Kommune. Internt arbejdsnotat. 23. oktober Mere undervisning - færre mursten Forandring til tiden. Næstved Kommune Teatergade Næstved

Transkript

1 Forslag til ny skolestruktur i Næstved Kommune Mere undervisning - færre mursten Forandring til tiden Internt arbejdsnotat til Børne- skoleudvalget Notat af 23. oktober 2014 Næstved Kommune Teatergade Næstved

2 Dette notat fremlægger to forslag: Et forslag 1a, som indeholder syv skoledistrikter Et forslag 1b, som indeholder fire skoledistrikter Forslagene frigør ca. 2,5 % af skolebudgettet 1 gennem en ændring af skolestrukturen. Det økonomiske mål er at skabe et årligt råderum på mio. kr. til at fremme fleksibilitet og bæredygtighed i folkeskolen, og muliggør dermed en frigørelse af midler til fortsat pædagogisk og faglig udvikling. Vision Visionen bag begge forslag er at udvikle en folkeskole, der møder alle børn og unge professionelt og ambitiøst, så de bliver innovative og forandringsparate, og dermed i stand til at begå sig i et videnssamfund. Gennem større skoledistrikter er det målet at fremme fleksibilitet og faglig bæredygtighed bl.a. for at: Give eleverne et fagligt løft ved at styrke fundamentet for fortsat pædagogisk og faglig udvikling, der fremmer alle elevers faglige niveau og sociale robusthed, som fører frem til, at mindst 95 % af en årgang evner at gennemføre en ungdomsuddannelse Styrke mulighederne for en anderledes og målrettet læring til mønsterbryderne i folkeskolen Sikre optimale udviklingsmuligheder for alle elever gennem bedre læringsmiljøer, herunder sikre at flest mulige elever inkluderes i den almene folkeskole Skabe bedre vilkår for også at udfordre de fagligt stærke elever Sikre stærke faglige miljøer på skolerne for også i fremtiden at kunne kompetenceudvikle, fastholde og rekruttere dygtige lærere og pædagoger De større skoledistrikter skal tilbyde målrettet læring, som fokuserer på den enkelte elevs behov, uanset sociale og individuelle udfordringer. Folkeskolereformen indebærer både mere u n- dervisning og en anderledes undervisning og dette sikres bedst gennem en struktur, som giver flere ressourcer til læring og færre ressourcer bundet i mursten. Hvis de nydannede skoler har gæld nulstilles den, således at alle skoler får samme vilkår til at sikre en ny start. Denne nulstilling finansieres ud fra det frigjorte råderum. Med denne vision ønsker byrådet at bane vejen for fremtidens skole i Næstved Kommune. 1 Skolebudgettet til almenundervisning og SFO udgør over 500 mio. kr. i Side 2 af 18 sider

3 Baggrund Gennem de senere år er der opstået et øget misforhold mellem folkeskolernes økonomi og de krav og forventninger, der stilles til folkeskolen i et globaliseret og digitaliseret komplekst vidensamfund. Set i et bredt samfundsperspektiv er der ikke udsigt til flere penge til skoleområdet. Derfor er det nødvendigt at omprioritere skolebudgettet. I de kommende 8-10 år forventes elevtallet at falde. Forventningen er baseret på befolkningsprognosen, som tager bestik af flyttemønstre til og fra eksisterende og kommende bydele. Denne udvikling vil påvirke klassedannelsen på forskellig vis i de eksisterende skoledistrikter. Der vil opstå væsentlige ubalancer skolerne imellem - fx vil der være mange elever i de enkelte klasser på nogle skoler, mens andre skoler vil have få elever pr. klasse. Det er ikke fagligt og økonomisk holdbart. Det kan herudover konstateres, at skolerne ikke udnytter lokalekapaciteten fuldt ud. Der er ledig kapacitet nu, og den ledige kapacitet øges i løbet af de næste 8-10 år. Skolelederrollen har ændret sig markant de senere år, og skolereformen sætter et meget stærkt fokus på pædagogisk og faglig ledelse. Der er fortsat også brug for stærke administrative, økonomiske og planlægningsmæssige kompetencer, ligesom den strategiske ledelse har stor betydning i en decentral værdi- og målstyret organisation. Der vil med færre og større skoledistrikter være mulighed for at sammensætte stærke ledelsesteam, hvor forskellige faglige og personlige egenskaber komplementerer hinanden således, at der kan ske en fordeling af roller og opgaver, der både medfører en effektivisering og en professionalisering af ledelsesopgaven. Der bør således ske en revurdering af opgavefordelingen i alle ledelsesteam i en ny struktur, herunder også en nytænkning af SFO-lederens rolle set i lyset af det øgede samarbejde mellem lærere og pædagoger og pædagogernes nye opgaver og roller i den understøttende undervisning. I både forslag 1a og i forslag 1b fokuseres på etablering af basis- og udskolingsskoler som et centralt element i forslaget. Etablering af flere basis- og udskolingsskoler tager udgangspunkt i erfaringer fra Sjølundsskolen og fra andre skoler med mange spor i udskolingen, og de er positive. Det bliver således muligt at tilbyde eleverne flere linjer, flere valgfag, et inspirerende ungdomsmiljø, holddeling i øget omfang, varieret og anderledes undervisning efter elevernes behov. Endvidere muliggør basis- og udskolingsskoler en større specialisering, som giver et godt udgangspunkt for at understøtte lærernes fælles forberedelse. Når Sjølundsskolen foreslås lukket sker dette udelukkende af logistiske grunde, og de mange gode erfaringer videref ø- res i den nye struktur. Lukning af skoler og afdelinger har betydning for lokalsamfund. Det er vigtigt ved lukning af skoler at styrke sammenhængskraften på anden vis, fx ved fortsat at fremme kultur- og foreningsliv etc. I den forbindelse inviteres de enkelte lokalråd til i tæt samarbejde med relevante aktører i Næstved Kommune at fortsætte og intensivere et tæt samarbejde under de nye vilkår på skoleområdet. Alternativet til lukninger af skoler er, at den enkelte lærer ved Næstved Kommune skal undervise endnu mere og dermed bliver der endnu mindre tid til forberedelse m.m. Dette alternativ er urealistisk og duer ikke. Side 3 af 18 sider

4 Almenundervisningen Folkeskolen skal danne og uddanne børn og unge så de kan klare sig senere i livet og folkeskolen skal i højere grad kunne støtte op om og udvikle hver enkelt elevs potentiale, så det undgås at ekskludere børn fra fællesskabet. Undervisningsdifferentiering og holddannelse er nogle af midlerne til at få den enkelte elevs potentiale udfoldet. De faglige og økonomiske muligheder for undervisningsdifferentiering og holddannelse bliver bedre, hvis der er flere spor på den enkelte årgang, da der dermed er flere elever, som kan støtte hinanden efter interesser og behov. Flere spor på den enkelte skole styrker også skolens økonomi. De stillede forslag skal sikre både større og mere fleksible pædagogiske og økonomiske ra m- mer, så lærere og pædagoger får bedre muligheder for at tænke nyt og anderledes, både i forhold til den understøttende undervisning og i forhold til den fagopdelte undervisning. Indskolingen skal styrkes fagligt. Hvis en elev i 2. klasse har særlige behov for at blive bedre til fx læsning, skal der være flere ressourcer til at tage hånd om dette. Det kræver løbende faglig kompetenceudvikling for lærere med henblik på at sikre, at alle lærere i 2020 har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i. Denne kompetenceudvikling kræver en mere rummelig økonomi på den enkelte skole, end den nuværende skolestruktur giver mulighed for. Udskolingen skal videreudvikles, så eleverne bliver bedre rustet til at tage en ungdomsudda n- nelse. Der skal tilbydes valgfag og faglige specialiseringer i udskolingen, ligesom det sociale ungdomsmiljø skal vedligeholdes og udvikles. Den målrettede læring etableres tillige gennem tværgående udskolingsforløb på tværs af matriklerne inden for det enkelte skoledistrikt. Specialundervisningen Den hidtidige inklusionsindsats skal fortsættes og intensiveres. Det er nødvendigt at styrke og samle ressourcerne via et øget samarbejde på hver af de nye distriktsskoler for at kunne målrette den pædagogiske indsats over for det enkelte barn. Strukturen skal således understøtte, at den hidtidige inklusionsindsats fortsættes og intensiveres. Det betyder, at der skal være mulighed for i den almene undervisning at kunne tilrettelægge undervisningen, så alle elevers behov imødekommes. Den lille andel af elever, som af forskellige årsager ikke vurderes at have fagligt eller socialt gavn af en tilknytning til almenskolen, skal fortsat have et særligt undervisningstilbud. Andelen af denne lille gruppe af elever forventes at blive reduceret bl.a. ved øget inklusion, sådan at Næstved Kommune kan leve op til en målsætning om, at højst 4 % af eleverne modtager specialundervisning i specialklasser. De nuværende skoler nedlægges En fremtidssikring af skolernes læringsmiljøer forudsætter, at ressourcerne i højere grad samles på færre og økonomisk mere bæredygtige skoler. Det opnås ved, at alle nuværende skoler nedlægges pr. 31. juli 2016 og at der oprettes nye distriktsskoler, hvor princippet med basis- og udskolingsskole kombineres med skole på flere matrikler. Nedenfor præsenteres to forslag, som indholdsmæssigt ligger tæt på hinanden, men operer med et forslag om syv henholdsvis fire skoledistrikter: Side 4 af 18 sider

5 Forslag 1a: 7 nye distrikter Der oprettes syv nye distriktsskoler, hvor princippet med basis- og udskolingsskole kombineres med skole på flere matrikler: 1. Distriktsskole 1 Borup Ris Skolen: klasse (afdeling Grønbro lukkes pr. 31. juli 2016) Hyllinge Skole: Lukkes pr. 31. juli 2016 Karrebæk Skole: klasse Lille Næstved Skole: klasse 2. Distriktsskole 2 Lundebakkeskolen: klasse (afdeling Holme-Olstrup lukkes pr. 31. juli 2016) Holmegaardskolen: klasse 3. Distriktsskole 3 Sct. Jørgens Skole: Sydbyskolen: klasse klasse 4. Distriktsskole 4 Kildemarkskolen: klasse Kalbyrisskolen: klasse Rønnebæk Skole: klasse Sjølundsskolen: Lukkes pr. 31. juli Distriktsskole 5 Korskildeskolen: Fladsåskolen: 6. Distriktsskole 6 Herlufmagle Skole: Susålandets Skole: 7. Distriktsskole 7 Holsted Skole: klasse klasse klasse klasse klasse Konsekvenserne er følgende: Borup Ris Skolens afdeling Grønbro lukkes og eleverne flyttes til Borup Ris Skolens a f- deling Fuglebjerg. Matrikel Borup Ris Skolen har undervisning fra klasse Karrebæk Skole og Lille Næstved Skole sammenlægges. Matrikel Karrebæk Skole er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Lille Næstved Skole, der rummer elever fra klasse (på matriklerne Karrebækvej og Herlufsholmvej) Hyllinge Skole lukkes og eleverne flyttes til matrikel Lille Næstved Skole Den nye skole rummer følgende matrikler: Karrebækvej og Herlufsholmvej (nuværende Lille Næstved Skole), Fuglebjerg (nuværende Borup Ris Skolen) og Kirkebakken (nuv æ- rende Karrebæk Skole) Side 5 af 18 sider

6 Lundebakkeskolens afdeling Holme-Olstrup lukkes og eleverne flyttes til Lundebakkeskolens afdeling Toksværd. Lundebakkeskolen og Holmegaardskolen sammenlægges. Matrikel Lundebakkeskolen er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Holmegaardskolen, der rummer elever fra klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Toksværd (nuværende Lundebakkeskolen) og Holmegaardsvej (nuværende Holmegaardskolen) Sydbyskolen og Sct. Jørgens Skole sammenlægges. Matrikel Sydbyskolen (Parkvej og Nygårdsvej) er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Sct. Jørgens Skole, der rummer elever fra klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Parkvej og Nygårdsvej (nuværende Sydbyskolen) og Manøvej (nuværende Sct. Jørgens Skole) Kalbyrisskolen og Kildemarkskolen sammenlægges. Alle klasserne går på matrikel Kalbyrisskolen og alle klasserne går på matrikel Kildemarkskolen Rønnebæk Skole og Kalbyrisskolen sammenlægges. Matrikel Rønnebæk Skole er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Kildemarkskolen, der rummer elever fra klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Englebjergvej (nuværende Rønnebæk Skole), Kildemarksvej (nuværende Kildemarkskolen) og Solsikkevej (nuværende Kalbyrisskolen) Korskildeskolen og Fladsåskolen sammenlægges. Korskildeskolen er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Fladsåskolen, der rummer elever fra klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Korskildevej (nuværende Korskildeskolen) og Mogenstrup Parkvej (nuværende Fladsåskolen) Susålandets Skole og Herlufmagle Skole sammenlægges. Herlufmagle Skole er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Susålandets Skole, der rummer elever fra klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Åsøvej (nuværende Susålandets Skole) og Helgesvej (nuværende Herlufmagle Skole) Holsted Skole er uændret Sjølundsskolen lukkes. 2/6 af eleverne flyttes til Lille Næstved Skole, 1/6 af eleverne til Kildemarkskolen og 3/6 til Sct. Jørgens Skole Det skal afklares, om eleverne i 10. klasse kan placeres i tilknytning til en skole med en ungdomsuddannelse. Indtil da forbliver 10. klasserne på Sjølundsskolen Hyllinge Skole, Sjølundsskolen, afdeling Grønbro på Borup Ris Skolen og afdeling Holme-Olstrup på Lundebakkeskolen kan sælges. Dette provenu er ikke beregnet Hver af de syv distriktsskoler udgør én skole, ét skoledistrikt, én bestyrelse, ét budget, én elevgruppe, én personalegruppe og én skoleledelse. Side 6 af 18 sider

7 De nuværende skolebestyrelser vil i tiden frem til oprettelsen af de syv nye distriktsskoler skulle samarbejde om at fastsætte principperne for de nye distrikt sskolers virksomhed, herunder blandt andet skole-/hjemsamarbejdet samt dannelse af klasser. Herefter skal de nuvære n- de skolebestyrelser afløses af syv distriktsskolebestyrelser med virkning fra 1. august Umiddelbart efter vedtagelse af et forslag til ny struktur vil der blive udpeget nye ledelsesteam for de syv nye distriktsskoler. De nye ledelsesteams opgave er i dialog med skolebestyrelserne at etablere den nye organisation, baseret på inddragelse af og dialog med medarbejdere, samt dialog med alle øvrige interessenter. Forslag 1b: 4 nye distriktsskoler Der oprettes fire nye distriktsskoler, hvor princippet med basis- og udskolingsskole kombineres med skole på flere matrikler: 1. Distriktsskole 1 Borup Ris Skolen: klasse (afdeling Grønbro lukkes pr. 31. juli 2016) Hyllinge Skole: Lukkes pr. 31. juli 2016 Karrebæk Skole: klasse Lille Næstved Skole: klasse 2. Distriktsskole 2 Sct. Jørgens Skole: klasse Sydbyskolen: klasse Rønnebæk Skole: klasse Sjølundsskolen: Lukkes pr. 31. juli Distriktsskole 3 Kildemarkskolen: Korskildeskolen: Fladsåskolen: Kalbyrisskolen: klasse klasse klasse klasse 4. Distriktsskole 4 Holmegaardskolen: klasse Holsted Skole: klasse Lundebakkeskolen: klasse (afdeling Holme-Olstrup lukkes pr. 31. juli 2016) Herlufmagle Skole: klasse Susålandets Skole: klasse Konsekvenserne er følgende: Distriktsskole 1: Borup Ris Skolen har elever fra klasse. Borup Ris Skolens afdeling Grønbro lukkes pr. 31. juli 2016, og eleverne flyttes til Borup Ris Skolens afdeling Fuglebjerg pr. 1. august 2016 Hyllinge Skole lukkes pr. 31. juli 2016, og eleverne flyttes til matrikel Lille Næstved Skole pr. 1. august 2016 Karrebæk Skole er basisskole med elever fra klasse, og eleverne fra 7-9. klasse går på matrikel Lille Næstved Skole pr. 1. august 2016 Sjølundsskolen lukkes pr. 31. juli /3 af eleverne i klasse flyttes til matrikel Lille Næstved Skole pr. 1. august 2016 Side 7 af 18 sider

8 Matrikel Lille Næstved Skole modtager pr. 1. august 2016 eleverne fra Hyllinge Skole samt 1/3 af klasserne fra Sjølundsskolen Den nye skole rummer følgende matrikler: Karrebækvej og Herlufsholmvej (nuværende Lille Næstved Skole), Fuglebjerg (nuværende Borup Ris Skolen) og Kirkebakken (nuv æ- rende Karrebæk Skole) Distriktsskole 2: Sydbyskolen vil i den nye struktur være basisskole fra klasse for matrikel Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen lukkes pr. 31. juli /3 af eleverne i klasse flyttes til matrikel Lille Næstved Skole pr. 1. august 2016, og 2/3 af eleverne i klasse flyttes til matrikel Sct. Jørgens Skole Det skal afklares, om eleverne i 10. klasse kan placeres i tilknytning til en skole med en ungdomsuddannelse. Indtil da forbliver 10. klasserne på Sjølundsskolen Sct. Jørgens Skole modtager pr. 1. august 2016 eleverne fra matrikel Rønnebæk Skole. Matrikel Sct. Jørgens Skole vil i den nye struktur være udskolingsskole for klasserne fra Sydbyskolen Rønnebæk Skole er basisskole med elever fra klasse, og eleverne fra klasse går på matrikel Sct. Jørgens Skole Den nye skole rummer følgende matrikler: Parkvej og Nygårdsvej (nuværende Sydbyskolen), Manøvej (nuværende Sct. Jørgens Skole) samt Englebjergvej (nuværende Rønnebæk Skole) Distriktsskole 3: Kalbyrisskolen og Kildemarkskolen sammenlægges. Alle klasserne går på matrikel Kalbyrisskolen og alle klasserne går på matrikel Kildemarkskolen Korskildeskolen vil fremover være en basisskole fra klasse, og skolens elever i klasse flyttes pr. 1. august 2016 til matrikel Fladsåskolen Fladsåskolen modtager pr. 1. august klasserne fra matrikel Korskildeskolen. Fladsåskolen vil i den nye struktur være udskolingsskole for klasserne fra matrikel Korskildeskolen Den nye skole rummer følgende matrikler: Kildemarksvej (nuværende Kildemarkskolen), Korskildevej (nuværende Korskildeskolen), Mogenstrup Parkvej (nuværende Fladsåskolen) og Solsikkevej (nuværende Kalbyrisskolen) Distriktsskole 4: Lundebakkeskolen vil fremover være en basisskole fra klasse. Lundebakkeskolens afdeling Holme- Olstrup lukkes pr. 31. juli 2016, og eleverne flyttes til Lundebakkeskolens afdeling Toksværd pr. 1. august Alle Lundebakkeskolens elever i klasse flyttes til matrikel Holmegaardskolen pr. 1. august 2016 Holmegaardskolen er en skole fra klasse. Matrikel Holmegaardskolen vil i den nye struktur være udskolingsskole for klasserne fra matrikel Lundebakkeskolen Herlufmagle Skole vil fremover være en basisskole fra klasse, og skolens elever i klasse flyttes pr. 1. august 2016 til matrikel Susålandets Skole Side 8 af 18 sider

9 Susålandets Skole modtager pr. 1. august klasserne fra matrikel Herlufmagle Skole. Matrikel Susålandets Skole vil i den nye struktur være udskolingsskole for klasserne fra matrikel Herlufmagle Skole Holsted Skole er uændret Den nye skole rummer følgende matrikler: Toksværd (nuværende Lundebakkeskolen), Holmegaardsvej (nuværende Holmegaardskolen), Holsted Allé (nuværende Holsted Skole), Åsøvej (nuværende Susålandets Skole) og Helgesvej (nuværende Herlufmagle Skole) Hyllinge Skole, Sjølundsskolen, afdeling Grønbro på Borup Ris Skolen og afdeling Holme-Olstrup på Lundebakkeskolen kan sælges. Dette provenu er ikke beregnet Hver af de fire distriktsskoler udgør én skole, ét skoledistrikt, én bestyrelse, ét budget, én elevgruppe, én personalegruppe og én skoleledelse. De nuværende skolebestyrelser vil i tiden frem til oprettelsen af de fire nye distriktsskoler skulle samarbejde om at fastsætte principperne for de nye distriktsskolers virksomhed, herunder blandt andet skole-/hjemsamarbejdet samt dannelse af klasser. Herefter skal de nuværende skolebestyrelser afløses af fire distriktsskolebestyrelser med virkning fra 1. august Umiddelbart efter vedtagelse af et forslag til ny struktur vil der blive udpeget nye ledelsesteam for de fire nye distriktsskoler. De nye ledelsesteams opgave er i dialog med skolebestyrelserne at etablere den nye organisation, baseret på inddragelse af og dialog med medarbejdere, samt dialog med alle øvrige interessenter. Dannelsen af nye, større skoledistrikter sikrer én ledelse og én medarbejdergruppe, hvilket vil styrke mulighederne for samarbejdet mellem distriktsskolens matrikler. Dannelsen af nye og større skoledistrikter sikrer tillige fleksibilitet og bæredygtighed, og muliggør fortsat, at der kan opbygges trygge, nære miljøer på hver enkelt skoles matrikler. Den nye skolestruktur skaber øgede muligheder for at udvikle stærke faglige, pædagogiske og didaktiske miljøer for medarbejderne. Deres faglige kompetencer vil i højere grad kunne udnyttes ved at flere lærere underviser i relativt få fag (undervisningskompetence) med de fordele, det medfører omkring forbedrede undervisningsvilkår mv. Tilsvarende for pædagogerne, hvor deres særlige kompetencer endnu bedre kan bidrage til det enkelte barns sociale og faglige udvikling. Gennem øget pædagogisk ledelse kan der sættes særligt fokus på medarbejdernes faglige sparring, og på at benytte digitale læremidler og undervisningsmaterialer mv. De fremlagte forslag indebærer, at det i langt højere grad bliver muligt at praktisere en sammenhængende indsats for hele 0-18 års området. Skolerne kan eventuelt tilføres medarbejderressourcer, som i dag er placeret centralt, med henblik på at sikre, at de enkelte medarbejdere kommer tættere på opgaveløsningen og de børn, som ressourcer og indsatsen skal rettes mod. Det kunne eksempelvis være psykologer, socialrådgivere/familierådgivere eller pædagogiske konsulenter, som fremover kan tilknyttes de fire nye skoledistrikter organisatorisk. Side 9 af 18 sider

10 Det tilkendegives, at den ny struktur, der måtte blive implementeret, skal evalueres efter 3 år, dvs. i august Evalueringen skal omfatte vurderinger fra forældre, elever, lede l- se/medarbejdere samt skolebestyrelserne. Endvidere skal indgå data, der belyser elevernes faglige progression i anonymiseret form, således at elevernes faglige progression inden stru k- turændringen sammenlignes med den faglige progression 3 år efter strukturændringen. Des u- den indgår elevernes og medarbejdernes trivsel i evalueringen af strukturen. Evalueringen i august 2019 skal tillige vurdere effekt af folkeskolereformen, set i sammenhæng med effekt af ny struktur. Den nye struktur skal understøtte folkeskolereformens mål og intentioner. En ny struktur skal frigøre ressourcer fra mursten og til læring, således at følgende fremmes: Elevernes læring og læringsmål bliver omdrejningspunktet i den nye længere skoledag Teamsamarbejdet udvikles til professionelle læringsfællesskaber med elevernes læring og læringsmål i centrum for samarbejdet Den faglige ledelse styrkes, således at skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg - og dermed understøtter fokus på elevernes læring. Udviklingen af skolen som organisation og ledelsens rolle som leder af professionelle læringsfællesskaber er central Forældrenes rolle i skolen styrkes. Elevernes læring fremmes, når forældrenes ressourcer inddrages i skolen - det skal både ske via et fornyet skolehjemsamarbejde og ved, at forældrene via skolebestyrelserne er med til at sætte en ny retning med fokus på læring og læringsmål Det er vigtigt, at eleverne i høj grad inddrages i de kommende års intensiverede fokus på læring og læringsmål. De skal i dialog med lærere og øvrige faggrupper være med til at formulere deres egne konkrete læringsmål. De skal aktivt være med til at evaluere læringsfremskridtene, så læringen bliver synlig for dem. Og de skal lære at give og modtage faglig feedback også fra hinanden, så de er med til at fremme den synlige læring for alle deltagere; både elever, lærere, forældre og øvrige læringsmedarbejdere. Den nye struktur skal styrke udskolingen. Dette sker ved, at Udskolingens valgfag, toninger og variation i tilbud øges, herunder at flere profiler i udskolingen bliver en realitet Fremme økonomisk bæredygtige klassestørrelser i udskolingen Understøtte nye ungdomsmiljøer for elever i udskolingen, som styrker trivsel og personlig udvikling Sikre, at undervisning sker med lærere, der har undervisningskompetencer i faget samt at undervisning gennem holddannelse på tværs af årgangene bliver mere udbredt Ovenstående intentioner betyder, at det er nødvendigt at styrke og samle ressourcerne gennem et øget samarbejde på hver af de nye distriktsskoler, for på den måde at kunne målrette den pædagogiske indsats over for den enkelte elev. Strukturen skal også medvirke til, at skoler i områder med særlige sociale udfordringer, kan udvikle profiler, der i særlig grad unde r- støtter arbejdet med disse børn og familier. Side 10 af 18 sider

11 Forslagene fremmer, at ledelse på en skole bliver endnu mere synlig og tydelig med klare fo r- ventninger og krav til medarbejderne, eleverne og forældrene. En opprioritering af kompetenceudviklingen af medarbejderne er en naturlig følge af klare krav og forventninger. Der skal være et særligt fokus på den pædagogiske ledelse. Skoleledelserne skal i samarbejde med de nye skolebestyrelser arbejde for og lykkes med - at skabe enhed og en fælles ny kultur mellem skolens nye enheder. Med udgangspunkt i kommunens personalepolitik skal skolernes ledelser fortsat være opmærksomme på at inddrage medarbejderne i skolens pæd a- gogiske udvikling, og arbejde for at opbygge kollegiale fora og praksisfællesskaber, som befordrer videndeling, udvikling og samarbejde. Den nye skolestruktur vil i begge forslag (forslag 1a og forslag 1b) - når de er fuldt implementeret - frigøre ca mio. kr. årligt, der skal anvendes til kompetenceudvikling, valgfag, holddelingsmuligheder og undervisningsdifferentiering m.m. De beregnede anlægsudgifter ved etablering af nye distriktsskoler udgør i forslag 1a ca. 30 mio. kroner, hvoraf nye faglokaler udgør 13 mio. kroner. De beregnede anlægsudgifter ved etablering af nye distriktsskoler udgør i forslag 1b ca. 27 mio. kroner, hvoraf nye faglokaler udgør 13 mio. kroner. Forslagene forudsætter en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen på tværs af klasser, således at antallet af hjemklasser mindskes til fordel for en øget anvendelse af øvrige lokaler. Trafikforhold i den nye struktur Den nye skolestruktur i begge forslag vil ændre transporten til og fra skole for mange elever. Der er budgetteret med en øget udgift til den skolemæssige befordring på ca. 1,3 mio. kroner i forslag 1a og ca. 1,3 mio. kr. årligt i forslag 1b. Det skal fremhæves, at de eksisterende cykelstier vil levere et væsentligt bidrag i forhold til at skabe trygge skoleveje. Der skal fortsat være fokus på sikre skoleveje, hvorfor der i foråret 2015 vil blive gennemført en undersøgelse af skoleveje og trafiksikkerhed i forhold til den nye skolestruktur. På baggrund af undersøgelsen vil byrådet tage stilling til, om dele af de afsatte midler til anlægsudgifter og/eller de driftsmæssige besparelser skal anvendes på trafiksikkerhedsmæssige initiativer. Anvendelse af tomme bygninger Skolernes bygninger anvendes i forskelligt omfang af lokalsamfundenes beboere til fritidsakt i- viteter. I løbet af høringsperioden vil denne anvendelse blive belyst, og løsningsmuligheder i forhold til den fremtidige anvendelse af bygningerne vil forventeligt kunne indgå i den offentlige debat. I høringsperioden gennemføres endvidere en undersøgelse af, hvordan de overskydende skolebygninger kan anvendes i fremtiden. Side 11 af 18 sider

12 Offentlig høring og vedtagelse Skolestrukturforslaget sendes til offentlig debat frem til?.? 2014 kl og offentliggøres i lokalpressen. Den offentlige debat gennemføres i henhold til folkeskolelovens 24, stk. 4. Efter høringens afslutning den?.? 2014 kl vil der blive samlet op på debatten og de indkomne høringssvar, hvorefter Børne- og Skoleudvalget vil udarbejde en indstilling til byrådet i løbet af en 4-ugers periode. Hvis der er fremsat indsigelser mv. mod forslaget, kan vedtagelsen således tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen?.? Byrådet behandler indsigelserne og vedtager følgelig forslaget i sin endelige form på møde?.? Efter vedtagelse af forslag Der etableres en projektorganisation, der i samarbejde med de nye skoleledelser skal forberede gennemførelsen af den nye skolestruktur fra 1. august I overgangsperioden vil der blive arbejdet med fusionsprocesser mellem distriktsskolernes forskellige matrikler, ligesom der indgår en konkret proces omkring udbygning/ombygning af de fremtidige matrikler. Der afsættes midler til et seminarforløb med deltagelse af alle lærere og pædagoger med henblik på både at styrke faglighed, viden og evne til forandring i skolerne. Dette seminarforløb tjener også som kick-off til den nye skolestruktur pr. 1. august 2016, og holdes inden børnene møder første gang efter sommerferien. Side 12 af 18 sider

13 Bilag A: Forslag 1a (syv distriktsskoler) Tabel 1. Forslag 1a: Oversigt over forslaget Matrikler Før ændring Efter ændring Borup Ris Skolen klasse klasse Fladsåskolen klasse klasse Herlufmagle Skole klasse klasse Holmegaardskolen klasse klasse Holsted Skole klasse klasse Hyllinge Skole klasse Lukket Kalbyrisskolen klasse klasse Karrebæk Skole klasse klasse Kildemarkskolen klasse klasse Korskildeskolen klasse klasse Lille Næstved Skole klasse klasse Lundebakkeskolen klasse klasse Rønnebæk Skole klasse klasse Sct. Jørgens Skole klasse klasse Sjølundsskolen klasse Lukket Susålandets Skole klasse klasse Sydbyskolen klasse klasse Tabel 2. Forslag 1a: Nogle elever skal flytte matrikel Matrikler Borup Ris Skolen Får tilført elever fra følgende matrikler: Afdeling Grønbro lukkes (elever flyttes til afdeling Fuglebjerg) Afgiver elever til følgende matrikler: Fladsåskolen klasse fra Korskildeskolen Herlufmagle Skole klasse til Susålandets Skole Holmegaardskolen klasse fra Lundebakkeskolen Holsted Skole Hyllinge Skole klasse til Lille Næstved Skole Kalbyrisskolen klasse fra Kildemarkskolen klasse til Kildemarkskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen klasse fra Kalbyrisskolen samt 1/6 af klasse fra Sjølundsskolen klasse til Kalbyrisskolen Korskildeskolen klasse til Fladsåskolen Lille Næstved Skole klasse fra Hyllinge Skole samt 2/6 af klasse fra Sjølundsskolen Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Afdeling Holme-Olstrup lukkes (elever flyttes til afdeling Toksværd) 3/6 af klasse fra Sjølundsskolen klasse fra Herlufmagle Skole klasse til Holmegaardskolen 2/6 af klasse til Lille Næstved Skole, 1/6 af klasse til Kildemarkskolen samt 3/6 af klasse til Sct. Jørgens Skole Side 13 af 18 sider

14 Tabel 3. Forslag 1a: Overslag over økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Årlige driftsmæssige konsekvenser i implementeringsåret Årlige driftsmæssige konsekvenser fra år 1 efter implementeringsåret Anlægsmæssige konsekvenser Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse -0,7-1,8 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi -2,7-6,6 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse -2,6-6,4 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter 0,5 1,3 / Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger / / 13,6 Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger / / 0,0 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler / / 16,8 I alt -5,6-13,4 30,4 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Anlægsudgifterne vedrører lokaleudbygninger på matriklerne Lille Næstved Skole (4 lokaler) og Sct. Jørgens Skole (4 lokaler). Hertil kommer 2 faglokaler på matriklen Lille Næstved Skole (1 faglokale til fysik/kemi og 1 faglokale til biol o- gi), 2 faglokaler på matriklen Sct. Jørgens Skole (1 faglokale til fysik/kemi og 1 faglokale til bio logi) samt 1 faglokale på matriklen Kildemarkskolen (1 faglokale til fysik/kemi). Side 14 af 18 sider

15 Bilag B: Forslag 1b (4 skoledistrikter) Tabel 4. Forslag 1b: Oversigt over forslaget Matrikler Før ændring Efter ændring Borup Ris Skolen klasse klasse Fladsåskolen klasse klasse Herlufmagle Skole klasse klasse Holmegaardskolen klasse klasse Holsted Skole klasse klasse Hyllinge Skole klasse Lukket Kalbyrisskolen klasse klasse Karrebæk Skole klasse klasse Kildemarkskolen klasse klasse Korskildeskolen klasse klasse Lille Næstved Skole klasse klasse Lundebakkeskolen klasse klasse Rønnebæk Skole klasse klasse Sct. Jørgens Skole klasse klasse Sjølundsskolen klasse Lukket Susålandets Skole klasse klasse Sydbyskolen klasse klasse Tabel 5. Forslag 1b: Nogle elever skal flytte matrikel Matrikler Borup Ris Skolen Får tilført elever fra følgende matrikler: Afdeling Grønbro lukkes (elever flyttes til afdeling Fuglebjerg) Afgiver elever til følgende matrikler: Fladsåskolen klasse fra Korskildeskolen Herlufmagle Skole klasse til Susålandets Skole Holmegaardskolen klasse fra Lundebakkeskolen Holsted Skole Hyllinge Skole klasse til Lille Næstved Skole Kalbyrisskolen klasse fra Kildemarkskolen klasse til Kildemarkskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen klasse fra Kalbyrisskolen klasse til Kalbyrisskolen Korskildeskolen klasse til Fladsåskolen Lille Næstved Skole klasse fra Hyllinge Skole samt 2/6 af klasse fra Sjølundsskolen Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Holme-Olstrup foreslås lukket (elever flyttes til Toksværd) 4/6 af klasse fra Sjølundsskolen klasse til Holmegaardskolen Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen klasse fra Herlufmagle Skole 2/6 af klasse til Lille Næstved Skole, samt 4/6 af klasse til Sct. Jørgens Skole Side 15 af 18 sider

16 Tabel 6. Forslag 1b: Overslag over økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Årlige driftsmæssige konsekvenser i implementeringsåret Årlige driftsmæssige konsekvenser fra år 1 efter implementeringsåret Anlægsmæssige konsekvenser Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse -0,7-1,8 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi -2,8-6,6 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse -2,9-7,0 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter 0,5 1,3 / Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger / / 13,6 Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger / / 0,0 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler / / 13,2 I alt -5,9-14,1 26,8 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Anlægsudgifterne vedrører lokaleudbygninger på matriklerne Lille Næstved Skole (4 lokaler) og Sct. Jørgens Skole (4 lokaler). Hertil kommer 2 faglokaler på matriklen Lille Næstved Skole (1 faglokale til fysik/kemi og 1 faglokale til biol o- gi) og 2 faglokaler på matriklen Sct. Jørgens Skole (1 faglokale til fysik/kemi og 1 faglokale til biologi). Side 16 af 18 sider

17 Bilag C: Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Forslagene bygger på en række centrale forudsætninger: Der anvendes en klassedannelsesregel med 28 elever pr. klasse Kapaciteten på skolerne omfatter generelt set de lokaler, hvori der kan gennemføres undervisning af klasser. Klasselokalerne er opdelt efter areal, således at det antages, at der kan være op til 24 elever i lokaler under 50 kvadratmeter, 26 elever i klasselokaler over 50 kvadratmeter og under 60 kvadratmeter samt op til 28 elever i lokaler over 60 kvadratmeter Den fremtidige struktur skal være i overensstemmelse med de arbejdsmiljømæssige regler, herunder krav til arealanvendelsen i det enkelte klasselokale Forslagene forudsætter en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen på tværs af klasser, således at antallet af hjemklasser mindskes til fordel for en øget a n- vendelse af øvrige lokaler Beregningerne af de økonomiske konsekvenser er baseret på budgetbeløb, elevtalsprognoser, tildelingsmodel m.m. Der er ikke taget højde f or implementeringsomkostninger I implementeringsåret beregnes de driftsmæssige konsekvenser i 5 ud af årets 12 måneder, mens de driftsmæssige konsekvenser fra år 1 efter implementeringsåret beregnes med fuldt, årligt gennemslag De økonomiske konsekvenser bestemmes for følgende: Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser som følge af besparelser til skoleledelser og SFO-ledelser De økonomiske konsekvenser som følge af et øget/ændret behov for befordring forårsaget af en ændret struktur er beregnet. Der regnes således på de skolemæssige transportudgifter, og ikke på forhold vedrørende busser, buslinjer, anlægsmæssige etableringer af sikre overgange over veje mv. De anlægsøkonomiske konsekvenser beregnes i relation til behovet for etablering af nye klasselokaler, nye SFO-lokaler og nye faglokaler. Der beregnes ikke anlægsøkonomiske konsekvenser for øvrige typer lokaler og rum, herunder eksempelvis supplerende forberedelseslokaler til personale, personalerum mv. De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye klasselokaler hhv. nye SFOlokaler gennemføres ud fra antagelsen om, at der etableres et lokale på 100 kvadratmeter til i alt 1,7 mio. kr. De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye faglokaler er baseret på forventede omkostninger til kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde, VVS, ventilation og el-arbejde, inventararbejde, projektering og tilsyn samt øvrige omkostninger. I analysen indgår omkostninger forbundet med etablering af nye faglokaler til sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, musik, fysik/kemi, natur/teknik og biologi Side 17 af 18 sider

18 De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af færre klasser og dermed færre medarbejderressourcer (udelukkende lærere) er bestemt ud fra forskellen mellem det samlede antal klasser før ændringen og det samlede antal klasser efter en given ændring. I beregningen er der taget udgangspunkt i, at såfremt der er én klasse færre sker der en besparelse på 1,362 lærerressource. De 1,362 lærerressourcer er et gennemsnit af tildelingsmodellens værdier for de forskellige årgange i klasse (mellem ca. 1,2 på de mindre årgange til ca. 1,5 på de ældre årgange) I beregningen af de økonomiske konsekvenser indgår ikke en opgørelse af et forventet provenu ved salg af ejendom Øvrige forudsætninger Det elevtalsmæssige udgangspunkt er Næstved Kommunes elevtalsprognose, som på skoledistriktsniveau prognosticerer antallet af elever på normalområdet frem til 2022/2023 Antallet af elever i specialklasser og dermed også antallet af specialklasser antages uændret frem til 2022/2023 (i alt 64 klasser) Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til privatskolerne forudsættes uændret i perioden frem til 2022/2023 Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) forudsættes uændret i perioden frem til 2022/2023 Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret forudsættes uændret over tid for den enkelte skole Side 18 af 18 sider