv end blot alkoholbrugen. Der mangler viden om og uddannelse i CRAmetoden i Danmark. 25 / 84

63 6.9 Rationale for anbefaling Der er mindre frafald ved CRA fremfor standardbehandling. Der er ingen kendte skadevirkninger, og alkoholafhængige, som er socialt udsatte, vurderes at ønske CRA, der har et bredere fokus end traditionel alkoholbehandling. En tredjedel af studiepopulationen i de randomiserede kliniske forsøg var socialt udsatte (hjemløse). Den resterende del af studiepopulationen var sammenlignelig med den population, der typisk ses i en alkoholbehandlingsinstitution. På linje med andre guidelines (20) vurderer Sundhedsstyrelsen, at CRA fremfor standardbehandling kan være relevant for især socialt udsatte. Socialt udsatte kan formentlig profitere af en behandling, der er fokuseret på etablering af et ædru netværk, øget tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller meningsfulde aktiviteter samtidig med etablering af strategier til at opretholde afholdenhed/reduceret brug af alkohol. 7 Struktureret samtale og behandling med disulfiram eller struktureret samtale alene 7.1 Fokuseret spørgsmål Er der bedre effekt af samtalebehandling kombineret med medicinsk behandling med disulfiram end af samtalebehandling alene? 7.2 Anbefaling Anvend kun disulfiram sammen med samtalebehandling efter nøje overvejelse, da effekten af disulfiram på alkoholafhængighed er usikker, og der kan være bivirkninger ( ). 7.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Behandling med disulfiram kræver en målsætning om afholdenhed. Behandlingen må derfor ikke gives til personer med hukommelsessvigt eller øvrige kognitive problemer (fx demens, psykose og leverkoma). Man skal desuden være varsom med at tilbyde disulfiram til ældre (47). Man kan overveje at give disulfiram til alkoholafhængige, som selv ønsker det eller oplever, at det har effekt under forudsætning af, at de alkoholafhængige er velorienterede om virkning og bivirkninger. 7.4 Baggrund for valg af spørgsmål Spørgsmålet skal ses i lyset af et forholdsvist stort forbrug af disulfiram, som pt. er det mest benyttede præparat til behandling af alkoholafhængighed i Danmark. Arbejdsgruppen har kendskab til eksempler, hvor nogle alkoholafhængige pålægges behandling med disulfiram, fx af arbejdsgivere. Der er behov for at afdække, om der er belæg for den udbredte anvendelse af disulfiram i Danmark. 26 / 84

64 Det bemærkes, at arbejdsgruppen har stillet to spørgsmål vedr. disulfiram. Dette spørgsmål vedrører effekten af disulfiram blandt alkoholafhængige i struktureret samtalebehandling. Det andet spørgsmål, som behandles i kapitel 8, vedrører effekten af struktureret samtalebehandling blandt patienter i disulfiram-behandling. 7.5 Litteratur Evidensgrundlaget bestod af tre randomiserede kontrollerede forsøg (48-50) fra et systematisk review (51) samt et studie fra den opdaterende søgning (52), n=829. Information om bivirkninger er hentet fra produktresumé (53). Link til flow charts findes i bilag 8. Da disulfiram virker gennem en psykologisk trussel om at få det meget dårligt ved alkoholindtagelse, er der udelukkende medtaget studier med et åbent design (ikke blindede studier). Det vil sige, at de alkoholafhængige, som deltog i studierne, er allokeret til enten behandling med disulfiram eller placebo ved lodtrækning og herefter har fået at vide, hvilken af de to grupper de tilhørte. 7.6 Gennemgang af evidens Bortset fra et studie fra 2010 (52) var alle studierne gennemført for over 20 år siden (publiceret i perioden fra 1973 til 1992). Karakteren af samtalebehandlingen er formentlig anderledes i dag. Der var en ikke signifikant tendens til flere afholdende dage, og at der gik længere tid til første alkoholindtagelse i disulfiram-gruppen sammenlignet med placebogruppen, men forskellen var ikke signifikant. Omvendt viste et studie en ikke signifikant tendens til et højere alkoholindtag målt ved genstande pr. uge i disulfiramgruppen sammenlignet med placebo-gruppen efter seks måneders behandling. Ingen af studierne rapporterede genstande pr. drikkedag eller afholdenhed opgjort efter et år. 7.7 Oversigt over evidens Struktureret samtale og disulfiram-behandling sammenlignet med struktureret samtale for alkoholafhængighed Patient eller population: Personer med alkoholafhængighed Setting: Specialiseret alkoholbehandlingsinstitution Intervention: Disulfiram og struktureret samtale Kontrol: Placebo og struktureret samtale Outcomes Absolut effekt (95% CI) Relativ Antal Kvalitet af Baseline Effekten i interventionsgruppen (studier) (GRADE) (95% CI) deltagere evidensen risiko Control Disulfiram post treatment Frafald af alle årsager 178 pr. 225 pr (96 til 521) lav 1,2 RR 1.26 (0.54 to 2.92) (3 studier) (48-50) Kommentar Antallet personer afholdende gennem hele behandlingen 157 pr pr (124 til 419) RR 1.45 (0.79 to 2.67) 476 (3 studier) lav 3, 1 (48,49,52) 27 / 84

65 Antallet dage afholdende, efter behandlingen Tid til alkoholindtagelse (dage) Genstande pr. uge, opgjort efter 6 måneders behandling Procent dage afholdende efter 1 års follow-up 4 ikke rapporteret Genstande pr. drikkedag 4 ikke rapporteret Se kommentar Se kommentar Det gennemsnitlige antal dage afholdende efter behandlingen i interventionsgruppen var dage højere (6.64 lavere til højere) Det gennemsnitlige antal dage til første alkoholindtagelse i interventionsgruppen var dage højere (2.84 lavere til 32 højere) Det gennemsnitlige antal genstande pr. uge efter behandlingen i interventionsgruppen var 16 genstande højere (38.83 lavere til højere) Se kommentar Se kommentar Kan ikke - stimeres 4 Kan ikke - stimeres (2 studier) lav 3, 1 (50,52) 440 (2 studier) lav 3, 1 (48,52) 122 (1 studie) moderat 3 (50) Se kommentar Se kommentar *Baseline-risikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier; hvis der er valgt andre niveauer af baseline-risiko, er disse forklaret i tilhørende fodnoter. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baseline-risikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko; 1 Problemer med skjult allokering og blinding af måling af outcome 2 I 2 er 81% og 95%CI indeholder ingen effekt 3 Bredt 95% CI og et enkelt studie 4 Ikke rapporteret 7.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Kvaliteten af evidensen for det kritiske outcome om frafald er lav, mens der mangler evidens for det kritiske outcome om afholdenhed efter et år. Samlet set er kvaliteten af evidensen derfor meget lav. Der er en ikke signifikant tendens til flere afholdende dage blandt alkoholafhængige, der behandles med disulfiram, ligesom der er en ikke signifikant tendens til, at der går længere tid til første alkoholindtagelse. Der er dog samtidig en ikke signifikant tendens til et højere alkoholindtag i disulfiram-gruppen sammenlignet med placebo-gruppen efter seks måneders behandling. Alkoholindtagelse under disulfiram-behandling kan give en potentielt livsfarlig disulfiram-alkohol reaktion med rødme, kvalme og pulsstigning. Disulfirambehandlingen forudsætter derfor afholdenhed og kan ikke gives til personer med kognitive problemer. Udover disulfiram-alkohol reaktionen forekommer der 28 / 84

66 bivirkninger med diarré, træthed og kvalme som de hyppigste. Sjældent ses akut svær leverpåvirkning og polyneuropati (53). Værdier og præferencer Andre overvejelser Behandling med disulfiram er præferencefølsomt. Nogle personer med alkoholafhængighed oplever, at disulfiram er en støtte til at vedligeholde afholdenhed, også evt. efter endt samtalebehandling. Det skal understreges, at disulfiram-behandling til alkoholafhængige, som ikke selv er motiverede for afholdenhed, ikke har nogen berettigelse. 7.9 Rationale for anbefaling Kvaliteten af evidensen for disulfiram-behandling i kombination med struktureret samtalebehandling fremfor struktureret samtalebehandling alene er samlet set meget lav. Studierne pegede på en ikke signifikant tendens til flere dage med afholdenhed i disulfiram-gruppen, men til gengæld sås også en ikke signifikant tendens til et større alkoholindtag i disulfiram-gruppen, når de drak. Effekten af disulfirambehandling er således usikker. Hertil kommer, at disulfiram-behandling kan være forbundet med bivirkninger. 8 Struktureret samtale og behandling med disulfiram eller disulfiram alene 8.1 Fokuseret spørgsmål Er der bedre effekt af superviseret behandling med disulfiram kombineret med et struktureret samtaleforløb end superviseret behandling med disulfiram alene? 8.2 Anbefaling Det er ikke god klinisk praksis at give superviseret disulfiram-behandling uden samtidig at tilbyde et struktureret samtaleforløb til personer med alkoholafhængighed. 8.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Der kan være alkoholafhængige personer, der ønsker at fortsætte disulfirambehandling efter et afsluttet samtaleforløb. Et sådant ønske bør imødekommes, så længe man med mellemrum tager aktivt stilling til, om der fortsat er brug for behandling. Et ønske om disulfiram uden samtalebehandling bør som hovedregel ikke imødekommes, medmindre den alkoholafhængige har mange behandlingsforløb bag sig. 29 / 84

67 8.4 Baggrund for valg af spørgsmål Dette spørgsmål vedrører effekten af struktureret samtalebehandling blandt patienter i disulfiram-behandling. Der er påvist effekt af samtalebehandling, jf. afsnit 4.4. Spørgsmålet er stillet, fordi det er en udbredt praksis i Danmark, at alkoholafhængige tilbydes superviseret behandling med disulfiram uden medfølgende samtalebehandling. Der er behov for at afdække, om der er belæg for en sådan praksis. Med struktureret samtalebehandling menes, at samtalen er struktureret, hvilket bl.a. indebærer, at der er et mål, en metode og en plan for forløbet. 8.5 Litteratur Der blev ikke fundet evidens, der kunne besvare spørgsmålet. 8.6 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Værdier og præferencer Andre overvejelser Der er ikke fundet evidens, der besvarer spørgsmålet. Superviseret behandling med disulfiram uden samtalebehandling kan ikke betragtes som en behandling, der afhjælper alkoholafhængighed, jf. kapitel 7. I kapitel 7 konkluderes det, at der ikke var nogen sikker effekt af disulfiram sammen med samtalebehandling i forhold til samtalebehandling alene. Behandling med disulfiram er præferencefølsomt. Nogle vil ikke have medicin eller oplever bivirkningerne som generende. Andre ønsker medicin som en støtte i forhold til at være afholdende. Det skal understreges, at disulfiram-behandling til alkoholafhængige, som ikke selv er motiverede for afholdenhed, ikke har nogen berettigelse. 8.7 Rationale for anbefaling Superviseret behandling med disulfiram uden medfølgende samtaler bør kun benyttes efter nøje overvejelse til behandling af alkoholafhængige, da der ikke er evidens for, at disulfiram i sig selv afhjælper alkoholafhængighed. 30 / 84

68 9 Struktureret samtale og behandling med acamprosat eller struktureret samtale alene 9.1 Fokuseret spørgsmål Er der bedre effekt af samtalebehandling kombineret med medicinsk behandling med acamprosat end af samtalebehandling alene? 9.2 Anbefaling Tilbyd acamprosat som supplement til samtalebehandling til alkoholafhængige ( ) ). 9.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Acamprosat bør primært overvejes som støtte til alkoholafhængige personer, der ønsker afholdenhed fremfor reduktion i alkoholforbruget. Det ser ud til, at personer med craving eller angst som fremtrædende symptomer vil have særlig gavn af behandling med acamprosat (54). Studier er overvejende udført på somatisk raske alkoholafhængige, der ikke indtager øvrige psykofarmaka. Forsigtighed skal udvises ved kendt nyresygdom. Behandlingen kan begynde, så snart den alkoholafhængige kan forstå rækkevidden af behandlingen og bør fortsætte i mindst seks måneder. Den farmakologiske behandling kan med andre ord fortsætte efter afsluttet samtalebehandling, evt. kan den videreføres af egen læge. Der er ikke dokumentation for at fortsætte behandlingen udover 12 måneder. Behandlingen bør stoppes, hvis der ikke er effekt efter 4-6 ugers behandling. 9.4 Baggrund for valg af spørgsmål Acamprosat har længe været på markedet til behandling af alkoholafhængighed i Danmark, men anvendes ganske lidt. Der er behov for at afdække, om der foreligger evidens for effekten af acamprosat, der tilsiger, at det med fordel kan anvendes i større udstrækning, end det er tilfældet i dag. 9.5 Litteratur Evidensgrundlaget bestod af 14 randomiserede kontrollerede forsøg (55-68) fra NICEs guideline (20) og tre randomiserede kontrollerede forsøg fra den opdaterede søgning (68-70), n= Viden om bivirkninger er hentet fra produktresumé (71). Link til flow charts findes i bilag Gennemgang af evidens Studierne viste, at acamprosat øger andelen af alkoholafhængige personer, der er afholdende efter et års behandling og ved et års opfølgning efter endt behandling sammenlignet med placebo. Der var endvidere en ikke signifikant tendens til lavere frafald i acamprosat-gruppen. Der var ingen forskel i effekt på indtaget alkoholmængde pr. drikkedag eller tid til alkoholindtag. 31 / 84

69 En sensitivitetsanalyse baseret på tre studier viste, at der var størst effekt af acamprosat i det studie, hvor samtalebehandlingen var baseret på kognitive teknikker sammenlignet med de to studier, der ikke var. I de to studier, der ikke benyttede kognitive teknikker, var andelen af afholdende efter et år dog stadig større i acamprosat-gruppen sammenlignet med placebo-gruppen. 9.7 Oversigt over evidens Acamprosat og samtaler versus placebo og samtaler for alkoholafhængighed Patient eller population: Personer med alkoholafhængighed Settings: Specialiseret alkoholbehandlingsinstitution Intervention: Acamprosat og struktureret samtalebehandling Kontrol: Placebo og struktureret samtale (62). Outcomes Absolut effekt* (95% CI) Baseline Effekt i interventionsgruppen Relativ effekt risiko (95% CI) Frafald af alle årsager Placebo Acamprosat 485 pr pr (403 til 500) RR 0.93 (0.83 til 1.03) Antal deltagere (studier) 4094 (16 studier) lav 1,2,3 (55-70) Kvalitet af Kommentarer evidensen (GRADE) Procent dage afholdende efter 3 måneders behandling Antal personer ikke-afholdende efter 1 års behandling, kognitiv terapi Antal personer ikke-afholdende efter 1 års behandling, ikke kognitiv terapi Antal personer ikke-afholdende 1 år efter endt behandling Tid til recidiv i dage Genstande pr. drikkedag efter 3 måneder 801 pr pr pr % lavere (4.06 lavere til 3.89 højere) 577 pr (489 til 681) 810 pr (765 til 856) 875 pr (827 til 932) dage lavere (73.26 lavere til 9.56 højere) 0.17 genstande lavere (1.99 lavere til 1.65 højere) RR 0.72 (0.61 til 0.85) RR 0.89 (0.84 til 0.94) RR 0.92 (0.87 til 0.98) 712 (2 studier) (55,69) 272 (1 studie) (65) 798 (2 studier) (62,67) 448 (1 studie) (67) 738 (3 studier) (60,62,65) 258 (2 studier) (60,61) høj moderat 4 høj moderat 4 lav 3,6 høj *Baseline-risikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baseline-risikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko 1 Randomisering og blinding, stort frafald 2 I 2 er 56% 3 Brede CI også pga. heterogenitet 4 Kun et studie 5 Brede CI 6 Problemer med randomiseringssekvensen og allokering og blinding 32 / 84

70 9.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Kvaliteten af evidensen for det kritiske outcome om andel alkoholafhængige personer, der er afholdende efter et år, er moderat, mens kvaliteten af evidensen er lav for det kritiske outcome om frafald. Samlet er kvaliteten af evidensen derfor lav. Acamprosat øger andelen af alkoholafhængige, der er afholdende efter et års behandling og ved et års opfølgning efter endt behandling. Kognitiv terapi ser ud til at understøtte effekten af acamprosat. Almindelige bivirkninger ved acamprosat er diarré og kvalme. Alvorlige bivirkninger (bl.a. nyrepåvirkning) ses meget sjældent (71). Værdier og præferencer Andre overvejelser Behandling med acamprosat er præferencefølsomt. Nogle vil ikke have medicin eller oplever bivirkningerne som generende. Andre ønsker medicin som en støtte i forhold til at være afholdende. Acamprosat skal indtages tre gange dagligt, hvilket kan opleves besværligt i dagligdagen. 9.9 Rationale for anbefaling Sundhedsstyrelsen har valgt at give en stærk anbefaling for acamprosat kombineret med samtalebehandling, selvom kvaliteten af evidensen samlet set er lav. Det skyldes, at der er god evidens for, at acamprosat kombineret med samtalebehandling øger andelen af afholdende efter et års behandling og ved et års opfølgning efter endt behandling. Kognitiv adfærdsterapi synes at understøtte denne effekt. Desuden er der en ikke signifikant tendens til lavere frafald ved acamprosat-behandling sammenlignet med placebo, og acamprosat synes at være forbundet med forholdsvis få bivirkninger sammenlignet med andre lægemidler. Behandling med acamprosat er dog præferencefølsomt, og nogle alkoholafhængige vil derfor afslå tilbuddet. 10 Struktureret samtale og behandling med naltrexon eller struktureret samtale alene 10.1 Fokuseret spørgsmål Er der bedre effekt af samtalebehandling kombineret med medicinsk behandling med naltrexon end af samtalebehandling alene? 33 / 84

71 10.2 Anbefaling Overvej at tilbyde naltrexon som supplement til samtalebehandling til alkoholafhængige ( ) Praktiske råd og særlige patientovervejelser Naltrexon sammen med samtalebehandling kan være relevant til alkoholafhængige, der ikke har afholdenhed som målsætning. Personer med tidlig debut af alkoholafhængighed og familiær disposition kan have særlig gavn af naltrexon (72,73). Der skal udvises forsigtighed ved samtidig somatisk sygdom, da studier overvejende er udført på somatisk raske alkoholafhængige, der ikke indtager øvrige psykofarmaka. Naltrexon omsættes i leveren og kan give leverpåvirkning. Særlig forsigtighed bør derfor udvises ved svær leversygdom. Behandlingen bør stoppes, hvis der ikke er effekt efter 4-6 ugers behandling, men bør vare i 3-6 måneder, hvis der er effekt. Den farmakologiske behandling kan således fortsætte efter afsluttet samtalebehandling, evt. kan den videreføres af egen læge. Der er ikke dokumentation for effekt af behandling udover seks måneder Baggrund for valg af spørgsmål Naltrexon har længe været på markedet til behandling af alkoholafhængighed i Danmark, men anvendes ganske lidt. Der er behov for at afdække, om der foreligger evidens for effekten af naltrexon, der tilsiger, at det med fordel kan anvendes i større udstrækning, end det er tilfældet i dag Litteratur Evidensgrundlaget bestod af 26 randomiserede kontrollerede forsøg (55,59,60,74-95) fra NICEs guideline (20) og et randomiseret kontrolleret forsøg fra den opdaterende søgning, n=4.181 (70). Viden om bivirkninger er hentet fra produktresumé (96). Link til flow charts findes i bilag Gennemgang af evidens Studierne viste, at naltrexon nedsætter alkoholindtaget pr. drikkedag efter tre måneders behandling, mens det er uvist, om naltrexon også nedsætter alkoholindtaget pr. drikkedag efter længere tids opfølgning (og efter afsluttet behandling). Studierne viste endvidere, at naltrexon øger andelen af alkoholafhængige, der er afholdende efter tre måneder, mens effekten på længere sigt er usikker. Der var ikke signifikant forskel på frafald i naltrexon- og placebo-gruppen. En sensitivitetsanalyse baseret på et enkelt studie viste, at der ikke var effekt af naltrexon på afholdenhed efter et års behandling, når samtalebehandlingen var baseret på kognitive teknikker, mens der var effekt af naltrexon, når samtalebehandlingen ikke var baseret på kognitive teknikker. 34 / 84

72 10.6 Oversigt over evidens Naltrexon og samtaler versus placebo og samtaler for alkoholafhængighed Patient eller population: Personer med alkoholafhængighed Settings: Specialiseret alkoholbehandlingsinstitution Intervention: Naltrexon og struktureret samtale Kontrol: Placebo og struktureret samtale Outcomes Absolut effekt* (95% CI) Relativ Antal deltagere Baseline Effekt i interventionsgruppen effekt risiko (95% (studier) CI) Placebo Naltrexon Frafald af alle årsager 340 pr pr (286 til 357) RR 0.94 (0.84 til 1.05) 4181 (26 studier) (55,59,60,70,74-76,78-93,95) Kvalitet af evidensen (GRADE) moderat 1 Kommentarer Antal personer ikke-afholdende efter 3 måneders behandling 711 pr pr (605 til 704) RR (16 studier) (0.85 til (59,60,75, ) 81,84,86,93,94) lav 1,2 Antal personer ikke-afholdende efter 6 måneders behandling Procent afholdende dage efter 12 måneders behandling, kognitiv behandling Procent afholdende dage efter 12 måneders behandling, ikke kognitiv behandling Tid til recidv, dage 850 pr pr (586 til 994) Det gennemsnitlige antal dage var 1.5 dage højere (5.65 lavere til 8.65 højere) 8.7 % lavere (15.85 til 1.55 lavere) 0.47 dage lavere (2 lavere til 1.07 højere) RR (0.69 til (1 studie) (88) 1.17) 311 (1 studie) (55) 307 (1 studie) (55) 730 (5 studier) (55,60,76,81,84) lav 3,4 moderat 4 moderat 4 lav 5,6 Genstande pr. drikkedag under behandling Det gennemsnitlige antal genstande var 0.68 genstande lavere (1.16 til 0.2 lavere) 1511 (9 studier) (60,75,76,81,85,8 7-90) moderat 1 *Baseline-risikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baseline-risikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko 1 Skjult allokering, blinding 2 I 2 var 51% 3 Skjult allokering, attrition bias 4 Enkelt studie 5 Sekvens generering, skjult allokering 6 Bredt 95% CI 35 / 84

73 10.7 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Kvaliteten af evidensen for de kritiske outcomes om både frafald og andel alkoholafhængige, der er afholdende efter et år, er moderat. Samlet er kvaliteten af evidensen derfor moderat. Naltrexon mindsker den samlede alkoholmængde, der indtages pr. drikkeepisode under behandlingen og øger andelen af alkoholafhængige, der er afholdende efter tre måneder. Der synes ikke at være en effekt på afholdenhed efter længere tids opfølgning. Bivirkninger ved behandling med naltrexon er almindelige (bl.a. ses svækkelse, kvalme, hovedpine, søvnforstyrrelser og humørforstyrrelser). Naltrexon kan i sjældne tilfælde give svær leverpåvirkning (96). Værdier og præferencer Andre overvejelser Behandling med naltrexon er præferencefølsomt. Nogle vil ikke have medicin eller oplever bivirkningerne som generende. Andre ønsker medicin som en støtte i forhold til at være afholdende/reducere alkoholbrug. Naltrexon skal indtages en gang dagligt Rationale for anbefaling Der er god evidens for, at naltrexon sammen med samtaleterapi kan nedsætte alkoholindtaget hos alkoholafhængige, der ønsker at reducere deres alkoholforbrug, men ikke har afholdenhed som målsætning. Naltrexon synes ikke at have effekt på opnåelse af afholdenhed på længere sigt. Behandling med naltrexon er endvidere forbundet med bivirkninger og er præferencefølsomt. 11 Struktureret samtale og behandling med nalmefen eller struktureret samtale alene 11.1 Fokuseret spørgsmål Er der bedre effekt af samtalebehandling kombineret med medicinsk behandling med nalmefen end af samtalebehandling alene? 36 / 84

74 11.2 Anbefaling Anvend kun nalmefen sammen med samtalebehandling til personer med alkoholafhængighed efter nøje overvejelse, da effekten af nalmefen er usikker, og der kan være bivirkninger ( ) Praktiske råd og særlige patientovervejelser Nalmefen kan være relevant for en mindre gruppe af alkoholafhængige, som har et stort alkoholindtag og ikke har et ønske om afholdenhed (97,98). Der skal være tale om personer, som opfylder kriterier for alkoholafhængighed uden abstinenssymptomer, samt personer, der ikke har psykiatrisk ko-morbiditet. Endvidere skal behandlingen foregå i en specialiseret alkoholbehandlingsinstitution, hvor der samtidig kan gives samtalebehandling. I denne situation er der dokumentation for en beskeden reduktion i brugen af alkohol ved indtagelse af nalmefen efter behov i risikosituationer Baggrund for valg af spørgsmål I 2013 blev nalmefen godkendt til markedsføring i Danmark til behandling af alkoholafhængighed. Der er fortsat usikkerhed om, i hvilket omfang og hvornår dette præparat med fordel kan anvendes Litteratur Evidensgrundlaget bestod af tre randomiserede kontrollerede forsøg (99-101) fra et systematisk review (102) og yderligere tre randomiserede kontrollerede forsøg fra den opdaterende søgning ( ), n= Viden om bivirkninger er hentet fra produktanmeldelsen hos Institut for Rationel Farmakoterapi (106). Link til flow charts findes i bilag Gennemgang af evidens I tre studier fik deltagerne nalmefen dagligt (99-101), mens de i tre andre studier fik nalmefen efter behov ( ). Der er kun rapporteret få af de kritiske og vigtige outcomes, som var udvalgt på forhånd, mens flere studier rapporterede outcomes om tid til stort alkoholindtag og antallet af dage med stort alkoholindtag ( ). Bortset fra to studier (99,105) er personer med anden psykisk lidelse udover alkoholafhængighed ekskluderet i studierne. Der var ikke signifikante forskelle mellem nalmefen- og placebo-gruppen med hensyn til afholdenhed, genstande pr. drikkedag eller frafald. Reduktionen i alkoholindtag efter behandlingen var dog signifikant større blandt dem, der fik nalmefen (et outcome, som ikke var udvalgt på forhånd). 37 / 84

75 11.7 Oversigt over evidens Struktureret samtale og behandling med nalmefen sammenlignet med struktureret samtale alene for alkoholafhængighed Patient or population: Personer med alkoholafhængighed Setting: Specialiseret alkoholbehandlingsinstitution Intervention: Struktureret samtale og nalmefen Kontrol: Struktureret samtale og placebo Outcomes Absolut effekt (95% CI) Baseline risikgruppen Effekten i interventions- Relativ (95% CI) Struktureret Struktureret samtale samtale og og nalmefen placebo Frafald af alle årsager 369 pr pr (340 til 547) RR 1.17 (0.92 til 1.48) Antal deltagere (studier) Kvalitet af evidensen (GRADE) 2393 (6 studier) lav 1,2 (99-101, ) Kommentar Genstande pr. drikkedag opgjort efter behandlingen Gennemsnitligt antal dage afholdende opgjort efter behandlingen Månedligt alkoholindtag (g/dag) opgjort efter behandlingen Ændring i alkoholindtag (g/dag) opgjort efter behandlingen Tid til alkoholindtag ikke rapporteret 5 Se kommentar Det gennemsnitlige antal genstande pr. drikkedag i interventionsgruppen var 0.21 genstande lavere (2.4 lavere til 1.98 højere) Det gennemsnitlige antal dage afholdendet pr. uge i interventionsgruppen var 0.45 dage lavere (2.94 lavere til 2.04 højere) Det gennemsnitlige månedlige alkoholindtag (g/dag) i interventionsgruppen var 3 g/dag højere (3.91 lavere til 9.91 højere) Den gennemsnitlige ændring i alkoholindtaget (g/dag) i interventionsgruppen var 8.74 g/dag lavere (13.25 til 4.24 lavere) Se kommentar Procent dage Se kommentar Se kommentar afholdende efter 1 års follow-up - ikke rapporteret Kan ikke - estimeres 5 Kan ikke - estimeres (2 studier) lav 1,2 (99,100) 21 (1 studie) (99) 441 (1 studie) (103) lav 1,3 lav 3,4 720 (2 studier) moderat 4 (104,105) Se kommentar Se kommentar *Baseline-risikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier; hvis der er valgt andre niveauer af baseline-risiko, er disse forklaret i tilhørende fodnoter. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baseline-risikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko 1 Problemer med stort frafald under behandlingen og skjult allokering 2 95%CI indeholder ingen effekt 3 Et enkelt studie, bredt 95%CI 4 Stort frafald under behandlingen 5 Outcome ikke rapporteret 38 / 84

76 11.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Kvaliteten af evidensen for det kritiske outcome om frafald er lav, mens der mangler evidens om det kritiske outcome om andel alkoholafhængige, der er afholdende efter et år. Samlet set er kvaliteten af evidensen derfor meget lav. Der er ikke evidens for, at nalmefen sammen med struktureret samtalebehandling mindsker frafald eller øger sandsynligheden for afholdenhed sammenlignet med struktureret samtalebehandling alene. Det er uklart, om nalmefen kan medvirke til at nedsætte alkoholindtaget. På den ene side ses der ikke signifikante forskelle i antallet af genstande pr. drikkedag eller i månedligt alkoholindtag i nalmefen-gruppen sammenlignet med placebo-gruppen efter behandlingen. På den ene side ses en større reduktion i alkoholindtaget i nalmefen-gruppen sammenlignet med placebogruppen efter behandlingen. Almindeligt forekommende bivirkninger ved nalmefen er kvalme, søvnforstyrrelser og svimmelhed (106). Værdier og præferencer Andre overvejelser Behandling med nalmefen er præferencefølsomt. Nogle vil ikke have medicin eller oplever bivirkningerne som generende. Andre ønsker medicin som en støtte i forhold til at reducere alkoholbrug. Nalfemen tages efter behov i risikosituationer. Nalmefen må ikke gives til opioidafhængige Rationale for anbefaling Der er ikke evidens for, at nalmefen sammen med struktureret samtalebehandling mindsker frafald eller øger sandsynligheden for afholdenhed sammenlignet med struktureret samtalebehandling alene. Det er uklart, om nalmefen kan medvirke til at nedsætte alkoholindtaget. Behandling med nalmefen er endvidere forbundet med bivirkninger og er præferencefølsomt. 39 / 84

77 12 Varighed af ambulant alkoholbehandling: Tre måneder eller længere 12.1 Fokuseret spørgsmål Har et længere ambulant behandlingsforløb større effekt end et kortere ambulant behandlingsforløb? 12.2 Anbefaling Overvej at planlægge struktureret alkoholbehandling af tre måneders varighed. Herefter vurderes behov for yderligere struktureret behandling ( ) Praktiske råd og særlige patientovervejelser Sundhedsstyrelsen foreslår, at et behandlingsforløb som udgangspunkt planlægges af tre måneders varighed. Visse grupper af personer med svær behandlelig alkoholafhængighed, anden psykisk sygdom eller sociale problemer kan have behov for mere end tre måneders behandling, før behandlingen afsluttes, og evt. efterbehandling tilbydes Baggrund for valg af spørgsmål Der mangler viden om, hvor lang tid et alkoholbehandlingsforløb bør strække sig over, og der er stor variation i behandlingsvarighed mellem alkoholbehandlingsinstitutioner i Danmark. Forskning tyder på, at den største ændring i alkoholvaner sker i starten af et alkoholbehandlingsforløb (107). Det kan på den baggrund være mest meningsfuldt at arbejde med et relativt kortvarigt struktureret behandlingstilbud fulgt op af et tilbud om efterfølgende støtte i form af efterbehandling, jf. kapitel Litteratur Evidensgrundlaget bestod af et randomiseret kontrolleret forsøg, n=230 (108) samt et review (109). Link til flow charts findes i bilag Gennemgang af evidens I det randomiserede kontrollerede forsøg (108) blev deltagerne allokeret ved lodtrækning til enten tre eller seks måneders ambulant behandling. Alle havde forinden gennemført tre ugers døgnbehandling. Studiet viste ingen signifikante forskelle mellem de to grupper i forhold til brug af alkohol eller stof i de foregående tre måneder opgjort ved seks måneders follow-up. Der blev ikke rapporteret om andelen af afholdende. Der var et større frafald i den gruppe, der fik seks måneders behandling, hvilket ikke er overraskende givet længere behandlingsvarighed. På grund af den sparsomme evidens på området valgte arbejdsgruppen at inddrage en metaanalyse vedr. kognitiv behandling til alkohol- og stofbrugere (109), hvor der blev udført en indirekte sammenligning af effekten af kortere og længere be- 40 / 84

78 handlingsforløb. Denne metaanalyse viste, at effekten (oftest opgjort som afholdende dage) faldt en smule med hver session Oversigt over evidens 6 måneders ambulant alkoholbehandling sammenlignet med 3 måneders ambulant alkoholbehandling for alkoholafhængighed Patient or population: Alkoholafhængige Setting: Specialiseret alkoholbehandlingsinstitution Intervention: 6 måneders alkoholbehandling Kontrol: 3 måneders alkoholbehandling Outcomes Absolut effekt (95% CI) Relativ Baseline Effekten i interventionsgruppen (95% CI) risiko 3 måneders 6 måneders behandling behandling Frafald af alle årsager Brug af alkohol eller drug de sidste 3 måneder, opgjort efter 6 måneders follow-up Efficacy (oftest "days abstinent") 58 pr pr (157 til 797) 188 pr Tid til recidiv 5 Se kommentar ikke rapporteret Alkoholindtag Se kommentar pr. drikkedag 3 ikke rapporteret 218 pr (114 til 416) Den gennemsnitlige effekt (oftest "days abstinent") i interventionsgruppen var standard deviations lavere (0 til 0 højere) Se kommentar Se kommentar RR 6.08 (2.7 til 13.69) RR 1.16 (0.61 til 2.22) Kan ikke - estimeres 3 Kan ikke - estimeres 3 Antal Kvalitet af Kommentar deltagere evidensen (studier) (GRADE) 230 (1 studie) lav 1,2 (108) 151 (1 studie) lav 1,2 (108) 0 (53 studier) (109) Estimatet er fra en regressionsanalyse og udtrykker at for hver session falder effekten med SMD *Baseline-risikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier; hvis der er valgt andre niveauer af baseline-risiko, er disse forklaret i tilhørende fodnoter. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baseline-risikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko 1 Randomiseringen ikke beskrevet og problemer med ulige fordeling i grupperne ift tidligere døgnbehandling. Ikke blinding af deltagere eller personale. 2 Et enkelt studie 3 Vi fandt ikke evidens for dette outcome 12.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Kvaliteten af evidensen for det kritiske outcome om frafald er lav, mens der mangler evidens om det kritiske outcome om andel alkoholafhængige, der er afholdende efter et år. Samlet set er kvaliteten af evidensen derfor meget lav. 41 / 84

79 Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Værdier og præferencer Andre overvejelser Der er ikke evidens for øget effekt af alkoholbehandling ved behandlingsforløb af seks måneders varighed sammenlignet med behandlingsforløb af tre måneders varighed. Hovedparten af de alkoholafhængige forventes at ønske et kort behandlingsforløb. Der kan dog være alkoholafhængige, som ønsker et længere behandlingsforløb, fordi de oplever, at de har behov for det. I sådanne tilfælde kan det overvejes, om behandlingsvarigheden bør forlænges. Som supplement til et alkoholbehandlingsforløb anbefales efterbehandling (se kapitel 13) Rationale for anbefaling Der er ikke evidens for øget effekt af alkoholbehandlingen ved behandlingsforløb af seks måneders varighed sammenlignet med behandlingsforløb af tre måneders varighed. Sundhedsstyrelsen foreslår derfor, at man tilbyder alkoholbehandling af tre måneders varighed, som evalueres sammen med den alkoholafhængige. Hvis den alkoholafhængige efter tre måneder ønsker fortsat behandling på grund af psykisk sygdom, sociale problemer eller lignende, bør behandlingen kunne forlænges. 13 Efterbehandling 13.1 Fokuseret spørgsmål Er der en positiv effekt af efterbehandling efter afsluttet ambulant alkoholbehandling? 13.2 Anbefaling Overvej at tilbyde efterbehandling efter et struktureret alkoholbehandlingsforløb til alkoholafhængige ( ) Praktiske råd og særlige patientovervejelser Et efterbehandlingsforløb kan strække sig over 3-12 måneder, udføres af professionelle alkoholbehandlere og er af vedligeholdende karakter. Fokus for efterbehandlingen er at forebygge tilbagefald og at hjælpe hurtigt i tilfælde af tilbagefald. Efterbehandling kan fx være telefonopkald hver anden uge i et år (110) eller gruppebaserede/individuelle samtaler med brug af kognitive og/eller motivationssøgende teknikker ( ). 42 / 84

80 13.4 Baggrund for valg af spørgsmål Der er behov for at afdække evidensen for efterbehandling. Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med spørgsmålet om behandlingsvarighed, jf. kapitel 12. Det er den almindelige opfattelse, at personer med alkoholafhængighed kan have gavn af et mindre intensivt efterbehandlingsforløb efter afsluttet struktureret alkoholbehandling (114). Efterbehandlingen skal støtte personen i at vedligeholde effekten af behandlingsresultaterne Litteratur Evidensgrundlaget bestod af fire randomiserede kontrollerede forsøg (110,111, ) fra et systematisk review (114). Link til flow charts fremgår af bilag Gennemgang af evidens Studierne sammenlignede interventioner som fx telefonopkald, samtaler med fokus på tilbagefaldsforebyggelse samt individuel eller parterapi. Varigheden af interventionerne var fra ti uger til et år. Interventionerne blev alle sammenlignet med standardbehandling. Standardbehandlingen var forskellig i de forskellige studier og bestod fx af tilbud om gruppesamtaler, deltagelse i sociale aktiviteter eller individuelle samtaler. Studierne viste flere afholdende dage blandt dem, der fik efterbehandling, sammenlignet med dem, som fik standardbehandling. Der var endvidere en ikke signifikant tendens til, at en større andel af de alkoholafhængige i efterbehandlingsgruppen var afholdende ved 12 måneders follow-up Oversigt over evidens Efterbehandling for alkoholafhængighed Patienter: Personer med alkoholafhængighed Setting: Specialiseret alkoholbehandlingsinstitution Intervention: Efterbehandling Kontrol: Ingen efterbehandling Outcomes Absolut effekt (95% CI) Relativ Baseline risiko Effekten i interventionsgruppen (95% CI) Ingen efterbehandling Efterbehandling Andelen af personer afholdende efter 12 måneder Procent afholdende dage Frafald af alle årsager 3 ikke rapporteret Tid til recidiv 3 ikke rapporteret 201 pr pr (169 til 469) Det gennemsnitlige procent afholdende dage i interventionsgruppen var % højere (3.83 til højere) RR 1.40 (0.84 til 2.33) Se kommentar Se kommentar Kan ikke estimeres 3 - Se kommentar Se kommentar Kan ikke estimeres 3 - Antal deltagere evidensen Kvalitet af (studier) (GRADE) 504 (3 studier) lav 1,2 (110,115,117) 144 (2 studier) moderat 1 (111,115,116) Kommentar 43 / 84

81 Alkohoindtag pr. drikkeepisode 3 ikke rapporteret Se kommentar Se kommentar Kan ikke estimeres 3 - *Baseline-risikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier; hvis der er valgt andre niveauer af baseline-risiko er disse forklaret i tilhørende fodnoter. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baseline-risikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko 1 Alle tre studier havde problemer med blinding 2 Konfidensintervallet overlapper 1 3 Vi fandt ikke evidens for dette outcome 13.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Værdier og præferencer Kvaliteten af evidensen for det kritiske outcome om andel alkoholafhængige, der er afholdende efter et år, er lav, mens den er moderat for afholdenhed opgjort som procent afholdende dage. Der mangler evidens for det kritiske outcome om frafald. Samlet set er kvaliteten af evidensen derfor meget lav. Alkoholafhængige, der er i efterbehandlingsforløb, har flere afholdende dage end alkoholafhængige i standardbehandling. Der er også en ikke signifikant tendens til, at flere alkoholafhængige er afholdende ved et års follow-up, hvis de får efterbehandling. Der er ingen kendte skadevirkninger af efterbehandling. Der vil være forskel på, om personer med alkoholafhængighed ønsker et efterbehandlingstilbud og på hvilken måde. Nogle vil foretrække at møde op til en månedlig individuel eller gruppebaseret samtale. Andre kan fx foretrække en telefonsamtale efter behov. Andre overvejelser Se spørgsmål om behandlingsvarighed, jf. kapitel Rationale for anbefaling Der er nogen evidens for, at alkoholafhængige, der er i efterbehandlingsforløb, har flere afholdende dage. Der er også en ikke signifikant tendens til, at flere alkoholafhængige er afholdende ved et års follow-up, hvis de får efterbehandling. Evidensen bygger på studier, der sammenligner efterbehandling med standardbehandling i form af fx tilbud om gruppesamtaler, deltagelse i sociale aktiviteter eller individuelle samtaler. Den reelle effekt af efterbehandling sammenlignet med ingen behandling vurderes derfor at være større. Der er endvidere ingen kendte skadevirkninger af efterbehandling. På denne baggrund vurderer Sundhedsstyrelsen, at efterbehandling bør tilbydes til flertallet af de alkoholafhængige efter afsluttet struktureret alkoholbehandling. 44 / 84

82 Referenceliste (1) O'Farrell, Timothy J., Fals-Stewart, William. Behavioral couples therapy for alcoholism and drug abuse. New York: Guilford Press; (2) Tracy SW, Kelly JF, Moos RH. The influence of partner status, relationship quality and relationship stability on outcomes following intensive substance-use disorder treatment. J Stud Alcohol 2005 Jul;66(4): (3) O'Farrell TJ, Clements K. Review of outcome research on marital and family therapy in treatment for alcoholism. J Marital Fam Ther 2012 Jan;38(1): (4) Lindgaard H. Familieorienteret alkoholbehandling: et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter. Version: 1,0. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; (5) Lam WK, Fals-Stewart W, Kelley ML. Effects of Parent Skills Training with Behavioral Couples Therapy for alcoholism on children: a randomized clinical pilot trial. Addict Behav 2008 Aug;33(8): (6) Lam WK, Fals-Stewart W, Kelley ML. Parent training with behavioral couples therapy for fathers' alcohol abuse: effects on substance use, parental relationship, parenting, and CPS involvement. Child Maltreat 2009 Aug;14(3): (7) Klostermann K, O'Farrell TJ. Treating substance abuse: partner and family approaches. Soc Work Public Health 2013;28(3-4): (8) Calabria B, Shakeshaft A, P., Havard A. A systematic and methodological review of interventions for young people experiencing alcohol-related harm. Addiction ;106(8): (9) Kumpfer KL, Whiteside HO, Greene JA, Allen KC. Effectiveness outcomes of four age versions of the Strengthening Families Program in statewide field sites. Group Dynamics: Theory, Research, and Practice 2010;14(3): (10) NICE National Institute for Health and Care Excellence. Alcohol dependence and harmful alcohol use (CG115). NICE, (Clinical Guidelines ; 115) (11) Baes-Jørgensen J. Hele familien kommer i behandling for misbrug. Momentum 2013(20) Link: id144324/?utm_source=kl.dk&utm_source=kl.dk&utm_medium= &utm_med ium= &utm_content=nyhedsbrev&utm_content=advisering&utm_campaign= -nyhedsbrev- Momentum+nr.+20/2013,+10.+december&utm_campaign= -advisering (12) Fals-Stewart W, Birchler GR, Kelley ML. Learning sobriety together: A randomized clinical trial examining behavioral couples therapy with alcoholic female patients. J Consult Clin Psychol 2006 Jun;74(3): / 84

83 (13) Walitzer KS, Dermen KH. Alcohol-focused spouse involvement and behavioral couples therapy: evaluation of enhancements to drinking reduction treatment for male problem drinkers. J Consult Clin Psychol 2004 Dec;72(6): (14) O'Farrell TJ, Cutter HSG, Floyd FJ. Evaluating behavioral marital therapy for male alcoholics: Effects on marital adjustment and communication from before to after treatment. Behavior Therapy 1985;16(A2): (15) Kelley ML, Fals-Stewart W. Couples- versus individual-based therapy for alcohol and drug abuse: effects on children's psychosocial functioning. J Consult Clin Psychol 2002 Apr;70(2): (16) Fals-Stewart W, Klostermann K, Yates BT, O'Farrell TJ, Birchler GR. Brief relationship therapy for alcoholism: a randomized clinical trial examining clinical efficacy and cost-effectiveness. Psychol Addict Behav 2005 Dec;19(4): (17) O'Farrell TJ, Cutter HSG, Choquette KA, Floyd FJ, Bayog RD. Behavioral marital therapy for male alcoholics: Marital and drinking adjustment during the two years after treatment. Behavior Therapy 1992;23(4): (18) Vedel E, Emmelkamp PM, Schippers GM. Individual cognitive-behavioral therapy and behavioral couples therapy in alcohol use disorder: a comparative evaluation in community-based addiction treatment centers. Psychother Psychosom 2008;77(5): (19) Sobell MB, Sobell LC. Stepped care as a heuristic approach to the treatment of alcohol problems. J Consult Clin Psychol 2000 Aug;68(4): (20) NICE National Institute for Health and Care Excellence. Alcohol dependence and harmful alcohol use (CG115). NICE, (Clinical Guidelines ; 115) (21) Smith, Jane Ellen., Meyers,Robert J.,. Motivating substance abusers to enter treatment : working with family members. New York: Guilford Press; (22) Meyers, Robert J., Wolfe,Brenda L.,. Get your loved one sober : alternatives to nagging, pleading, and threatening, Center City, Minn.: Hazelden; (23) Roozen HG, de Waart R, van der Kroft P. Community reinforcement and family training: an effective option to engage treatment-resistant substance-abusing individuals in treatment. Addiction 2010 Oct;105(10): (24) Zetterlind U, Hansson H, Aberg-Orbeck K, Berglund M. Effects of coping skills training, group support, and information for spouses of alcoholics: a controlled randomized study. Nord J Psychiatry 2001;55(4): (25) Miller WR, Meyers RJ, Tonigan JS. Engaging the unmotivated in treatment for alcohol problems: a comparison of three strategies for intervention through family members. J Consult Clin Psychol 1999 Oct;67(5): / 84

84 (26) Manuel JK, Austin JL, Miller WR, McCrady BS, Tonigan JS, Meyers RJ, et al. Community Reinforcement and Family Training: a pilot comparison of group and self-directed delivery. J Subst Abuse Treat 2012 Jul;43(1): (27) Rychtarik RG, McGillicuddy NB. Coping skills training and 12-step facilitation for women whose partner has alcoholism: effects on depression, the partner's drinking, and partner physical violence. J Consult Clin Psychol 2005 Apr;73(2): (28) Sisson RW, Azrin NH. Family-member involvement to initiate and promote treatment of problem drinkers. J Behav Ther Exp Psychiatry 1986 Mar;17(1): (29) Center for Alkoholforskning; Statens Institut for Folkesundhed; DSI Institut for Sundhedsvæsen; CEMTV, Sundhedsstyrelsen. Alkoholbehandling : en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, 2006 (Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)). (31) Duckert F, Amundsen A, Johnsen J. What happens to drinking after therapeutic intervention? Br J Addict 1992 Oct;87(10): (32) Graham K, Annis HM, Brett PJ, Venesoen P. A controlled field trial of group versus individual cognitive-behavioural training for relapse prevention. Addiction 1996 Aug;91(8): (33) Marques AC, Formigoni ML. Comparison of individual and group cognitivebehavioral therapy for alcohol and/or drug-dependent patients. Addiction 2001 Jun;96(6): (34) NICE National Institute for Health and Care Excellence. Alcohol-use disorders - preventing the development of hazardous and harmful drinking (PH24). NICE, (35) Bell DC, Williams ML, Nelson R, Spence RT. An experimental test of retention in residential and outpatient programs. Am J Drug Alcohol Abuse 1994 Aug;20(3): (36) McLachlan JF, Stein RL. Evaluation of a day clinic for alcoholics. J Stud Alcohol 1982 Mar;43(3): (37) Rychtarik RG, Connors GJ, Whitney RB, McGillicuddy NB, Fitterling JM, Wirtz PW. Treatment settings for persons with alcoholism: evidence for matching clients to inpatient versus outpatient care. J Consult Clin Psychol 2000 Apr;68(2): (38) Witbrodt J, Bond J, Kaskutas LA, Weisner C, Jaeger G, Pating D, et al. Day hospital and residential addiction treatment: randomized and nonrandomized managed care clients. J Consult Clin Psychol 2007 Dec;75(6): (39) Meyers RJ, Smith JE. Clinical guide to alcohol treatment: the community reinforcement approach. New York: Guilford Press; / 84

85 (40) Azrin NH. Improvements in the community-reinforcement approach to alcoholism. Behav Res Ther 1976;14(5): (41) Slesnick N, Prestopnik JL, Meyers RJ, Glassman M. Treatment outcome for street-living, homeless youth. Addict Behav 2007 Jun;32(6): (42) Meyers RJ, Roozen HG, Smith JE. The community reinforcement approach: an update of the evidence. Alcohol Health Res World 2011;33(4): (43) Smith JE, Meyers RJ, Delaney HD. The community reinforcement approach with homeless alcohol-dependent individuals. J Consult Clin Psychol 1998 Jun;66(3): (44) Miller WR, Meyers RJ, Tonigan JS. A Comparison of CRA and Traditional Approaches. In: Meyers RJ, Miller WR, editors. A Community Reinforcement Approach to Addiction Treatment: Cambridge University Press; p (45) Azrin NH, Sisson RW, Meyers R, Godley M. Alcoholism treatment by disulfiram and community reinforcement therapy. J Behav Ther Exp Psychiatry 1982 Jun;13(2): (46) UKATT Research Team. Effectiveness of treatment for alcohol problems: findings of the randomised UK alcohol treatment trial (UKATT). BMJ 2005 Sep 10;331(7516):541. (47) O'Connell H, Chin AV, Cunningham C, Lawlor B. Alcohol use disorders in elderly people--redefining an age old problem in old age. BMJ 2003 Sep 20;327(7416): (48) Fuller RK, Branchey L, Brightwell DR, Derman RM, Emrick CD, Iber FL, et al. Disulfiram treatment of alcoholism. A Veterans Administration cooperative study. JAMA 1986 Sep 19;256(11): (49) Gerrein JR, Rosenberg CM, Manohar V. Disulfiram maintenance in outpatient treatment of alcoholism. Arch Gen Psychiatry 1973 Jun;28(6): (50) Chick J, Gough K, Falkowski W, Kershaw P, Hore B, Mehta B, et al. Disulfiram treatment of alcoholism. Br J Psychiatry 1992 Jul;161: (51) Skinner MD, Lahmek P, Pham H, Aubin HJ. Disulfiram efficacy in the treatment of alcohol dependence: a meta-analysis. PLoS ONE 2014;9(2):e (52) Ulrichsen J, Nielsen MK, Ulrichsen M. Disulfiram in severe alcoholism--an open controlled study. Nord J Psychiatry 2010 Dec;64(6): (53) Sundhedsstyrelsen. Produktresume - Disulfiram. 2014; Link: Senest hentet: / 84

86 (54) Verheul R, Lehert P, Geerlings PJ, Koeter MW, van den Brink W. Predictors of acamprosate efficacy: results from a pooled analysis of seven European trials including 1485 alcohol-dependent patients. Psychopharmacology (Berl) 2005 Mar;178(2-3): (55) Anton RF, O'Malley SS, Ciraulo DA, Cisler RA, Couper D, Donovan DM, et al. Combined pharmacotherapies and behavioral interventions for alcohol dependence: the COMBINE study: a randomized controlled trial. JAMA 2006 May 3;295(17): (56) Baltieri DA, De Andrade AG. Acamprosate in alcohol dependence: a randomized controlled efficacy study in a standard clinical setting. J Stud Alcohol 2004 Jan;65(1): (57) Besson J, Aeby F, Kasas A, Lehert P, Potgieter A. Combined efficacy of acamprosate and disulfiram in the treatment of alcoholism: a controlled study. Alcohol Clin Exp Res 1998 May;22(3): (58) Chick J, Howlett H, Morgan MY, Ritson B. United Kingdom Multicentre Acamprosate Study (UKMAS): a 6-month prospective study of acamprosate versus placebo in preventing relapse after withdrawal from alcohol. Alcohol Alcohol 2000 Mar-Apr;35(2): (59) Kiefer F, Jahn H, Tarnaske T, Helwig H, Briken P, Holzbach R, et al. Comparing and combining naltrexone and acamprosate in relapse prevention of alcoholism: a double-blind, placebo-controlled study. Arch Gen Psychiatry 2003 Jan;60(1): (60) Morley KC, Teesson M, Reid SC, Sannibale C, Thomson C, Phung N, et al. Naltrexone versus acamprosate in the treatment of alcohol dependence: A multicentre, randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Addiction 2006 Oct;101(10): (61) Namkoong K, Lee BO, Lee PG, Choi MJ, Lee E. Acamprosate in Korean alcohol-dependent patients: a multi-centre, randomized, double-blind, placebocontrolled study. Alcohol Alcohol 2003 Mar-Apr;38(2): (62) Paille FM, Guelfi JD, Perkins AC, Royer RJ, Steru L, Parot P. Double-blind randomized multicentre trial of acamprosate in maintaining abstinence from alcohol. Alcohol Alcohol 1995 Mar;30(2): (63) Pelc I, Verbanck P, Le Bon O, Gavrilovic M, Lion K, Lehert P. Efficacy and safety of acamprosate in the treatment of detoxified alcohol-dependent patients. A 90-day placebo-controlled dose-finding study. Br J Psychiatry 1997 Jul;171: (64) Poldrugo F. Acamprosate treatment in a long-term community-based alcohol rehabilitation programme. Addiction 1997 Nov;92(11): (65) Sass H, Soyka M, Mann K, Zieglgansberger W. Relapse prevention by acamprosate. Results from a placebo-controlled study on alcohol dependence. Arch Gen Psychiatry 1996 Aug;53(8): / 84

87 (66) Tempesta E, Janiri L, Bignamini A, Chabac S, Potgieter A. Acamprosate and relapse prevention in the treatment of alcohol dependence: a placebo-controlled study. Alcohol Alcohol 2000 Mar-Apr;35(2): (67) Whitworth AB, Fischer F, Lesch OM, Nimmerrichter A, Oberbauer H, Platz T, et al. Comparison of acamprosate and placebo in long-term treatment of alcohol dependence. Lancet 1996 May 25;347(9013): (68) Wolwer W, Frommann N, Janner M, Franke PE, Scherbaum N, Lieb B, et al. The effects of combined acamprosate and integrative behaviour therapy in the outpatient treatment of alcohol dependence: a randomized controlled trial. Drug Alcohol Depend 2011 Nov 1;118(2-3): (69) Berger L, Fisher M, Brondino M, Bohn M, Gwyther R, Longo L, et al. Efficacy of acamprosate for alcohol dependence in a family medicine setting in the United States: a randomized, double-blind, placebo-controlled study. Alcohol Clin Exp Res 2013 Apr;37(4): (70) Mann K, Lemenager T, Hoffmann S, Reinhard I, Hermann D, Batra A, et al. Results of a double-blind, placebo-controlled pharmacotherapy trial in alcoholism conducted in Germany and comparison with the US COMBINE study. Addict Biol 2013 Nov;18(6): (71) Sundhedsstyrelsen. Produktresume - Campral (Acomprosat). 2014; Link: /html Senest hentet: (72) Monterosso JR, Flannery BA, Pettinati HM, Oslin DW, Rukstalis M, O'Brien CP, et al. Predicting treatment response to naltrexone: the influence of craving and family history. Am J Addict 2001 Summer;10(3): (73) Krishnan-Sarin S, Krystal JH, Shi J, Pittman B, O'Malley SS. Family history of alcoholism influences naltrexone-induced reduction in alcohol drinking. Biol Psychiatry 2007 Sep 15;62(6): (74) Ahmadi J, Babaeebeigi M, Maany I, Porter J, Mohagheghzadeh M, Ahmadi N, et al. Naltrexone for alcohol-dependent patients. Ir J Med Sci 2004 Jan- Mar;173(1): (75) Anton RF, Moak DH, Waid LR, Latham PK, Malcolm RJ, Dias JK. Naltrexone and cognitive behavioral therapy for the treatment of outpatient alcoholics: results of a placebo-controlled trial. Am J Psychiatry 1999 Nov;156(11): (76) Anton RF, Moak DH, Latham P, Waid LR, Myrick H, Voronin K, et al. Naltrexone combined with either cognitive behavioral or motivational enhancement therapy for alcohol dependence. J Clin Psychopharmacol 2005 Aug;25(4): (77) Balldin J, Berglund M, Borg S, Mansson M, Bendtsen P, Franck J, et al. A 6- month controlled naltrexone study: combined effect with cognitive behavioral ther- 50 / 84

88 apy in outpatient treatment of alcohol dependence. Alcohol Clin Exp Res 2003 Jul;27(7): (78) Baltieri DA, Daro FR, Ribeiro PL, de Andrade AG. Comparing topiramate with naltrexone in the treatment of alcohol dependence. Addiction 2008 Dec;103(12): (79) Chick J, Anton R, Checinski K, Croop R, Drummond DC, Farmer R, et al. A multicentre, randomized, double-blind, placebo-controlled trial of naltrexone in the treatment of alcohol dependence or abuse. Alcohol Alcohol 2000 Nov- Dec;35(6): (80) Gastpar M, Bonnet U, Boning J, Mann K, Schmidt LG, Soyka M, et al. Lack of efficacy of naltrexone in the prevention of alcohol relapse: results from a German multicenter study. J Clin Psychopharmacol 2002 Dec;22(6): (81) Guardia J, Caso C, Arias F, Gual A, Sanahuja J, Ramirez M, et al. A doubleblind, placebo-controlled study of naltrexone in the treatment of alcoholdependence disorder: results from a multicenter clinical trial. Alcohol Clin Exp Res 2002 Sep;26(9): (82) Huang MC, Chen CH, Yu JM, Chen CC. A double-blind, placebo-controlled study of naltrexone in the treatment of alcohol dependence in Taiwan. Addict Biol 2005 Sep;10(3): (83) Killeen TK, Brady KT, Gold PB, Simpson KN, Faldowski RA, Tyson C, et al. Effectiveness of naltrexone in a community treatment program. Alcohol Clin Exp Res 2004 Nov;28(11): (84) Kranzler HR, Modesto-Lowe V, Van Kirk J. Naltrexone vs. nefazodone for treatment of alcohol dependence. A placebo-controlled trial. Neuropsychopharmacology 2000 May;22(5): (85) Krystal JH, Cramer JA, Krol WF, Kirk GF, Rosenheck RA, Veterans Affairs Naltrexone Cooperative Study 425 Group. Naltrexone in the treatment of alcohol dependence. N Engl J Med 2001 Dec 13;345(24): (86) Lee A, Tan S, Lim D, Winslow RM, Wong KE, Allen J, et al. Naltrexone in the treatment of male alcoholics an effectiveness study in Singapore. Drug Alcohol Rev 2001;20(2): (87) Morris PL, Hopwood M, Whelan G, Gardiner J, Drummond E. Naltrexone for alcohol dependence: a randomized controlled trial. Addiction 2001 Nov;96(11): (88) O'Malley SS, Jaffe AJ, Chang G, Schottenfeld RS, Meyer RE, Rounsaville B. Naltrexone and coping skills therapy for alcohol dependence. A controlled study. Arch Gen Psychiatry 1992 Nov;49(11): (89) O'Malley SS, Rounsaville BJ, Farren C, Namkoong K, Wu R, Robinson J, et al. Initial and maintenance naltrexone treatment for alcohol dependence using pri- 51 / 84

89 mary care vs specialty care: a nested sequence of 3 randomized trials. Arch Intern Med 2003 Jul 28;163(14): (90) O'Malley SS, Robin RW, Levenson AL, GreyWolf I, Chance LE, Hodgkinson CA, et al. Naltrexone alone and with sertraline for the treatment of alcohol dependence in Alaska natives and non-natives residing in rural settings: a randomized controlled trial. Alcohol Clin Exp Res 2008 Jul;32(7): (91) Oslin D, Liberto JG, O'Brien J, Krois S, Norbeck J. Naltrexone as an adjunctive treatment for older patients with alcohol dependence. Am J Geriatr Psychiatry 1997 Fall;5(4): (92) Oslin DW, Lynch KG, Pettinati HM, Kampman KM, Gariti P, Gelfand L, et al. A placebo-controlled randomized clinical trial of naltrexone in the context of different levels of psychosocial intervention. Alcohol Clin Exp Res 2008 Jul;32(7): (93) Volpicelli JR, Alterman AI, Hayashida M, O'Brien CP. Naltrexone in the treatment of alcohol dependence. Arch Gen Psychiatry 1992 Nov;49(11): (94) Volpicelli JR, Rhines KC, Rhines JS, Volpicelli LA, Alterman AI, O'Brien CP. Naltrexone and alcohol dependence. Role of subject compliance. Arch Gen Psychiatry 1997 Aug;54(8): (95) Latt NC, Jurd S, Houseman J, Wutzke SE. Naltrexone in alcohol dependence: a randomised controlled trial of effectiveness in a standard clinical setting. Med J Aust 2002 Jun 3;176(11): (96) Sundhedsstyrelsen. Produktresume - Adepend (Naltrexon) Link: /html Senest hentet: (97) NICE - National Institute for Health and Care Excellence. Nalmefene for reducing alcohol consumption in people with alcohol dependence (TA 325). NICE, 2014; (NICE technology appraisal guidance 325). (98) Stevenson M, Pandor A, Stevens J, Rawdin A, Wong R, Morgan M, et al. Nalmefene for reducing alcohol consumption in people with alcohol dependence : A Single Technology Appraisal. School of Health and Related Research (ScHARR), The University of Sheffield, 2014; (NIHR HTA Programme; project number 13/66/01). (99) Mason BJ, Ritvo EC, Morgan RO, Salvato FR, Goldberg G, Welch B, et al. A double-blind, placebo-controlled pilot study to evaluate the efficacy and safety of oral nalmefene HCl for alcohol dependence. Alcohol Clin Exp Res 1994 Oct;18(5): (100) Mason BJ, Salvato FR, Williams LD, Ritvo EC, Cutler RB. A double-blind, placebo-controlled study of oral nalmefene for alcohol dependence. Arch Gen Psychiatry 1999 Aug;56(8): / 84

90 (101) Anton RF, Pettinati H, Zweben A, Kranzler HR, Johnson B, Bohn MJ, et al. A multi-site dose ranging study of nalmefene in the treatment of alcohol dependence. J Clin Psychopharmacol 2004 Aug;24(4): (102) Rosner S, Hackl-Herrwerth A, Leucht S, Vecchi S, Srisurapanont M, Soyka M. Opioid antagonists for alcohol dependence. Cochrane database of systematic reviews 2010;12:CD (103) Gual A, He Y, Torup L, van den Brink W, Mann K, ESENSE 2 Study Group. A randomised, double-blind, placebo-controlled, efficacy study of nalmefene, asneeded use, in patients with alcohol dependence. European Neuropsychopharmacology Nov 2013;23(11): (104) Mann K, Bladstrom A, Torup L, Gual A, van den Brink W. Extending the treatment options in alcohol dependence: A randomized controlled study of asneeded nalmefene. Biol Psychiatry Apr 2013;73(8): (105) van den Brink W, Sørensen P, Torup L, Mann K, Gual A, for the SENSE Study Group. Long-term efficacy, tolerability and safety of nalmefene as-needed in patients with alcohol dependence: A 1-year, randomised controlled study. Journal of Psychopharmacology 2014 August 01;28(8): (106) Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF). Selincro (nalmefen) Link: Senest hentet: (107) Stasiewicz PR, Schlauch RC, Bradizza CM, Bole CW, Coffey SF. Pretreatment changes in drinking: relationship to treatment outcomes. Psychol Addict Behav 2013 Dec;27(4): (108) Kamara SG, Van Der Hyde VA. Outcomes of regular vs. extended alcohol/drug outpatient treatment: I. Relapse, aftercare, and treatment re-entry. Med Law 1997;16(3): (109) Magill M, Ray LA. Cognitive-behavioral treatment with adult alcohol and illicit drug users: A meta-analysis of randomized controlled trials. Journal of Studies on Alcohol and Drugs ;70(4): (110) Fitzgerald JL, Mulford HA. An experimental test of telephone aftercare contacts with alcoholics. J Stud Alcohol 1985 Sep;46(5): (111) O'Farrell TJ, Cutter HSG, Floyd FJ. Evaluating behavioral marital therapy for male alcoholics: Effects on marital adjustment and communication from before to after treatment. Behavior Therapy ;16(2): (112) McKay JR. Is there a case for extended interventions for alcohol and drug use disorders? Addiction 2005 Nov;100(11): / 84

91 (113) Allen JP, Mattson ME, Miller WR, Tonigan JS, Connors GJ, Rychtarik RG, et al. Matching alcoholism treatments to client heterogeneity: project MATCH posttreatment drinking outcomes. J Stud Alcohol 1997;58(1):7-29. (114) Lenaerts E, Mathei C, Matthys F, Zeeuws D, Pas L, Anderson P, et al. Continuing care for patients with alcohol use disorders: A systematic review. Drug Alcohol Depend ;135(1):9-21. (115) Pelc I, Hanak C, Baert I, Houtain C, Lehert P, Landron F, et al. Effect of community nurse follow-up when treating alcohol dependence with acamprosate. Alcohol Alcohol 2005 Jul-Aug;40(4): (116) O'Farrell TJ, Cutter HSG, Choquette KA, Floyd FJ, Bayog RD. Behavioral marital therapy for male alcoholics: Marital and drinking adjustment during the two years after treatment. Behavior Therapy 1992;23(4): (117) Bennett GA, Withers J, Thomas PW, Higgins DS, Bailey J, Parry L, et al. A randomised trial of early warning signs relapse prevention training in the treatment of alcohol dependence. Addict Behav 2005 Jul;30(6): (118) Hvidtfeldt UA, Blædel Gottlieb Hansen A, Grønbæk M, Tolstrup JS, Center for Alkoholforskning. Alkoholforbrug i Danmark: Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. København: Statens Institut for Folkesundhed; (119) Roerecke M, Rehm J. Alcohol use disorders and mortality: a systematic review and meta-analysis. Addiction 2013 Sep;108(9): (120) Roerecke M, Rehm J. Cause-specific mortality risk in alcohol use disorder treatment patients: a systematic review and meta-analysis. Int J Epidemiol 2014 Jun;43(3): (121) Søgaard Nielsen A, Benjaminsen SE, Nielsen B, Petersen P, Rask PH, Gansmo AP. Forskelle mellem kvindelige og mandlige alkoholmisbrugere i deres behandlingsbehov. Ugeskrift for læger ;161: (122) Alkohol i Danmark: voksnes alkoholvaner og holdning i alkoholpolitik : udarbejdet på Center for Alkoholforskning, Statens Institut for folkesundhed, Syddansk Universitet, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen. Odense: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; (123) Sundhedsstyrelsen:. Alkoholbehandlingen i Danmark 2007 (foreløbige tal). København: Sundhedsstyrelsen; (124) Medstat.dk ; Link: Senest hentet: (125) Flensborg-Madsen T, Mortensen EL, Knop J, Becker U, Sher L, Gronbaek M. Comorbidity and temporal ordering of alcohol use disorders and other psychi- 54 / 84

92 atric disorders: results from a Danish register-based study. Compr Psychiatry 2009 Jul-Aug;50(4): (126) Nielsen B, Nielsen AS, Wraae O. Factors associated with compliance of alcoholics in outpatient treatment. J Nerv Ment Dis 2000 Feb;188(2): (127) Becker U, Statens Institut for Folkesundhed, Lægeforeningen. Alkoholbehandling i kommunerne: Statens Institut for Folkesundhed; (128) Sundhedsstyrelsen. Inspiration til implementering af kommunale sundhedsindsatser. Sundhedsstyrelsen; / 84

93 Bilag 1: Baggrund Sammenlignet med andre nordiske lande har danskerne et højt alkoholindtag. I 2013 drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 9,4 liter ren alkohol pr. år (Danmarks Statistik). Der er i Danmark omkring personer med alkoholafhængighed (118). Alkoholafhængighed er karakteriseret ved tilstedeværelse af mindst tre af følgende symptomer indenfor det seneste år: Alkoholtrang, kontroltab ved alkoholindtagelse, abstinenser, tolerance (større og større mængder alkohol er nødvendig for at opnå samme virkning), fortsat indtag trods kendt skadevirkning, og at alkohol spiller en dominerende rolle i personens liv (ICD-10). I Danmark regner man med, at ca personer har en skadelig brug af alkohol (118), som er kendetegnet ved, at personen har haft psykiske eller fysiske skader som følge af et stort alkoholindtag indenfor de sidste 12 måneder, men ikke opfylder kriterierne for afhængighed (ICD-10). Nogle personer med skadelig brug af alkohol kan have udbytte af konsultationer i en specialiseret alkoholbehandlingsinstitution og af de behandlinger, der omtales i denne retningslinje. Personer med alkoholafhængighed har tre til fem gange så stor risiko for død sammenlignet med baggrundsbefolkningen (119). Alkoholafhængige dør oftere af leversygdom, ulykker, selvmord og infektioner sammenlignet med baggrundsbefolkningen (120). Alkoholafhængige har ligeledes ofte ikke diagnosticerede somatiske sygdomme på grund af alkohol og tobak som fx leversygdom, rygerlunger, infektioner og nervebetændelse (121). Alkoholafhængighed kan have store sociale konsekvenser for den enkelte som fx arbejdsløshed og skilsmisse, men også for den nære familie (121). Fx har børn i familier med alkoholproblemer en øget risiko for psykisk sygdom, kriminalitet og for selv at blive afhængige (4). Knap 10 % af børn under 18 år i Danmark oplever alkoholproblemer i den nære familie (122). Kun en mindre del af personer med alkoholafhængighed i Danmark behandles. I 2008 blev personer set i en specialiseret alkoholbehandlingsinstitution (123), mens knap personer indløste en recept på et præparat mod alkoholafhængighed i 2013 (af den samlede mængde af præparater mod afhængighed opgjort i DDD (definerede døgndoser) udgør disulfiram 87 %, acamprosat 9 %, naltrexon 2 % og nalmefen 2 % (124)). Godt halvdelen af personer med alkoholafhængighed, der søger behandling i en alkoholbehandlingsinstitution, har udover afhængighed også en anden psykisk sygdom såsom depression, angst eller personlighedsforstyrrelse (125). Det er vigtigt at behandle øvrige psykiske sygdomme hos alkoholafhængige for at mindske risikoen for tilbagefald (126). Indsatser for alkoholafhængige med anden psykisk sygdom vil blive behandlet i en særskilt national klinisk retningslinje. En undersøgelse fra 2012 peger på store kvalitetsforskelle og mangler i den specialiserede alkoholbehandling i Danmark (127). Målet med denne nationale kliniske retningslinje er at bidrage til processen med at højne og ensarte kvaliteten i den danske alkoholbehandling. Håbet er, at en højere kvalitet vil sikre et større udbytte af behandlingen for de alkoholafhængige og deres familier samt få flere alkoholafhængige og personer med skadelig brug af alkohol i behandling. 56 / 84

94 Bilag 2: Implementering Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at alle relevante aktører påtager sig et medansvar i forhold til at sikre implementeringen af den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed. Dette bilag beskriver, hvilke aktører (organisationer, faggrupper, myndigheder mv.) som kan spille en særlig rolle i forhold til at udbrede kendskabet til og anvendelsen af retningslinjens anbefalinger hos det personale, som møder personer med alkoholafhængighed og skal tage stilling til diagnostik, udredning og behandling af denne gruppe. Bilaget indeholder desuden forslag til de konkrete aktiviteter, som de pågældende aktører kan iværksætte for at understøtte implementeringen. Sundhedsstyrelsen anser kommunerne for at være en meget central aktør i forhold til udbredelsen og implementeringen af den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed, da alkoholbehandling er et kommunalt ansvarsområde. Kommunerne kan finde råd til implementeringen i Sundhedsstyrelsens udgivelse Inspiration til implementering af kommunale sundhedsindsatser (128). Regionerne og regionernes sygehuse spiller også en vigtig rolle i forhold til at understøtte implementeringen af retningslinjen gennem formidling af retningslinjens indhold og ved at understøtte retningslinjens anvendelse i praksis. Anbefalingerne om medicin til alkoholafhængige er særligt relevante for almen praksis. Det forudsættes, at implementeringen af retningslinjen sker indenfor eksisterende økonomiske rammer. Hvordan udbredes kendskabet til retningslinjen? Den nationale kliniske retningslinje udgives i sit fulde format og som en quick guide på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Quick guiden er en kort version på 1-2 A4-ark. Den gengiver alene retningslinjens anbefalinger og evt. centrale budskaber med angivelse af evidensgraduering og anbefalingernes styrke. Sundhedsstyrelsen ser meget gerne, at den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed omtales fx på kommunernes hjemmesider, lægehåndbogen på sundhed.dk og på de sociale medier med angivelse af, hvad den indebærer for praksis og med et link til quick guiden og den fulde retningslinje. De faglige selskaber (Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Selskab for Misbrugspsykologi samt Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi) plus interesseorganisationer (fx Dansk Psykolog Forening, Centerlederforeningen, Alkoholfagligt forum samt Alkohol og Samfund) er vigtige aktører i forhold til at udbrede kendskabet til retningslinjen. Sundhedsstyrelsen foreslår, at den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed omtales på de nævnte aktørers hjemmesider med orientering om, hvad den indebærer for det pågældende speciale/praksis og med et link til quick guiden og den fulde version af retningslinjen. Sundhedsstyrelsen foreslår også, at retningslinjen præsenteres på årsmøder i regi af de faglige selskaber og på lægedage. Information kan desuden formidles via medlemsblade og elektroniske nyhedsbreve. 57 / 84

95 Der er ligeledes vigtigt, at retningslinjens indhold formidles til de alkoholafhængige. Relevante foreninger (fx Blå Kors, Anonyme Alkoholikere, Hope m.fl.) kan spille en særlig rolle i den forbindelse. Hvordan sikres det, at anbefalingerne implementeres lokalt? For at understøtte anvendelsen af den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed lokalt er det hensigtsmæssigt, at retningslinjen samstemmes med og integreres i de forløbsbeskrivelser, instrukser og vejledninger, som allerede findes og anvendes i kommunerne, regionerne og i almen praksis. Efteruddannelse/opkvalificering af personale på alkoholbehandlingsinstitutioner vil også være nødvendigt for implementeringen af retningslinjen. Dette gælder specielt retningslinjens anbefalinger om familieorienteret alkoholbehandling, rådgivning til pårørende, CRA, omlægning til behandlingsforløb af kortere varighed og efterbehandling. Sundhedsstyrelsen ser gerne, at evidensbaserede engelsksprogede manualer oversættes og tilpasses til danske forhold. Dette er bl.a. relevant for manualer vedr. CRA og tre måneders behandlingsforløb. Regionernes praksiskonsulenter kan have en rolle i forhold til den konkrete implementering i almen praksis. Det skal understreges, at implementering af den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed er et lokalt ansvar. Dog ønsker Sundhedsstyrelsen at understøtte implementeringen. Der er i foråret 2014 publiceret en værktøjskasse med konkrete redskaber til implementering. Den er tilgængelig som et elektronisk opslagsværk på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( Værktøjskassen bygger på evidensen for effekten af interventioner, og den er tænkt som en hjælp til lederen eller projektlederen, der lokalt skal arbejde med implementering af forandringer. 58 / 84

96 Bilag 3: Monitorering Arbejdsgruppen peger på, at følgende indikatorer vil kunne anvendes til at vurdere retningslinjens implementering: Procesindikatorer Antallet af indløste recepter på disulfiram, acamprosat, naltrexon og nalmefen (Lægemiddelstatistikregisteret). Antallet af personer med alkoholafhængighed, som starter i alkoholbehandling (NAB), herunder type af behandling. Dokumentation for, at de nye behandlingsindsatser (familieterapi, CRAFT, efterbehandling) er indført på de kommunale alkoholbehandlingsinstitutioner (tilsynsrapporter). Effektindikatorer Antallet af personer med alkoholafhængighed, der gennemfører alkoholbehandling/afsluttes som færdigbehandlede for alkoholafhængighed (NAB). Dødelighed og sygelighed blandt alkoholafhængige (LPR). Datakilder Data kan hentes fra Lægemiddelstatistikregisteret, Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) og Landspatientregisteret (LPR). Desuden kan man anvende data fra de fremtidige tilsyn med alkoholbehandlingsinstitutioner. 59 / 84

97 Bilag 4: Opdatering og videre forskning Opdatering Som udgangspunkt bør retningslinjen opdateres tre år efter udgivelsesdatoen, medmindre ny evidens eller den teknologiske udvikling på området tilsiger andet. Videre forskning Der var sparsom litteratur om randomiserede kliniske studier af psykosociale indsatser til behandling af alkoholafhængighed, behandlingsvarighed og behandling med disulfiram og nalmefen, mens der var en del litteratur om behandling med naltrexon og acamprosat Nedenfor er Sundhedsstyrelsen forslag til emner for videre forskning opdelt efter deres tilknytning til retningslinjen. Forskningsemner, der udspringer direkte af denne retningslinje: Studier af effekten af familieterapi, der inkluderer hele familien (inddrager børn). Studier af effekten af gruppebehandling versus individuel behandling til personer med alkoholafhængighed. Studier, der undersøger, hvilke personer med alkoholafhængighed der har bedst udbytte af henholdsvis ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling. Studier af effekten af indsatser rettet mod pårørende til alkoholafhængige. Studier af effekten af CRA til socialt udsatte. Studier af den optimale behandlingsvarighed af et gennemsnitligt alkoholbehandlingsforløb. Studier af effekten af tidsbegrænsede manualbaserede tilgange til alkoholbehandlingen. Studier af effekten af efterbehandling til alkoholafhængige. Pragmatiske studier 1 på en række områder, fx studier af effekten af disulfiram kombineret med struktureret samtalebehandling, studier af effekten af nalmefen versus placebo (evt. med og uden samtalebehandling) og studier af farmakologisk behandling i almen praksis. Langtidsstudier det vil sige studier, som evaluerer effekten af behandling udover måneder. 1 Med pragmatiske studier menes studier, hvor populationen ligner den almindelige population af alkoholafhængige, det vil sige studier uden skrappe eksklusionskriterier. 60 / 84

98 Forskningsemner, der ligger udenfor de direkte behandlede emner i retningslinjen: Studier af selvhjælpsmateriale (fx web-baseret) til personer med alkoholafhængighed og pårørende til alkoholafhængige. Studier, der ser på, hvordan alkoholbehandling spiller sammen med øvrige livsstilsændringer (fx rygning og motion). Studier af effekten af alkoholbehandlingen på dødelighed mv. Implementeringsforskning. 61 / 84

99 Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en metodehåndbog for nationale kliniske retningslinjer. Metodehåndbogen indeholder en beskrivelse af den metodiske tilgang og processen for udarbejdelse af evidensbasererede nationale kliniske retningslinjer. Metodehåndbogen kan tilgås via følgende link: Fortolkning af effektestimater Effektestimater er vurderet statistisk signifikante, hvis p < 0,05. Signifikansniveauet kan også aflæses ud fra, hvorvidt 95 % konfidensintervallet indeholder værdien for ingen effekt. For effektmålene relativ risiko og odds ratio vil dette være 1, mens det for gennemsnitlige forskelle og standardiserede gennemsnitlige forskelle vil være 0. Hvis konfidensintervallet indeholder værdien for ingen effekt, er det pågældende effektestimat ikke signifikant. Ordet tendens benyttes i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en signifikant forskel mellem interventions- og kontrolgruppe, men hvor estimatet ser ud til at pege i retning af en effekt. Effektestimater er også vurderet med hensyn til, om de er klinisk relevante. I de tilfælde, hvor der er anvendt en standardiseret gennemsnitlig forskel, er følgende vejledning anvendt: 0,2 lille effekt, 0,5 mellem effekt og 0,8 stor effekt. Effekter under 0,3 er ikke blevet anset som klinisk relevante. I denne retningslinje benyttes primært standardiserede gennemsnitlige forskelle (standardardized mean differences) som effektestimater. De er identiske med de i litteraturen ofte beskrevne effect sizes. Se tabel med oversigt over effektestimaters tolkning nedenfor. For yderligere information om metode, se Cochrane håndbogen: Standardiseret gennemsnitlig forskel (ækvivalent til effect size ) Klinisk betydning 0 Ingen forskel 0,2 Lille forskel 0,5 Mellem forskel 0,8 Stor forskel 62 / 84

100 Bilag 6: Fokuserede spørgsmål Dette bilag indeholder en oversigt over de fokuserede spørgsmål for denne nationale kliniske retningslinje. Såfremt der er medtaget andre outcomes end først planlagt (typisk på grund af manglende evidens for de planlagte outcomes), fremgår det nederst i listen af outcomes for det relevante fokuserede spørgsmål. Fokuseret spørgsmål 1: Er der bedre effekt af familieorienteret alkoholbehandling end individuel behandling til personer med alkoholafhængighed? Population Intervention Sammenligning Outcome Personer med alkoholafhængighed Familieorienteret behandling Individuel behandling Frafald af alle årsager ved behandlingsafslutning (kritisk) Andel afholdende/ædru dage ved behandlingsafslutning (vigtig) Andel afholdende/ædru dage 12 måneder efter behandlingsstart (kritisk) Andel afholdende/ædru dage mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Tid til recidiv (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode ved behandlingsafslutning (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Familiefunktion 3 måneder efter påbegyndt indsats (kritisk) Trivsel hos partner 3 måneder efter påbegyndt indsats (kritisk) Trivsel hos børn (hvis relevant) 3 måneder efter påbegyndt indsats (kritisk) Vold 3 måneder efter påbegyndt indsats (vigtig) 63 / 84

101 Fokuseret spørgsmål 2: Indebærer professionel rådgivning/vejledning af pårørende, at den alkoholafhængige kommer tidligere i behandling, og øger det trivslen hos de pårørende/i familien? Population Intervention Sammenligning Outcome Pårørende til personer med alkoholafhængighed Rådgivning/vejledning Ingen rådgivning eller selvhjælpsgrupper. Påbegyndelse af alkoholbehandling 3 måneder efter påbegyndt indsats (kritisk) Påbegyndelse af alkoholbehandling 6 måneder efter påbegyndt indsats (vigtig) Påbegyndelse af alkoholbehandling 12 måneder efter påbegyndt indsats (vigtig) Hvor mange pårørende stopper før tid af forskellige årsager (vigtig) Familiefunktion 3 måneder efter påbegyndt indsats (vigtig) Trivsel hos partner 3 måneder efter påbegyndt indsats (kritisk) Trivsel hos børn (hvis relevant) 3 måneder efter påbegyndt indsats (vigtig) Andel ædru/afholdende dage 3 måneder efter påbegyndt rådgivningsindsats (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode 3 måneder efter påbegyndt rådgivningsindsats (vigtig) 64 / 84

102 Fokuseret spørgsmål 3 Hvad har bedst effekt: Samtalebehandling i grupper eller individuel samtalebehandling? Population Intervention Sammenligning Outcome Personer med alkoholafhængighed Individuel struktureret samtalebehandling Struktureret samtalebehandling i grupper. Frafald af alle årsager ved behandlingsafslutning (kritisk) Andel afholdende/ædru dage ved behandlingsafslutning (vigtig) Andel afholdende/ædru dage 12 måneder efter behandlingsstart (kritisk) Andel afholdende/ædru dage mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Tid til recidiv (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode ved behandlingsafslutning (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Også medtaget Afholdende/moderate rate (<20 genstande/uge), 3-9 måneder efter behandlingen Gennemsnitligt alkoholindtag, genstande/uge efter 7 måneders opfølgning 65 / 84

103 Fokuseret spørgsmål 4 Hvad har bedst effekt: Døgnbehandling eller dagbehandling? Population Intervention Sammenligning Outcome Personer med alkoholafhængighed Døgnbehandling Dagbehandling Frafald af alle årsager ved behandlingsafslutning (kritisk) Andel afholdende/ædru dage ved behandlingsafslutning (vigtig) Andel afholdende/ædru dage 12 måneder efter behandlingsstart (kritisk) Andel afholdende/ædru dage mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Tid til recidiv (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode ved behandlingsafslutning (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Social funktionsevne 12 måneder efter behandlingsstart 66 / 84

104 Fokuseret spørgsmål 5 Er der bedre effekt af Community Reinforcement Approach (CRA) end standardbehandling/struktureret samtalebehandling til alkoholafhængige, der er socialt udsatte? Population Intervention Sammenligning Outcome Socialt udsatte med alkoholafhængighed CRA Standardbehandling Frafald af alle årsager ved behandlingsafslutning (kritisk) Andel afholdende/ædru dage ved behandlingsafslutning (vigtig) Andel afholdende/ædru dage 12 måneder efter behandlingsstart (kritisk) Andel afholdende/ædru dage mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Tid til recidiv (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode ved behandlingsafslutning (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Addiction severity score 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Tilknytning til arbejdsmarkedet 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Social funktionsevne 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Også medtaget Det gennemsnitlige antal drikkedage/uge ved 6 måneder Det gennemsnitlige antal drikkedage/uge ved måneder Genstande/uge ved 12 måneder Totalt antal genstande de første 6 måneder Totalt antal genstande i hele perioden måneder 67 / 84

105 Fokuseret spørgsmål 6 Er der bedre effekt af samtalebehandling kombineret med medicinsk behandling med disulfiram end af samtalebehandling alene? Population Intervention Sammenligning Outcome Personer med alkoholafhængighed Disulfiram og struktureret samtalebehandling Placebo og struktureret samtalebehandling Frafald af alle årsager ved behandlingsafslutning (kritisk) Andel afholdende/ædru dage ved behandlingsafslutning (vigtig) Andel afholdende/ædru dage 12 måneder efter behandlingsstart (kritisk) Andel afholdende/ædru dage mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Tid til recidiv (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode ved behandlingsafslutning (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Også medtaget Genstande pr. uge, opgjort efter 6 måneders behandling 68 / 84

106 Fokuseret spørgsmål 7 Er der bedre effekt af en behandling, der indeholder et struktureret samtaleforløb og superviseret behandling med disulfiram end af superviseret behandling med disulfiram alene? Population Intervention Sammenligning Outcome Personer med alkoholafhængighed Superviseret disulfiram og struktureret samtaleforløb Superviseret disulfiram Frafald af alle årsager ved behandlingsafslutning (kritisk) Andel afholdende/ædru dage ved behandlingsafslutning (vigtig) Andel afholdende/ædru dage 12 måneder efter behandlingsstart (kritisk) Andel afholdende/ædru dage mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Tid til recidiv (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode ved behandlingsafslutning (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) 69 / 84

107 Fokuseret spørgsmål 8 Er der bedre effekt af samtalebehandling kombineret med medicinsk behandling med acamprosat end af samtalebehandling alene? Population Intervention Sammenligning Outcome Personer med alkoholafhængighed Acamprosat og struktureret samtalebehandling Placebo og struktureret samtalebehandling Frafald af alle årsager ved behandlingsafslutning (kritisk) Andel afholdende/ædru dage ved behandlingsafslutning (vigtig) Andel afholdende/ædru dage 12 måneder efter behandlingsstart (kritisk) Andel afholdende/ædru dage mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Tid til recidiv (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode ved behandlingsafslutning (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) 70 / 84

108 Fokuseret spørgsmål 9 Er der bedre effekt af samtalebehandling kombineret med medicinsk behandling med naltrexon end af samtalebehandling alene? Population Intervention Sammenligning Outcome Personer med alkoholafhængighed Naltrexon og struktureret samtalebehanling Placebo og struktureret samtalebehandling Frafald af alle årsager ved behandlingsafslutning (kritisk) Andel afholdende/ædru dage ved behandlingsafslutning (vigtig) Andel afholdende/ædru dage 12 måneder efter behandlingsstart (kritisk) Andel afholdende/ædru dage mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Tid til recidiv (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode ved behandlingsafslutning (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) 71 / 84

109 Fokuseret spørgsmål 10 Er der bedre effekt af samtalebehandling kombineret med medicinsk behandling med nalmefen end af samtalebehandling alene? Population Intervention Sammenligning Outcome Personer med alkoholafhængighed Nalmefen og struktureret samtalebehandling Placebo og struktureret samtalebehandling Frafald af alle årsager ved behandlingsafslutning (kritisk) Andel afholdende/ædru dage ved behandlingsafslutning (vigtig) Andel afholdende/ædru dage 12 måneder efter behandlingsstart (kritisk) Andel afholdende/ædru dage mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Tid til recidiv (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode ved behandlingsafslutning (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Også medtaget Ændring i alkoholindtag (g/dag), efter behandlingen 72 / 84

110 Fokuseret spørgsmål 11 Har et længere ambulant behandlingsforløb større effekt end et kortere ambulant behandlingsforløb? Population Intervention Sammenligning Outcome Personer med alkoholafhængighed 3 måneders ambulant behandling Mere end 3 måneders ambulant behandling Frafald af alle årsager ved behandlingsafslutning (kritisk) Andel afholdende/ædru dage ved behandlingsafslutning (vigtig) Andel afholdende/ædru dage 12 måneder efter behandlingsstart (kritisk) Andel afholdende/ædru dage mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Tid til recidiv (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode ved behandlingsafslutning (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Også medtaget Efficacy (oftest dage abstinent ) Brug af alkohol de sidste 3 måneder opgjort efter 6 måneders follow-up 73 / 84

111 Fokuseret spørgsmål 12 Er der en positiv effekt af efterbehandling efter afsluttet ambulant alkoholbehandling? Population Intervention Sammenligning Outcome Personer med alkoholafhængighed Efterbehandling Ingen efterbehandling Frafald af alle årsager ved behandlingsafslutning (kritisk) Andel afholdende/ædru dage ved behandlingsafslutning (vigtig) Andel afholdende/ædru dage 12 måneder efter behandlingsstart (kritisk) Andel afholdende/ædru dage mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Tid til recidiv (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode ved behandlingsafslutning (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode 12 måneder efter behandlingsstart (vigtig) Konsum pr. drikkeepisode mindst 24 måneder efter behandlingsstart (vigtig) 74 / 84

112 Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer De fire typer af anbefalinger til evidensbaserede anbefalinger En anbefaling kan enten være for eller imod en given intervention. En anbefaling kan enten være stærk eller svag/betinget. Det giver følgende fire typer af anbefalinger: Stærk anbefaling for Giv/brug/anvend Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling for, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede fordele ved interventionen er klart større end ulemperne. Følgende vil trække i retning af en stærk anbefaling for: Evidens af høj kvalitet Stor tilsigtet effekt og ingen eller få utilsigtede skadevirkninger ved interventionen Patienternes værdier og præferencer er velkendte og ensartede til fordel for interventionen Implikationer: De fleste patienter vil ønske interventionen. Langt de fleste klinikere vil ordinere interventionen. Svag/betinget anbefaling for Overvej at Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er marginalt større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved en eksisterende praksis, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Følgende vil trække i retning af en svag anbefaling for: Evidens af lav kvalitet Den tilsigtede effekt ved interventionen vurderes at være marginalt større end de utilsigtede skadevirkninger Patienternes præferencer og værdier varierer væsentligt eller er ukendte Implikationer: De fleste patienter vil ønske interventionen, men en væsentlig del vil også afstå fra den 75 / 84

113 Klinikerne vil skulle hjælpe patienten med at træffe en beslutning, der passer til patientens værdier og præferencer Svag/betinget anbefaling imod Anvend kun efter nøje overvejelse, da den gavnlige effekt er usikker og/eller lille, og der er dokumenterede skadevirkninger såsom Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Følgende vil trække i retning af en svag anbefaling imod: Evidens af lav kvalitet Usikker effekt ved interventionen Usikre skadevirkninger ved interventionen De utilsigtede skadevirkninger ved interventionen vurderes at være marginalt større end den tilsigtede effekt Patienternes præferencer og værdier varierer væsentligt eller er ukendte Implikationer: De fleste patienter vil afstå fra interventionen, men en del vil ønske den Klinikerne vil skulle hjælpe patienten med at træffe en beslutning, der passer til patientens værdier og præferencer. Stærk anbefaling imod Giv ikke/brug ikke/anvend ikke/undlad at Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. Følgende vil trække i retning af en stærk anbefaling imod: Evidens af høj kvalitet Den tilsigtede effekt af interventionen er lav Visse eller betydelige utilsigtede skadevirkninger ved interventionen Patienternes værdier og præferencer er velkendte og ensartede imod interventionen 76 / 84

114 Implikationer: De fleste patienter vil ikke ønske interventionen. Klinikere vil typisk ikke ordinere interventionen De to typer af anbefalinger til god praksis anbefalinger God praksis For: Det er god praksis at Imod: Det er ikke god praksis at Det er ikke god praksis rutinemæssigt at Det er god praksis at undlade at Det er god praksis at undlade rutinemæssigt at God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. Anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefalinger svagere end de evidensbaserede, uanset om de er stærke eller svage. 77 / 84

115 Bilag 8: Søgebeskrivelse og flow charts Litteratursøgningen til denne kliniske retningslinje er foretaget i henhold til metodehåndbogen for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Databaserne er udvalgt til søgning efter nationale kliniske retningslinjer som defineret i metodehåndbogen. Der er foretaget tre systematiske søgninger: 1) En søgning efter kliniske retningslinjer og guidelines (guidelines-søgningen); 2) en opfølgende søgning efter sekundærlitteratur (systematiske reviews og metaanalyser); 3) en opfølgende søgning efter supplerende primærlitteratur til og med maj Hvor der ikke er fundet sekundær litteratur, er der udelukkende søgt primærstudier , hvis ikke andet er angivet. Søgningerne er foretaget af Kirsten Birkefoss i samarbejde med fagkonsulent Gro Askgaard. Søgeprotokollerne med søgestrategier for de enkelte databaser er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( Generelle søgetermer Engelske: alcohol abuse; alcohol-related disorders; alcohol-induced disorders; sobriety; alcoholism; alcoholist*; alcohol abstinence*/abstain*/abus*/addict*/ attenuat*/binge*/crav*/dependen*/detox*/disease*/disorder*/excessiv* /harm*/hazard*/heavy/high risk/intoxicat*/misus*/overdos*/over dos*/problem*/ rehab*/reliance/reliant/relaps*/withdraw* Danske: alkoholmisbrug, misbrug alkohol; alkoholfrembragt/e sygdom/me, alkohol-overforbrug, overforbrug alkohol, alkoholmisbruger/e, alkoholisme, alkoholisk hjertesygdom, alkoholisk kardiomyopati, alkoholabstinens*, abstinens* alkohol*, delirium, alkoholafhængig*, afhængig* alkohol, alkoholafgiftning, afgiftning alkohol, alkoholforgiftning, alkoholproblem/er, problem/er alkohol, alkoholskade/r, skadelig alkohol, alkoholrehabilitering, alkoholbehandling Norske: Alkoholmisbruk; Alkohol misbruk; Alkoholprodusert/e; Alkoholforårsakat/de; Alkoholmisbruker/e; Alkoholisme; Alkoholisk hjertesygdom; Alkoholisk kardiomyopati; Alkoholabstinens/er; Abstinens/er alkohol; Delirium; Alkoholavhengig/hed; Avhengig/hed alkohol; Alkoholafgiftning; Alkoholforgiftning; Alkoholproblem/er; Alkoholskade/r; Skadelig alkohol; Alkoholrehabilitering; Alkoholbehandling; Rus* Svenske: Alkoholmissbruk; Alkohol missbruk; Alkoholorsakad/e; Alkoholmissbrukar/e; Alkoholism; Alkoholpsykos; Alkoholhallucinos; Alkohol delirium; Alkoholberoende; Beroende av alhokol; Alkoholavgiftning; Alkoholförgiftning; Alkoholavgiftning; Alkoholproblem/er; Problem/er alkohol; Alkoholskada/or; Skadlig alkohol; Alkoholrehabilitering; Alkoholbehandling For de opfølgende søgninger er der søgt med individuelle søgetermer for hvert fokuseret spørgsmål (PICO-spørgsmål) (se søgeprotokollen for den opfølgende søgning). 78 / 84

116 Generelle søgekriterier Publikations år: 2004 maj 2014 (ældre for visse PICO-spørgsmål) Sprog: Engelsk, tysk, dansk, norsk og svensk Dokumentyper: Guidelines, clinical guidelines, practical guidelines, MTV, HTA, systematiske reviews, metaanalyser, cohorte-studier, follow-up studier, RCT Guidelines-søgningen Den systematiske søgning efter kliniske retningslinjer, guidelines og MTV er blev foretaget i følgende informationskilder: Guidelines International Network (G-I-N), NICE (UK), National Guideline Clearinghouse, Scottish Intercollegiate Guidelines Network (SIGN), CRD/HTA database, The Cochrane Library, SBU (Sverige), Socialstyrelsen (Sverige), Helsedirektoratet (Norge), Kunnskapssenteret (Norge), Helsebiblioteket (Norge), Swemed+, Medline, Embase, PsycInfo, Cinahl samt Netpunkt, der tilbyder de skandinaviske biblioteksdatabaser. Endvidere er der søgt efter retningslinjer og MTV er på hjemmesiden for WHO (World Health Organization) og på hjemmesider for de relevante danske, nordiske og internationale selskaber. Der blev identificeret 851 guidelines og retningslinjer og MTV er. Den opfølgende søgning Søgning efter systematiske reviews og metaanalyser Den opfølgende søgning efter systematiske reviews og metaanalyser blev foretaget 29. april 6. maj I søgningen indgik søgestrategier for hvert enkelt PICOspørgsmål i databaserne Medline, Embase, Cochrane Library, Cinahl og PsycInfo. Se søgeprotokol for den opfølgende søgning efter sekundærlitteratur på: Der blev identificeret 6795 systematiske reviews og metaanalyser. Søgning efter primære studier Søgningen blev foretaget 23. maj -5. juni 2014 i databaserne Medline, Embase, Cinahl og PsycInfo. Der blev identificeret RCT er, cohorte-studier og follow-up studier samt anden primærlitteratur. Flow charts findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( 79 / 84

117 Bilag 9: Evidensvurderinger Detaljerede evidensprofiler mv. findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( 80 / 84

118 Bilag 10: Arbejdsgruppen og referencegruppen Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen vedr. den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed består af følgende personer: Anette Søgaard Nielsen (formand), udpeget af Sundhedsstyrelsen, projektdirektør og adjunkt ved Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet Ulrik Becker, udpeget af Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, overlæge, dr.med., Gastroenheden, Hvidovre Hospital, og professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Helle Lindgaard, udpeget af Dansk Psykolog Forening, selvstændig psykolog Helle Kjær, udpeget af Dansk Psykolog Forening, centerleder på Blå Kors Behandlingscenter Taastrup Jeppe Krat Perrild, udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab, 1. reservelæge hos Psykiatrisk Center København Helene Bygholm Risager, udpeget af Alkoholfagligt Forum, leder af Alkoholbehandlingen i Århus Kommune Fagkonsulent Gro Askgaard har som en del af sekretariatet, jf. nedenfor, været overordnet ansvarlig for litteraturgennemgangen og for at udarbejde udkast til retningslinje til drøftelse i arbejdsgruppen. Habilitetsforhold En person, der virker inden for det offentlige, og som har en personlig interesse i udfaldet af en konkret sag, må ikke deltage i behandlingen af denne sag. Hvis en person er inhabil, er der risiko for, at han eller hun ikke er uvildig ved vurderingen af en sag. Der foreligger habilitetserklæringer for alle arbejdsgruppemedlemmer og fagkonsulenten på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Referencegruppen Referencegruppen er udpeget af regioner, kommuner, evt. patientforeninger og andre relevante interessenter på området, og dens opgave har bestået i at kommentere på afgrænsningen af og det faglige indhold i retningslinjen. 81 / 84

119 Referencegruppen vedr. den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed består af følgende personer: René Kofoed Andersen, udpeget af Danske Regioner, ledende overlæge, Psykiatrien i Region Syddanmark Rafai Atia, udpeget af KL, konsulent Mie Carstensen (afløst af Clara Dawe), udpeget af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, specialkonsulent Dorrit Christensen, udpeget af KKR (Kommunekontaktråd) Hovedstaden, behandlingsansvarlig overlæge, Alkoholenheden, Københavns Kommune Palle Havskov Jensen (afløst af Michael Ries), udpeget af Centerlederforeningen, centerleder, Rusmiddelcenter Silkeborg Birthe Povlsen, udpeget af Socialstyrelsen, socialfaglig konsulent Lisbeth Windeballe Rasmussen, udpeget af KKR Syddanmark, teamleder, Kerteminde Kommune Simon Schøneberg, udpeget af KKR Nordjylland, behandlingsledende psykolog, Region Nordjyllands Misbrugscenter Dorte Skov, udpeget af KKR Sjælland, centerleder, Misbrugscentret, Vordingborg kommune Dennis Pihl Thomsen, udpeget af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, fuldmægtig Sekretariat Sekretariatet for begge grupper består af følgende personer: Gro Askgaard, fagkonsulent, Sundhedsstyrelsen Kirsten Birkefoss, søgespecialist, Sundhedsstyrelsen Kit Broholm, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen Marie Jakobsen, projektleder, Sundhedsstyrelsen Britta Tendal, metodekonsulent, Sundhedsstyrelsen Peer review og offentlig høring Den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed har forud for udgivelsen været i høring blandt følgende høringsparter: Alkoholfagligt Forum Alkohol og Samfund Centerlederforeningen Danske Patienter Dansk Psykolog Forening Dansk Psykiatrisk Selskab Danske Regioner Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 82 / 84

120 Dansk Selskab for Almen Medicin Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hapatologi KKR Hovedstaden KKR Midtjylland KKR Nordjylland KKR Sjælland KKR Syddanmark KL Ministeriet for Børn Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Socialstyrelsen Retningslinjen er desuden i samme periode peer reviewet af: Anders Bergmark, professor ved Institutionen för socialt arbete - socialhögskolan, Stockholm Universitet Bent Nielsen, forskningsleder ved Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet 83 / 84

121 Bilag 11: Forkortelser og begreber CRA: CRAFT: Drikkedag: Community Reinforcement Approach Community Reinforcement Approach and Family Training En drikkedag er defineret som en dag, hvor den alkoholafhængige drikker alkohol Drikkeepisode: En drikkeepisode er defineret som en episode, hvor den alkoholafhængige drikker alkohol. En drikkeepisode kan strække sig over flere drikkedage ICD-10: International Classification of Diseases no. 10 KKR: LPR: NAB: Outcomes: Kommunekontaktråd Landspatientregisteret Det Nationale Alkoholbehandlingsregister Udfald 84 / 84

122 5 Orientering om nye retningslinjer og lovgivning på misbrugsområdet Bilag: Lov om anonym ambulant stofmisbrugsbehandling 2015 DokumentID:

123 Lovforslag nr. L 132 Folketinget Fremsat den 4. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere m.v.) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. september 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013, 1 i lov nr. 772 af 25. juni 2014, lov nr af 27. december 2014 og lov nr af 27. december 2014, foretages følgende ændringer: 1. I 5, stk. 1, nr. 5, ændres» 101«til:» 101 og 101 a«. 2. Efter 101 indsættes:» 101 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit V. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indgår aftale med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug, jf. stk. 1, hvoraf mindst ét tilbud skal være beliggende uden for kommunen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at en person, der ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. stk. 1, kan henvende sig til kommunen anonymt via hjemmeside eller telefonisk og indgå aftale om en afklarende samtale om behandlingsbehovet. Den afklarende samtale skal tilrettelægges på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling efter stk. 1 på baggrund af en afklarende samtale, jf. stk. 3, hvorefter personen henvises til de behandlingstilbud, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med efter stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de leverandører af tilbud, der er indgået aftale med, jf. stk. 2, skal behandle henvendelser, jf. stk. 3, samt træffe afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale. Stk. 6. Afgørelser om behandling efter stk. 4 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. Behandlingen efter stk. 1 skal foregå adskilt fra behandlingstilbud efter 101 og på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. Stk. 8. Behandlingen efter stk. 1 skal udgøre et afgrænset behandlingsforløb af kortere varighed og indeholde gruppebehandling og mulighed for en individuel, afsluttende samtale.«3. I 141, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter»jf. dog stk. 2«:»og 6«. 4. I 141 indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Kommunalbestyrelsens forpligtelser efter stk. 1-5 gælder ikke for personer, der tilbydes anonym, ambulant behandling af stofmisbrug efter 101 a.«2 I lov nr. 608 af 12. juni 2013 om socialtilsyn foretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 2, ændres»opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud, jf. 4, som er beliggende inden for regionen, jf. dog stk. 4«til:»funktionen som socialtilsyn efter stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4«. 2. 2, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Fra reglen i stk. 2 gælder følgende undtagelser: 1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiksberg Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Hovedstaden, hvor Frederiksberg Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser. 2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Sjælland, hvor Holbæk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr CF001004

124 2 Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser. 3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Nordjylland, hvor Hjørring Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser. 4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Midtjylland, hvor Silkeborg Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser. 5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-Midtfyn Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Syddanmark, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.«3. I 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter»delegation«:»fra det ansvarlige regionsråd, jf. 5, stk. 7, i lov om social service, eller«. 4. I 4 stk. 1, nr. 2, ændres» 101«til:» 101 og 101 a«. 5. I 23, stk. 2, ændres»kommunerne i hver region«til:»de kommuner, hvor det enkelte socialtilsyn godkender og fører tilsyn, jf. 2, stk. 2 og 3,«. 3 Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

125 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslaget indhold 2.1. Gældende ret 2.2. Den foreslåede ordning Tilbud om anonym, ambulant behandling for stofmisbrug Målgruppen Anonymitet Afgørelse om behandling Delegation af afgørelseskompetence samt overdragelse af andre opgaver Behandlingen Tilsyn med leverandører af tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling 3. Ligestillingsmæssige konsekvenser 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Med lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde anonym, ambulant behandling til personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men ikke andre sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit V i lov om social service (serviceloven). Det foreslås, at den anonyme, ambulante stofmisbrugsbehandling, som kommunerne får pligt til at tilbyde, skal indeholde følgende: Mulighed for nem og diskret adgang til behandling for stofmisbrug via hjemmeside og telefonisk henvendelse. Tilbud om anonymitet i forbindelse med såvel den indledende henvendelse som den afklarende samtale samt igennem hele behandlingsforløbet. Gruppebehandling og mulighed for individuel, afsluttende samtale. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal indgå aftale med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug, hvoraf mindst ét tilbud skal være beliggende uden for kommunen. Borgeren vil kunne henvende sig via hjemmeside eller telefonisk og oplyses om mulighederne for at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, herunder om mulighederne for at forblive anonym igennem et behandlingsforløb. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale med borgeren, hvorefter borgeren henvises til de tilbud, der er indgået aftale med. Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at beslutte, at de leverandører af tilbud, der er indgået aftale med, skal behandle henvendelser samt træffe afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale. Formålet med lovforslaget er at forpligte kommunerne til at iværksætte tilbud om anonym behandling over for personer, der har et stofmisbrug, men ikke andre sociale problemer, og som ellers ikke kan forventes at ville have opsøgt behandlingssystemet. Formålet er således også at forebygge, at denne gruppe af borgere på sigt udvikler sociale problemstillinger ud over stofmisbruget. Målgruppen for forslaget er stofmisbrugere, der ud over deres misbrug ikke er belastet socialt, og som har en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Målgruppen modtager således ikke anden hjælp og støtte efter servicelovens afsnit V om hjælp til voksne, dog med undtagelse af hjælp efter afsnit V, der alene er givet på baggrund af fysisk funktionsnedsættelse, samt med undtagelse af midlertidig husly anvist mod betaling efter 80 i serviceloven. Borgere med psykisk funktionsnedsættelse, som modtager hjælp efter serviceloven i relation hertil, vil således ikke være omfattet af forslaget. Det er en målgruppe, som kun i begrænset omfang er set i behandlingssystemet tidligere, og det er en målgruppe, der som udgangspunkt ikke forventes at ville opsøge behandling, med mindre tilbuddet sikrer personen anonymitet. Det eksisterende tilbud om behandling af stofmisbrugere efter 101 i serviceloven tilgodeser ikke denne målgruppes behov for anonymitet, hvorfor det foreslås at indsætte en ny bestemmelse 101 a i serviceloven om anonym, ambulant

126 4 stofmisbrugsbehandling til denne afgrænsede målgruppe, jf. lovforslagets 1, nr. 2. Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2014 mellem regeringen, (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og på daværende tidspunkt Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Aftalen om fremsættelse af lovforslaget er indgået på baggrund af erfaringerne fra satspuljeforsøgsprojektet»projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling«. Af aftalen fremgår, at satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at kommuner skal tilbyde anonym behandling til personer med et behandlingskrævende stofmisbrug som det primære sociale problem. Lovforslaget bygger på erfaringerne fra forsøgsprojektet»projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling«, der blev igangsat med satspuljeaftalen for I perioden har der i henholdsvis København og Odense Kommune været afprøvet forsøg med anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling. Projekterne blev med satspuljeaftalen for 2014 forlænget frem til udgangen af I satspuljeaftalen for 2015 er der enighed om at forlænge projekterne frem til 1. juli Målgruppen for»projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling«er personer over 18 år, der ikke er belastet socialt udover deres misbrugsproblematik, der har en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, og som ikke tidligere har opsøgt et behandlingstilbud. Socialstyrelsen har udarbejdet en evaluering af»projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling«, der indeholder viden om og erfaringer fra forsøgsprojektet. Af evalueringen fremgår, at det er lykkedes at komme i kontakt med en målgruppe, som ikke tidligere har været i behandlingssystemet, og at anonymiteten har spillet en afgørende rolle for rekrutteringen af målgruppen og for deres motivation til behandling. De erfaringer, der hidtil er oparbejdet på baggrund af forsøgsprojektet om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere, viser, at målgruppen ikke ville opsøge behandling, med mindre tilbuddet som udgangspunkt sikrer personen anonymitet. Med lovforslaget om at tilbyde anonym behandling af stofmisbrugere foreslås på den baggrund videreført en række kernelementer fra forsøgsprojektet, herunder sikret anonymitet, nem og diskret adgang til den indledende kontakt og diskret adgang til behandlingen, samt gruppebehandling som metodisk tilgang i behandlingen. Det foreslås, at personer, der modtager behandling efter den foreslåede nye bestemmelse 101 a, ikke omfattes af servicelovens 141, hvorefter kommunalbestyrelsen skal skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, idet målgruppen alene har et misbrug som socialt problem, men ikke andre sociale problemer, samt ønsker anonymitet under behandlingsforløbet. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret Efter servicelovens 101 skal kommunalbestyrelsen tilbyde behandling af stofmisbrugere. Målgruppen for 101 er personer med et behandlingskrævende stofmisbrug. Kendetegnende for de personer, der modtager behandling efter 101, er, at stofmisbruget typisk ses i kombination med andre og ofte komplekse sociale problemer, som gør, at de har behov for andre sociale indsatser ud over stofmisbrugsbehandling. Det kan være problemer med bolig, gæld, kriminalitet, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet eller psykiske lidelser, som medfører, at denne gruppe af personer har behov for øvrige sociale støtteforanstaltninger efter servicelovens afsnit V. Efter bestemmelsen skal kommunen iværksætte behandling senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Det er kommunen, der visiterer til behandling, og personer, der er visiteret til behandling, har mulighed for frit valg af behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til. Kommunalbestyrelsen kan efter 4 i serviceloven opfylde sin forsyningsforpligtelse ved brug af egne tilbud og ved at samarbejde med andre kommuner, regioner og private tilbud om etablering af tilbud om stofmisbrugsbehandling for bl.a. at sikre kvalitet, volumen og økonomi i tilbuddet. Efter sundhedslovens 142 tilbyder kommunalbestyrelser vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til personer, som har et stofmisbrug. Lægelig stofmisbrugsbehandling efter denne bestemmelse, hvilket i praksis vil sige substitutionsbehandling for misbrug af heroin og andre opioider, kan ikke gives anonymt. Efter servicelovens 141 skal kommunalbestyrelsen, når der ydes hjælp til voksne efter afsnit V i serviceloven, skønne, om det som led i indsatsen er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog 141, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan til bestemte persongrupper, der modtager hjælpen Den foreslåede ordning Tilbud om anonym, ambulant behandling for stofmisbrug Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelserne til at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling til en målgruppe, der som udgangspunkt ikke forventes at ville opsøge behandling, med mindre tilbuddet sikrer personen anonymitet. Forpligtelsen omfatter ikke lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens 142. Der henvises til erfaringerne fra evalueringen af forsøgsprojektet»projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling«og afsnit 1. Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse 101 a i serviceloven, jf. lovforslagets 1, nr. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde anonym, ambulant

127 5 stofmisbrugsbehandling af personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit V i serviceloven. Lovforslaget indebærer som følge af, at modtagerne af misbrugsbehandlingen efter lovforslaget ønsker at være anonyme, ikke krav om iværksættelse af behandling inden for 14 dage efter henvendelse til kommunen som ved behandling af stofmisbrug efter 101 i loven. Det foreslås i forlængelse heraf, at borgere, der modtager anonym stofmisbrugsbehandling, som konsekvens af ønsket om anonymitet ikke omfattes af servicelovens 141, hvorefter kommunalbestyrelsen har pligt til at skønne, om der som led i indsatsen er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen. Målgruppen for den foreslåede bestemmelse om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling er personer, der alene har et behandlingskrævende stofmisbrug, men ikke andre sociale problemer, og som har en relativt tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, jf. dog afsnit om afgørelse om behandling. Tilbud om behandling efter den foreslåede bestemmelse vil blive omfattet af 4 i serviceloven, hvorefter det er kommunen, der har ansvaret for, at der er det nødvendige udbud af pladser i tilbud efter loven. For at opfylde sin forsyningsforpligtelse kan kommunen vælge selv at oprette og drive tilbud eller samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Det vil i den forbindelse for blandt andre kommuner med få borgere i målgruppen kunne være hensigtsmæssigt at samarbejde med omkringliggende kommuner om tilbud og indgåelse af aftaler med leverandører heraf med henblik på at opnå fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud. Kommunalbestyrelsen skal i forlængelse heraf indgå aftale med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug, som målgruppen frit vil kunne henvende sig til, når der er truffet afgørelse om behandling. Der skal indgås aftaler på en sådan måde, at det sikres, at borgeren har mulighed for at benytte mindst ét tilbud beliggende uden for kommunen. Der kan f.eks. indgås aftale med en anden kommunes eller regioners behandlingstilbud, et privat behandlingstilbud eller oprettes egne tilbud, herunder tilbud der organisatorisk hænger sammen med f.eks. den kommunale stofmisbrugsbehandling efter 101. Indgåelse af aftale med en leverandør skal dog ske under forudsætning af, at leverandøren af tilbuddet kan sikre, at borgerens ønske om anonymitet i forbindelse med behandlingen, herunder mulighed for diskret adgang til behandlingsstedet, kan imødekommes, jf. afsnit om anonymitet. Kommunalbestyrelsen kan som en del af den aftale, der indgås med leverandøren, indgå nærmere aftale om rammerne for åbningstider, afholdelse af sessioner, afregning for ydelserne m.v. Kommunalbestyrelsen skal gennem hjemmeside og telefonisk sikre nem adgang til, at borgere, der ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, kan henvende sig anonymt, jf. afsnit 2.2.3, og indgå aftale om en samtale med henblik på, at der kan træffes afgørelse om behandling. Borgeren vil konkret kunne henvende sig på mail eller telefonisk. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at telefoniske henvendelser f.eks. kan ske inden for et nærmere afgrænset tidsrum eller ved brug af telefonsvarer, hvorved borgeren efterfølgende vil blive kontaktet af en medarbejder. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale med borgeren, jf. nedenfor under afsnit og Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de tilbud, der er indgået aftale med, skal varetage opgaven med at behandle henvendelser via hjemmeside og telefonisk, samt selv skal træffe afgørelse om behandling på baggrund den afklarende samtale, der indgås aftale med borgeren om, jf. afsnit Det foreslås, at afgørelser om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Såfremt borgeren ikke vurderes at være i målgruppen for anonym stofmisbrugsbehandling, herunder hvis borgerens behov for behandling ikke vurderes at kunne imødekommes af et anonymt, ambulant behandlingstilbud, vil borgeren kunne modtage behandling efter servicelovens 101. Afgørelser om behandling efter den foreslåede 101 a truffet på baggrund af en delegation fra kommunalbestyrelsen vil dog kunne indbringes for den delegerende kommunalbestyrelse, som har tilsynet med delegationens udøvelse Målgruppen Med afsæt i erfaringerne fra evalueringen af forsøgsprojektet foreslås det, at målgruppen for bestemmelsen bliver personer med behandlingskrævende stofmisbrug, som ikke derudover har andre sociale problemer, og som derfor ikke får anden hjælp og støtte efter servicelovens afsnit V, dog med undtagelse af hjælp efter afsnit V givet alene på baggrund af fysisk funktionsnedsættelse samt med undtagelse af midlertidig husly anvist mod betaling efter 80 i serviceloven. Borgere med psykisk funktionsnedsættelse, som modtager hjælp efter serviceloven i relation hertil, vil således ikke være omfattet af forslaget. Erfaringerne har vist, at denne særlige målgruppe undlader at søge behandling for deres stofmisbrug, da det er afgørende for målgruppen at have mulighed for at være anonym. Målgruppen har en relativt tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet og er kendetegnet ved, at personerne typisk har et forsørgelsesgrundlag som lønindtægt, SU, arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, og ved, at personerne typisk ikke tidligere har været i misbrugsbehandling. Kommunalbestyrelsen eller leverandør af behandlingstilbuddet, såfremt afgørelsen om behandling efter delegation træffes af tilbuddet, vil kunne benytte det internationale stofmisbrugsbelastningsindeks ASI (European Addiction Severity

128 6 Index) som redskab til at vurdere den pågældende borgers sociale belastningsgrad. ASI-scoren kan i samspil med øvrige vurderingsfaktorer være med til at bestemme, hvorvidt borgeren falder inden for målgruppen og kan modtage behandling efter den foreslåede 101 a i serviceloven Anonymitet Med lovforslaget foreslås, at behandlingen af stofmisbruget tilbydes anonymt, og at borgeren sikres anonymitet gennem hele forløbet. Med anonymitet forstås, at en borger i målgruppen har mulighed for at henvende sig, gennemføre en afklarende samtale og indgå i et behandlingsforløb uden at skulle identificere sig selv ved eksempelvis fulde navn og cpr-nummer samt, at borgeren har mulighed for diskret adgang til behandling, så vedkommende ikke kan identificeres af f.eks. arbejdsgiver, familiemedlemmer eller andre i lokalområdet. Anonymiteten understøttes ligeledes af, at kommunale myndighedspersoner, der er i kontakt med borgeren, og ansatte ved behandlingstilbuddet har tavshedspligt, jf. forvaltningslovens 27, som henviser til straffelovens 152 og 152 c-152 f. Dette gælder både i forbindelse med borgerens henvendelse, den afklarende samtale og behandlingen. Sikring af anonymiteten foreslås desuden understøttet af, at borgeren via hjemmeside eller telefonisk henvendelse har nem adgang til at indgå aftale om en afklarende samtale samt diskret adgang til såvel den afklarende samtale som til selve behandlingsstedet, så borgeren ikke vil kunne blive identificeret i forbindelse med behandlingen. Konkret vil dette kunne sikres ved, at den afklarende samtale med borgeren finder sted inden for almindelig åbningstid på f.eks. det lokale bibliotek, på Borgerservice eller hos selve behandlingstilbuddet, og at indgangen til behandlingsstedet ikke er den samme som til et behandlingstilbud efter 101, ligesom anvendelse af f.eks. eksisterende lokaler på eksempelvis skoler og i andre kommunale bygninger på samme måde kan sikre borgeren diskret adgang til behandlingen. Borgeren får endvidere mulighed for at vælge at benytte et tilbud, der er beliggende uden for borgerens hjemkommune. Det aktuelle behandlingsforløb vil typisk foregå uden for almindelig arbejdstid, hvorfor lokaler på eksempelvis skoler eller lignede steder med fordel kan anvendes til behandling. En nem og diskret adgang til visitation og behandling er væsentlig, da erfaringerne fra forsøgsprojektet har vist, at den diskrete indgang sammen med anonymiteten udgør en afgørende forudsætning for målgruppens ønske om at indgå i et behandlingsforløb. Forslaget om, at borgeren nemt og diskret kan henvende sig via af hjemmeside eller telefonisk uden at skulle opgive navn og cpr-nummer, vurderes tillige at være en afgørende del af anonymiteten, da borgeren som oftest ikke ønsker anden kontakt til kommunen. Hvis borgeren ikke ønsker at være anonym under behandlingsforløbet, skal dette også være muligt, så længe borgeren opfylder kriterierne for målgruppen for tilbuddet efter den foreslåede 101 a. Hvis borgeren i konkrete tilfælde ikke ønsker at være anonym, men har oplyst f.eks. navn og cprnummer, vil behandling af den pågældendes personoplysninger skulle ske efter reglerne i persondatalovens Afgørelse om behandling Borgere, der ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, skal have mulighed for at henvende sig via hjemmeside eller telefon og uden at opgive navn og cprnummer indgå aftale om en afklarende samtale om behandlingsbehovet. I forbindelse med den afklarende samtale skal borgeren oplyse sin hjemkommune. Hvis det vurderes, at borgeren kommer fra en anden kommune, skal borgeren eksempelvis fremvise sit sygesikringskort uden visning af cpr-nummer og navn synligt eller på anden vis dokumentere sin hjemkommune. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling på baggrund af den afklarende samtale med personen, der henvender sig. Det er således de oplysninger, som frembringes på baggrund af samtalen med personen, der ligger til grund for afgørelsen. Formålet med samtalen er at afdække, om personen tilhører målgruppen for tilbuddet om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, herunder om personen har et behandlingskrævende stofmisbrug, men ikke har andre sociale problemer. Heri indgår en afdækning af, om borgeren har behov for at modtage hjælp og støtte til efter servicelovens afsnit V og herunder bør omfattes af servicelovens 141, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt. Den afklarende samtale finder således sted, inden personen starter i behandlingen. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren opfylder kriterierne for at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, herunder at personen ikke har andre sociale problemer, der kan have betydning for hensigtsmæssigheden og udbyttet af den anonyme, ambulante behandling. En vigtig forudsætning for at kunne profitere af tilbuddet er således, at personen ikke har andre sociale problemer, og at personen kan indgå i det gruppebehandlingsforløb, som er et centralt element i tilbuddet. Det er samtidig vigtigt, at stofmisbrugsproblematikken er af en sådan karakter, at den vurderes mulig at imødegå i et korterevarende behandlingsforløb. Afgørelse om behandling kan, jf. det foreslåede 101 a, stk. 6, i lovforslagets 1, nr. 2, ikke indbringes for anden administrativ myndighed, idet borgeren for det første ønsker at være anonym og for det andet vil kunne modtage behandling efter servicelovens 101, hvis det vurderes, at borgeren ikke falder inden for målgruppen efter 101 a.

129 7 Afgørelser om behandling efter den foreslåede 101 a truffet på baggrund af en delegation fra kommunalbestyrelsen vil dog kunne indbringes for den delegerende kommunalbestyrelse, som har tilsynet med delegationens udøvelse. Hvis personen vurderes at have andre sociale problemer ud over stofmisbruget, og det derfor vurderes, at personen ikke tilhører målgruppen for det anonyme tilbud om stofmisbrugsbehandling efter den foreslåede 101 a, skal behandlingstilbuddet henvise den pågældende til sin hjemkommune for yderligere vejledning. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre personen rådgivning og vejledning om øvrige tilbud, jf. servicelovens 10 og 12 om kommunens rådgivnings- og vejledningsforpligtigelse. I det konkrete tilfælde er det væsentligt, at behandlingstilbuddet kan informere om eksempelvis muligheden for den almindelige kommunale, anonyme rådgivning. Kommunen skal efter 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område foretage en helhedsvurdering, når en borger henvender sig med ansøgninger eller spørgsmål om hjælp. Generelt gælder det, at kommunalbestyrelsen og leverandøren af behandlingstilbuddet, jf. servicelovens 10, stk. 3, skal være opmærksomme på, om personer, der henvender sig eller deltager i behandlingen, har eller får behov for anden form for hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning. Såfremt det i forbindelse med den afklarende samtale eller den anonyme, ambulante behandling vurderes, at borgeren har behov for en anden indsats, skal borgeren i stedet henvises til sin hjemkommune med henblik på at modtage rådgivning om anden hjælp efter serviceloven eller anden relevant lovgivning, jf. servicelovens 10 og 12. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den skærpede underretningspligt i servicelovens 153 også gælder ansatte hos leverandøren af behandlingstilbuddet. Efter denne bestemmelse skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv, underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte. Underretningspligten er personlig i disse tilfælde, og påhviler således alle ansatte, der er i kontakt med borgeren. Kommunale myndighedspersoner er ligeledes forpligtet til at reagere, hvis der er anledning til bekymring for et barns sikkerhed og udvikling, uanset om denne opstår i forbindelse med en anonym henvendelse Delegation af afgørelseskompetence samt overdragelse af andre opgaver Det foreslås i lovforslagets 101 a, stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de leverandører af tilbud, der er indgået aftale med, skal varetage opgaven med at behandle henvendelse via hjemmeside og telefon, samt selv skal træffe afgørelse om behandling. Forslaget om mulighed for ekstern delegation af afgørelseskompetence er begrundet i, at der skal være mulighed for, at den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte, at borgeren alene skal i kontakt med en leverandør af tilbud om anonym, ambulant behandling forud for samt i forbindelse med, at der skal træffes afgørelse om behandling, og dermed ikke skal i kontakt med kommunen. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at de leverandører, der er indgået aftale med, også driver hjemmeside og har den eventuelle indledende telefoniske kontakt med borgere, der ønsker at modtage anonym, ambulant behandling. Endvidere kan kommunalbestyrelsen vælge at delegere afgørelseskompetence til leverandører, der er indgået aftale med, hvorefter leverandøren gennemfører den afklarende samtale med borgeren og beslutter, hvorvidt borgeren falder inden for målgruppen og dermed kan påbegynde et behandlingsforløb. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at lade opgaven med at tage imod henvendelser fra borgere overgå til en leverandør samt at delegere sin afgørelseskompetence, påhviler det fortsat kommunalbestyrelsen at tilse, at den indledende kontakt med borgeren, den afklarende samtale, afgørelse om og gennemførelse af behandlingen lever op til formålet med at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling efter 101 a Behandlingen Behandlingen foreslås at bestå af et afgrænset forløb af kortere varighed med gruppebaseret behandling med en behandler som metodisk tilgang, sådan som det kendes fra Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling, hvor borgeren tilbydes en ugentligt session. Endvidere foreslås det, at der gives mulighed for en individuel, afsluttende samtale. Erfaringerne fra evalueringen af forsøgsprojektet viser, at et forløb på 16 uger har været dækkende for behandlingsbehovet hos denne målgruppe, som forslaget henvender sig til. Kommunalbestyrelsen beslutter som en del af den aftale, der indgås med tilbuddet, serviceniveauet for behandlingen, herunder også rammer for tilbuddets fastsættelse af åbningstider, indenfor hvilke deres borgere kan deltage i sessioner Tilsyn med leverandører af tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling Det foreslås, at tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling bliver omfattet af socialtilsynenes godkendelses- og tilsynskompetence, jf. lov om socialtilsyn, på lige fod med behandlingstilbud efter 101, jf. lovforslagets 2, nr. 4, om ændring af 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn. Det betyder, at behandlingstilbud skal godkendes af socialtilsynet som generelt egnede for at kunne indgå i kommunernes forsyning, og at de vil blive underlagt driftsorienteret tilsyn fra socialtilsynet. Godkendelse og tilsyn foretages på

130 8 baggrund af centralt fastlagte retningslinjer om økonomi, organisation og faglig kvalitet. Den foreslåede ordning med anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling vil således blive underlagt en vurdering af, om et behandlingstilbud har den fornødne kvalitet, herunder at tilbuddets fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes behov for anonymitet, så borgeren nemt og diskret kan henvende sig om en afklarende samtale og har diskret adgang til og kan bevare sin anonymitet under behandlingen. Oplysninger om tilbuddet indberettes til Tilbudsportalen efter samme regler som for f.eks Det betyder, at socialtilsynet skal indberette oplysninger om godkendelse af tilbud, tilbuddets aktuelle status og resultaterne af tilsynet. Tilsynet skal føres ud fra en risikobaseret tilgang, men der skal aflægges tilsynsbesøg på behandlingsstedet mindst én gang om året. Med tilsynsreformen har socialtilsynet således også fået adgang til at trække en godkendelse tilbage, hvis stedet ikke længere opfylder de centralt fastsatte krav. Dette med den virkning, at stedet ikke længere kan indgå i kommunernes forsyning. 3. Ligestillingsmæssige konsekvenser Evalueringen af satspuljeprojektet om anonym stofmisbrugsbehandling viser, at der for denne type af behandlingstilbud har været en højere deltagelse af kvinder (28 pct.) end for tilsvarende ikke-anonyme behandlingstilbud. Anonymiteten formodes ligeledes at være afgørende for at nå ud til en bredere gruppe af mandlige stofmisbrugere, som ellers ikke ville have opsøgt behandlingssystemet. Lovforslaget forventes på den baggrund af have positive ligestillingsmæssige konsekvenser for både mænds og kvinders sundhed. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget medfører både administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne, der forpligtes til at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling. Forslaget forventes således at medføre kommunale merudgifter på i alt 7,3 mio. kr. i 2015 og 12,7 mio. kr. årligt i 2016 og frem. Heraf udgør de administrative konsekvenser 2,3 mio. kr. i 2015 og 2,7 mio. kr. årligt herefter. Finansieringen er tilvejebragt ved satspuljeaftalerne for 2014 og Forslaget medfører hverken administrative eller økonomiske konsekvenser for stat og regioner. Merudgifter i forbindelse med anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling Mio. kr pl Stat 0,0 0,0 0,0 0,0 Regioner 0,0 0,0 0,0 0,0 Kommuner 7,3 12,7 12,7 12,7 Merudgifter som følge af lovforslaget i alt 7,3 12,7 12,7 12,7 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser. 9. Hørte myndigheder og organisationer Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. november 2014 til den 16. december 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Ankestyrelsen, BDO Kommunernes revision, Brugernes Akademi, Blå Kors, Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, BUPL Forbundet af Pædagoger og Klubfolk Børn og Familier, Center for Rusmiddelforskning, Centerlederforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frelsens Hær, Gadejuristen, Institut for Menneskerettigheder, KFUK s Sociale Arbejde, KFUM s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Københavns Kommune, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen LEV, Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere, Landsforeningen Sind, LO, Missionen blandt hjemløse, Odense Kommune, Pårørendenetværket Antistigma, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, So-

131 9 cialt Leder Forum, Socialt Udviklingscenter (SUS), Socialpædagogernes Landsforbund, Sundhedsstyrelsen, Ungdommens Vel, Ungdomsringen. 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen De kommunale merudgifter beløber sig til 7,3 mio. kr. i 2015 og 12,7 mio. kr. årligt i 2016 og frem. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for kommunerne, og skønnes at medføre merudgifter på i alt 2,3 mio. kr. i 2015 og 2,7 mio. kr. fra 2016 og frem. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 Til 1 Gældende 5, stk. 1, nr. 5, giver regionsrådet adgang til efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen at etablere behandlingstilbud til stofmisbrugere efter lovens 101. Det foreslås, at regionerne forpligtes til at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling efter den foreslåede nye 101 a i serviceloven, når det aftales med kommunalbestyrelserne i regionen i forbindelse med de årlige rammeaftaler, jf. 6 i lov om social service. Regionernes adgang til at etablere tilbud efter aftale med kommunalbestyrelsen sidestilles således for lovens 101 og 101 a. Til nr. 2 I 101 a, stk. 1, foreslås det at forpligte kommunalbestyrelsen til at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling. Forslaget henvender sig til en ny afgrænset målgruppe, der typisk ikke har opsøgt behandling efter de eksisterende regler om stofmisbrugsbehandling, og som ikke har andre sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter servicelovens afsnit V. I stk. 2 foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal indgå aftale med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug. Der skal indgås aftaler på en sådan måde, at det sikres, at borgeren har mulighed for at benytte mindst ét tilbud, som er beliggende uden for hjemkommunen. Der kan f.eks. indgås aftale med en anden kommunes eller regionernes behandlingstilbud, med et privat behandlingstilbud eller oprettes egne tilbud under forudsætning af, at leverandøren af tilbuddet kan sikre, at borgerens ønske om anonymitet i forbindelse med behandlingen, herunder mulighed for diskret adgang til behandlingsstedet, kan imødekommes. Der vil herunder kunne oprettes tilbud, der organisatorisk hænger sammen med f.eks. den kommunale stofmisbrugsbehandling efter 101 under forudsætning af, at behandlingen foregår adskilt fra behandlingstilbud efter 101 og på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. Det vil for blandt andre kommuner med få borgere i målgruppen kunne være hensigtsmæssigt at samarbejde med omkringliggende kommuner om tilbud og indgåelse af aftaler med leverandører heraf med henblik på at opnå fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud. Da behandlingen efter forslaget er anonym, og målgruppen ikke kendes af kommunen, kan kommunen ikke informere de enkelte relevante borgere individuelt om muligheden for at benytte ordningen. Kommunen skal efter det foreslåede stk. 3 imidlertid via hjemmeside informere om ordningen og skabe adgang til, at borgeren kan henvende sig nemt og diskret via mail eller telefon, hvis de ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at telefoniske henvendelser f.eks. kan ske inden for et nærmere afgrænset tidsrum eller ved brug af telefonsvarer, hvorved borgeren efterfølgende vil blive kontaktet af en medarbejder. Det vil herudover være op til den enkelte kommune at håndtere formidlingen af tilbuddet. Erfaringerne fra forsøgsprojektet viser, at det er hensigtsmæssigt at overveje muligheder for annoncering og formidling i forhold til at nå ud til målgruppen, der ikke typisk vil blive informeret herom via de kommunale tilbud, idet de typisk sjældent har kontakt til kommunen.

132 10 Erfaringerne fra forsøgsprojektet viser, at henvendelser til tilbuddet i første gang typisk sker via telefon eller mail. Eksempelvis har forsøgsprojektet etableret en hjemmeside, der har fungeret som primær indgang for alle henvendelser. Disse første henvendelser har ført til, at der bliver aftalt tid til en afklaringssamtale, hvor det afgøres, om borgeren tilhører målgruppen. I forsøgsprojektet er der en andel, der allerede ved den første henvendelse bliver henvist til andet tilbud. Det har ofte været borgere, som har haft behov for social støtte udover deres stofmisbrug, eller for hvem anonymiteten ikke har været afgørende. Hvis borgeren opsøger en leverandør, som borgerens egen kommune ikke har indgået aftale med om behandling, skal den pågældende leverandør henvise borgeren til hjemkommunens hjemmeside, hvor borgeren kan finde oplysninger om mulighederne for at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling i den pågældende kommune. Når der via mail eller telefon er indgået aftale med borgeren om en afklarende samtale om borgerens behov for behandling, vil borgeren i forbindelse med samtalen skulle oplyse sin hjemkommune. Hvis det vurderes, at borgeren kommer fra en anden kommune, skal borgeren eksempelvis fremvise sit sygesikringskort uden cpr-nummer og navn synligt eller på anden vis dokumentere sin hjemkommune. Borgeren skal have diskret adgang til den afklarende samtale, så borgeren ikke vil kunne blive identificeret i forbindelse hermed. Konkret vil dette kunne sikres ved, at den afklarende samtale med borgeren finder sted inden for almindelig åbningstid på f.eks. det lokale bibliotek, på Borgerservice eller hos selve behandlingstilbuddet. Efter det foreslåede stk. 4 træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om anonym, ambulant behandling, hvorefter borgeren henvises til de behandlingstilbud, der er indgået aftale med. Det sker på baggrund af den afklarende samtale med borgeren, hvor det vurderes, om borgeren tilhører målgruppen, herunder om borgerens behov for behandling kan imødekommes af et anonymt, ambulant tilbud. Den afklarende samtale skal dermed afdække, hvorvidt borgeren tilhører målgruppen efter stk. 1 for tilbuddet om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, herunder om borgeren er socialt belastet, dvs. har særlige sociale problemer udover stofmisbruget, samt om borgeren har en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. En del af samtalen har således til formål at afgøre borgerens aktuelle sociale belastningsgrad. Heraf følger, at en borger ikke kan udelukkes fra behandlingstilbuddet, selvom borgeren tidligere har opsøgt eller været i behandling efter servicelovens 101 om behandling af stofmisbrugere, så længe borgerens aktuelle sociale belastningsgrad efter en vurdering falder inden for kriterierne for at indgå i målgruppen for behandlingstilbuddet efter det foreslåede stk. 1. Såfremt det vurderes, at borgeren kan have behov for anden social indsats, som misbrugsbehandlingen hensigtsmæssigt bør tænkes sammen med for at kunne opnå en helhedsorienteret indsats for borgeren, og dermed evt. bør være omfattet af servicelovens 141 om handleplaner, skal borgeren henvises til yderligere rådgivning og vejledning, jf. servicelovens 10 og 12. Som hjælp til afklaringen kan der anvendes det internationale stofmisbrugsbelastningsindeks ASI (European Addiction Severity Index). En ASI-vurdering betyder, at der udregnes en ASI-score ved brug af en standardiseret interviewmetode. Den samlede ASI-score er en samlet beregning af borgerens belastning inden for følgende områder: Stof- og alkoholforbrug, kriminalitet, job, økonomi, familieforhold, sociale forhold, psykisk og somatisk helbred. ASI-scoren kan i samspil med øvrige vurderingsfaktorer være med til at bestemme målgruppens sociale belastningsgrad. Det besluttes således, om borgeren opfylder kriterierne for at indgå i behandlingen, på baggrund af en samlet vurdering af forskellige faktorer, hvoraf ASI-vurderingen kan indgå som et parameter. Efter det foreslåede stk. 5 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at de tilbud, der er indgået aftale med om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, skal varetage opgaven med at sikre, at borgeren kan henvende sig via hjemmeside og telefonisk, samt selv skal træffe afgørelse om behandling. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at de leverandører, der er indgået aftale med, også driver hjemmeside og har den eventuelle indledende telefoniske kontakt med borgere, der ønsker at modtage anonym behandling. Endvidere kan kommunalbestyrelsen vælge at delegere afgørelseskompetence til leverandører, der er indgået aftale med, hvorefter leverandøren gennemfører den afklarende samtale med borgeren og beslutter, hvorvidt borgeren falder inden for målgruppen og dermed kan påbegynde et behandlingsforløb. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at lade opgaven med at tage imod henvendelser fra borgere overgå til en leverandør samt at delegere sin afgørelseskompetence, påhviler det fortsat kommunalbestyrelsen at tilse, at den indledende kontakt med borgeren, den afklarende samtale, afgørelse om og gennemførelse af behandlingen lever op til formålet med at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling efter stk. 1. Borgeren vil efter det foreslåede stk. 6 ikke kunne indbringe afgørelsen for anden administrativ myndighed, idet borgeren for det første ønsker at være anonym og for det andet vil kunne modtage behandling efter 101, hvis det vurderes, at borgeren ikke falder inden for målgruppen efter 101 a. Såfremt det vurderes, at borgeren ikke tilhører målgruppen, herunder at borgerens behov for behandling ikke kan imødekommes i et anonymt, ambulant tilbud, og at borgeren evt. også har behov for anden støtte og hjælp efter serviceloven, afvises borgeren, og der henvises i stedet til rådgivning og vejledning om øvrige tilbud, jf. servicelovens 10 og 12 om kommunens rådgivnings- og vejledningsforpligtigelse.

133 11 Afgørelser om behandling efter den foreslåede 101 a truffet på baggrund af en delegation fra kommunalbestyrelsen vil dog kunne indbringes for den delegerende kommunalbestyrelse, som har tilsynet med delegationens udøvelse. Efter det foreslåede stk. 7 skal behandlingen foregå på en sådan måde, at borgerens ønske om anonymitet kan opfyldes. Der vil herunder kunne benyttes tilbud, der organisatorisk hænger sammen med f.eks. den kommunale stofmisbrugsbehandling efter 101, men under forudsætning af, at behandlingen foregår adskilt fra behandlingstilbud efter 101 og på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. Borgeren skal således have diskret adgang til stedet og ikke kunne identificeres i forbindelse med, at behandlingen finder sted, f.eks. ved at der sikres en separat indgang til behandlingen, eller at behandlingen foregår i andre lokaler, som kommunen råder over. Borgeren skal endvidere kunne vælge at benytte et tilbud beliggende uden for borgerens hjemkommune, som der er indgået aftale med en leverandør om. Efter det foreslåede stk. 8 skal behandlingen udgøre et afgrænset forløb af kortere varighed og bestå af gruppebaserede forløb med en behandler, sådan som det kendes fra Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling, hvor borgeren tilbydes en ugentligt session. Erfaringerne fra evalueringen af forsøgsprojektet viser, at et forløb på 16 uger har været dækkende for behandlingsbehovet hos denne målgruppe, som forslaget henvender sig til. Kommunalbestyrelsen beslutter som en del af den aftale, der indgås med tilbuddet, indenfor hvilke åbningstider deres borgere kan deltage i sessioner. Med forslaget i stk. 8 foreslås kerneelementet i behandlingen at bestå af en metodisk tilgang i form af gruppebehandling i sammensatte grupper, idet der i forvejen er tale om en afgrænset målgruppe, som forventes at kunne profitere af sådanne gruppeforløb, som erfaringerne fra Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling viser. Erfaringerne fra forsøgsprojektet viser tillige, at deltagerne har tillagt det stor værdi, at de i grupperne har mødt personer, de har kunnet identificere sig med, og at gruppeforløbet herved har haft positiv betydning for deres behandlingsresultater. Endvidere skal leverandøren af tilbuddet give mulighed for en individuel, afsluttende samtale, jf. forslaget i stk. 8. Den eventuelle individuelle, afsluttende samtale er som udgangspunkt en samtale af f.eks. en halv times varighed af ikke behandlingsmæssig karakter, og kan blandt andet omfatte vejledning til borgeren om tiden efter afsluttet behandling. Til nr. 3 og 4 Det foreslås, at der i 141, stk. 1, 1. pkt., indsættes reference til det nye stk. 6. Det foreslås i det nye stk. 6, i 141 om udarbejdelse af handlingsplaner, at personer, der modtager anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling efter den foreslåede 101 a, ikke omfattes af servicelovens 141, hvorefter kommunalbestyrelsen skal skønne, hvorvidt det som led i indsatsen er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen. Baggrunden for, at denne målgruppe undtages 141, er, at målgruppen for anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling efter den foreslåede 101 a som udgangspunkt ikke vurderes at have behov for anden social indsats i forbindelse med deres misbrug. Endelig viser erfaringerne fra forsøgsprojektet»projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling«, at en stor del af målgruppen ikke ønsker anden kontakt til kommunen. Borgere, der f.eks. under et behandlingsforløb ønsker at opgive deres anonymitet, vil alene blive omfattet af servicelovens 141 om handleplaner, såfremt kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anden hjælp til borgeren efter afsnit V i serviceloven end efter den foreslåede 101 a. Dette skal ses i sammenhæng med, at behandlingstilbuddet skal henvise borgeren til sin kommune for yderligere vejledning, såfremt det vurderes, at borgeren ikke falder inden for målgruppen efter 101 a og vurderes at have behov for anden hjælp og støtte efter serviceloven. Til nr. 1 Til 2 Forslaget om at ændre 2, stk. 2, i loven er en sproglig forenkling, som henviser til kommunernes funktion som socialtilsyn, som fremgår af bestemmelsens stk. 1. Dette medfører ingen indholdsmæssig ændring af socialtilsynenes funktion eller funktionsbeskrivelse, som er at godkende og føre tilsyn med tilbud omfattet af lov om socialtilsyn. Til nr. 2 Med forslaget om en nyaffattelse af 2, stk. 3, foretages dels en sproglig forenkling, som henviser til kommunernes funktion som socialtilsyn, som fremgår af bestemmelsens stk. 1, jf. bemærkninger til forslagets 2, nr. 1. Derudover præciseres det, at de kommuner, der varetager opgaverne som socialtilsyn, ikke kan varetage opgaven i forhold til deres egne tilbud eller tilbud, som de har indgået driftsaftale med, når tilbuddene er beliggende i andre kommuner i regionen. Præciseringen supplerer den gældende formulering af bestemmelsen, hvorefter tilsynskommunerne ikke kan varetage opgaverne i forhold til tilbud beliggende i tilsynskommunen. Formålet hermed er at sikre uvildighed i varetagelsen af opgaven som socialtilsyn. Til nr. 3 Med forslaget om ændringen af 3, stk. 1, nr. 2, i lov om socialtilsyn præciseres det, at socialtilsynet kan tilbyde at varetage opgaver både efter delegation fra ansvarlige kommunalbestyrelser, som delegerer deres tilsynsopgaver efter 148 a, stk. 4, i lov om social service, og efter delegation fra ansvarlige regionsråd, der delegerer deres tilsynsopgaver efter 5, stk. 7, i lov om social service.

134 12 Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer, da det efter gældende ret allerede fremgår af 5, stk. 8, 3. pkt., i lov om social service, at regionsrådet kan delegere sin tilsynskompetence til socialtilsynet. Til nr. 4 Med ændringen af 4, stk. 1, nr. 2, foreslås det, at leverandører af behandlingstilbud efter den foreslåede 101 a i serviceloven, jf. lovforslagets 1, nr. 2, bliver omfattet af lov om social tilsyn og dermed af godkendelse og driftsorienteret tilsyn fra et af de fem socialtilsyn på samme måde som behandlingstilbud efter 101 i serviceloven. Tilbud om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling vil således blive underlagt en vurdering af, om et behandlingstilbud har den fornødne kvalitet, herunder at tilbuddets fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes behov for anonymitet, så borgeren nemt og diskret kan henvende sig om en afklarende samtale og har diskret adgang til og kan bevare sin anonymitet under behandlingen. Til nr. 5 Med forslaget om ændring af 23, stk. 2, præciseres det, at de kommuner, der deltager i den objektive finansiering af dele af socialtilsynets opgavevaretagelse, jf. 23, stk. 2, er de samme kommuner som dem, det pågældende socialtilsyn varetager opgaven i. Til 3 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

135 13 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. september 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013, 1 i lov nr. 772 af 25. juni 2014, lov nr af 27. december 2014 og lov nr af 27. december 2014, foretages følgende ændringer: 5, stk. 1, nr. 5. Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter I 5, stk. 1, nr. 5, ændres» 101«til:» 101 og 101 a«. 2. Efter 101 indsættes:» 101 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit V. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indgår aftale med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug, jf. stk. 1., hvoraf mindst ét tilbud skal være beliggende uden for kommunen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at en person, der ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. stk. 1, kan henvende sig anonymt via hjemmeside eller telefonisk til kommunen og indgå aftale om en afklarende samtale om behandlingsbehovet. Den afklarende samtale skal tilrettelægges på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling efter stk. 1 på baggrund af en afklarende samtale, jf. stk. 3, hvorefter personen henvises til de behandlingstilbud, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med efter stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de leverandører af tilbud, der er indgået aftale med, jf. stk. 2, skal behandle henvendelser, jf. stk.3, samt træffer afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale. Stk. 6. Afgørelser om behandling efter stk. 4 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. Behandlingen efter stk. 1 skal foregå adskilt fra behandlingstilbud efter 101 og på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. Stk. 8. Behandlingen efter stk. 1 skal udgøre et begrænset behandlingsforløb af kortere varighed og indeholde gruppebehandling og mulighed for en individuel, afsluttende samtale.«141. Når der ydes hjælp til personer under folkepersonsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, 3. I 141, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter»jf. dog stk. 2«:»og 6«.

136 14 jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. 4. I 141 indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Kommunalbestyrelsens forpligtelser efter stk. 1-5 gælder ikke for personer, der tilbydes anonym, ambulant behandling af stofmisbrug efter 101a.«2 I lov nr. 608 af 12. juni 2013 om socialtilsyn foretages følgende ændringer: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i følgende kommuner varetager opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud, jf. 4, som er beliggende inden for regionen, jf. dog stk. 4: 1) Frederiksberg Kommune i Region Hovedstaden. 2) Holbæk Kommune i Region Sjælland. 3) Faaborg-Midtfyn Kommune i Region Syddanmark. 4) Silkeborg Kommune i Region Midtjylland. 5) Hjørring Kommune i Region Nordjylland. Stk. 3. I de kommuner, som varetager opgaven som socialtilsyn, jf. stk. 2, udføres godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud m.v., jf. 4, af et af de andre socialtilsyn: 1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiksberg Kommune. 2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommune. 3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune. 4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommune. 5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-Midtfyn Kommune. 3, stk. 1., nr. 2. Udførelse af opgaver efter delegation fra den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. 148 a, stk. 4, i lov om social service. 1. I 2, stk. 2, ændres»opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud, jf. 4, som er beliggende inden for regionen, jf. dog stk. 4«til:»funktionen som socialtilsyn efter stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4«. 2. 2, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Fra reglen i stk. 2 gælder følgende undtagelser: 1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiksberg Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Hovedstaden, hvor Frederiksberg Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser. 2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Sjælland, hvor Holbæk Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser. 3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Nordjylland, hvor Hjørring Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser. 4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Midtjylland, hvor Silkeborg Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser. 5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-Midtfyn Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Syddanmark, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.«3. I 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter»delegation«:»fra det ansvarlige regionsråd, jf. 5, stk. 7, i lov om social service, eller«.

137 15 4, stk. 1, nr.2 Døgntilbud efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og i lov om social service samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter 101 i lov om social service Stk. 2. Opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. 4, stk. 1, nr. 1, finansieres af kommunerne i hver region efter objektive kriterier. 4. I 4 stk. 1, nr. 2, ændres» 101«til:» 101 og 101 a«. 5. I 23, stk. 2, ændres»kommunerne i hver region«til:»de kommuner, hvor det enkelte socialtilsyn godkender og fører tilsyn, jf. 2, stk. 2 og 3,«. 3 Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

138 6 Budgetopfølgning for bevilling 52 Aktivitetsbestemt medfinansiering pr. 30. juni Bilag: Budgetopfølgning for bevilling 52 Sundhedsområdet pr. 30. juni Opfølgning på bevillingsmål DokumentID:

139 Budgetopfølgning for bevilling 52 Sundhedsområdet pr. 30. juni 2015 Opfølgning på bevillingsmål Det nære sundhedsvæsen: Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på lige muligheder for sundhed (internt fokus). Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune (eksternt fokus). For at styrke de nære sundhedstilbud og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune er der etableret et etårigt samarbejdsprojekt (Tværsektoriel udredningsenhed TUE) mellem Silkeborg Kommune og Regionshospitalet Silkeborg, som skal give borgere med et medicinsk problem et hurtigt, sammenhængende og målrettet patientforløb uden nødvendigvis at indbefatte indlæggelse. De kommunale akutsygeplejersker kan arbejde proaktivt ift. borgere, der indlægges og formidler bl.a. kontakten til visitationen. Projektet er udfordret med meget få henvendelser/henvisninger fra de praktiserende læger. Derfor er der søgt om at projektperioden forlænges. Der er et etableret 3 akutpladser på de midlertidige pladser i Gødvad. De lever op til KKR s (Kommunekontaktrådets) fælles minimumsstandarder for akutpladser. Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter bruger værtøjet TOBS til tidlig opsporing af begyndende sygdomstegn. Alle sundhedsfaglige grupper foretager hverdagsobservationer som registreres systematisk, således der kan handles tidligt på observationer, når der sker ændringer i borgerens funktionsniveau og mestringsevne. Både ved værktøjet TOBS og hverdagsobservationer afventes IT-system, der kan bruges til registrering af observationerne hos borgeren. 31/3 30/6 31/10 31/12 Sundhedsfremme og forebyggelse: Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. At borgernes mestringsevne styrkes. Styrke samarbejde mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune. At social ulighed i tandsundhed reduceres. En god start på livet og på forældreskabet. At borgernes mestringsevne styrkes: Mestringstankegangen er fuldt implementeret i Sundhed- og Omsorg. Både i plejecentrene og i hjemmeplejen arbejdes der med aktiv med inddragelse af borgerne og tværfagligt samarbejdes der om f.eks. fælles mål og handleplaner. Mestringsteamet varetager en stor del af Servicelovens 83aforløb, som trådte i kraft 1. januar 2015, der foreskriver at alle borgere skal tilbydes et rehabiliteringsforløb. I projekt Mere sammenhængende forløb for de mest sårbare borgere arbejdes der ud fra mestringstankegangen med de mest sårbare borgere. Projektet er finansieret af Puljen til Løft af ældreområdet. 31/3 30/6 31/10 31/12

140 Styrke samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune: Der har været øget fokus på at etablere et samarbejde med frivillige foreninger, som kan medvirke til at øge livskvaliteten hos borgerne ved at understøtte et aktivt ældreliv og dermed modvirke ensomhed. Silkeborg Kommune har bl.a. etableret et frivillighedsnetværk i forbindelse med ensomhedsprojektet. Der er desuden mange forskellige samarbejder i gang på tværs i afdelingen fx på plejecentre. På mandeområdet arbejder vi sammen med Frivilligcenter om projektet Kom videre, mand. Vi samarbejder med frivillige i projektet naturkræfter for mænd der har været igennem et kræftforløb, og derudover er vi blevet en del af forum for mænds sundhed, hvor kommuner og frivillige foreninger samarbejder. I de enkelte indsatser forsøges at inddrage frivillige. F.eks. er Fastholdelsesholdet for borgere, der har deltaget på VægtVejledningshold, nu på frivillige hænder. At social ulighed i tandsundheden reduceres: Tandplejeprojektet Bedre bisser har til formål at bedre tandsundheden for de ca mest belastede borgere med misbrug og andre sociale problemer. Projektet afsluttes med evalueringsfase i 2. halvår Med udgangspunkt i evalueringen vil der blive udarbejdet og effektueret en social tandplejeplan. Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen forventes opfyldt i løbet af En god start på livet og på forældreskabet: Familieiværksætterne overgik pr. 1. maj 2015 til Sundhedsplejens drift. Det forventes at der bliver opstartet 32 hold løbende i 2015 svarende til 320 førstegangsfødende. Familieiværksætterne har fået lokaler i Vila Columbus, som er blevet indrettet til formålet. En foreløbig undersøgelse viser en rekrutteringsprocent på 98 % blandt kommunens førstegangsfødende. Undersøgelsen viser endvidere, at forældrene generelt er meget tilfredse med indholdet, undervisningsformen og netværksdannelsen. Når det første hold afsluttes i december 2015, vil der blive gennemført en evaluering af gennemførselsprocenten og forældrenes tilfredshed med forløbet. Innovation: Fremme en innovativ kultur. FOA, DSR, Kost- og Ernæringsforbundet, Danske Fysioterapeuter, Danske Ergoterapeuter, HK og Silkeborg Kommune har juni 2015 indgået i et partnerskab, som skal understøtte og udvikle en tillidsbaseret måde at arbejde på, på sundheds- og omsorgsområdet i Silkeborg Kommune. 31/3 30/6 31/10 31/12 Reformen skal give gevinster på tre bundlinjer: 1) Borgerens oplevelse: Målet er tilfredse borgere, som oplever, at deres møde med kommunens medarbejdere er målrettet deres behov. 2) Arbejdsglæde: Målet er tilfredse og sundere medarbejdere, som har større indflydelse på arbejdet, så de kan bruge arbejdstiden på det, der gør en forskel for borgerne.

141 3) Produktivitet: Målet er, at vi opnår øget kvalitet og gode resultater med de ressourcer, vi bruger. Velfærdsteknologi: Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for brugere og økonomi. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for brugere og økonomi. Målet om at vælge og implementere velfærdsteknologi målrettet, hvor der er potentiale for borgere, medarbejdere og økonomien, er et mål der går igen fra Der har siden 2014 været igangsat flere større og mindre projekter, hvor af nogle kører videre i 2015 som projekter og andre er implementeret. 31/3 30/6 31/10 31/12 Sinas er i drift og fuldt implementeret i forhold ti at borgerinfoskærme er på hovedparten af plejecentrene. Grupperumsskærme og medarbejderskærme er delvis implementeret i hele Sundhed og Omsorg. Virtuelle borgerskærme er under udvikling og afprøvning. Der nedsættes en arbejdsgruppe i 3. kvartal, der målrettet vil arbejde med en virtuel løsning, målrettet borger på Marienlund Plejecenter. Endvidere indgår Silkeborg Kommune et udviklingssamarbejde med Region Midt, hvor der arbejdes med virtuelles løsninger ud fra tanken om en borger en skærm, uanset om det er regionen, Kommunen eller praksislægerne borgerne er i kontakt med. System 'tidlig opsporing' er indkøbt og forventes implementeret i 3 fritvalgsgrupper samt en sygeplejegruppe med udgangen af 3. kvartal Herefter udrulles systemet i hele Sundhed og Omsorg. Det forventes fuldt implementeret med udgangen af Telesundhed-sår, som er en del af den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin, forventes fuldt implementeret med udgangen af Der arbejdes på en udbuds- og udrulningsplan for vasketoiletter i frivalg samt udvalgte døgnophold i Fremadrettet vil anvendelse af vasketoiletter blive tænkt ind i mestrings- strategierne. Endvidere arbejdes der planmæssigt med test af teknologiske løsninger i forskellige sammenhænge med henblik på senere implementering, herunder: - Test af intelligente senge på midlertidig ophold er igangsat på midlertidige ophold på Gødvad Plejecenter og evalueres ultimo december. - Test af pilledispensering afsluttes og evalueres ultimo december. - E-learningsprogrammer som erstatning eller supplement til undervisning. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som udarbejder strategi og udrulningsplan for Kvalicares e-learningsprogrammer. - Virtuelle løsninger indenfor KOL og træning er testet og

142 evalueret. - Robot støvsuger ultimo NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Voksen-, ældre- og handicapområdet Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0

143 Bevilling 52 Sundhedsområdet i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Der forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. i Merforbruget skyldes pirmært overført underskud fra regnskab Der er stor usikkerhed forbundet med prognosen, da udgifterne kan variere betydeligt mellem månederne, enten på grund af stigning i antallet af bevillige hjælpemidler eller som følge af særligt dyre sager. Forbrugsudviklingen følges nøje Voksen-, ældre-, og handicapområdet Funktionen dækker over udgifter til administrativt personale for hjælpemidler. Der forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr. i Merforbruger skyldes delvist overført merforbrug fra regnskab 2014 samt udmøntning af forventet effektiviseringsgevinst på baggrund af projekt Sammenhæng for Alle. Der arbejdes løbende med at realisere effektiviseringsgevinsten, men gevinsten er på nuværende tidspunkt ikke realiseret til fulde. Merforbruget skal derfor ses i sammenhæng med det forventede mindreforbrug på området for kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, hvor de to områder samlet forventes at et mindreforbrug Rådgivning og rådgivningsinstitutioner -19 Funktionen dækker udgifter til drift af hjælpemiddeldepotet på Lyngbygade. På depotet foretages reparation og vedligeholdelse af hjælpemidler, herunder personaleudgifter til vedligeholdelse, udbringning m.m.

144 Sundhedsfremme og forebyggelse Merforbruget skyldes afholdte udgifter til Mantec i forbindelse med projekt Sammenhæng for Alle. Merforbruget er planlagt og tilbagebetales i 2016 samt eventuelt i 2017 af den realiserede effektiviseringsgevinst Forebyggende indsats for ældre og handicappede 13 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til aktivitetstilbud: Rosengårdcentret og Al-huset Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 232 Funktionen dækker over udgifter til sygeplejedepot, udgifter vedrørende patientsikkerhed og tilskud til pensionistforeninger Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 0 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven dækker over Idræt om Dagen som er et motionstilbud for alle voksne over 18 år, der har dagtimerne til rådighed Andre sundhedsudgifter 909 Andre sundhedsudgifter dækker over kommunale udgifter til hospiceophold samt døgntakst for færdigbehandlede patienter. Mindreforbruget stammer primært fra overført mindreforbrug fra regnskab Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Funktionen indeholder udgifter til genoptræning og vedligeholdelsestræning, herunder udgifter til specialiseret ambulant genoptræning, som foregå i hospitalsregi. Mindreforbruget kan primært henføres til Genoptræningscenter Kjellerup, Lænderyg forløbsprogrammet samt specialiseret ambulant genoptræning. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med de forventede effektiviseringsgevinster som følge af implementeringen af projekt Sammenhæng for Alle, som også vedrører hjælpemiddelområdet Vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut Funktionen dækker over udgifter til vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeuter eller tilbud i kommunalt regi. For vederlagsfri fysioterapi forventes der et merforbrug i Dette som følge af en stadig stigning i antallet af borgere, der henvises til vederlagsfri fysioterapi samt en stigning i antallet af ydelser, som borgerne får. Korrigerende handlinger

145 . Implementeringen af effektiviseringsgevinsterne, som Mantec pegede på i forbindelse med projekt "Sammenhæng for Alle", er i fuld gang. Der forventes dog først fuld effekt af tiltagene i 2016, hvor effektiviseringsgevinsten endvidere skal være medfinansierende af implementeringsudgiften til Mantec, som afholdes i Udvalget skal drøfte eventuelle korrigerende handlinger, således budgetoverholdelse kan realiseres i Opfølgning på økonomi anlæg Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 52 Sundhedsområdet i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Anlæg Budgettet forventes anvendt i 2. halvdel 2015 og 1. kvartal 2016, jf. den reviderede tidsplan for flytning af hjælpemiddeldepotet. Derfor forventres der et mindreforbrug på -2,5 mio. kr i år.

146 7 Budgetopfølgning for bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering pr. 30. juni Bilag: Budgetopfølgning for bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering pr. 30. juni Bilag DokumentID:

147 Budgetopfølgning for bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering pr. 30. juni 2015 Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* I alt Serviceudgifter 0 Øvrig drift Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundshedsvæsenet I alt øvrig drift Bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget

148 Aktivitersbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Der forventres et merforbrug på 23,4 mio. for kommunal medfinansering. Forventet regnskab for den kommunale medfinansiering bygger på en prognose fra Region Midtjylland fra ultimo juni og bygger på udgifterne til kommunal medfinansiering i perioden januar til og med maj 2015 set i forhold til Silkeborg Kommune har efter dialog med Skive og Viborg Kommune taget initiativ til, at kommunerne i Region Midtjylland mødes med den regionale ledelse efter sommerferien for at drøfte mulighederne for, at kommunerne får et mere sikkert grundlag til at udarbejde budgetprognoser på fremadrettet. I 2015 vil der komme en indtægt fra regionerne, da regionerne i 2014 har nået loftet for indtægter via kommunal medfinansiering. Pengene fordeles til alle kommuner, også selv om det kun er én region der overskrider loftet. Indtægten er i år 10,6 mio. kr. for Silkeborg Kommune. Da loftet for den kommunal medfinansiering også forventes nået i 2015, forventes der i 2016 en indtægt for Silkeborg Kommune. En prognose udarbejdet af Randers Kommune til brug for kommunerne i Region Midjylland viser, at loftet for kommunernes medfinansiering i 2015 vil blive overskredet med 1,25 mia. kr., som vil blive tilbageført til kommuner i Silkeborg Kommunes andel heraf forventes at være på 19,2 mio. kr. Detaljerede opfølgning på økonomi

149 1.000 kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Ambulant psykiatri Ambulant somatik Genoptræning under indlæggelse Praksissektoren (Sygesikring) Stationær psykiatri Stationær somatik I alt Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundshedsvæsenet *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Ambulant psykiatri Den forventede merudgift i psykiatrien skyldes, at der i perioden januar til maj 2015 i Region Midt har været 11,5 procent flere ambulante besøg i psykiatrien end i tilsvarende perioden Ambulant somatik Den forventede merudgift til ambulant somatik kan forklares med dyrere ambulante besøg i 2015 end i Praksissektoren (sygesikring) For udgifterne til praksissektoren (sygesikring) har udgifterne i januar 2015 været lavere end tilsvarende i For februar til og med aprilmåned i år, har udgifterne dog i alle måneder været højere end sidste år. Antallet af ydelser i januar til april måned i år ligger dog under sidste års niveau, mens der er stigning i udgifterne til praksissektoren i sammen periode. Praksissektorens honorering ligger således ligesom den kommunale medfinansiering højere i de første 4 måneder i år end sidste år og derfor forventes der et merforbrug på kr. Stationær somatik Den forventede merudgift til stationær somatik kan forklares med dyrere indlæggelser i 2015 end i 2014.

150 8 Godkendelse af kommissorium for analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter Bilag: Kommissorium v2 DokumentID:

151 Kommissorium - analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter Med baggrund i offentliggørelsen af rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater, udgivelse af nøgletal for 2014 på klynge- og kommuneniveau i Region Midtjylland samt prognosen for kommunal medfinansiering 2015 ønskes en nærmere analyse af Silkeborg Kommunes resultater af sundhedsindsatsen samt omkostningerne forbundet hermed. Rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater viser bl.a., at Silkeborg Kommune på en række indikatorer er placeret i den midterste eller nedre del af alle kommuner. Det drejer sig om indikatorerne: andel akutte genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske kortidsindlæggelser samt færdigbehandlingsdage. Helårsnøgletal for 2014 udarbejdet af Region Midtjylland viser, at der på en række udvalgte nøgletal er stor variation, når der sammenlignes på både klynge- og kommuneniveau. Hvorfor oplever Silkeborg Kommune en anden udvikling end fx Skive og Viborg Kommune på trods af, at alle tre kommuner hører til Hospitalsenheden Midt i Midt-Klyngen? Hvorfor er Silkeborg Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering pr. borger steget mere end i de andre kommuner i Midt-klyngen? På baggrund af materialet bag rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater og de regionale nøgletal udarbejdes der en analyse med det formål at kaste et lys over sundhedsindsatsen i Silkeborg Kommune. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal analysere nærmere på Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter. Arbejdsgruppen skal primært koncentrere sig om tal og forhold gældende for Silkeborg Kommune. Hvor det er relevant kan sammenligning med andre kommuner foretages. Arbejdsgruppens resultater og konklusioner vil kunne blive forelagt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget på mødet i oktober Silkeborg Kommune Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 3, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

152 11 Budgetopfølgning for bevilling 53 Socialpsykiatri pr. 30. juni Bilag: Budgetopfølgning for bevilling 53 Socialpsykiatri pr. 30. juni 2015 DokumentID:

153 Budgetopfølgning for bevilling 53 Socialpsykiatri pr. 30. juni 2015 Opfølgning på bevillingsmål Sundhedsfremme: Sikre positiv udvikling i borgernes sundhedstilstand og oplevelse af livskvalitet gennem sundhedsfremmende og netværksunderstøttende indsatser i et tæt tværsektorielt samarbejde på tværs af region og kommune. Sundhedsfremmende gruppeaktiviteter i samarbejde med Regionen, sundhedshuset, socialteamet og socialpsykiatrien videreført som "Liv i Sundhed" med styregruppe og arbejdsgruppe. 31/3 30/6 31/10 31/12 Etablering af netværk på tværs af sektorer og afdelinger for medarbejdere med særligt fokus på sundhedsfremme. Aktivt medborgerskab: Øget involvering af foreninger og frivillige i udvikling og opretholdelse af tiltag, der kan øge viften af fritidstilbud til psykisk syge borgere. Inddragelse af frivillige i bestræbelserne på via anvendelse af ny teknologi at gøre psykisk syge borgere mere selvhjulpne. Borgere er undervist i at opdatere og vedligeholde forskellige borgerrettede IT-løsninger, eksempelvis IF Silkesinds hjemmeside og facebookgruppe. Der pågår i øjeblikket en udredning af frivillighedsbegrebet i Mødestedet med henblik på videreudvikling af inddragelse af frivillige. 31/3 30/6 31/10 31/12 Stærke faglige kompetencer: Styrke og udvikle faglige miljøer med henblik på at sikre stærke kompetencer, der afspejler borgernes behov nu og i fremtiden. Udvikling af specialkompetencer i forhold til oligofreni (udviklingshæmmede med psykisk sygdom) i samarbejde med voksenhandicapområdet. Videreudvikling af specialkompetencer indenfor spiseforstyrrelser og psykisk syge med misbrug, selvskadende adfærd mv. Projekt Oligofrenipsykiatri forløber som planlagt. Der er ansat oligofrenikonsulent i socialpsykiatrien, og kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i igangsættes i efteråret Psykopatologi-undervisningen starter i efteråret Der er nedsat arbejdsgruppe og udpeget medarbejdere til udvikling af drift omkring borgere med spiseforstyrrelser. Alle medarbejdere i Socialpsykiatrisk Center har deltaget i undervisning omhandlende rusmidler. Socialpsykiatrisk Center og rusmiddelcentret planlægger øget samarbejde med henblik på opkvalificering af kompetencerne i Socialpsykiatrisk Center. 31/3 30/6 31/10 31/12

154 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Driftsikring af boligbyggeri Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* I alt Serviceudgifter Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt øvrig drift Bevilling 53 Socialpsykiatri i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

155 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Forebyggende indsats for ældre og handicappede Den forventede afvigelse skyldes primært det overførte mindreforbrug fra 2014, der forventes anvendt til fem projekter i perioden Ikke forbrugte projektmidler i 2015 anvendes i Desuden skal funktionen ses i sammenhæng med "Botilbud til midlertidigt ophold" og "Botilbud til længerevarende ophold". Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Funktionen skal ses i sammenhæng med "Botilbud til midlertidigt ophold" og "Forebyggende indsats for ældre og handicappede". Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Den forventede afvigelse skyldes tilgang af borgere. Funktionen skal dog ses i sammenhæng med "Botilbud til længerevarende ophold" og "Forebyggende indsats for ældre og handicappede". Beskyttet beskæftigelse ( 103) 843 Den forventede afvigelse skyldes primært større indtægt og mindre lønudgifter på de decentrale tilbud end budgetteret. Aktivitets- og samværstilbud ( 104) 843 Den forventede afvigelse skyldes primært større indtægt og mindre lønudgifter på de decentrale tilbud end budgetteret. Opfølgning på økonomi anlæg

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.

Læs mere

Beløb i 1.000 kr. R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019

Beløb i 1.000 kr. R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Bevilling 33 Sundhed Beskrivelse Bevilling 33 Sundhed hører under Social- og Sundhedsudvalget. Bevillingen omfatter Center for Sundhed og omhandler Den kommunale tandpleje, Sygeplejen, Hjælpemidler og

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Ændring Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018

Ændring Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Ændring Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Ændringer indenfor vedtaget serviceniveau 6.796 5.722 6.831 8.493

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1. Dato: December 2017 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2018

Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1. Dato: December 2017 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2018 Budget- og regnskabssystem for kommuner 3.4 - side 1 4 Sundhedsområdet SUNDHEDSUDGIFTER M.V. (62) 4.62.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 002 Stationær somatik 003 Ambulant somatik

Læs mere

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Læs mere

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 10.1 10 Social

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Sundheds- og forebyggelsesudvalget

Sundheds- og forebyggelsesudvalget Side 1 af 8 Acadresag: /30571 20 Sundheds- og forebyggelsesudvalget Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser I 20 var afregningen vedr. kommunal medfinansiering betydeligt højere end

Læs mere

2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. marts 2015

2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. marts 2015 2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. marts 2015 2.1 - Bilag: Detaljeret budgetopfølgning - bevilling 51 DokumentID: 4197453 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31.

Læs mere

ocial- og Sundhedsudvalget

ocial- og Sundhedsudvalget Furesø Kommune Regnskab S ocial- og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsudvalgets bevillingsområde omfatter følgende aktivitetsområder: Sundhed Borgerservice Ældre Voksenhandicap Regnskab Korr. Rest korr.

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Øvrige sundhedsområder (vederlagsfri fysioterapi, hospice og kørsel til genoptræning & læge/speciallæge)

Øvrige sundhedsområder (vederlagsfri fysioterapi, hospice og kørsel til genoptræning & læge/speciallæge) Politikområde Sundhed - Oversigt Frihedsgrader og bindinger Politikområdet Sundhed består af følgende delområder: Tandpleje Genoptræning Sundhedsfremme & forebyggelse Alkoholrådgivning Madservice Kommunikationsområdet

Læs mere

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede

Læs mere

Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse

Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse Opgaver under området Udvalget varetager opgaver inden for: Aktivitetsbestemt medfinansiering Genoptræning og vedligeholdende træning Vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeut Sundhedsfremme

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Bemærkninger til budget 2017 politikområde Sundhed

Bemærkninger til budget 2017 politikområde Sundhed Bemærkninger til budget 2017 politikområde Sundhed Politikområdet består af aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifterne (indlæggelser, ambulante behandlinger og sygesikringsydelser), fuld finansiering

Læs mere

Budget 2016 muligheder og begrænsninger

Budget 2016 muligheder og begrænsninger Budget 2016 muligheder og begrænsninger Budgetforslag 2016 Velfærd og sundhed Budget 2016 fordelt på hovedpolitikområder Politikområde 2016 priser Regnskab 2014 Korrigeret Budget 2015 Budget 2016 Borgerservice

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Beslutningsprotokol 12-01-2016 08:30 D116 (M0022) Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif: 8970 1000 wwwsilkeborgkommunedk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig)

Læs mere

Sundheds- og frivillighedsområdet

Sundheds- og frivillighedsområdet Sundheds- og frivillighedsområdet i Ringsted Kommune Januar 2010 2 Indholdsfortegnelse: 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet..3 2. Organisation.3 3. Samarbejde med regionen...3 4. Formål og

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 07. september 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:30 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Sundhed Budget Budgetbeskrivelse Sundhed

Sundhed Budget Budgetbeskrivelse Sundhed Budget 20172020 Budgetbeskrivelse Sundhed Side 1 af 8 1. Det overordnede budget Politikområdet Sundhed hører under Udvalget for Sundhed og Kultur, og har et samlet budget på 195,3 mio. kr., svarende til

Læs mere

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

ØDC Økonomistyring 11-04-2015

ØDC Økonomistyring 11-04-2015 NOTAT ØDC Økonomistyring 11-04-2015 1. Ældre- og Sundhedsudvalget 2016-2019 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Ældreudgifter Regionale sundhedsudgifter Kommunale

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017: Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var

Læs mere

Tekniske korrektioner Voksen- og plejeudvalgets område

Tekniske korrektioner Voksen- og plejeudvalgets område Tekniske korrektioner s område Oversigt over tekniske korrektioner på voksen- og plejeområdet 14. august 2008 2009 2010 2011 2012 Doknr. Socialområdet Botilbud Sødisbakke stigende takster 2.249 2.249 2.249

Læs mere

Korrigeret budget (incl. Oprindeligt budget. Overførsler)

Korrigeret budget (incl. Oprindeligt budget. Overførsler) Afvigelse ml. seneste skøn og korr. budget ("-"=) Skøn Skøn Skøn Forbrug pr. -2012 Overførsler fra til 2012 Korrigeret budget (incl. Overførsler) Oprindeligt budget Budget pr. 31. august 2012 Social- og

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Bemærkninger til bevillingskontrollen pr. 31/10-2015 på Social- og Sundhedsudvalgets område.

Bemærkninger til bevillingskontrollen pr. 31/10-2015 på Social- og Sundhedsudvalgets område. Bemærkninger til bevillingskontrollen pr. 31/10- på Social- og Sundhedsudvalgets område. (De to første sider er et resume af bemærkningerne, efterfølgende sider specifikation af samme). s * 1.000 DKK 0025

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

Hovedkonto 4 Sundhedsområdet

Hovedkonto 4 Sundhedsområdet Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.4 - side 1 Dato: December 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Regnskab 2016 Hovedkonto 4 Sundhedsområdet Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Korrigeret budget. Regnskab

Korrigeret budget. Regnskab Bilag 1 16. marts 2016 Ledelsesinformation regnskab 2015 I dette notat præsenteres regnskab 2015 samt ledelsesinformation, som kan understøtte strategiske beslutninger på sundhedsområdet. Ledelsesinformationen

Læs mere

2 Orientering om budget 2016 for bevillingerne under Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

2 Orientering om budget 2016 for bevillingerne under Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2 Orientering om budget 2016 for bevillingerne under Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2.1 - Bilag: Budget 2016 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget DokumentID: 4737842 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET

Læs mere

Budgetbemærkninger på Social- og Sundhedsudvalgets område

Budgetbemærkninger på Social- og Sundhedsudvalgets område BUDGET 2014-2017 Budgetbemærkninger på Social- og Sundhedsudvalgets område Udvalgets ansvarsområde og opgaver Social- og Sundhedsudvalget varetager opgaver omkring det specialiserede voksenområde, kommunale

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår Budgetoplysninger - drift Bår Kolonnenavne Oprindeligt budget 14 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 284.159.300-10.400.300 273.759.000 01 Sundhed 284.159.300-10.400.300 273.759.000 04 Sundhedsområdet 219.360.900-526.700

Læs mere

Social Service/Serviceudgifter 0

Social Service/Serviceudgifter 0 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2019 Udvalg: Social- og sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Social- og sundhedsudvalget 0 Finansieret til/fra andre udvalg 0 Social Service/ Den centrale refusionsordning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalgets består af følgende serviceområder: Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v. Hjemmehjælp og primærsygepleje Sociale formål og omsorgsarbejde Hjælpemidler

Læs mere

Bemærkninger til budget 2019 politikområde sundhed

Bemærkninger til budget 2019 politikområde sundhed Bemærkninger til 2019 politikområde sundhed Politikområdet består af aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifterne (indlæggelser, ambulante behandlinger og sygesikringsydelser), fuld finansiering

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Bemærkninger til budget 2018 politikområde sundhed

Bemærkninger til budget 2018 politikområde sundhed Bemærkninger til budget 2018 politikområde sundhed Politikområdet består af aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifterne (indlæggelser, ambulante behandlinger og sygesikringsydelser), fuld finansiering

Læs mere

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse FOKUSOMRÅDER OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget AKTIV HELE LIVET - SUNDHED OG OMSORG

Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget AKTIV HELE LIVET - SUNDHED OG OMSORG Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget AKTIV HELE LIVET - SUNDHED OG OMSORG På de områder, hvor pris x mængde er forudsætningen for budgetlægningen, viser bilagstabellen: pris x mængde for korrigeret

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015 Dok. nr. 166294-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget vurderer

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI POLITISKE MÅLSÆTNINGER

Social- og Sundhedsudvalget OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI POLITISKE MÅLSÆTNINGER OPGAVEOMRÅDER Serviceudgifter: Aktivitetsbestemt medfinansiering Træningsområdet Vederlagsfri fysioterapi Forebyggelse og sundhedsfremme Rehabilitering Tandpleje Sundhedspleje og skolesundhedstjeneste

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober 2014

2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober 2014 2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober 2014 2.1 - Bilag: Bilag bevilling 51 DokumentID: 3953059 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober 2014 Opfølgning

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Lilian Bertelsen Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:

Læs mere

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet Bilag Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet I dette bilag præsenteres 3. budgetopfølgning samt ledelsesinformation,

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget Forebyggelsesudvalget

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget Forebyggelsesudvalget MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2015 Forebyggelsesudvalget Forsidebilleder: Liv i Søndre Anlæg Vildbjerg hal 2 Å-turisme Budget 2015 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse INDSATSOMRÅDER

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet Bilag Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet I dette bilag præsenteres regnskab 2014 samt ledelsesinformation,

Læs mere

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien. Bilag 1 Økonomisk vurdering på det efterspørgselsstyrede område I det følgende gives en status på budgetvurderingen på det efterspørgselsstyrede område. Det omhandler følgende områder: Meraktivitet på

Læs mere

Bilag: BR Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Aktiv hele livet Sundhed og Omsorg

Bilag: BR Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Aktiv hele livet Sundhed og Omsorg Bilag: 2017 - Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Aktiv hele livet Sundhed og Omsorg På de områder, hvor pris x mængde er forudsætningen for budgetlægningen, viser bilagstabellen: pris x mængde for

Læs mere

10 Social Service/Serviceudgifter 0

10 Social Service/Serviceudgifter 0 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2018 Udvalg: Social- og sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Social- og sundhedsudvalget 0 Finansieret til/fra andre udvalg 0 55 Social Service/ Den centrale refusionsordning

Læs mere

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608

18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Tidlig Indsats NOTAT Til BUU 18-05-2011 Sagsnr. 2011-69485 Den Kommunale Sundhedstjeneste På Børne- og Ungdomsudvalgets budgetseminar d. 3.-4.

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København

Læs mere

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde:

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde: Regnskab 2006 Ældreudvalgets bevillingsområde: 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 107 Bevilling 990 Ældrepleje og omsorg Beløb i 1.000 kr. Udg. Regnskab Budget inkl. omplacering Afvigelse Tillægsbevilling

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe

Læs mere

Ældre og Sundhed. Budgetrevision Vurdering. Budgetrevision 2

Ældre og Sundhed. Budgetrevision Vurdering. Budgetrevision 2 Ældre og Sundhed -2019 Vurdering Holder det korrigerede budget? Der forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. mio. kr. I mindreforbruget er der forudsat en omplacering på 2,6 mio. kr. og altså et samlet

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014 Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan

Læs mere

Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 3033 311 Fritvalgspriser - udbud 0,900 0,900 0,900 0,900 3034 311 Det nære sundhedsvæsen 0,750 0,750 0,750 0,750

Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 3033 311 Fritvalgspriser - udbud 0,900 0,900 0,900 0,900 3034 311 Det nære sundhedsvæsen 0,750 0,750 0,750 0,750 Reduktioner (i mio. kr.) Budget Priorit. Service område Formål Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 3033 311 Fritvalgspriser - udbud 0,900 0,900 0,900 0,900 3034 311 Det nære sundhedsvæsen 0,750 0,750 0,750

Læs mere

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet v. Pleje- og Omsorgschef Susanne B. Jørgensen www.ballerup.dk Budget- og demografimodel To effekter årgangseffekt: - midlertidig - store årgange afløses

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

Udvalget for Ældre og Sundhed

Udvalget for Ældre og Sundhed Udvalget for Ældre og Sundhed - Vurdering Holder det korrigerede budget? Der forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. mio. kr. I mindreforbruget er der forudsat en omplacering på 0,1 mio. kr. mellem

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb.

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb. Notat Dato: 19. august 2014 Kopi til: Emne: Kort beskrivelse af initiativer i ansøgning til puljen til løft af ældreområdet 2015 1. Styrket rehabiliteringsindsats En borger Et forløb (fortsat fra 2014)

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Aktiv Hele Livet Sundhed og Omsorg

Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Aktiv Hele Livet Sundhed og Omsorg Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Aktiv Hele Livet Sundhed og Omsorg På de områder, hvor pris x mængde er forudsætningen for budgetlægningen, viser bilagstabellen: pris x mængde for korrigeret

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen) Sundheds- og Ældreministeriet Udkast Enhed: Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPCHS/SSK Sagsnr.: 1507412 Dok. nr.: 1843181 Dato: 09. december 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social

Læs mere

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010 Område: Økonomi Udarbejdet af: Afdeling for Sundhedsøkonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi E-mail: Joern.frydendall@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631649 Dato: 7. juni 2010 1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering

Læs mere

Note Område Beløb i kr. Sundhedsudvalget

Note Område Beløb i kr. Sundhedsudvalget opfølgning pr. 31. marts Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget Egentlige tillægsbevillinger Finansieret til/fra andre udvalg 10 Social Service/Serviceudgifter 55 Social

Læs mere