Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 5. Næringsstofregnskab 9. Planteværn 13.

Transkript

1 !"#"$%&'$(

2 Indholdsfortegnelse Nøgleinformation 2 Forord 3 Ledelsens redegørelse 4 Bedriftsbeskrivelse 5 Næringsstofregnskab 9 Planteværn 13 Energi 15 Vand 16 Tekniske anlæg 17 Ordforklaring 18 Bilag til Nærringstofregnskab 21 Side 1

3 Nøgleinformationer Adresse A/S og B. Produktion ApS Korsvej Tranekær Ejere Areal Henning og Ulrik Bremholm 1355 ha agerjord. Hovedaktivitet Svineproduktion og planteavl. Øvrige aktiviteter Pasningsaftaler på 125 ha agerjord Bygge og anlægsopgaver Maskinstation Kloakmester Anlægsgartner Tømrer Udlejningsaktiviteter Guidede ture på Segway Dyrehold I 2013 var der årssøer. Der er produceret smågrise og slagtesvin, hvilket svarer til 1.412,5 DE efter DE normen Produktion Selskabet ejer i dag Rubenlund, Sønderskovgaard, Hestehave, Bregnegård og Jesbjerggård. Der er svineproduktion på Rubenlund og Sønderskovgaard, og den samlede produktion er registreret til 627 DE. Der er i 2012 lejet 3 stalde Nedergård, Plovgården og Højvang, hvor der både kan produceres smågrise og slagtesvin. Godkendelser Rubenlund 3: Søer og smågriseproduktion registreret til 401 DE Sønderskovvej 2: Slagtesvineproduktion registreret til 226 DE Nedergård: Smågrise og slagtesvineproduktion 500 DE Plovgården: Smågrise og slagtesvineproduktion 243 DE Højvang: Smågrise og slagtesvineproduktion 160 DE I alt registreret til DE Antal ansatte A/S beskæftiger 20 medarbejdere inkl. ejere. Miljømyndighed Plantedirektoratet har tilsyn med produktionen, f.eks. harmoniregler, gødnings og sprøjteplaner, udbringning og opbevaring af husdyrgødning og braklægning. Svendborg Kommune er ansvarlig for, at miljøreglerne for produktionsomfang, dræningsforhold, dyrkningsfrie bræmmer ved vandløb, opbevaring af kemikalier, spildevand, affaldshåndtering og kloakker overholdes. Side 2

4 Forord Formålet med det Grønne Regnskab er, at redegøre for de væsentlige miljøpåvirkninger Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS har på det omgivende miljø. Det Grønne Regnskab er udarbejdet på grundlag af bedrifternes registreringer af de aktiviteter, der er forbundet med planteavl og husdyrproduktion samt meddelte oplysninger. Målgruppen for det Grønne Regnskab er primært ejer og ansatte på A/S og B. Produktion ApS, men også afsætningskanaler, offentlige myndigheder og diverse organisationer vil kunne få udbytte af regnskabet. Det Grønne Regnskab er udarbejdet for kalenderåret Årets produktion og forbrug af foder er udarbejdet ud fra bedriftens regnskab samt effektivitetskontrol. Ved udarbejdelsen af næringsstofregnskabet er gødningsregnskabsåret (1. august 31. juli) anvendt for markbruget. Med hensyn til husdyrgødningen er det, på grund af den tætte sammenhæng mellem husdyrgødning og foderforbrug, valgt at følge kalenderåret. Oplysningerne er indsamlet via bogføring, markstyring, gødningsregnskab, Ekontrol samt diverse registreringer på ejendommen. Behandlingen og kommenteringen af de enkelte tal er foretaget af Patriotisk Selskab. Ledelsens redegørelse er udarbejdet af Ulrik Bremholm. Det Grønne Regnskab er ikke revideret, men giver efter Patriotisk Selskabs vurdering et retvisende billede af aktiviteterne på A/S og B. Produktion ApS. Vort arbejde kan ikke påregnes at afsløre, om der forekommer fejl, mangler eller ulovlige forhold, men vi vil informere Dem om et hvert væsentligt forhold, som vi bliver opmærksomme på. Odense, august 2014 Patriotisk Selskab Lisbeth Shooter afdelingsleder Side 3

5 Ledelsens redegørelse Udfærdigelsen af det Grønne Regnskab skal opfattes som bevidsthed om fokus på miljøet og påvirkningen heraf fra vor virksomhed. Året 2013 er uden markante ændringer i den samlede drift. Mission: At arbejde for målet om bedst mulige produktionsresultater til lavest mulige omkostninger under sikre og ordnede forhold for både dyr, miljø og mennesker. At tiltrække de bedste og mest engagerede medarbejdere i teamet. Ud fra hovedområderne næringsstoffer, energi og vand samt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Et fald i elforbruget pr DE på 8 % gennem fokus på drift og investeringer i diverse tiltag. Et fald i vandforbruget på 3 % gennem fokus på drift og justeringer. Et brændstofforbrug på 2010 og 2011 niveau gennem fokus på køreteknik og pløjefri dyrkning. Et fald i såvel N og P overskud fra stald igennem øget foderoptagelse og bedre optimering. Målsætninger for de kommende år er som udgangspunkt at effektivisere virksomheden generelt med At relativt tilnærme os måltallet for BH dvs. 1,90 yderligere hhv. begrænse mængde aktivstof pr. ha. De meget voldsomme udfordringer pga. specielt rævehale skal løses via ny strategi med øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Effektuering af potentielle energibesparende tiltag i svineproduktionen.! Udskiftning af den ældste GPS styring til udførelse af opgaver i planteavlen. Opdatering af mølleri på afd. Nedergaard. At skifte hovedparten af lysstofrør til LED i vinteren Vi bliver aldrig færdige med at finde potentialer for forbedringer i vor produktion, hvorfor vi glæder os over udviklingen, som konstant bidrager med ideer med kort eller længere tilbagebetalingstid. A/S Dir. Ulrik Bremholm 2014 Side 4

6 Bedriftsbeskrivelse A/S ejes af far og søn, Henning og Ulrik Bremholm. Selskabet blev stiftet i I april 2012 blev B. Produktion ApS stiftet, og der blev overført forpagtede arealer fra A/S til B. Produktion ApS. Selskaberne ejer i dag gårdene Rubenlund, Sønderskovgaard, Hestehave, Bregnegård og Jesbjerggård, mens øvrige ejendomme er forpagtede eller indgår i fast pasning. I april 2012 startede leje af Nedergård, hvorpå der produceres smågrise og slagtesvin. Både A/S og B. Produktion ApS er beliggende på Nordlangeland og består primært af svineproduktion og planteavl, sekundært af bygge/anlæg, maskinstation samt udlejningsvirksomhed. Planteavlen består af knap ha med alsidigt afgrødevalg geografisk fordelt over ca. 30 km. Udvidelse af svineproduktionen Svineproduktionen blev i foråret og sommeren 2010 udvidet fra 500 til ca årssøer. I 2010 blev der også investeret i et forsuringsanlæg fra Infarm W6. Anlægget forsurer den gylle, der står i stalden og reducerer udslippet af ammoniak fra både stald, lager og mark. Areal og produktion I nedenstående tabel er vist afgrødesammensætningen og i figuren på næste side er vist årets relative arealfordeling. Beliggenheden af de tilhørende arealer, søer og vandløb er vist på et markkort bagerst i det Grønne Regnskab. Afgrødefordeling Hektar Vinterhvede 485,75 390,55 486,54 614,1 502,49 Vårbyg 154,57 97,99 47,67 186,11 179,64 Hundegræs 63,21 Rødsvingel 144,9 109,15 71,2 80,6 80,46 Engrapgræs 55,78 55,63 Vinterbyg 48,03 64,46 149,86 165,93 Vårhavre 10,08 46,27 Brak 41,76 26,76 23,54 34,38 16,2 Markærter 83,68 76,27 24,49 60,72 198,05 216,54 248,73 Græs 24,69 31,45 41,57 50,24 53,01 Græs, MVJ 19,35 20,35 20,35 20,35 20,35 9,93 7,11 5,62 6,73 Majs 10,8 7,2 Juletræer 0,9 1,87 0,97 0,97 0,97 Strandsvingel 26,91 11,51 Roer 9,15 13,28 15, Vårhvede 57 Energipil/poppel 17,96 19,9 Total 1098,6 1037,7 1053,2 1356, ,61 Forsuring af gylle nedsætter fordampning af ammoniak med ca. 68% fra stalden og 50% fra gyllebeholderen. Produktionen bestod i 2013 af årssøer og en produktion af smågrise og slagtesvin. Side 5

7 Afgrødefordeling 2013 Nedenstående tabel viser fordelingen af arealer på jordtyper. Jordtyper og B. Produktion Ha Jb 5 Grov sandblandet lerjord 620,97 Jb 6 Fin sandblandet lerjord 297,47 Jb 7 Lerjord 196,15 Jb 8 Svær lerjord 240,02 I alt 1354,61 Side 6

8 Udbytter Udbytte i kg pr. ha Klimastalden er fra 1998 og indrettet med 8 sektioner á ca. 240 grise. Der fodres med vådfoder ad lib fra ca. 8,5 kg. Afgrøde Vinterhvede Vårbyg Vårhavre Hundegræs Engrapgræs Rødsvingel Majs Vinterbyg Roefrø Markærter Strandsvingel Ejendommens gode jorder medvirker til, at udbytterne i kornafgrøderne normalt ligger på et højt niveau. Udbytteniveauet på den enkelte bedrift har stor indflydelse på resultatet i næringsstofbalancen, der behandles nærmere i afsnittet herom. Husdyrproduktion De årssøer har i 2013 fravænnet 28 grise pr. årsso. Smågrisene fravænnes i gennemsnit ved 28 dage og vejer 5,9 kg ved fravænning. Rubenlund Staldanlægget på Rubenlund blev i løbet af 2010 og 2011 udvidet, og der er nu plads til ca årssøer samt en årlig produktion af ca stk. 7 kg s grise, stk. 30 kg s grise og ca opfedes til slagtning på Rubenlund. De resterende grise produceres på Sønderskovgaard i lejede stalde eller sælges. Stalden på Sønderskovgaard blev bygget i på åben mark. Den er på stipladser fordelt på 10 sektioner med vådfodringsanlæg, samt Skov diffus ventilation og fuldspalte gulv. I 2012 er der desuden lejet stalde på Nedergaard på Langeland, Plovgården ved Brobyværk og Højvang på Tåsinge, hvor der produceres både smågrise og slagtesvin. Det forventes, at Sønderskovgaard og Nedergård skal revurderes i efteråret Harmoniforhold For at leve op til harmonikravet med maks. 1,4 DE/ha skal ejendommen med 1.412,5 DE have et harmoniareal på ha. DE Årssøer Produceret smågrise Produceret slagtesvin DE i alt (gamle DE) DE i alt (nye DE) A/S og B. Produktion ApS har et samlet harmoniareal på ha ifølge markplanen 2013 og derved overholdes harmonikravet ,5 Generelt for hele anlægget er eget mølleri med vådfodringsanlæg fra Big Dutchman og Skov ventilation. Farestaldene er fra 1986, 1998 og De er indrettet med 2/3 fast gulv med varme og 1/3 spalter. Løbestalden er fra 1998 og 2010 og indrettet med løbestier med ornestier imellem. Drægtighedsstalden er med dybstrøelse og fra 1998, og der fodres med ESF vådfoder. Side 7

9 Andre aktiviteter Bygge og anlægsaktiviteter udfører næsten alt indenfor bygge og anlægsopgaver. Dette både for dem selv eller i deres samarbejde, men efterhånden også en del eksternt. Der er en autoriseret kloakmester fastansat som udfører følgende opgaver: Tilslutning af offentlig kloak Nedsivningsanlæg Minirensningsanlæg Der er også ansat en faglært tømrer, som udfører alt inden for tømrerarbejde. Områdeudpegninger Der foretages forskellige geografiske udpegninger, som den regionale planlægning og administration skal følge. Disse udpegninger kan have effekt på den måde, ejendommen kan drives på nu og i fremtiden. I relation til landbrugsdrift er det specielt følgende udpegninger, der er interessante: Natura 2000 områder SFLområder Randzoner omkring søer og vandløb 3 naturtyper og naturkvalitetsmåls. Fosforfølsomme oplande Drikkevandsinteresser Nitratklassekort overfladevand er gennemført et større naturgenopretningsprojekt ved Botofte, hvor et større sammenhængende areal er udlagt som våde enge. Spredt over området hvor og B. Produktion ApS s marker ligger, er der udpegninger for Særligt Følsomt Landbrugsområde. Udpegningerne giver ingen begrænsninger i den nuværende eller fremtidige drift, men giver mulighed for at kunne søge MVJmidler til ekstensivering af driften. De fleste af arealerne udpeget under SFLordningen er desuden omfattet af udpegninger, hvor skovrejsning er uønsket. Det betyder, at der kun må rejses skov mod dispensation, og at der i givet fald kun er begrænsede støttemuligheder. Alle markerne er omfattet af en udpegning med drikkevandsinteresser, og kun en mindre del syd for Lejbølle er omfattet af udpegning for Nitratfølsomt område. Ved ændringer i husdyrproduktionen vil der blive stillet skærpede krav til nitratudvaskning på marker i nitratfølsomt område. Ingen af arealerne er omfattet af udpegninger for fosforfølsomt område eller nitratklasser til overfladevand efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det er derfor som udgangspunkt alene de generelle regler for udbringning af husdyrgødning, der gælder i området. Markerne, der drives under samt B. Produktion ApS, spreder sig over et stort geografisk område, og udpegningerne er derfor kun beskrevet i hovedtræk. Ved konkrete projekter eller aktiviteter bør der altid foretages en detailanalyse af udpegninger. Se oversigtskort bagerst i hæftet. Her er arealerne for Rubenlund Agro samt B. Produktion ApS indtegnet. Der ligger ingen Natura 2000 områder i nærheden af lokalområdet. Der findes en række højt målsatte naturområder, hvoraf særligt bemærkes Helletofte Mose og Svalebølle Lung. Der Side 8

10 Næringsstofregnskab Et næringsstofregnskab er et godt værktøj til beskrivelse af et landbrugs næringsstofmæssige påvirkninger. Det kan udregnes efter høst, når man har et præcist kendskab til ejendommens samlede produktion (input og output). I figuren er vist de hovedfaktorer, der bruges til at beskrive næringsstofsammenhængene på bedriftsniveau. I korte træk vises tilførsel/input til venstre, fraførsel/output til højre, sammenhæng med jordbund nederst og med atmosfæren øverst. Et næringsstofregnskab på bedriftsniveau beskriver hele ejendommens næringsstofpåvirkning på det omliggende miljø. Hvis en ejendom har husdyr, er det dog nødvendigt at dele ejendommen op i en mark og stalddel for at få et detaljeret billede af næringsstofsammenhængene. Ved at lave et næringsstofregnskab for både mark og stald med nøgletal pr. ha eller DE, er det muligt at analysere årsagerne til omfanget af næringsstofpåvirkningerne. Nøgletallene kan derefter bruges til dokumentation eller styringsredskab. Som tidligere beskrevet har der i 2013 været 1.354,61 ha i gødningsregnskabet. Når næringsstofferne skal fordeles pr. ha, fratrækkes arealerne med juletræer, MVJgræs og udyrkede arealer. I alt fordeles næringsstofferne således på ha. Næringsstofregnskab for bedriften For og B. Produktion ApS er der valgt at lave et stald og markregnskab, og der er undladt at lave et næringsstofregnskab på bedriftsniveau. En del af kvælstoftilførslen sker fra atmosfæren, og der er regnet med en standardmængde på 15 kg N pr. ha. Overskuddet af fosfor og kalium skal ses i forhold til puljen i jordbunden. Side 9

11 Nærringsstofregnskab mark Input Mark Kg Kvælstof Kg Fosfor Kg Kalium Handelsgødning Husdyrgødning Udsæd Tilført med nedbør Kvælstoffiksering Total input Output Mark Afgrøder Halm Total output Balance Pr. ha Nærringsstof regnskab stald Input Stald Kg Kvælstof Kg Fosfor Kg Kalium Foder Halm Dyr Total input Output Stald Solgte dyr Total output Gødning ab dyr i alt Gødning ab dyr pr. DE Se detaljeret næringsstofregnskab i bilagene. Side 10

12 Markregnskab Kvælstofregnskab for markbruget viser i år 2013 et kvælstofoverskud på 66 kg N pr. ha. Fosforoverskuddet er på 18 kg P pr. ha. De faktorer som har indflydelse på markbrugets overskud af kvælstof og fosfor, er mængden af handelsgødning, udbragt husdyrgødning (DE/ ha) samt udbytteniveauet det enkelte år og jordtypen på ejendommen. Hvis der eksempelvis dyrkes brødhvede og maltbyg, vil en høj proteinprocent i afgrøderne medvirke til et forbedret næringsstofregnskab, da der vil blive fjernet mere protein med afgrøderne. Der kan ske 4 ting med kvælstofoverskuddet i marken: Denitrifikation til fri N 2 i atmosfæren Binding i jordpuljen Fordampning til atmosfæren som NH 3 Udvaskning Disse forhold er ikke vurderet nærmere i dette Grønne Regnskab. Denitrifikation og binding i jorden giver ingen negativ miljøpåvirkning, mens fordampning og udvaskning visse steder kan udgøre et problem. Staldregnskab Et næringsstofregnskab på staldniveau kan bruges til at holde styr på bedriftens påvirkning af miljøet. Beregningen på staldniveau kan bruges ledelsesmæssig i den enkelte bedrift. Kan der leves op til de nuværende og kommende regler med hensyn til udskillelse af kvælstof og fosfor. Inden den udskilte mængde kvælstof fra grisene bringes ud på marken, sker der en fordampning fra stalden. Fordampningens størrelse afhænger af staldsystemet og ventilationen. Der sker også et tab fra lageret. Tabets størrelse afhænger af flydelagets tilstand. Med veletablerede flydelag eller fast overdækning er fordampningen fra lageret meget lav mellem 0,5 og 2%. På Rubenlund Agro er gylletankene dækket af flydelag med snittet halm. Investeringen i forsuringsanlægget reducerer dette tab fra stald og lager yderligere. Det beregnede næringsstofregnskab for svineproduktionen viser i år 2013 en udskillelse af gødning på 46 kg N ab dyr pr. DE. Fosfor udskillelsen er på 5 kg P pr. DE. Kalium, der alene har dyrkningsmæssig interesse, viser et overskud på 21 kg K pr. DE. Alle værdier er væsentlig lavere end 2011, hvilket betyder, at nærringsstoftabet fra stalden er blevet reduceret. Hvis en næringsstofbalance på stalden generelt skal forbedres, kan ændringer i følgende faktorer påvirke: Proteinindhold i blandingerne Foderforbrug Tilsætning af enzymet fytase Fasefodring Avl Sammenhæng stald og mark I nedenstående tabel er vist, hvorledes markregnskabet er koblet til staldregnskabet. Linjen Produceret i 2013 er output fra stalden, mens Overført til mark kan genfindes i markregnskabet. Husdyrgødn. til rådighed Kg N Kg P Kg K Start lager 1/ Købt husdyrgødning Produceret i Solgt Slut lager 31/ Overført til mark Det skal noteres, at den producerede mængde husdyrgødning i tabellen er beregnet på baggrund af normtal og gødningsregnskabet på baggrund af en omregningsfaktor. Denne værdi, som er opgivet til NaturErhvervstyrelsen, er væsentlig højere end den beregnede husdyrgødning ab dyr i næringsstofregnskabet. Side 11

13 Der er dog forsøgt at tage højde for det i beregningen, ved hjælpe af omregningsfaktor for kvælstof og fosfor. Stald og lager tab vil således blive kg N og husdyrgødning ab lager pr. DE er 77 kg N. Sammenligningstal Mark Kg pr. ha Noverskud Poverskud Bedrifter på lerjord har typisk også lavere kvælstofoverskud end bedrifter på sandjord. Det lave overskud i marken i 2009 skyldes bl.a. rigtig høje udbytter i kornafgrøderne og vinterrapsen. Det stigende Noverskud i markbalancen i 2013 i forhold til 2012 skyldes mere udbragt husdyrgødning samt større mængder handelsgødning end tidligere. Desuden er der tilført store mængder jordbrugskalk til arealerne. Jordbrugskalken regulerer PH Værdien i jorden, så afgrøderne bedst muligt udnytter de mikro og makro næringsstoffer, der er tilstede i jorden, eller de der tilføres via gødning. Jordbrugskalken tilfører også næringsregnskabet store mængder kalium. Koverskud Det øgede kvælstofoverskud i 2013 i marken, skyldes endvidere også lavere udbytter. Stald Kg pr. DE * 2011 Noverskud gamle DE Noverskud nye DE* 96 Poverskud Koverskud * DE beregningen er ændret i henhold til husdyrgødnings bekendtgørelsen. Grundet ændring i DE beregningen i 2010 og igen i august 2013 er de foregående år ikke helt sammenlignelige med de efterfølgende år. Se vedlagte bilag over næringsstofregnskabet for 2013 for en mere detaljeret oversigt. Stalden er faldet væsentligt i nærringsstoftab. Af nye tiltag, som har påvirket dette, kan nævnes hyppigere foderoptimeringer, det vil sige udtagning af kornprøver og efterfølgende optimeringer af foderblandinger for at imødekomme grisenes behov bedre Vækstsæsonen 2012/2013 var præget af et gråt efterår med mange skyer, og hvor både nedbør og temperatur var indenfor et normalt og gennemsnits efterår. Det overskyede vejr fortsatte gennem vinteren med en gennemsnitstemperatur på 0,5º C under normalen. Dage med frost hele døgnet forekom 57 gange i løbet af vinteren, og nedbøren lå lidt over normalen. Foråret 2013 var karakteriseret af lidt nedbør og mange solskinstimer. Det tørre vejr, især i maj måned, betød, at udbyttet af hvede i 2013 var katastrofalt lavt. Sommeren var varm med temperaturer over gennemsnittet og med få nedbørsmængder. Det tørre vejr gav en nem og ubesværet høst med høstvarer af god tør kvalitet. Grundet det tørre vejr var vandprocenten i det høstede korn gennemsnitligt 16 %. Når næringsstofoverskuddet på markniveau sammenlignes med andre bedrifter, skal man være opmærksom på, at kvælstof og fosforoverskuddet stiger med stigende anvendelse af husdyrgødning. Det skyldes, at der er en lavere udnyttelsesgrad på husdyrgødning end på handelsgødning. Side 12

14 Planteværn Ved vurderingen af årets forbrug af planteværn er det vigtigt at huske, at behandlingsbehovet kan variere fra år til år. Derfor vil behandlingsindekset (BI) ofte svinge lidt. Set over flere år, kan bedriften danne sig et indtryk af, om målene i Pesticidhandlingsplanen kan overholdes. Måltallene er beregnet ud fra gennemsnitstal for hele landet. Hvis det samlede BI kommer under måltallet, svarer det til, at Pesticidhandlingsplanens generelle mål er opfyldt på ejendommen. Behandlingsindeks og B. Produktion ApS Høstår 2013 Afgrøde Ha Ukrudt Svampe Skadedyr Vækstreg. I alt Mål Vinterhvede, foder 502,49 4,52 2,31 0,41 1,66 8,9 1,75 Vårbyg 179,64 2,09 1,15 0,97 0,78 4,99 1,3 248,73 2,3 0,58 0,82 0 3,7 1,55 Vinterbyg 165,93 2,33 0,72 0,37 0,27 3,69 1,2 Roefrø 17 4, ,21 2,6 Rødsvingel 80,46 1, ,56 2,99 1,5 Markærter 24,49 2,69 0, ,2 2,5 Majs til modenhed 7, ,05 Strandsvingel 11,51 1,23 1,53 0 2,76 5,52 1 Diverse 64, slæt+ afgrø 53, ,08 I alt 1.354,61 3 1,29 0,5 0,91 5,7 1,76 Glyphosatmidler 1,76 0,25 Flyvehavre 0,7 0 I alt 8,15 4,24 I 2013 er der, når der ses bort fra forbrug af glyphosatmidler, anvendt planteværn svarende til et behandlingsindeks (BI) på 6,39 for Rubenlund Agro og B. Produktion ApS. Med den valgte afgrødesammensætning er måltallet 1,76 og behandlingsindekset er dermed 2,40 enheder mere end måltallet, hvorved de generelle mål i Pesticidhandlingsplanen ikke er opfyldt i Der har i 2013 været et stort behov for bekæmpelse af især ukrudt. Der er ingen af afgrøderne, som ligger under måltallet i Grundet store udfordringer med specielt rævehale, er der anvendt store doseringer af pesticider. Utilstrækkelig bekæmpelse af rævehale vil betyde udbyttenedgang på 3060 %, afhængig af afgrøden. Det samlede forbrug indeholder væsentlige variationer mellem afgrøderne. Det ses tydeligt på figuren næste side. Side 13

15 Nedenfor ses udviklingen i behandlingsindekset (BI) og sammenligningstal for de foregående år. De tidligere års BI frem til 2011 er kun gældende for. BI for 2013 er angivet for henholdsvis og B. Produktion ApS: Der er ikke altid sammenhæng mellem behandlingsindekset og den forbrugte mængde aktivstof. Det skyldes, at de forskellige midler har varierende indhold af aktivstof pr. kg planteværn. Mængden af aktivstof, der anvendes det enkelte år, afhænger af den type planteværnsmidler, der anvendes samt sædskiftet. År BI, i alt 2,44 3,28 4,42 Måltal, i alt 1,90 1,94 1, ,84/ 4,02 1,44/ 1, ,27/ 5,28 1,71/ 1,89 Aktivstoffer Er den mængde stof, det enkelte kemikalie indeholder, som er aktivt over for det aktuelle problem. * Alle landbrug 2,58 2,80 * Landsgennemsnit jf. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Side 14

16 Energiforbrug Ejendommens energiforbrug er opgjort i totaler for de forskellige energityper og efterfølgende omregnet til MJ. På den måde kan det samlede energiforbrug sammenlignes korrekt indenfor ejendommen. El Størstedelen af elforbruget er anvendt i svineproduktionen. Energiforbruget pr. DE er derfor brugbart til vurdering af, hvor effektivt energien er blevet anvendt. El bruges dog også til korntørring kwh MJ kwh pr. DE kwh pr. DE ** * Forbruget har været stærkt stigende i 2010 pga. nybyggeri, øget produktion, forsuring, leje af ekstra stald og stort behov for korntørring i I 2011 er besætningsudvidelsen trådt i kraft. ** 2010 Ny DE beregning *** 2013 DE beregning Forbruget af EL er udspecificeret nærmere i nedenstående skema *** Det totale elforbrug er steget i 2013 i forhold til elforbruget i Stigningen skyldes at forbruget er steget i svineproduktionen med lidt over kwh. Årsagen til stigningen af el i svineproduktionen skyldes en leje af de nye stalde på Nedergaard og en mere intensiveret produktion af svin. Til gengæld er forbruget pr. DE faldet. For at reducere elforbruget fremover er der i 2013 opstartet udskiftning til LED belysning. Elforbruget til forsuringsanlægget og korntørring er faldet i forhold til tidligere. Diesel har pasningsaftaler på 125 ha i Det er indregnet i arealet, for at få et realistisk tal på dieselforbruget pr. ha. Der er fratrukket liter til korntørring fra det totale forbrug for at beregne forbrug pr. ha Mark MJ Antal ha , * = , * = , * = Tørring = , = 1.362,5 kwh Byggeri Korntørring Forsuring Liter pr. ha ** normtal pr. ha * Pasningsaftale ** Normtallene er taget fra driftsanalyser. Her er regnet med mellem liter pr. ha for brug med svineproduktion Svineprod.* I alt * Energiforbrug er skønnet ud fra normtal Energiforbruget har været stigende de sidste 5 år. Men da energiforbruget foruden svineproduktionen også dækker over forbrug til korntørring og forsuring af gyllen, vil forbruget kunne variere meget fra år til år, specielt afhængig af behovet for korntørring det enkelte år. Halmfyr anvender halmfyr til opvarmning Halmfyret er udskiftet i slutningen af Der er ligeledes anvendt liter fyringsolie til opvarmning af stalde. Halm 2009 kg MJ Side 15

17 Energi / Vand Nedenstående figur viser fordelingen af energiforbruget i 2013 på de 4 kilder. Vand Som det fremgår af nedenstående tabel, så er vandforbruget steget yderligere i Vand Det øgede vandforbrug i marken hænger sammen med dyrkning af et større areal og deraf flere hektar jord, som er blevet sprøjtet. Det øgede vandforbrug i stalden skyldes forpagtning af Nedergaard og en større produktion end i Der skal derfor tages hensyn til sammensætning af DE og et deraf affødt behov for et øget forbrug til drikkevand samt vand til vask af staldene. Derudover var det først i sommeren 2012, at vaskerobottens vandforbrug blev tilpasset optimalt til staldene. Den største mængde af det forbrugende vand, anvendes primært til husdyrproduktion. Det vurderes, at omkring m 3 bliver anvendt i markdriften, ud fra erfaringstal på ca. 1 m 3 pr. ha ved almindelig planteavl. Vandforbruget i marken anvendes primært til udbringning af planteværn og vask af maskiner. Langt den største del anvendes således i svineproduktionen. Dette er primært til drikkevand samt vask af bygninger. Totalt vandforbrug m 3 Marken 1.280* 1.160* 1.157* 1.450* 1.510* m 3 Stalden m 3 pr. DE ,5 * inkl. pasningsaftaler Side 16

18 Tekniske anlæg Opbevaring af husdyrgødning Type Anlægsår Kapacitet m 3 Gyllebeholder (Korsvej 3) Gyllebeholder (Korsvej 3) Gyllebeholder Syd Nord Fylde og vaskeplads Type Befæstning Anlægsår Bortledning Fylde og vaskeplads Beton 2001 Gylletank Olie Brændstoftanke Type Kapacitet Placering Underlag Dieseltank (Korsvej 3) 2 x l 1 x l 2 x l Sten Beton Beton Dieseltank (Sønderskovvej 2) Dieseltank (Nordre Strandvej 7) 1 x l Beton 1 x l Beton Mobiltank 1 x 700 l 2 x 450 l Affald Type Opbevaring Bortskaffelse Emballage (træ og papir) Container Langeland Forsyning Kemikalieaffald Kemirum Langeland Forsyning Spildolie Olietønder Marius Pedersen Opvarmning Halmfyr på Korsvej 3 Side 17

19 Ordforklaring Additiver For at forbedre effekten af visse ukrudtsmidler tilsættes planteværnsmidlerne et additiv, enten som et spredeklæbemiddel eller en penetreringsolie. Spredeklæbemidler nedsætter overfladespændingen, medens penetreringsolien øger det aktive middels evne til at trænge ind i planten. Aktivstof Den del af et planteværnsmiddel, der har effekt over for problemet, kaldes det aktive stof. Det er meget ofte 40 80% af det udbragte, der er den aktive del. Anbefalet dosis Til alle planteværnsmidler findes en dosering, der anbefales (normaldosis) til de enkelte behandlinger. Denne dosering er ofte svarende til et behandlingsindeks på 1. Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder med 1 ansat skal have udført en skriftelig arbejdspladsvurdering. Behandlingshyppighed Defineres som det antal gange, en afgrøde kan behandles med normaldosis af et relevant aktivstof i kalenderåret. Den beregnes på basis af salget af bekæmpelsesmidler, som fremgår af den årlige bekæmpelsesmiddels statistik, der udarbejdes af Miljøstyrelsen. Behandlingsindeks Anvendes på bedriftsniveau og defineres som det antal gange, en afgrøde kan behandles med normaldosis af et relevant middel i dyrkningsåret. Bonitet Landbrugsjorden inddeles i grupper efter hvilken type jord, pløjejorden består af. Jordbunden inddeles i 12 typer (Jb nr. 112) alt efter jordens indhold af f.eks. sand, ler og siltpartikler. Braklægning Jord, der ikke dyrkes med en afgrøde, ligger brak. EU har i de sidste år stillet krav om, at de enkelte landbrug skal braklægge en vis procentdel af landbrugsjorden for at kunne modtage hektarstøtte. Den aktuelle procentdel fastlægges hvert efterår til den kommende sæson. EM38 Måler jordens elektriske ledningsevne. Der er en tæt sammenhæng mellem ledningsevnen og lerindholdet. Derfor kan målinger med EM38 beskrive jordens bonitet. Fareklasser Når Miljøstyrelsen godkender de planteværnsmidler, der må anvendes i planteproduktionen, inddeles disse midler i fareklasser. Fareklasserne er typisk følgende for planteværnsmidler: Sundhedsskadelig, lokalirriterende og brandfarlige. Der anvendes i dag ingen midler, der er i fareklasserne: Meget giftig og giftig. Fungicider Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler mod svampe. Side 18

20 GPSudstyr Global Position System er et satelitbaseret system, der bl.a. anvendes af skibsfarten til at bestemme et skibs præcise position. Systemet bliver i dag i større grad anvendt i landbruget, for på den måde at indsamle større viden om den enkelte mark. Grønt Regnskab Lov om Grønt Regnskab (Lov nr. 403 af 14. juni 1995, Lov om ændring af miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab)) forpligter visse virksomheder til udarbejdelse af Grønt Regnskab. Landbrug er ikke omfattet af denne lov, men man kan frivilligt udarbejde Grønt Regnskab. Hvis der modtages tilskud til Grønt Regnskab, skal regnskabet udarbejdes efter retningslinjer fra Direktoratet for Fødevare Erhverv (DFFE). Gødningsregnskab Alle landbrug over 10 ha eller med en omsætning på mere end kr. skal udarbejde et gødningsregnskab. Gødningsregnskabet skal hvert år indsendes til Plantedirektoratet. Ha Hektar. Arealenhed som svarer til m 2 eller knap to tønder land. Herbicider Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler mod ukrudt. Insekticider Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler mod insekter. ISO14001/ISO9002 Er den internationale standard, der beskriver, hvilke elementer en virksomhed skal opfylde for at blive certificeret. Derved opfylder virksomheder over hele verden de samme betingelser for miljøstyring. Kvælstof Det næringsstof, som indgår i proteiner, både hos planter, dyr og mennesker. Kvælstofkvote Den mængde kvælstof en landbrugsejendom må anvende på landbrugsarealet fastsættes efter det aktuelle års afgrødevalg, boniteten, anvendelse af husdyrgødning samt nedmuldning af halm. Markplan Det er lovpligtigt, at alle landbrug med mere end 10 ha skal udarbejde en mark og gødningsplan. Nedmuldning I en del kornafgrøder nedmuldes halmen efter høst. Ved en nedmuldning kan arealet tælle med, når arealet af grønne marker skal udregnes. Til erstatning for 1 ha mark med plantedække, skal der nedmuldes halm på 1,6 ha. NPK En handelsgødning, der betegnes NPKgødning, indeholder kvælstof, fosfor og kalium i et bestemt forhold. Side 19